mandag den 16. juli 2018

Jaipur

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Sengene ombord på toget til Jaipur var ikke blødere... og turen kom heller ikke til at tage 18 timer, men derimod 21. Igen var det en hyggelig tur sammen med de lokale, men man bliver noget radbrækket af at ligge på en hård køje i så mange timer. Tiden blev fordrevet med at kigge ud på landskabet, læse, snakke og sove, og de sidste 130 km. kunne jeg følge med hvor vi var på mit offline kort på mobilen og se hvordan vi sneglede os ind mod Jaipur. Toget stopper mange gange og kører med meget lav hastighed, så man forstår pludselig hvorfor det kan tage 21 timer at køre bare 869 km. 😊

Vi var lidt over 3 timer forsinket ved ankomsten til Jaipur, og vi tog en taxa fra stationen og nåede vores hotel omkring kl. 16. Vi havde booket på WelcomHeritage Traditionel Haveli, og det kom vi aldrig til at fortryde! Stedet er en gammel bygning, og det hele er holdt i traditionel stil - i hvert fald som jeg forestiller mig det. Der er altid masser af personale til at hjælpe, og alt foregår med et smil. Vores værelse var stort og rummeligt, med tv og minibar samt de mest behagelige senge endnu på turen. Alle steder er der pænt og rent - også på badeværelset med den enorme brusekabine. Det er luksus at komme til sådan et sted, og så koster det under 200 kr. i døgnet - med morgenmad, altså en smule mindre end vi havde givet for det lille værelse i Varanasi. Efter at vi havde fundet badetøjet frem, satte vi kursen mod taget hvor de har en lille swimmingpool. Ja, den er lille - måske 6 x 3 meter, men efter en støvet togtur og en ferie generelt uden 'vand', så var det skønt. Vi slappede af på værelset og fik aftensmad i hotellets fine restaurant. Jeg var en tur på gaden og fik købt lidt drikkevarer, imens søster fik en massage på stedets lille spa.

Vi havde hyret den taxachauffør der kørte os dertil fra stationen, til at køre os rundt dagen efter, så lørdag morgen kl. 9 havde vi spist morgenmad og var klar. Første stop var ved Amber Fort der ligger ca. 20 km. fra Jaipur, og efter Det Røde Fort i Delhi var vi nok begge lidt skeptiske hvad der ventede. Men dette var i hvert fald et 'rigtigt' fort, og det var spændende at se. Vi blev kørt helt op til indgangen, og det var skønt at slippe for de mange hundrede trappetrin da det var rigtigt varmt denne dag. Udover at blive kørt helt derop (adgang dertil og parkering koster ekstra), så kan man udover at gå derop også bliver fragtet på elefantryg, så man kan ankomme standsmæssigt - ligesom i de 'gode gamle dage', men vi havde det nu begge fint med at ankomme ved hjælp af hestekræfter i stedet for det store snabeldyr. Fortet er delt op i fire indre gårde der ligger side om side op af bjerget. Det var flot at se og stedet imponerede meget. Rundt om fortet løber mure komplet med vagttårne, og minder meget om noget vi har set i Kina?

Efter besøget kørte vi ned til Water Palace, hvor vi tog et par billeder. Jeg fandt aldrig ud af om man kunne sejle derud, men det så nu ikke sådan ud. Vi vendte tilbage til Jaipur by, og var blandt andet inde og se det gamle Jantar Mantar observatorium. Det er fra det 18. århundrede og rummer mange forskellige instrumenter til at måle himmellegemer. De har også en del forskellige solure - blandt andet verdens største bygget i sten hele 18 m. højt. Det er klart at jo større et solur er, jo mere præcist kan det sige hvad klokken er, og præcisionen på dette er da også imponerende to sekunder. Vi så også bazaar området, men som alt andet vi har oplevet indtil nu, så er det på ingen måde rettet mod vesterlændinge, men udelukkende mod indisk turisme. Det er jo også fint, og noget man godt kan savne i f.eks. Thailand, hvor næsten alt synes rettet mod udenlandske turister. Men jeg indrømmer gerne, at jeg savner en hyggelig gaderestaurant hvor man lige kan sidde og få lidt at spise og drikke, en travel agent hvor man kan få et par gode råd om hvad der er af muligheder i området, samt en biks hvor man kan købe kolde drikkevarer. Den slags findes der bare næsten intet af, så kulturen er åbenbart ikke til den slags i Indien. Det er vist første gang jeg har haft det sådan at jeg decideret savner noget turisme, men nu begynder jeg at forstå når folk har sagt til mig at "Indien er bare anderledes". Ud på eftermiddagen var vi tilbage på vores hyggelige hotel, og det havde været en god, men varm dag i Jaipur. Vi ville gerne have set lidt mere af byen, men vi var simpelthen for udmattede til at gå mere rundt. Om aftenen så vi VM bronze kampen på værelset, bestilte roomservice og var for et øjeblik (næsten) tilbage i kolonitiden, sådan føles det en smule på hotellet.

Søndag spiste vi morgenmad og fik pakket, selvom vi bestemt ikke havde lyst til at forlade det hyggelige sted. Vi havde på hotellet booket en taxa til at køre os til lufthavnen og i starten virkede alt lovende. Vi kom af sted til tiden, men efter et kvarters tid synes jeg at vi kørte lidt rundt på må og få. Jeg fik hevet mobilen frem og kunne på Google Maps se at vi ikke var tættere på lufthavnen end da vi startede. Lige da jeg skulle til at sige noget til chaufføren blev vi kaldt ind til siden af en politimand. Det var på en rimelig stille sidevej, og det virkede mærkeligt at vi skulle stoppes. Men der er meget politi og andre security folk overalt i Indien, og de render alle sammen rundt med geværer og andre automatvåben. Det virkede dog ikke som om at dette stop var et sædvanligt security check, og på et tidspunkt giver chaufføren politimanden nogle penge. Hele situationen virker forkert, men om det var rettet mod chaufføren eller os var ikke til at sige. Men efter at de har diskuteret frem og tilbage nogle minutter kommer chaufføren tilbage til bilen og sætter sig ind. Anne spørger om der er problemer, og om vi ikke kan køre til lufthavnen nu. Manden svarer halvdesperat at han er ny i Jaipur, og ikke kender de lokale skikke - for slet ikke at tale om vejen til lufthavnen. Stakkels mand! Jeg forsikrer ham om at jeg sagtens kan guide ham til lufthavnen ved hjælp af GPS'en, og vi sætter i gang igen. Til at starte med er han ikke helt lige med på at blive guidet, så vi ender med en tur rundt om blokken og tilbage ved stedet med politimanden. Chaufføren var helt klart i vildrede om hvad han skulle gøre, men jeg sagde bare 'KØR for satan', og så gassede han op og kørte. Han var rimelig nervøs og kørte ret usikkert, så Anne beroligede ham og sagde at det var helt ok. Tro mig: Den sidste ting du ønsker i Indien er en nervøs chauffør! Vi fandt nu sikkert vej til lufthavnen, men én ting er helt klar: Vi havde aldrig fundet derud i tide til at nå vores fly uden GPS. Vi fik tjekket ind på Air India flyet til Mumbai, og vi kunne i ro og mag gå op til gaten. Jaipur virker som en rigtig hyggelig by, og kommer jeg tilbage en dag så ved jeg i hvert fald med sikkerhed hvor jeg skal bo...

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar