(Klik på billedet for adgang til albummet)
Vi havde fået at vide at turen til Vientiane ville tage 3
timer, og for en gang skyld passede det faktisk meget godt. Vi blev sat af i
centrum og derfra var der kun nogle få hundrede meters gang til vores hotel.
Desværre fik vi drejet til højre en gang for tidligt, så vi kom lidt på
vandring. Vi fik spurgt nogle lokale om vej, og efter lidt diskussion om hvor
hotellet lå, fandt vi det endelig. Det var midt på dagen og stegende hedt, så
det var rart at se skiltet med Vientiane Garden Hotel dukke op!
Det ene af vores værelser var ikke klar – faktisk var de
vist ikke helt klar over at vi havde en reservation – men vi fik et værelse så
vi kunne klæde om... og hoppe i poolen. Vi havde bevidst valgt dette hotel pga. swimmingpoolen, og den var egentlig også pæn nok. Den trængte bare til
en omgang rengøring! Vi brugte eftermiddagen i poolen før vi gik ud for at
spise aftensmad. Vejret var blandet – som det har været det meste af tiden i
Laos. Dele med regn, dele med solskin og skyet resten af tiden. Faktisk har det
været meget behageligt specielt om aftenen, da det på ingen måde har været
kvalmende varmt.
Søndag morgen tog vi en tuk-tuk til Talat Sao –
morgenmarkedet. Det er dog ændret til at være mere et center end et marked, så
vi besluttede at gå ud og få morgenmad. Området omkring var dog som støvsuget
for madsteder (bortset fra et par MEGET lokale steder der ikke så specielt
indbydende ud). Så vi tog i stedet en tuk-tuk ned til Nam Phu – det store
springvand – der betragtes som centrum i byen. Her spiste vi morgenmad på
Scandinavian Bakery, og der var både croissanter, kanelsnegle og andet
wienerbrød. Således styrket tog vi til Patuxai – Laos’ udgave af Paris’
triumfbue. Bygget engang i 1960’erne af cement der egentlig var doneret af USA
til bygning af en ny lufthavn, står den som et symbol... det er blot sværere at
regne ud hvad den symboliserer? En hån over Frankrigs kolonitid eller blot: ”Vi
gjorde det fordi vi kan!”. Jeg ved det ikke, og jeg ved heller ikke om jeg
synes den er pæn – nok mere speciel end køn! Men udsigten fra toppen er nu ok,
og en entrépris på 3.000 Kip (2 kr.) kan man jo ikke brokke sig over. Anne
havde ondt i knæene så hun blev nede, men vi fire andre oksede op til toppen.
Bagefter tog vi til den lokale busstation, hvorfra vi tog bussen
til Xieng Khuan – også kaldet Buddha Park. Her har en halv-skør kunstner engang
i 50’erne skabt en samling af mere end 200 forskellige Buddha figurer, både af
buddhistisk og hinduistisk oprindelse. Senere flyttede han over Mekong floden
til Thailand og har skabt en tilsvarende park i Nong Khai. Der er både en kæmpe
liggende Buddha, samt et græskarlignende ’monstrum’ man kan klatre op i.
Adgangen er via dæmonens mund, og der er ikke meget plads til at komme op og
ned. Jeg var deroppe i 2007, så jeg lod pigerne om at tage turen denne gang.
Der var varmt derude, så vi fik købt både vand, frisk frugt og is for at slukke
tørsten. Parken ligger 25 km. uden for Vientiane, og turen med bussen tager
lidt over en time. En del af strækningen er i god stand med asfalterede veje,
og man kommer f.eks. også forbi grænseovergangen mellem Laos og Thailand. På
udturen skiftede vi bus dér – desværre! For resten af turen var med lokalbussen
– inkl. masser af poser med madvarer indkøbt i Thailand. Det er ufatteligt at
sådan nogle gamle skrammelkasser stadig kan køre rundt med passagerer... :-)
Om aftenen hyggede vi med film på værelset. Jeg fik rigget
den bærbare til fjernsynet, og så stod den på ’Skytten’ – efter at Clara havde
været ude og købe chips. Det var hyggeligt, men desværre var det ikke alle der
holdt sig vågne gennem hele filmen... vel søster?! :-)
Mandag spiste vi igen morgenmad på Scandinavian Bakery, men
det kunne ikke helt leve op til den gode oplevelse fra dagen før. Vi tog til
That Luang som er en stor gylden stupa i flere niveauer. På afstand
ser det stadig meget pænt ud, men det er godt nok slidt når man kommer tæt på.
Vi gik ind i et af de omkringliggende templer, og overværede starten på en
religiøs ceremoni. Vi fandt aldrig ud af præcist hvad det var, og efter en halv
times tid luskede vi af igen. Vi så den store udendørs guld Buddha før vi gik
igennem et lille marked. Eftermiddagen blev brugt på Full Moon Café, hvor vi
spiste, drak og spillede kort. Jeg havde tidligere tabt flere timers massage til både Clara & Trine, men her blev det hele vundet tilbage - og lidt til - i kortspillet 'røvhul'. Sidst på eftermiddagen var vi på aftenmarkedet
ved Mekong floden, og det var ok – selvom det ikke var så godt som f.eks. i
Luang Prabang. Det virkede lidt mere turistet, men det var nu egentlig ikke så
mange ’hvide’ turister vi så. Anne havde fået knas med ryggen, så hun fik en
omgang massage sammen med Clara & Emma på vejen hjem, imens Trine og jeg
tog tilbage til hotellet og snakkede og så billeder.
Tirsdag morgen spiste vi morgenmad på hotellet og kl. 7.30
blev vi kørt i lufthavnen. Hotellet havde ikke været den store succes i
Vientiane: Dels var det for dyrt (og vi havde betalt noget mere for et sted med
pool – og så brugte vi den kun én gang), og dels levede det ikke helt op til
beskrivelserne. Der var ingen safetybox på værelset, værelse med balkon betød åbenbart
et lille bord og to stole på den fælles gang (og det skulle endda deles mellem
flere værelser) og poolen var snavset. Desuden var sengene STENHÅRDE og hotellet
lå lidt væk fra centrum! Manageren var også en kende arrogant
da vi tjekkede ind, og selvom han nu prøvede at virke imødekommende resten af
vores ophold, så blev det nu ikke ligefrem en god anmeldelse hotellet fik på
booking.com
Jeg synes gensynet med Laos har været spændende, men de tre
steder vi har været har ikke forandret sig meget på seks år. Vejret har været noget
blandet, selvom det nu er blevet bedre hen ad vejen. Nu er næste stop så Kuala
Lumpur – Malaysias hovedstad...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar