tirsdag den 18. juli 2017

Chiang Mai

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Flyveturen til Chiang Mai tog et par timer, og efter ankomsten tog vi to taxaer til Top North Hotel. Lufthavnen ligger tæt på centrum i Chiang Mai, og da vores hotel lå lige inden for de gamle bymure var det ikke nogen lang tur. Vi fik vores værelser og for Anne, Emma og Clara bød stedet på et gensyn da de havde boet der i 2010. Hotellet er en smule slidt, men egentlig god nok til prisen. Vi spiste aftensmad på en lille restaurant på et hjørne, og priserne var noget lavere end på Koh Tao.

Om fredagen spiste vi morgenmad på hotellet, og det var ok uden på nogen måde at være prangende. Generelt er min holdning, at hvis der er morgenmad inkluderet i prisen i denne del af verden, så er mine forventninger blot lidt toast, æg og et glas juice. Alt ud over det er en positiv oplevelse! På de mere "pæne" hoteller kan man selvfølgelig godt sætte forventningerne lidt højere, men så risikerer man omvendt også at blive skuffet. Jeg har fået det bedste morgenmad på små hoteller og guest houses, og omvendt fået det værste hundeæde på store flotte hoteller, så det følges bestemt ikke altid ad.

Efter morgenmaden gik vi en tur rundt i den gamle bydel i Chiang Mai. De gamle bymure er i dag erstattet af en voldgrav de fleste steder, og vores hotel lå som sagt lige indenfor ved den østlige port. Vi besøgte flere templer og et lille marked og det var temmelig varmt, så vi stoppede undervejs og fik nogle frugt shakes og andet at drikke. Eftermiddagen bød på en tur i poolen, og om aftenen var pigerne ude og støvsuge markedet for skræddere. Det lykkedes dem at finde et sted hvor de kunne blive enige, men Robert og jeg udskød vores planer om at få syet nye skjorter, da de simpelthen ville have for mange penge for dem.

Om lørdagen stod den på ren afslapning for Robert og jeg, imens de fire seje tøser var ude at prøve ziplines. Det havde været en fed oplevelse, selvom dele af dagen havde været noget hård - specielt ved søster. Med min højdeskræk er det ikke ligefrem en aktivitet for mig at svæve 500 m. i et tyndt kabel - 50 m. oppe i luften. Robert ville gerne, men kunne desværre ikke helt klare vægtkravet. Om aftenen var vi alle på byens natmarked, og det har godt nok ændret sig meget siden jeg sidst var i Chiang Mai, da langt størstedelen nu består af reelle butikker fremfor de mere hyggelige boder. Men vi fik da shoppet lidt, spist aftensmad og spillet endnu nogle runder røvhul.

Søndag havde vi lejet en minibus med chauffør, og planen var at vi ville køres lidt rundt og se nogle seværdigheder, og så kunne han stoppe når han kom forbi noget spændende. Chaufføren var rigtig sød, men desværre kunne han ikke mange ord på engelsk, så det gjorde det lidt besværligt. Vores første stop var ved Doi Suthep templet, og vi valgte klogeligt at bruge de ekstra 4 kr. på at tage kabelbanen op til templet, fremfor den 306 trin lange trappe. På toppen har man et fint udsyn over Chiang Mai by, og der ligger flere tempelbygninger på stedet. Der er også en statue af den hvide elefant kongen red på da han kom til stedet. I Thailand er hvide elefanter forbeholdt kongen, og da hans elefant faldt død om på toppen af bjerget, tog han det som et tegn på at her skulle der bygges et tempel.

Derefter kørte vi videre til Mae Sa vandfaldet, som er opdelt i mange niveauer. Vi badede i den lille sø nedenfor et vandgardin ca. halvvejs oppe, og det var skønt at få en kølende dukkert. Der var også tid til at lege med GoPro kameraer, tage selfier og andre billeder. På vejen så vi nogle rismarker, og vi spiste frokost på en ret lokal restaurant, hvor Anne fik den store rundvisning i køkkenet. Desværre så vi ikke så mange andre ting, selvom vi havde håbet at chaufføren ville stoppe ind ved f.eks. en teplantage, gummitræer eller andet spændende, men det blev ikke til så meget.

Om aftenen var vi i Chiang Mai Night Safari. Nu har jeg hørt på Clara snakke om det sted i 7 år, så jeg havde lovet at jeg i hvert fald nok skulle tage med hende derud. Vi blev kørt derud i minibus, og så var der ellers en guide til at styre os rundt derude. Vi kom jo for at se dyrene, og blev noget skuffede da arrangementet startede med et slags danseshow. Senere var der tigershow og forskelligt andet gøgl, så til sidst droppede vi flokken af turister og stillede os i kø til tram turen. Det var så et problem, da det var guiden der havde billetterne, men det lykkedes dem på forbløffende kort tid at finde ham. Han havde også sit at se til, men vi orkede bare ikke mere Disney-halløj, når det nu var dyr vi var kommet for at se! Det lykkedes dog at komme på begge ture med de små vogne, men oplevelsen kan på ingen måde sammenlignes med f.eks. Night Safarien i Singapore. Konceptet med de "fritgående" dyr man kører ind imellem er det samme, men der er stadig stor forskel. Vognene kørte alt for hurtigt, så man nåede ikke at se særligt meget, og så var hver tur kun ca. 30 min. lang. På vejen tilbage spiste vi en meget sen aftensmad på McDonald's, og det havde været en temmelig lang dag.

Mandag stod den på ren afslapning på hotellet indtil vi skulle med nattoget til Bangkok. Jeg er jo en temmelig stor tognørd, og jeg havde glædet mig til turen. Det var lykkedes os at få billetter til det bedste af de tog der kører på strækningen - SE10. Det består af helt nye kinesisk byggede togvogne, men som er lavet efter den traditionelle thailandske måde. På 2. klasse har de åbne togvogne med to sæder overfor hinden på begge sider af gangen. Om natten bliver der så slået en overkøje ned over de to sæder, der samtidig bliver ændret til en underkøje. I Thailand er prisen på togrejser bestemt efter det antal kilometer man kører, så principielt koster alle tog på strækningen Chiang Mai - Bangkok det samme, uanset om det er et hurtigt moderne tog eller et gammel lokaltog. Det passer så alligevel ikke helt, for der er nogle små gebyrer på f.eks. et Special Express tog, som det vi skulle med. Men stadig havde den 13 timer lange togtur kostet under 200 kr. pr. person - og så sparer man jo også en overnatning :-)

Vi blev kørt i en minibus fra vores hotel til togstationen, og de havde insisteret på at vi skulle tidligt afsted, da der kunne være meget trafik, det regnede, der var skolebørn osv. - men reelt tog turen kun en halv times tid. Vi havde derfor god tid til at få noget aftensmad inden afgang, og få købt vand, kiks og generelle forsyninger til turen. Vi fandt vores pladser og nød den stille afgang fra Chiang Mai. Efter et par timer begyndte de at lave sæderne om til køjer, og for mit vedkommende var de faktisk udmærkede. De er 180 cm. lange, så jeg kunne ikke ligge helt udstrækt, men det var nu også ok. Jeg elsker jo at sove i tog, og den stille raslen frem og tilbage er en fantastisk måde at rejse på. Toget er som sagt spritnyt, behageligt med aircon, lamper og stik ved alle køjer. Af sikkerhedsmæssige grunde slukker man ikke lyset i loftet om natten, og selvom det ikke generer mig personligt, så kan jeg godt forstå hvis det irriterer folk - specielt hvis man ligger tæt på i overkøjen. Det er fint nok at man vil holde noget lys tændt, så de kan se på kameraerne om der f.eks. er nogen der lister rundt og stjæler fra folk der sover, men derfor kunne man vel godt i det mindste blænde lidt ned. Efter en meget langsom indkørsel til Bangkok nåede vi endelig frem til Hualamphong stationen omkring kl. 7.30 om morgenen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar