fredag den 26. juli 2013

Kuala Lumpur

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Vi blev kørt til lufthavnen i Vientiane, og da jeg allerede havde tjekket os ind på AirAsia flyet til Kuala Lumpur, gik det både nemt og hurtigt. Det vil være synd at sige lufthavnen ligefrem er stor, men vi fik da vekslet vores sidste laotiske Kip, da de nemlig ikke er noget værd uden for Laos. Det har fungeret fint med ”blandingsøkonomien” med både Kip og US$, men det er nu noget irriterende, at man mange steder kun kan hæve 1.000.000 Kip i automaterne, og samtidig skal betale 15 kr. i gebyr – oveni de 30 kr. man betaler hjemme i banken. Så det koster altså 45 kr. at hæve ca. 770 kr. – en ikke helt uvæsentligt andel hvis man skal holde lange ferier i Laos. Jeg havde dog været forudseende nok til at tage en del US$ med i kontanter, men jeg tør jo heller ikke rejse rundt med for mange rede penge på mig, og så er udgiften jo bare en man må tage med...

Flyveturen til Kuala Lumpur tog godt 2½ time, og igen kan jeg kun blive imponeret over AirAsia! For mig er det fuldt forståeligt, at de nu er blevet kåret som verdens bedste lavpris flyselskab fem år i træk! Vi havde givet ca. 320 kr. for vores billetter – inkl. skatter, indtjekket bagage, sædevalg m.m. Det billigste alternativ på ruten ville have kostet 1.650 kr. for det samme. Hmmm...

Fra lufthavnen tog vi Skybus’en ind til KL Sentral – Kuala Lumpurs hovedbanegård. Turen tog en times tid og der var MASSER af benplads i bussen. Prisen var kun 9 malaysiske ringit, og den korte tur med LRT toget til Chinatown kostede kun 1 MYR. Det var en både nem og billig måde at komme ind til byen på, og kostede kun ¼ af hvad en taxa ville have kostet. Vi fandt hurtigt frem til vores hotel, som lå midt i Chinatown – blot 100 m. fra Petaling Street. Vi fik vores værelser, og sammenholdt med f.eks. Hong Kong og Singapore var disse værelser jo enormt store! Vi havde dog heller ikke valgt det billigste sted i byen, men her var i hvert fald god valuta for pengene: Gode senge, pæne badeværelser og gratis WiFi.

Vi gik en tur i området omkring vores hotel, som primært består af markedsgader. Jeg har været i Kuala Lumpur et par gange før, og der har jeg også boet i Chinatown. Jeg kan godt li’ stemningen, og jeg synes at markedet er et af de bedste jeg kender. Selvom det er kopivarer så er kvaliteten ofte rimelig høj, og priserne er også i orden, hvis man vel og mærke forstår at prutte sig frem til en god pris. Vi var lidt trætte, så vi besluttede os for at gå i seng, så vi kunne være friske dagen efter. Men næste dag bragte en stor overraskelse...

Omkring midnat kom Robert nemlig til Kuala Lumpur!!! Det var egentlig ikke planen, da han skal med sin mor og far til Nordkap senere på året. Men han havde sparet lidt feriedage sammen, og så spurgte han mig for nogle måneder siden, om det var ok han kom ud et par ugers tid. Efter vores hyggelige ferie sidste år var jeg helt sikker på at pigerne ville elske at have ham med, og da Trine også kender Robert var jeg sikker på at det også var ok med hende. Vi besluttede os for at holde det som en hemmelighed, og vi har da også Skypet med ham nogle gange undervejs – uden at nogen fattede mistanke. Han var taget af sted fra København mandag eftermiddag, og havde fulgt nogenlunde den samme rute som os... dog undtaget døgnet med natbussen fra helvede! Han har jo rejst meget sammen med mig, men der er det altid mig der fortæller hvor vi skal hen, hvornår vi skal af sted, hvilken bus osv. – så det var også lidt en prøvelse for ham. Jeg havde dog lavet en lille vejledning til ham, så det gjorde det lidt nemmere. Han havde mellemlandet i både Helsinki, Chongqing og Kunming før han nåede Kuala Lumpur, så samlet havde han et lille døgns rejse bag sig da han ankom. Men det er sgu’ meget godt gået at han klarede det på egen hånd.

Vi besluttede at udskyde overraskelsen til om morgenen, så fem minutter før vi skulle mødes bankede han på hos pigerne. Se selv her hvilken modtagelse han fik :-)


Det er vist overflødigt at konstatere at de var glade for at se ham, og han skal rejse med os de sidste 2½ uge. Vi tog ind til KL Sentral hvor vi spiste morgenmad på Subway, før vi tog metroen til Petronas Twin Towers. Jeg har tre gange tidligere forsøgt at komme op og stå på den Skybridge der forbinde de to tårne, men enten har der ikke været flere billetter til salg den dag eller også har der været lukket pga. Ramadan. Denne gang havde jeg dog booket billetter hjemmefra – en mulighed der kun har eksisteret i få måneder. Så denne gang lykkedes det simpelthen.

Først bliver man kørt op til Skybridgen i 170 meters højde. Den er i to etager. Den øverste bliver brugt af de personer der arbejder i bygningerne til hurtigt at komme fra det ene tårn til det andet, imens den nederste bruges til turister. Bagefter blev vi kørt op til observationsdækket på 86. etage – hvorfra man har et flot udsyn over byen fra 360 meters højde. Man kan dog ikke se KL Tower da Petronas’ andet tårn ligger i ”vejen”. Vel nede på jorden igen fik vi taget en masse billeder foran tårnene. Vi var på Starbucks før vi tog til Masjid Negara – National moskéen. Her blev vi iført nogle fancy lilla dragter, så vi var dækket til efter forskrifterne. Pigerne skulle have hætten på så håret også var dækket til, det behøvede Robert og jeg ikke... der er så heller ikke så meget hår at dække! :-)

Som turist må man ikke komme ind i selve bedesalen, men vi fik dog set resten. Moskéen er rimelig moderne anlagt og bestemt et besøg værd. Bagefter gik vi ned til KL’s gamle banegård hvorfra vi tog ”s-toget” til Mid-Valley hvor et af de store Mega Malls ligger. Kursen blev sat mod Pizza Hut og det er altså gode pizzaer de laver. Vi fik spillet lidt kort før vi var rundt og se centret. Der er masser af butikker og man kan helt sikkert få lang tid til at gå der. På vejen tilbage stoppede vi ved en metrostation for at få et kig på Petronas tårnene med lys på. Det lykkedes, og i tilgift så vi endda et ”vaskebjørn” lignende dyr kravlende på taget over os. Vi var trætte efter en lang dag, men det blev alligevel til en rundtur på markedet før vi kom hjem til Chinatown Boutique Hotel.

Torsdag spiste vi igen morgenmad på Subway (og det smager altså også godt)! Vi tog en par taxaer til Lake Gardens hvor vi så orkidé haven. Meget hyggeligt – og med gratis adgang – men ikke noget der kan måle sig med andre botaniske haver jeg har set. Vi spillede kort på Starbucks tæt på vores hotel, før vi skulle til lufthavnen. Vi fik hentet bagagen på hotellet og så skulle vi bare lige over til metroen. Fornuftig som jeg er, synes jeg ikke vi behøvede at slæbe al bagagen med gennem markedet, så vi tog en lille ’smutvej’. Det betød så bare at vi pludselig ikke kunne finde stationen – og tik tak, tiden går! Efter en længere gåtur rundt i området lykkedes det dog, og nu skulle vi så bare ind til KL Sentral. Men det var myldretid og toget var godt fyldt. Det lykkedes os dog at komme ombord, men Emma fik desværre sin arm i klemme i døren. Vi fandt (igen med noget besvær) lufthavnsbussen, og så var det ellers bare med at krydse fingre for at den ikke var forsinket. Vi nåede derud ca. 1 time før afgang, og da AirAsia lukker check-in 45 min. før afgang var det i sidste øjeblik. Hu-hej kom vi igennem securityen, og der var endda tid til et toiletbesøg og til at sluge en sandwich før vi blev kaldt ud til flyet. Jeg HADER at ankomme i sidste øjeblik, men det gik – og vi kunne sætte os til rette i flyet til Langkawi...


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar