Dunedin>Picton

Vi kørte nordpå og passerede flere dæmninger og vandkraftværker ved Waitaki floden. Vi passerede Palmerston og Oamaru, før vi drejede ind i landet og nåede til Twizel. Jeg ville gerne have været så langt oppe af Mt. Cook som vi kunne køre, men vejret var dårligt og udsigterne for dagen efter var ikke bedre. Så vi fortsatte i stedet til Lake Tekapo, hvor vi fik en plads på byens eneste campingplads – Lake Tekapo Motels & Holiday Park (PS 38 NZ$).

Naboen til campingpladsen er Alpine Springs Hot Pools som vi gik ned til efter aftensmaden. For 23 NZ$ får man en billet der er gyldig efter kl. 16 og indtil kl. 13 dagen efter, så det gjorde vi. Der er 3 bassiner med variende varmt vand, men det varmeste var næsten liiiige for varmt. Udsigten fra de 3 pools var fantastisk, da stedet ligger helt ned til Lake Tekapo. Det var meningen at vi skulle have været på ”natte-foto-stjerne-kigge-tur”, men da det faktisk småregnede blev det naturligvis ikke til noget.

Søndag morgen kørte vi igennem landsbyen til The Church of the Good Shephard, som er en af de mest fotograferede bygninger i New Zealand. Den meget lille, men ekstremt charmerende kirke, ligger lige ned til Lake Tekapo, og med søen og bjergene i baggrunden forstår man godt at så mange lægger vejen forbi. Bagefter kørte vi op på Mt. John der også ligger ned til søen. På toppen finder man et lille observatorium og ”Sky Café”, hvorfra man har et fantastisk 360 graders panorama view. Vi nåede en tur mere i de varme bade (med indgang lige inden kl. 13 :-)

Vi forlængede vores ophold på campingpladsen for en nat mere. Om aftenen kørte vi ned og så den lille kirke igen, og måtte konstatere at der heller ikke blev noget stjernekiggeri den nat. Øv, for det var noget vi begge havde glædet os til…

Mandag morgen rundede vi kirken igen på vej ud af byen, denne gang inden alle turistbusserne begyndte at komme. Lake Tekapo er et hyggeligt sted, men ærgerligt at vores ’stjerneoplevelse’ gik i vasken. Vi kørte ud til kysten og nordpå til Christchurch. Der havde vi jo været før, så vi nøjedes med at få lidt frokost og handle ind i et af de store Pak ’N’ Safe varehuse.

Vi kørte videre til Kaikoura og fandt en plads på Kaikoura Top10 Holiday Park (PS 38 NZ$). Vi undersøgte mulighederne for at komme på en tur dagen efter, for Kaikoura er berømt for sine havpattedyr – hvaler, delfiner, sæler m.m. Min store drøm er at få lov til at svømme med delfiner på det åbne hav, og vi fik en stand-by plads på en tur dagen efter med Dolphin Encounter. Efter aftensmaden nåede vi lige en tur i poolen på pladsen.

Tirsdag morgen fik vi de sidste pladser på turen kl. 8.30, da der var nogle der sprang fra pga. vejret. Det gyngede nu også en hel del, men vi var på vej til delfinerne! Det lykkedes os at finde en pæn flok, så iført våddragt, svømmefødder, maske og snorkel kastede vi os i vandet. Det er syret at svømme i vandet (der bemærket var pænt koldt) ved siden af disse fantastiske dyr. Man er helt tæt på de vilde dyr, der svømmer rundt om én og under én. Vi stoppede en gang til et andet sted, hvor der virkelig var mange delfiner. Om der var 50 eller 100 i flokken skal jeg ikke kunne sige, men tit kunne man se 5-6 dyr under vandet på samme tid. En helt fantastisk oplevelse, som jeg i hvert fald aldrig glemmer! At jeg så knækkede mig et par gange på turen tilbage (nok en kombination af søsyge og slugt havvand), kunne ikke forhindre at jeg var helt høj !!! :-)

Efter turen kørte vi videre nordpå til Blenheim og derfra ind i landet til Nelson. Vi fik en plads på Nelson Top 10 Camping (PS 42 NZ$) som er en rigtig fin indrettet campingplads. Vi var lidt rundt i den hyggelige by, og havde så planlagt en dejlig slapper-aften. Men da vi kom ind i køkkenet/tv-stuen hørte vi om et jordskælv der havde ramt Christchurch nogle timer tidligere. Byen er i forvejen berørt af det jordskælv der ramte i september 2010, men denne gang var det endnu værre. Epicentret var blot 5 km. fra centrum af byen, og mindst 75 mennesker er døde og flere hundrede er stadig savnet. En katastrofe… og vi var altså i byen kun 24 timer tidligere. På Ekstra Bladets hjemmeside eftersøgte de danskere der var i området, og vi fik mailet med en journalist – og det kom der følgende artikel ud af :
http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article1507604.ece

Jeg må nu nok sige at journalisten fik smurt noget tykt på, for vi var jo altså 150 km. væk – og bemærkede intet til jordskælvet – og i artiklen lyder det (næsten) som om vi var i livsfare… og det var jo altså ikke tilfældet!

Onsdag kørte vi østpå til Picton og den lokale Top10 campingplads (PS 42 NZ$). Vi fik handlet en smule, vasket tøj og lavet mad – og i morgen tidlig skal vi så med færgen til Wellington. Det betyder altså et farvel til Sydøen… og goddag til Nordøen!