Vi forlod Christchurch onsdag formiddag og kørte
vestpå mod Arthur’s Pass. Vejen igennem bjergene er snoet og det går op
og ned hele vejen. Vi stoppede ind ved flere viewpoints, og man kan
virkelig nemt stoppe mange gange for ”blot” at nyde udsigten. Vi valgte
vejen øst om Lake Brunner og endte på vestkysten i Greymouth. Robert
havde lavet en lille ”pakkefejl” - som betød at han ikke havde fået sine
shorts med (men til gengæld var der plads til 14 kg. fotoudstyr!). Så
vi besøgte ”Warehouse” hvor vi faktisk begge kunne finde tøj i vores
størrelse. Så vi fik tilsammen købt 3 par shorts, 2 skjorter, 2 bælter
og en t-shirt for ca. 700 kr. – det er sgu’ meget godt gået! :-)
Efter Greymouth kørte vi sydpå til Hokitika. Byen
er ret lille, som de fleste byer på Sydøen jo er, men vi besluttede os
for at overnatte på Hokitika Holiday Park, hvor en strømplads (PS)
kostede 30 NZ$ for to personer. Næste morgen kørte vi de ca. 30 km. til
Hokitika Gorge, hvor der er lavet en mindre hængebro over floden. Solen
forsvandt dog lige som vi kom ned til broen, men det var alligevel et
pænt sted.
Vi fortsatte sydpå til Franz Josef gletcheren som
sammen med Fox gletcheren er ret sjældne. Ikke fordi der ikke findes
masser af gletchere rundt omkring i verden, men det specielle er, at de i
dette klima ender næsten nede ved havets overflade. Gåturen gennem
dalen for at komme til selve glecheren tog ca. 45 min. – og det var
faktisk noget koldt og blæsende. Vi nåede frem så langt man må komme –
ca. 100 m. fra fronten. Det er et flot syn, men jeg troede egentlig den
havde været lidt mere fyldig, men det er selvfølgelig sommer hernede nu…
Vi kørte de ca. 25 km. videre til Fox, hvor vi lige
var nede og runde gletcheren sidst på eftermiddagen. Vi fik en plads på
Fox Glacier Lodge (PS 32 NZ$) og lavede sweet & sour kylling til
aftensmad. Næste morgen tog Robert en ca. 40 min. lang helikoptertur
over begge gletchere (260 NZ$), imens bangebuksen blev nede på jorden.
Det havde været en flot tur, som også inkluderede en landing oppe på
isen. Det må have været meget specielt, og hans billeder derfra er i
hvert fald flotte! Vi kørte ud og så selve gletcheren igen, som er lidt
mindre end Franz Josef.
Vi satte atter kursen sydpå og passerede Haast Pass
og Lake Hawea ud på eftermiddagen. Der er kun meget lidt bebyggelse på
denne strækning, og der er mindst et par hundrede km. mellem
tankstationerne, så det var med at få fyldt op når chancen bød sig. Vi
overnattede på en kommunal campingplads (NP 14 NZ$) i Albert Town – 5
km. fra Wanaka. Lige ved solnedgang fik bjergene omkring os en
fantastisk gylden farve.
Lørdag morgen kørte vi ind til Wanaka der ligger
lige ned til søen af samme navn. Hyggelig lille by, hvor alt dog er
rettet mod turisme. Vi passerede også Puzzling World, som har masser af
sjove, skæve bygninger, labyrinter m.m. Vi kørte mod Queenstown, men stoppede ind ved
Kawarau Bridge ca. 23 km. udenfor byen. Det var her at AJ Hackett i 1988
åbnede verdens første kommercielle bungy jump forlystelse, og det er
stadig det ”originale” sted at springe fra. Personligt synes jeg det er
alt for kommercielt, med mange mennesker, højt musik og feststemning…
men sådan er vi jo så forskellige. Skulle jeg gøre det, så ville jeg
foretrække et sted som f.eks. ved Taupo på Nordøen eller JungleBungy i
Thailand.
Efter lige at have rundet centrum kørte vi til
Shotover Canyon ca. 5. km. nord for Queenstown. Her prøvede jeg en tur
med jetbåd, af samme type som jeg var med ved Huka Falls på Nordøen.
Prisen var 119 NZ$ for en halv times tur, og det er altså pisse skægt!
Turen er lidt anderledes her, fordi den går igennem en meget smal kløft,
men det er stadig med fuld fart på, skarpe sving og vilde 360 graders
vendinger. Absolut alle pengene værd. Robert fik taget nogle gode
billeder af mig i båden, og ellers fik vi hentet billeder gratis på
nettet – så sparede jeg lige yderligere 39 NZ$ :-)
Queenstown er en hyggelig by, og vi valgte at
overnatte på Shotover Top10 campingpladsen (PS 35 NZ$) ikke langt fra
jetbådene. Søndag morgen tog vi med Skyline Gondola kabelbanen op til
Bob’s Peak, hvorfra man har et fantastisk udsyn over byen. Vi prøvede
også de små slæder eller ”luges” hvor man kan køre ned af forskellige
baner. Turen med kabelbanen t/r inkl. 2 ture i slæderne = 38 NZ$. I
typisk ’Queenstown stil’ kunne man på toppen både springe bungy jump,
svinge i kæmpe gynge eller hangglide ned fra bjerget. Vi valgte dog at
tage kabelbanen ned igen, handle ind i et supermarked – og så sætte
kursen mod Te Anau og Milford Sound…