Mumbai

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Flyveturen til Mumbai tog bare lidt over en time, og ved ankomsten kunne man fra luften se de enorme slumområder med alle deres blå presenninger. Det anslås at op mod 1 million mennesker bor i Dharavi, der er et af de største slumområder i verden. Vi fik vores bagage og gik ud i ankomsthallen. Vi fandt en taxabod og fik købt en kupon til vores hotel (706R). På vejen dertil kom vi over den store bro Bandra-Worli Sea Link der er betalingsvej så det kostede lidt ekstra, men sparede os nok en del tid i myldretiden. Efter en times tid nåede vi vores hotel, som skulle ligge i et rimeligt godt kvarter. Jeg vil sige at Hotel Balwas ikke ligefrem vinder ved første øjekast, og det gik faktisk kun ned af bakke derfra! Det virkede faktisk slet ikke som om de havde vores reservation, men vi fik da en nøgle til vores værelse... og hvilket værelse. Størrelsen bragte minder tilbage om Chungking Mansions i Hong Kong, og luften derinde var fugtig og indeklemt. Der var intet nøglehul indvendigt, men kun en slå i toppen man kunne skyde for. Airconditionen larmede og kunne ikke rigtigt justeres, sengene var lige så hårde som på togene og vi kunne ikke få vores stik til at virke i nogen af stikkontakterne. På den positive side var der WiFi, tv, køleskab og varmt vand i bruseren, men det var så også det. Jeg har bestemt boet værre steder rundt omkring i verden, men sammenlignet med det vi kom fra i Jaipur, så var det som to helt forskellige verdener. Hotel Balwas var endda en smule dyrere end vores Haveli i Jaipur, så 'good value for money'? Nej, bestemt ikke!

Nå, men man må jo prøve at få det bedste ud af situationen, så vi tog en taxa de 3 km. (57R) til den nærmeste Subway og fik en sandwich. Taxaerne i det sydlige Mumbai er meget billige, og kører næsten alle sammen på taxameter uden problemer. Vi købte også en ekstra tunsandwich med tilbage, og fik købt nogle drikkevarer og en pose salt chips, og så fik vi ellers set VM finalen i fjernsynet hjemme på værelset. Ærgerligt at Kroatien ikke kunne vinde over Frankrig.

Det var ikke den bedste nats søvn (og det er sagt på den pæne måde), så vi havde noget svært ved at komme ud af sengen mandag. Samtidig pissede det ned, og da stort set alle museer og seværdigheder er lukket om mandagen i Indien, så manglede der noget motivation til at komme ud i byen. I stedet sad vi på værelset og fandt på spørgsmål til Quizkampen, skypede med Emma & Clara, og bare slappede af. Sidst på eftermiddagen drev sulten os på gaden, og vi tog en taxa til Chhatrapati Shivaji Terminus. Den flotte togstation er på Unescos liste over verdens kulturarv, og bliver af mange betragtet som den flotteste togstation i verden. Det skal jeg ikke kunne sige, men den er i hvert fald både flot og meget imponerende udefra. Vi var også inde og se den, og det blev den ikke mindre imponerende af. Der er mange spor, og et menneskemylder der sagtens kan måle sig med Grand Central Station på Manhattan. I loftet hænger de største ventilatorer jeg har set, med 4-5 meter lange vifter der snurrede langsom rundt. Vi stoppede ind på en Pizza Hut og spiste aftensmad. Det ligner os bestemt ikke at spise så meget vestlig mad, men vores maver har faktisk ikke rigtigt være i orden siden vi ankom til Indien.

Tirsdag stod vi op og tog en taxa til Gateway of India, der er en kæmpe port der er bygget helt nede ved vandet på den sydlige del af øen. Her lagde de engelske konger til i kolonitiden, og det har man altså holdt fast i. Da vi kom derned kunne vi godt se at der var store bølger, og desværre betød det at bådene til Elephanta ikke sejlede den dag. Anne havde ellers glædet sig meget til at komme over på den ø og se de fine huler og templer der findes der. Men ingen båd = Ingen tur. I stedet besluttede vi os til at gå den af Lonely Planet anbefalede gåtur gennem kolonitidens Bombay, og den starter netop ved Gateway of India. Vi gik forbi National Museum of Modern Art, men da der kun udstilles indiske kunstnere sprang vi det over. I stedet gik vi ind på Chhatrapati Shivaji Maharaj Vastu Sangrahalaya - der tidligere hed Prince of Wales Museum of Western India. Det ligger i en flot bygning, og er bestemt entréen på 500R værd. Vi fik set en masse fine skulpturer, og da vi også fik en fantastisk audio guide med rundt, fik vi en masse spændende info. Der er også afdelinger med orientalsk kunst, europæiske malerier og meget andet, og der gik et par timer før vi var ude igen. Videre på gåturen så vi bla. Mumbai Universitet, Flora Fountain og Horniman Circle. Vi var inde i St. Thomas Cathedral og her skulle Anne så bruge et toilet - her og nu. Der var dog ikke noget i kirken vi kunne låne, så i stedet gik turen rask ned af gaden til Starbucks hvor vi kunne komme på toilettet. Ligesom alle andre steder i verden, så er stedet fyldt med folk der tilsyneladende bare kommer for de bløde stole og den gratis WiFi - og så måske for at bruge toilettet ligesom os?

Efter vores lille 'pit-stop' fortsatte vi til Bombay High Court, hvor man åbenbart holder fast i Bombay i stedet for det nutidige politisk korrekte Mumbai. Man kunne se en masse advokater og dommere i de mange rum og bygninger, og imens Anne var derinde blev jeg udenfor - kameraer er nemlig ikke tilladt at have med ind. Vi rundede også det flotte Rajabai klokketårn og gik igennem Oval Maiden Park. På den anden side af parken findes byens Art Deco kvarter, men det imponerede ikke. I stedet gik vi på Burger King ved Churchgate, hvor jeg satte et par Chicken Whoppers til livs. Vi tog en taxa hjem og hyggede om aftenen på hotellet.

Onsdag var lidt en gentagelse af tirsdagen. Vi tog ned til Gateway of India, og denne dag sejlede bådene faktisk til Elephanta. Men da vi kom ned og så hvor små de var... og hvor store bølgerne var... så blev Anne alligevel i tvivl. Vi satte os over på Subway og fik en sandwich og tænkte over det. Enden blev at vi droppede det, da mavefornemmelsen ikke var helt vild med de både. I stedet tænkte vi over hvad vi så skulle bruge dagen på, men havde ikke de store forslag. Vi skulle forlade Mumbai dagen efter med fly kl. 13.15, men det havde Air India aflyst og i stedet puttet os på et fly kl. 16.15, hvilket var lidt irriterende, da vi ikke rigtigt ville kunne få noget ud af den dag, hverken i Mumbai eller i Goa. I stedet foreslog jeg at vi skulle finde ud af om vi kunne komme med et andet fly, og da vi vidste hvor der lå et Air India kontor tog vi derhen. Det fedeste havde været et fly f.eks. kl. 9 eller 10 om formiddagen, men det var ikke en mulighed. Udover det vi allerede havde plads på kl. 16.15, var mulighederne kun kl. 02.30 eller 05.05

Vi valgte at bliver ombooket til det kl. 05.05, så vi ville have en hel dag "ekstra" i Goa. Vi var nede og runde vandet langs Marine Drive, hvor store bølger slog ind mod molen og skumsprøjtet ramte os. Vi ville have været en tur med lokalbussen derfra, men vi nåede aldrig ombord på de få der stoppede. I stedet tog vi en taxa til Crawford Market hvor vi gik rundt i bazaar gaderne. Da regnen (igen-igen) pludselig væltede ned, lykkedes det os faktisk at finde en lille gaderestaurant hvor vi kunne krybe i ly og få noget at drikke. Senere tog vi en taxa hjem til hotellet, hvor det denne gang var min tur til at løbe for at nå toilettet. 

Om aftenen så vi film på værelset, og Anne efterspurgte Lays chips som hun havde set i en biks "lige nede på hjørnet". Som den søde lillebror jeg er gik jeg selvfølgelig ned for at købe dem, men endte med at gå rundt i 20 min. for at finde nogle. Men det lykkedes, og jeg vendte tilbage med 6 poser chips - godt nok meget små, der hver kostede hhv. 50 øre og 1 krone. Da vi skulle forlade hotellet kl. 02.30 endte vi med slet ikke at sove. Vi fik tjekket ud og hotellet havde skaffet os en taxa til lufthavnen. Han blæste for fulde gardiner gennem den sovende by - uden lys på bilen og med Annes kuffert på taget. Vi kom dog frem i god stil og fik hurtigt tjekket ind på flyet. Vi var begge sultne, men forventningerne er jo ikke så høje til madsteder i en lufthavn kl. 03.30, men her viste Mumbai sig fra en overraskende side. I den store Food Court lå der bla. en Pizza Hut, Burger King, KFC og Subway - og de var alle åbne! Jeg har aldrig før oplevet at man kan købe en frisklavet pizza på en Pizza Hut i en lufthavn midt om natten, men det kan man så i Mumbai. Lufthavnen er for nylig blevet gennemrenoveret, og fremstår imponerende flot og indbydende. Morgenflyet var en smule forsinket, så den var nærmere 6 før vi satte kursen mod Goa.