fredag den 13. juli 2018

Varanasi

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Togturen fra New Delhi til Varanasi var hyggelig, men de kunne godt bruge lidt blødere madrasser på sengene. Vi havde to underkøjer i en åben kupé med i alt 4 køjer, og på den anden side af gangen var yderligere to køjer, det hele skærmet af med nogle gardiner. Vi købte lidt mad undervejs, men mest af alt spiste vi kun ris samt nogle bananer vi havde købt inden afrejsen. Der er et godt leben i sådan et tog, og jeg elsker atmosfæren ombord. Jeg er stadig paranoid nok til at binde min taske fast til en stolpe om natten, men jeg føler mig aldrig utryg ombord på et nattog.

Vi var en lille time forsinket ved ankomsten til Varanasi, så klokken var næsten 9.30 da vi stod foran togstationen. Vi fandt en fyr der kunne køre os til vores hotel - Sita Guest House. Chaufføren blev godt nok ved med at fraråde os stedet, og insisterede på at det var et farligt område, og at vi skulle gå meget langt fra hvor han måtte sætte os af. Efter et kvarters kørsel blev vi så sat af, og resten af vejen måtte vi gå gennem en labyrint af snævre gyder. Indrømmet, det så ikke så lovende ud da vi kom gående med vores bagage igennem et tilsyneladende lurvet kvarter, men ved hjælp af Google Maps fandt vi vej uden problemer. Det tog måske et kvarters tid at manøvrere igennem, og vi så ingen andre blegansigter... og alle kiggede meget grundigt på os. Men så kom vi til enden af gyden, Ganges floden åbenbarede sig foran os - og dér lå Sita Guest House. I forhold til de andre guest houses vi havde passeret, var lobbyen lovende og der var endda en fin elevator. Vi fik nøglen til vores værelse, og det viste sig at være noget bedre end frygtet! Værelset lå med udsigt over Ganges floden, og vi havde da både aircon og et lille køleskab. Toilettet var slidt og varmt vand var nok en overdrivelse, men det var da heller ikke ligefrem iskoldt.

På taget lå deres "Ganga View Restaurant" og vi havde godt bemærket rooftop restauranten da vi bookede stedet. Men da vi kom derop stod der bare et enkelt bord midt i det hele, og det var så dét. Men vi fik da noget morgenmad og det var faktisk udmærket. Vi var stadig noget radbrækkede efter den hårde nat i toget, og sengen her var ikke meget blødere. Samtidig var det afskyeligt varmt, så vi holdt os i ro resten af tirsdagen. Om aftenen var vi igen oppe på tagterrassen, og nu var det en helt anden oplevelse. Der var ryddet op, og bare en enkelt lyskæde kan gøre et sted 10 gange mere hyggelig. Deroppefra har man et godt udsyn over floden og alle de mange badetrapper - kaldet Ghats.

De fleste turister kommer til Varanasi for at se folk flokkes ved den hellige Ganges, og vi skulle da også ud at sejle på floden. Så onsdag morgen var vi klar kl. 05 og sejlede omkring solopgang i en robåd. Inde på trapperne var byens folk ved at vågne op, og der blev både badet, vasket, dyrket yoga og mediteret i en blanding. Vi passerede også de to steder hvor man brænder ligene af de døde. Døgnet rundt er der altid ligbrændinger i Varanasi, og for os er det noget svært at forstå den "offentlige" måde at gøre det på. Det koster 500R (50 kr.) at få brændt en person på et bål af træ, men har familien ikke råd til det, kan det også gøres ved elektricitet - det er billigere, og det siger selvfølgelig en del om priserne i Indien. Efter 1½ times sejltur var vi tilbage på vores guest house hvor vi senere fik morgenmad. Anne var ikke helt på toppen, så da jeg om aftenen tog endnu en sejltur blev hun hjemme. Om aftenen kl. 19 bliver der holdt en ceremoni ved floden, hvor fem hellige mænd velsigner "Moder Ganges", så vi lå blandt flere hundrede små både og så det.

Torsdag betalte vi en smule ekstra for at kunne beholde vores værelse til kl. 17, indtil vi skulle med nattoget til Jaipur. Anne betalte en af de unge fyre fra hotellet for at bære hendes trolleykuffert ud til vejen, og det er nok de bedste 10 kr. hun har brugt endnu på turen! Vi fik arrangeret en tuk-tuk til at køre os til stationen, men i stedet for at bruge de store veje som taxaen havde kørt af da vi ankom til stedet, fik han os i stedet ned af en masse små veje - rundt og rundt. Vi sad helt klemt fast med vores bagage, imens tiden gik og gik. Det er jeg ikke så god til, da jeg gerne vil nå frem i rimelig god tid, så da chaufføren pludselig stoppede 1 km. før vi var ved stationen, blev jeg lidt træt. Først kunne vi ikke forstå hvor han var blevet af, men så fik vi øje på ham på den anden side af vejen - i gang med en hyggelig kop te. Så kunne jeg ikke dy mig for at råbe HALLO - vi har et tog vi skal nå, og en af de lokale synes det var mægtigt sjovt og stemte også i med HALLO. Til sidst blev han da også færdig og kom over, og så kunne vi køre det sidste stykke til stationen. Vi nåede skam toget, også selvom vi (selvfølgelig) skulle med fra den bagerste perron af de ni der er på Varanasi station - og fordi toget var lidt forsinket fik vi endda også købt lidt at drikke inden afgang. Togturen skulle denne gang tage 18 timer, og det ville være rart med lidt blødere køjer denne gang...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar