Big Lalaguna

Vi ankom til Manila mandag over middag, men havde besluttet at droppe hovedstaden for denne gang. Vi tog derfor en taxa ind til byen, hvorfra vi kunne tage bussen til Tagaytay. Vi ville nemlig gerne se Lake Taal som ligger 80 km. syd for Manila. Turen derned tog 3 timer i en varm non-aircon bus, og vi kunne hurtigt se at vi nu var kommet til et asiatisk land. De er jo ikke så store hernede, så der var 5 sæder på hver række i bussen foruden gangen, og det er altså ikke meget plads når man er stor europæer. Men vi fik bagsædet for os selv, og så gik det fint. Ved ankomsten til Tagaytay blev vi overtalt af en hotel-haj til at tage til 4C’s Resort i Talisay, som ligger ved bredden af Lake Taal. Søen ligger i et krater som stammer fra en gammel vulkan, og inde i dette krater er der senere kommet en ny vulkan, med et krater og en sø — og en lille ø. Hmmm… dvs. alt i alt : En ø i en sø i et krater i en sø i et krater :-)

Turen til Talisay er 18 km. snoet vej ned af den indre side af krateret til søen, og det blev foretaget på et par tri-cycles, som er motorcykler med sidevogn. Det tog en halv times tid at komme derned, og lettere radbrækket kom vi af tingesterne. Der var lidt palaver, da de lovede værelser til en bestemt pris pludselig ikke var ledige alligevel, så vi endte med at betale noget mere end aftalt. Stedet var nu hyggeligt nok, men stemningen var lidt trykket da vi jo havde "tabt" og betalt mere end aftalt. Næste morgen droppede vi sejlturen ind til det indre krater og øen i midten af søen, da det var for varmt. Men det er noget jeg gerne vil en anden gang!

I stedet slappede vi af et par timer i poolen. Senere tog vi en jeepney til Tanauan og derfra en bus til Batangas. Jeepney er en mindre bus - meget lig de thailandske songtaews - hvor man sidder på to bænkerækker langs siderne med benene ind mod midten. Det er en populær og billig transportmåde som ofte kører af bestemte ruter, og hvor man kan hoppe af og på efter behov. I Batangas tog vi en stor motor-banka (som er en båd med out-riggere, så de kan sejle i lidt højere bølger) til Sabang, og derfra videre med en mindre banka til Big Lalaguna Beach — kun 5-10 min. derfra.

Vi havde hjemmefra bestilt værelser på Scandinavian Dive Center som er ejet af en dansker, Peter. Hyggeligt sted, og lidt af et samlingspunkt i området. Det er ikke det billigste sted, men for det meste er der både strøm og varmt vand, og det lærer man jo at sætte pris på. De første dage slappede vi bare totalt af, og efter at have været på farten i godt 7 uger (med fuld fart på), så har det været skønt. Robert fik lidt flere dyk i sin log-bog, og Birgitte og jeg fik læst — og det var fantastisk afslappende! Vi tog ind til Sabang, som består af den sædvanlige håndfuld gadesælgere, restauranter, hoteller, internetcaféer, dykkerbutikker osv.

Lørdag stod vi op til en tyfonvarsel, da Fengshen/Frank var på vej nordpå gennem Filippinerne mod Mindoro. Selvom de prøver det en del gange om året, kunne vi godt mærke at de tog det alvorligt. Vi fik lavet nogle sandwiches, fyldt køleskabene op med drikkevarer — og så kunne vi ellers bare vente. Heldigvis drejede tyfonen en smule væk fra os i sidste øjeblik, så om natten fik vi stærk blæst - og så meget regn at gulvet var temmelig vådt på mit værelse… men det var også det! Billigt sluppet for vores vedkommende, men så heldige har alle desværre ikke været. Som det ser ud lige nu, så er der flere hundrede omkomne — ligesom der stadig savnes op mod 800 fra en færge som kæntrede i stormen. Tragisk, men jo desværre en ting man må forvente i et land som Filippinerne...

Tyfonen betød, at vi måtte droppe vores plan om at tage sydpå til øen Boracay, som er det mest berømte turiststed på Filippinerne. Ærgeligt, for det var noget som vi alle havde glædet os til, men selvfølgelig er det ingenting sammenlignet med ofrene for tyfonen. Boracay må bare vente til næste gang vi kommer til Filippinerne, og vi har det også dejligt her på Big Lalaguna Beach. Robert er gået i gang med sit "Advanced Open Water Diver" kursus, så han kan få lov til at dykke helt ned til 40 meters dybde. Jeg har tidligere haft problemer med at kunne trykudligne, og det oplevede jeg desværre igen da jeg prøvede her. Dykning er åbenbart ikke for mig, men så må jeg jo "nøjes" med at bade og snorkle! :-)

Vi tog en banka til Puerto Galera, som er "byen" i området — ca. 6 km. væk fra Big Lalaguna. Den er stor nok til at have skoler, men ikke stor nok til at have en hæveautomat. Nå, det skal vi nu nok få løst. På tirsdag tager vi til Manila, og derfra flyver vi vestpå til Puerto Princesa på øen Palawan. Den blev ikke ramt af tyfonen, så det skulle der ikke være noget problem i.

Indtil da står den på ren afslapning — og vi nyder det !!! ;-)

Hong Kong

Jeg fløj fra Beijing med Dragonair og fik en flot, men lidt hård indflyvning over Hong Kong. Jeg ventede kun en time i lufthavnen før jeg fik en sms fra Robert, at han og Birgitte var landet. En times tid efter var de igennem immigrationen, og vi kunne hilse på hinanden i ankomstterminalen. Det var nu fedt at se dem igen ! :-)

Det tog en lille time at komme til downtown Hong Kong - hvilket vil sige sydspidsen af Kowloon halvøen. Her ligger vores hotel i Mirador Mansions, en lidt pænere pendant til legendariske Chungking Mansions. Samme system med en masse forskellige komplekser på de forskellige etager, med stor indbyrdes forskel. Vi valgte at opgradere til lidt pænere værelser, og mit enkeltværelse kostede dermed i underkanten af 200 kr. i døgnet. Ikke galt for så god en lokalitet midt i Hong Kong.

Vi har taget det stille og roligt, men har selvfølgelig fået set nogle de største attraktioner. Heriblandt turen med den berømte tram op til Victoria Peak, hvorfra man har det bedste view over havnen. Hver aften kan man se et lys, lyd- og lasershow fra "Avenue of Stars", men selvom det da er meget pænt, så er det altså ikke det allervildeste...

En ting jeg havde glædet mig til at vise Birgitte & Robert var kabelbanen Ngong Ping 360 op til Po Lin klostret og den store bronze Buddha, men der var desværre lukket af pga. jordskred. Ærgeligt, men det er der jo ikke noget at gøre ved. I stedet gik vi i biffen og så Narnia 2 - og selvom jeg har set den før, ville jeg bestemt gerne se den igen.

Vi har været på Hong Kong øen en del gange. Både på jagt efter fotoudstyr, på Victoria Peak - og så en dag i Ocean Park. De har nemlig pandaer, og dem ville specielt Birgitte rigtig gerne opleve. Det regnede meget af dagen, så der var en del af forlystelserne der var lukket af den grund, men det var jo som sagt heller ikke det vigtigste for os. Vi brugte en del tid i deres flotte akvarium med masser af fisk og en kunstigt atol. Pandaerne var selvfølgelig søde, men jeg foretrækker dem nu i det fri som f.eks. dem i Chengdu, men det er jo vigtigt med opmærksomhed omkring dem, for at forsøge at sikre deres overlevelse, og så er pandaer på steder som her en nødvendighed. Ocean Park er fin til en god dags fornøjelse, og prisen på 125 kr. er ikke urimelig. Inde i parken er der en kabelbane som forbinder to foskellige områder, og den var bestemt ikke lige min kop te. En meget lille gondol højt oppe over bjerget, og med en meget stejl nedstigning til sidst. Men alt i alt en sjov og dejlig dag.

Du kan se et klip med pandaerne i Ocean Park her :

http://www.youtube.com/watch?v=fPvlGhmq9D0

Du kan se et klip fra akvariet i Ocean Park her :

http://www.youtube.com/watch?v=k0gkTPqPcOo

Vi fik også kørt med de gamle træ dobbeltdækker sporvogne på Hong Kong øen samt krydset havnen flere gange med klassiske Star Ferry. Sidste dag var vi atter i biffen og se den nye Indiana Jones, og den holder heldigvis 100% !!! I morgen tidlig flyver vi så videre til Manila, og starter vores 3 uger på Filippinerne...

Nord Korea

Endelig oprandt dagen hvor min tur til Nord Korea skulle begynde. Jeg havde booket turen for flere måneder siden, og det at besøge Nord Korea (eller DPRK) erikke no gen nem opgave. Der findes 4-5 firmaer som arrangerer ture dertil - deriblandt det svenske Korea Konsult. Jeg betalte 1600€ (godt 12.000 kr.) for turen, som inkluderede fly fra Beijing til Pyongyang, 6 overnatninger i enkeltværelse, al transport, mad og drikke, entré til seværdigheder, guide service samt togbillet retur til Beijing. Få ting var mulige tilvalg som blev betalt særskilt. Det omfattede billetten til VM-kvalifikationskampen mellem Nord Korea og Turkmenistan (30€), Pyongyang cirkus (20€), turen op i Juche Tower (5€) samt en dvd med optagelser fra vores uge i landet til 40€.

Turen startede tirsdag med det punkt jeg på forhånd frygtede mest : Flyveturen med Koryo Air ! Vi fløj med en russisk bygget Ilyushin 62 og mit gæt er, at denne maskines fabrikationsår ligger meget tæt på modelnummeret. Den bagerste halvdel af kabinen var endda fyldt op med fragt og bagage. Vi kom dog helskindet til Pyongyang, og kom overraskende nemt igennem immigrationen. Mobiltelefoner skal afleveres, ligesom alle andre typer modems, sendere, gps osv. Bærbare computere er ikke noget problem, da man ikke kan komme på internettet i Nord Korea.Det findes ganske enkelt ikke !!!

Jeg havde på forhånd både læst og hørt meget om dette "skrækkelige" land, som Bush har placeret på sin "ondskabens akse". Der er heller ikke tvivl om at landets atom-program ikke behager resten af verden,men jeg havde besluttet at have så åbent et sind som muligt. Jeg var dog forberedt på at blive bombarderet med anti-vestlig (specielt rettet mod USA) propaganda, overvågning i bedste russisk KGB stil osv.

Vi blev mødt i lufthavnen af vores to guider, Kim & Che, samt vores chauffør Che og kameramanden An, som ville følge os hele ugen. Vi blev først kørt til Schoolchildrens Palace, hvor børn kan komme efter skoletid og lære forskellige færdigheder - en form for klub eller fritidshjem. Her kan de lære at spille guitar, klaver eller andre instrumenter. Vi overværede en forestilling i auditoriet, hvor specielt en flot spejldans var den kongelige ballet værdig. Herefter blev vi kørt til Yanggakdo International Hotel, som er det ene af to hoteller hvor udenlandske turister bliver placeret i Pyongyang. Vores værelser lå på 39. etage og gav en flot udsigt over byen. Hotellet er flot og præcis som et **** hotel alle andre steder. Aftenen blev tilbragt i restauranten på toppen, hvor vi så kunne lære hinanden lidt bedre at kende i tur-gruppen.

Onsdag morgen blev vi kørt til det punkt som altid ligger fast ved et besøg i Nord Korea : Den store statue af Kim Il Sung, som på trods af sin død i 1994 stadig er præsident i landet. Det er dog hans søn Kim Jong Il der styrer landet idag, men Kim Il Sung forbliver landsfaderen. Ved hans statue skal alle der besøger landet lægge en buket, og det hele var faktisk noget højtideligt. Derefter gik turen til Korean War Museum samt War Monument. Det blev også til et besøg i "3-revolutions exhibition", hvor vi så en film i stedets planetarium (efter at have ventet 5-10 min. på at få strøm) !

Vi var oppe i "Tower of Juche idea" som blev bygget i anledningen af Kim Il Sung's 60 års fødselsdag, og fra toppen har man udsigt direkte til Kim Il Sung square. Her træner børn til de årlige "Mass Games" som afvikles på et af verdens største stadions, May Day Stadium - som rummer 150.000 tilskuere. At blive udvalgt til at optræde i legene (som bedst kan sammenlignes med åbningsceremonien ved OL) er en kæmpe ære, og børnene træner stenhårdt i flere måneder til det...

Vi så monumentet til ære for kommunistpartiets grundlæggelse, og dagen sluttede af på Martyrernes Kirkegård. Undervejs i bussen rundt fik vi lov til at tage billeder, og hele stemningen var meget mere afslappet end nogen af os havde forventet eller turdet håbe på. Pyongyang er en slidt by i et meget fattigt land, og mange steder vi besøgte havde ikke strøm, eller der blev først tændt lige når vi kom, og hurtigt slukket igen så snart vi forlod et rum. På gaderne er der mange steder installeret lyskryds, men ikke ét eneste af dem virker. I stedet bliver trafikken styret af uniformerede kvinder som håndterer de få biler der er. Vejene er store og brede, ofte 8 eller 10 vognbaner, og så godt som tomme for trafik - bortset fra sporvogne og trolleybusser som snor sig igennem byen.

Torsdag startede vi på National Embroyderi Institute, hvor der oplæres i kunsten at brodere og man kan selvfølgelig også købe færdige produkter. Et højdepunkt var turen i Pyongyangs metro, som minder meget om den i Moskva. Flotte stationer i marmor, rigt udsmykket og med 3-dobbelte atomsikre døre, så systemet kunne bruges som tilflugtssted i tilfælde af krig. Der er to linier, og som turist bliver man altid taget fra én bestemt station til en anden. Det er selvfølgelig de pæneste — men hvilket land ville ikke gøre det ?

Vi så også Kim Il Sungs fødested, som er lavet om til en mindepark, før vi spiste picnic frokost i bjergene. Grillet (hund eller?) smagte godt, og vi fik rigeligt med ris-vin til. Desværre var besøget ved Kim Il Sungs Mausolæum blevet aflyst, så i stedet så vi det nationale bibliotek. Specielt sjovt var deres ”multimedierum’’ med f.eks. Beatles på kassettebånd !!! :-)

Fra toppen af bygningen har man en flot udsigt mod Kim Il Sung Square hvor børnene øver til Mass Games, ofte til midnat eller endda senere! Det hele skal virkelig klappe, og man ofrer ALT for disse lege. Sidst på eftermiddagen kørte vi til Kaesong, som ligger tæt på grænsen til Syd Korea. Her overnattede vi på Costum Folk Hotel på ægte koreansk manér, med tynde madresser på opvarmede gulve — ikke helt ulig dem i Japan.

Fredag startede vi med en tur til King Kongmin’s grav før vi tog til DMZ’en og Panmunjom. Det havde jeg glædet mig til, da jeg jo havde været der tidligere fra den sydkoreanske side. Denne gang fik jeg så set både syd- og nord koreanske soldater på plads, da der lige efter os kom en turgruppe fra syd-siden, så det var meget spændende. Hele stemningen var meget mere afslappet end fra syd-siden, og vi blev ikke pumpet fuld af advarsler om hvor farligt det var. Et hurtigt besøg på en skole blev fulgt op med en tur i cirkus. Det var meget old-school russisk inspireret, med stærk mand, bjørn og masser af trapez-artister. En sjov oplevelse blandt masser af helt almindelige nord koreanere.

Du kan se lidt video fra Panmunjom her :

http://www.youtube.com/watch?v=6j55qJ9gqI8

Du kan se et par klip fra cirkus her :

http://www.youtube.com/watch?v=_TlNU-B7_Xs

http://www.youtube.com/watch?v=s2K7AeqHGTU

Dagen efter var vi til fodboldlandskamp i Pyongyang. Nord Korea spillede mod Turkmenistan i deres kvalifikationsgruppe til VM 2010, og heldigvis vandt Nord Korea (fuldt fortjent) 1-0. Det er dog den første fodboldkamp jeg har været til, hvor der ikke er nogen reklamer, publikum i holdtrøjer, slagsange, bannere og flag. Altså bortset fra det ene flag vi havde med! Ved siden af stadion ligger Arch of Triumph, som i udformning minder en del om triumfbuen i Paris. Vi var der ca. 40 min. før kampstart, og det var muligt at gå på den 10-sporede boulevard igennem buen uden at der på noget tidspunkt kom en bil… og nej, der var ikke spærret af, men der er simpelthen bare ingen biler. Tidligere samme dag havde vi set Bohyon, et buddistist tempel i bjergene. Samme sted findes International Friendship Exhibition, hvor der er udstillet alle de gaver som Kim Il Sung og Kim Jong Il har modtaget på Nord Koreas vegne af udenlandske gæster og statsoverhoveder. Over 200.000 genstande er udstillet, dog er den overvejende del fra ”broderlande” som Kina og Sovjet. Natten blev tilbragt på Ryonggang Hot Spa Hotel, hvor vi havde vores eget lille mineralske kurbad på badeværelset. Jeg havde (meget overraskende) kunnet købe en Coca Cola her, for stedet bruges til de højeststående partifolk — så den blev nydt i spabadet.

Søndag gik turen til havet og West Sea Barrage, som er en dæmning på ca. 8 km. som sikrer ferskvand til store opdæmmede områder. Spændende, men desværre væltede regnen ned, så vi fik ikke set så meget. Vi så også en co-operativ farm, og det var her at vi for første gang på turen fik opfattelsen af at det var ren propapanda. Noget jeg/vi havde regnet med ville gælde på hele turen. Vi kom ombord på USS Pueblo, som Nord Korea erobrede fra USA i januar 1968, da det blev opdaget på spionmission i nordkoreansk farvand. Besætningen blev returneret efter 11 måneder, men skibet blev beholdt som trofæ og vises nu frem i Pyongyang. Vi fik forevist en fantastisk film ombord, som viste hvordan de tabre nordkoreanske soldater tog de imperialistiske spioner til fange… helt ubeskriveligt !

Mandag morgen blev vi kørt til stationen og fik sagt farvel vil vores guider, chauffør samt kameramanden — som vi havde omdøbt til Mr. Spielberg. Han havde skruet en rigtig god video sammen af os fra hele ugen - én jeg helt sikkert kommer til at se mange gange. Jeg nød virkelig min uge i Nord Korea, og jeg kunne have skrevet et indlæg 5 gange så langt som dette, men det må blive efter mit næste besøg i landet. Det er i hvert fald en spændende oplevelse af komme til Nord Korea…

DPRK - Here we go...

Så skulle alt være på plads til min tur til Nord Korea. Jeg er kommet tilbage fra mit møde med repræsentanten fra Democratic Peoples Republic of Korea (DPRK) eller Nord Korea, og det gik fint. Med mig tilbage har jeg således mit visum og en flybillet i morgen til Pyongyang...

Det betyder at jeg den næste uges tid er totalt udenfor rækkevidde, da man hverken har mobiltelefoner eller internet i Nord Korea. Men jeg melder mig selvfølgelig tilbage på bloggen, når jeg d. 10. juni returnerer med tog til Beijing - forhåbentlig med en oplevelse for livet i bagagen. Pas på jer selv og hinanden imens !!!

Beijing

Torsdag rejste jeg fra Tokyo med Korean Air. Jeg havde et stop nogle timer i Seoul, men med gratis internet i lufthavnen gik tiden hurtigt. Jeg kom til mit hostel New Dragon kl. 23, og følte mig på det tidspunkt egentlig godt træt. Jeg havde besluttet mig for ikke at sætte et vækkeur, og det resulterede i at jeg sov over 16 timer. Jeg må jo have haft brug for det ?!

Fredag blev altså kun brugt til at sove og spise i, for om torsdagen havde jeg kun fået 2 x flymad. Jeg besøgte et lille lokalt sted rundt om hjørnet, og de gloede da en lille smule - da jeg bestilte for 3. gang. ;-)

Lørdag var "inde-dag" pga. smog og forurening i Beijing. Jeg blev simpelthen frarådet at gå ud, så det blev en stille dag på mit hostel, hvor jeg brugte tiden til at få ført min dagbog up-to-date og få styr på alle mine billetter og brochurer. Om aftenen var det rimeligt sikkert at gå udenfor igen, men man kunne tydeligt både se smog'en og smage det i luften. Meget ubehageligt, men så fik jeg da med selvsyn konstateret hvad de snakker om ifbm. de olympiske lege. Da jeg var i Beijing sidste år, var det jo forår og generelt helt fantastisk vejr - men denne gang...

Søndag vågnede jeg dog op til flot (og klart) vejr, så jeg tog metroen til Tiananmen Square - eller Den Himmelske Freds Plads, som vi jo kalder den. Jeg havde et par hængepartier fra sidst, hvor Mao var til "opfriskning" i Moskva, og "Great Hall of the People" var lukket. Jeg startede derfor med Mao's mausoleum, og tillad mig at tage jer med igennem hele oplevelsen:

Mao's Memorial Hall ligger i den ene ende af Tiananmen Square, og når det er åbent for besøgende, så er en god del af pladsen spærret af. Man må ikke medbringe tasker eller lign. derind, så det skal opbevares imens. Selve entréen er gratis, men det koster 5 Yuan (3,50 kr.) at få opbevaret sin taske. Så langt, så godt. Men de foretager et grundigt tjek af tasken, og så kommer der pludselig nogle ekstra gebyrer : +5Y for min bærbare computer, +5Y for mit kamera og +2Y for min mobiltelefon. Alt sammen ting som ligger nede i tasken, og som man selvfølgelig heller ikke må medbringe. Tror I så, at der bliver passet ekstra godt på min taske af den grund??? Jeg tvivler! Nå, den samlede pris på 17Y eller godt 12 kr. er selvfølgelig ikke meget set med vestlige øjne, men det er følelsen af at de snyder énder irriterer mig - og det er præcis derfor at jeg "elsker at hade Kina"...

Når alt det så er sagt, så var det fint at få set den manglende del af det store trekløver, for jeg har jo allerede set Lenin i Moskva og Ho Chi Minh i Hanoi. Mao ligger (stille) i sin glaskiste, draperet med et rødt flag og med både hammer, segl og stjerne på siden. På den vestlige side af Tiananmen Square ligger "Great Hall of the People" som jeg så fik set denne gang. Masser af flotte rum - bla. auditoriet og den store Banquet Hall hvor f.eks. Nixon har været til middag.

Jeg valgte at skippe den forbudte by om søndagen, for der var simpelthen et mylder af mennesker. I stedet tog jeg ud og fandt det hotel hvor mit møde om turen til Nord Korea skal finde sted mandag. Så ved jeg da hvor det ligger. Aftensmaden blev indtaget på en nydelig thairestaurant, og jeg ved det godt : "Hvordan kan du dog spise thaimad når du nu er i Kina?" Tja, det gik nu egentlig meget nemt...

Mandag fik jeg ordnet mit vasketøj, så alt var klar til N.K. turen. Jeg tog til den forbudte by, og i modsætning til for et år siden, så var der heldigvis ikke så meget der var "lukket land" i dag. Så denne gang fik jeg set alle side-gallerierne samt den store ursamling. Det var fedt at se DFB "rigtigt", da det sidste gang var en noget tam oplevelse. Der foregår dog stadig restaurering på den store Hall of Supreme Harmony, men nu er det da i det mindste, kun et stillads der er tilbage udenom! Der sker også lidt andet rundt omkring, men om det er en OL "brush-off" eller en del af den mere længerevarende restaurering, skal jeg lade være usagt...

Beijing er stadig i en fase hvor man gør klar til OL, og med bare 67 dage til åbningen, virker det ikke som om al infrastruktur er på plads. F.eks. er der blevet installeret automatiske ind- og udgange i metroen (som man kender det alle andre steder fra), og der er opstillet automater hvor man kan købe billetter. Men intet af det virker (endnu), så man skal stadig ned til "aben i buret" og købe en papirbillet fra blokken, som man så får revet i stykker ved nedgangen til sporene. Men det virker jo selvfølgelig også fint nok! Siden sidst er linie 5 åbnet, som skærer sig igennem centrum nord-syd, og er en dejlig tilføjelse til metronettet. Det er fortsat super-billigt,da en ubegrænset tur stadig kun koster 2 yuan (1,40 kr.)

Men jeg indrømmer blankt, at jeg i den grad havde glemt Beijing og Kina på både godt og ondt. Tænk, at jeg så hurtigt glemte hvor "sjov" metroen er i myldretiden med fuldstændigt proppede vogne (og så liiige 20% ekstra), og hvor meget de offentlige toiletter i hutongerne STINKER !!! :-)