onsdag den 24. juli 2013

Vientiane

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Vi havde fået at vide at turen til Vientiane ville tage 3 timer, og for en gang skyld passede det faktisk meget godt. Vi blev sat af i centrum og derfra var der kun nogle få hundrede meters gang til vores hotel. Desværre fik vi drejet til højre en gang for tidligt, så vi kom lidt på vandring. Vi fik spurgt nogle lokale om vej, og efter lidt diskussion om hvor hotellet lå, fandt vi det endelig. Det var midt på dagen og stegende hedt, så det var rart at se skiltet med Vientiane Garden Hotel dukke op!

Det ene af vores værelser var ikke klar – faktisk var de vist ikke helt klar over at vi havde en reservation – men vi fik et værelse så vi kunne klæde om... og hoppe i poolen. Vi havde bevidst valgt dette hotel pga. swimmingpoolen, og den var egentlig også pæn nok. Den trængte bare til en omgang rengøring! Vi brugte eftermiddagen i poolen før vi gik ud for at spise aftensmad. Vejret var blandet – som det har været det meste af tiden i Laos. Dele med regn, dele med solskin og skyet resten af tiden. Faktisk har det været meget behageligt specielt om aftenen, da det på ingen måde har været kvalmende varmt.

Søndag morgen tog vi en tuk-tuk til Talat Sao – morgenmarkedet. Det er dog ændret til at være mere et center end et marked, så vi besluttede at gå ud og få morgenmad. Området omkring var dog som støvsuget for madsteder (bortset fra et par MEGET lokale steder der ikke så specielt indbydende ud). Så vi tog i stedet en tuk-tuk ned til Nam Phu – det store springvand – der betragtes som centrum i byen. Her spiste vi morgenmad på Scandinavian Bakery, og der var både croissanter, kanelsnegle og andet wienerbrød. Således styrket tog vi til Patuxai – Laos’ udgave af Paris’ triumfbue. Bygget engang i 1960’erne af cement der egentlig var doneret af USA til bygning af en ny lufthavn, står den som et symbol... det er blot sværere at regne ud hvad den symboliserer? En hån over Frankrigs kolonitid eller blot: ”Vi gjorde det fordi vi kan!”. Jeg ved det ikke, og jeg ved heller ikke om jeg synes den er pæn – nok mere speciel end køn! Men udsigten fra toppen er nu ok, og en entrépris på 3.000 Kip (2 kr.) kan man jo ikke brokke sig over. Anne havde ondt i knæene så hun blev nede, men vi fire andre oksede op til toppen.

Bagefter tog vi til den lokale busstation, hvorfra vi tog bussen til Xieng Khuan – også kaldet Buddha Park. Her har en halv-skør kunstner engang i 50’erne skabt en samling af mere end 200 forskellige Buddha figurer, både af buddhistisk og hinduistisk oprindelse. Senere flyttede han over Mekong floden til Thailand og har skabt en tilsvarende park i Nong Khai. Der er både en kæmpe liggende Buddha, samt et græskarlignende ’monstrum’ man kan klatre op i. Adgangen er via dæmonens mund, og der er ikke meget plads til at komme op og ned. Jeg var deroppe i 2007, så jeg lod pigerne om at tage turen denne gang. Der var varmt derude, så vi fik købt både vand, frisk frugt og is for at slukke tørsten. Parken ligger 25 km. uden for Vientiane, og turen med bussen tager lidt over en time. En del af strækningen er i god stand med asfalterede veje, og man kommer f.eks. også forbi grænseovergangen mellem Laos og Thailand. På udturen skiftede vi bus dér – desværre! For resten af turen var med lokalbussen – inkl. masser af poser med madvarer indkøbt i Thailand. Det er ufatteligt at sådan nogle gamle skrammelkasser stadig kan køre rundt med passagerer... :-)

Om aftenen hyggede vi med film på værelset. Jeg fik rigget den bærbare til fjernsynet, og så stod den på ’Skytten’ – efter at Clara havde været ude og købe chips. Det var hyggeligt, men desværre var det ikke alle der holdt sig vågne gennem hele filmen... vel søster?! :-)

Mandag spiste vi igen morgenmad på Scandinavian Bakery, men det kunne ikke helt leve op til den gode oplevelse fra dagen før. Vi tog til That Luang som er en stor gylden stupa i flere niveauer. På afstand ser det stadig meget pænt ud, men det er godt nok slidt når man kommer tæt på. Vi gik ind i et af de omkringliggende templer, og overværede starten på en religiøs ceremoni. Vi fandt aldrig ud af præcist hvad det var, og efter en halv times tid luskede vi af igen. Vi så den store udendørs guld Buddha før vi gik igennem et lille marked. Eftermiddagen blev brugt på Full Moon Café, hvor vi spiste, drak og spillede kort. Jeg havde tidligere tabt flere timers massage til både Clara & Trine, men her blev det hele vundet tilbage - og lidt til - i kortspillet 'røvhul'. Sidst på eftermiddagen var vi på aftenmarkedet ved Mekong floden, og det var ok – selvom det ikke var så godt som f.eks. i Luang Prabang. Det virkede lidt mere turistet, men det var nu egentlig ikke så mange ’hvide’ turister vi så. Anne havde fået knas med ryggen, så hun fik en omgang massage sammen med Clara & Emma på vejen hjem, imens Trine og jeg tog tilbage til hotellet og snakkede og så billeder.

Tirsdag morgen spiste vi morgenmad på hotellet og kl. 7.30 blev vi kørt i lufthavnen. Hotellet havde ikke været den store succes i Vientiane: Dels var det for dyrt (og vi havde betalt noget mere for et sted med pool – og så brugte vi den kun én gang), og dels levede det ikke helt op til beskrivelserne. Der var ingen safetybox på værelset, værelse med balkon betød åbenbart et lille bord og to stole på den fælles gang (og det skulle endda deles mellem flere værelser) og poolen var snavset. Desuden var sengene STENHÅRDE og hotellet lå lidt væk fra centrum! Manageren var også en kende arrogant da vi tjekkede ind, og selvom han nu prøvede at virke imødekommende resten af vores ophold, så blev det nu ikke ligefrem en god anmeldelse hotellet fik på booking.com

Jeg synes gensynet med Laos har været spændende, men de tre steder vi har været har ikke forandret sig meget på seks år. Vejret har været noget blandet, selvom det nu er blevet bedre hen ad vejen. Nu er næste stop så Kuala Lumpur – Malaysias hovedstad... 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar