Colombo

 

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Efter mange overvejelser faldt valget på Sri Lanka til denne ferie. Først var planen ellers Caribien eller Mexico, men det viste sig at blive for dyrt. Så da Clara netop havde været på Sri Lanka (og været meget begejstret) og de andre vi kender der har været her også kunne anbefale det, så valgte vi det. Vi købte flybilletter med Air India til 5.180 kr. hvilket virkede som en fair pris. Anne og jeg var ikke så begejstrede for flyselskabet efter vores tur til Indien, men de havde én ting som talte i deres favør – et nogenlunde rimeligt ankomsttidspunkt. Både Etihad, Emirates og Qatar Airways lander i Colombo omkring kl. 03 om morgenen – nok det værste tidspunkt at lande i et nyt land. Air India derimod landede kl. 16, så derfor blev de valgt.

Onsdag d. 6. november mødtes vi derfor i Kastrup Lufthavn kl. 17.15, og efter check-in fik vi den obligatoriske farvel Whopper på Burger King. Der var afgang med Air Indias Boeing 787 kl. 19.50 og nej, det er ikke blevet et federe flyselskab siden 2018. Skærmene virkede ikke i flyet, maden var tvivlsom, serveringen ligeså, men der var dog relativt god benplads. Flyet var helt fyldt, så ingen ekstra sæder på den godt 7 timer lange flyvning. Vi ankom til Delhi til tiden, og havde så knapt 5 timer før vi skulle flyve videre til Sri Lankas hovedstad Colombo. Tiden blev primært brugt på at få morgenmad, før vi fløj de sidste 3 timer til Sri Lanka. Vi ankom faktisk en halv times tid før planmæssig ankomst og købte vores Visa On Arrival til 60$. Egentlig burde vi have Visa-Free adgang fra 1. oktober 2024, men desværre for os nåede der at blive udskrevet parlamentsvalg i Sri Lanka før de kunne godkende den nye ordning, men vi kunne dog betale os fra det problem. I lufthavnen købte vi et lokalt SIM-kort hos udbyderen Dialog (50Gb data i 30 dage til 58 kr.) og fik det installeret med det samme, og fik hævet kontanter i Commercial Bank der ikke opkræver ekstra gebyrer. Vi brugte den lokale PickMe app (der fungerer som Uber, Grab m.m.) og bestilte en bil til at køre os til Cityrest Fort. Turen på 34 km. kostede 4000 LKR (100 kr.) og tog lidt over en time. På hotellet fik vi først et værelse med en dobbeltseng, men fik dog byttes os til det twin room vi havde booket. Jeg kan sagtens dele dobbeltseng med min bedste ven, men har vi muligheden er to senge stadig at foretrække. Vi fik noget aftensmad og gik en tur ned til togstationen ikke så langt fra hotellet. Jeg købte en lille sling-back taske til 40 kr. da jeg havde glemt min egen derhjemme, og det er rart at kunne have pas og pung et sikkert sted.

Fredag fik vi ombyttet vores online togbilletter til ’rigtige’ billetter på Colombo Fort Stationen før vi tog lokalbussen til motorkontoret ca. 15 km. væk (90 LKR). Da vi stod af bussen, var det lige ved en printshop hvor vi fik printet vores stempel i passet, da vi havde fået at vide at vi skulle bruge det. Som udlænding er det nemlig ret usædvanligt ikke nok med et internationalt kørekort hvis man vil køre i Sri Lanka. Man skal på motorkontoret og have en local driving permit, og det blev beskrevet som lidt af en kamp. Man skal medbringe originaler og kopier af både pas, kørekort, internationalt kørekort og visum – foruden medbringe pasbilleder. I virkeligheden brugte de intet af det, men vi blev alligevel sendt fra skranke til skranke – uden nogen tilsyneladende årsag. Vi burde have betalt 1000 LKR for en måneds tilladelse, men endte med at betale det dobbelte for seks måneder. Skidt med det og efter et par timer var vi tilbage i bussen mod Colombo, hver med en tilladelse til at køre scooter, bil (og traktor?!) i Sri Lanka 😄

På vejen tilbage stod vi af ved Lotus Tower (20$) og det var første gang vi oplevede forskellen på priser for lokale og turister. Egentlig synes jeg det er fair nok at lokale der betaler skat og bidrager til samfundet kommer gratis eller billigt til kultur og seværdigheder, imens turister skal betale en god del. Måske er 150 kr. for turen op i tårnet i overkanten, men der var en fin udsigt deroppefra. Tårnet der er 356 meter højt åbnede i 2022 og udsigtsplatformen er placeret 244 meter oppe. Vel ned igen besøgte vi Pixel Bloom der er en visuel udstilling der var med i prisen – og det var faktisk rigtig godt. Vi spiste på en restaurant i tårnet før vi tog en PickMe til Colombo Galbokka Lighthouse, der ikke var meget at skrive hjem om. Det begyndte at regne, så vi tog en anden PickMe til et shoppingcenter, hvor vi i Scope Cinema så ”Venom: The Last Dance” (1800 LKR). Vi tog en PickMe hjem til hotellet hvor vores bagage var blevet opbevaret, og vi fik aftensmad i området. Vi tog dagens sidste PickMe til stationen, for kl. 21.30 havde vi billet til nattoget til Trincomalee. Vi havde købt billetterne online, men havde ikke kunne få opklaret om det var til sovevognen eller 1. klasses sleeperetts – der er behagelige sæder der kan lænes godt tilbage. Det viste sig at være det sidste, men det var også ok. Vognen var på ingen måde fyldt, men de ekstra sæder gjorde ikke den store gavn, da armlænet mellem sæderne var solidt så man kunne ikke sidde på tværs. Men der var stadig masser af benplads, så vi sad egentlig udmærket. Turen skulle tage 8 timer – og kun 3 minutter forsinket ankom vi til Trincomalee kl. 05.33 lørdag morgen 👍