Sigiriya

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Vi skulle have boet på et andet hotel i Sigiriya, men da vi nu kom to dage tidligere, havde de ikke plads til os. Så vi havde fundet Royal Retreat som var lidt dyrere, men også så fedt ud. Ved ankomsten var det også et godt indtryk – flot lobby, venligt personale, kold velkomstdrink m.m.

Vores værelse lige ud til swimmingpoolen var også stort med behagelige senge, køleskab og hurtigt Wi-Fi. Men når man skrabede lidt i overfladen var det hele noget slidt, og vedligeholdelsen var heller ikke helt i top. Hotellet ligger ca. 5 km. fra Sigiriya Lion Rock – den største turistattraktion i området. Vi lejede derfor et par scootere for 3 dage (9000 LKR) så vi havde friheden til at komme rundt, også til restauranter i ’byen’. Jeg fik hævet penge og så i samme omgang stenen for første gang. Den er 180 meter høj og turen til toppen består af 1200 trin. For én med højdeskræk er det dog langt værre at en del af trapperne er monteret på siden af klippen, og ikke udhugget i selve stenen. Vi snakkede med Clara, og hun fik mig dog overbevist om at det kunne vi godt 😀

Om onsdagen fik Robert booket en tur med varmtluftballon (250$) til torsdag morgen, noget han virkelig gerne ville prøve. Det ser også vidunderligt ud, og skal man gøre det var dette helt sikkert et fedt sted. Med min højdeskræk er det dog ikke lige sagen, men jeg kunne tage med og se ham lette og så følge med teamet til det sted hvor ballonen ville lande. Vi bookede også en safaritur til Minneriya National Park (20.500 LKR) hvor vi håbede at se de store elefantflokke. Det er for sent på året til den store ’gathering’ i juli/august hvor op mod 300 elefanter samles i nationalparken før de vandrer nordpå, men der skulle være en god chance for at se de flokke der stadig er i Minneriya.

Torsdag morgen ringede alarmen kl. 04.40, men desværre til en WhatsApp besked om at dagens flyvning var aflyst pga. vejret. Det virkede ellers som det ideelle vejr, men nu er jeg jo ikke ballonskipper. Når vi nu alligevel var oppe så tidligt besluttede vi at tage chancen med Sigiriya Lion Rock, da billetkontoret åbner kl. 05. På den måde kunne vi klare opstigningen inden varmen ville tage livet af os (hvis ikke de 1200 trin til toppen gjorde det). Netop som solen var ved at stå op købte vi billet (vanvittige 35$) og det ER en høj pris for at gå op på en klippe. Først går man ca. 800 meter hen til stenen, herunder op af flere små trin. Til sidst starter de rigtige trapper ved klippen og egentlig begyndte det fint nok. Trapperne var relativt godt udhugget, selvom der ikke er noget gelænder at støtte sig til. Efter en halv times tid var vi kommet ca. halvvejs op, men til gengæld blev pauserne længere og længere. Vi erkendte at kondien ikke var til at fuldføre klatringen, og med et ærgerligt indtryk af fiasko begyndte vi at gå ned igen. Vores beslutning om at starte så tidligt var i hvert fald rigtig, for nu begyndte trængslen af andre turister at blive ret massiv på vej op, og så brede er trinene heller ikke.

Tilbage på hotellet kunne vi lige puste ud et par timer og køle lidt af i poolen, før vi kl. 13 blev hentet til vores jeep safari. Køreturen til nationalparken tog en halv times tid, og da vores tur var ’all inclusive’ klarede vores chauffør/guide billetter og tilladelser, og vi fik endda en pose med koldt vand, juice og kiks. Den første køretur ind i parken er ikke så spændende, hvor det mest interessante vi så var dådyr, fasaner og påfugle. Men så åbner vejen sig op ved vandet hvor vi med det samme kunne se store elefantflokke. I alt var der op mod 80 elefanter inddelt i forskellige grupper. Nogle kunne vi køre helt op på siden af, selvom vi på et tidspunkt kom liiiidt for tæt på en hunelefant, for hun begyndte pludselig at storme mod jeepen, så vores chauffør fik os hurtigt lidt længere væk. Andre flokke så vi på afstand, men det var skønt at opleve disse dyr i deres naturlige habitat. Efter et par times kørsel rundt i parken blev vi kørt tilbage til vores hotel. Vores pris på 500 kr. pr. person er selvfølgelig dyrt, og det havde været fedt med andre ’store’ dyr, men vi fik set hvad der var at opleve på det tidspunkt af året – så det var fint 🐘🐘🐘🐘🐘

Du kan se lidt video af elefanterne her: https://youtu.be/iHw5NUetez8

Fredag morgen var der desværre heller ingen ballontur, så i stedet forlængede vi scooterne en ekstra dag og kørte til Dambulla – ca. 13 km. væk. Vi stoppede først ved busstationen hvorfra vi to dage senere skulle med bussen til Kandy. Vi kørte videre til The Golden Temple og startede turen op mod Dambulla Royal Cave Temple. Det viste sig at turen op bestod af knapt 400 trin, så Robert vendte om og gik nedad igen. Jeg blev dog stædig og fortsatte, hvilket jeg i sidste ende var glad for. Entréen kostede 2000 LKR for udlændinge, men så var der også adgang på bare fødder, da sko/sandaler skal efterlades udenfor templet. Stedet består af fem huler der er hugget ud i klippen, og de er fyldt med Buddha statuer og andre religiøse symboler. 

Du kan se en video fra templet her: https://youtu.be/R4nPRiNMEQk

Mens jeg var derinde begyndte det at regne, men det var heldigvis stoppet igen da jeg kom ud. Jeg valgte at gå ned mod The Golden Temple, så jeg kom ned på bagsiden af den store gyldne Buddha. Nede ved scooterne ventede Robert, og efter en shoppingtur i et supermarked satte vi kursen hjemad. Det blev lige akkurat mørkt inden vi nåede hjem, og denne fredag var det fuldmåne – hvilket altid er en helligdag i Sri Lanka. Det skal vi da have indført i Danmark, så får vi automatisk 12 ekstra fridage om året 😂 

Aftensmaden blev spist på ’Rastarant’ – en super hyggelig BBQ restaurant vi havde kørt forbi flere gange. Stedet er stort og anlagt i flere niveauer, og vi havde set frem til et fantastisk måltid. Det var klart det dyreste måltid på turen indtil nu, og præsentationen var også ret imponerende. Desværre kunne kvaliteten ikke leve op til synsindtrykket, og da det på et tidspunkt begyndte at regne sluttede aftenen for os. Stedet var ellers fyldt med hyggelig belysning, en god DJ, akrobatik på line osv. så man følte sig henvist til en skøn ø… næsten! 😉

Lørdag morgen var sidste chance for Robert og en tur i luftballon, men desværre. Vi afleverede vores scootere kl. 13, og udlejeren kørte os tilbage til vores hotel i sin tuk tuk. En ting man kan gøre i Sigiriya er at leje sin egen tuk tuk at køre rundt i, og det burde vi have gjort! Måske får vi en anden chance for det længere sydpå, for det har jeg godt nok aldrig prøvet. Vi tilbragte eftermiddagen i poolen og spiste aftensmad på hotellet.

Søndag tjekkede vi ud og blev kørt i bil til Dambulla (3000 LKR). For 15.000 LKR ekstra kunne vi være blevet kørt helt til Kandy, men vi ville gerne både spare knapt 400 kr. men også prøve en tur med lokalbussen. Vores søde taxachauffør gjorde ellers sit for at overtale os. Der havde været parlamentsvalg om torsdagen, fuldmåne om fredagen og efterfølgende weekend, så mange brugte de fire dage til at besøge familie og venner – så der ville være mange med bussen denne søndag. Det havde han også ret i, og de første tre busser til Kandy havde ingen ledige siddepladser, og at stå op på en bumpende to timer lang køretur var ikke så tillokkende. Men den fjerde bus der kom på 5 minutter havde et par ledige pladser, så vi fik kæmpet os ombord. Layoutet er 2+3 sæder med stolper i gangen, så der er vitterlig ikke meget plads til at komme rundt. Folk som os med stor bagage kan efterlade det på en plads til venstre for chaufføren (som sidder i højre side, da der er ventrekørsel i landet) og så fik vi ellers sat os ned. En sød dame byttede plads, så Robert og jeg fik et tre-personers sæde, hvilket for tykke vesterlændinge svarer til et to-personers sæde i bredden. Billetmanden kom rundt og vi betalte hver 257 LKR. (godt 7 kr.) for turen, hvilket jo var noget mindre end taxaen ville have kostet. Turen varede dog i første omgang kun et par minutter, da vi blev sendt ud ved et depot, da der tilsyneladende var et problem med bussen. Men efter 10-15 minutter var vi tilbage på plads, og vi kørte friskt mod Kandy. Den første time gik det rigtigt fint og vi kom hurtigt frem. Men den næste time var der væsentlig mere trafik og vejen snoede sig op og ned af bakker – og de sidste 20 km. følte vi at vi kørte igennem én kontinuerlig by. Men efter en relativt behagelig tur kunne vi stige ud af bussen ikke så langt fra Kandy Lake og vores hotel.