Rejsen 2007-2009

Efter at have rejst i størstedelen af 2 år, er det måske på tide med en opsummering!

Jeg har jo tidligere forsøgt mig med Top-10 lister, men vil gribe det lidt anderledes an denne gang! Jeg er af den 'gamle' skole, så det bliver efter 13-skalaen - og med en angivelse af hvad der var godt, skidt, sjovt eller mest pudsigt ved det enkelte land!

Rusland = 7 (med pil ned)

+ Den trans-sibiriske jernbane, Bajkal-søen, Skt. Petersborg.

- De sure russere, fuskerne i Moskva, det meget høje prisniveau.

Bedst : De mange FEDE dage ombord på den trans-sibiriske jernbane!

Mongoliet = 8 (med pil op)

+ Ger-campen i bjergene, Ulanbaatar, befolkningen.

- Noget mere 'turistet' end forventet, ville gerne mere rundt i landet.

Sjovest : 'Mobil-telefon-damer' på gaden i Ulaanbaatar :-)

Kina = 11 (med pil ned)

+ Terrakotta krigerne, Muren, Yangze-cruiset, Tibet, gode hostels.

- Sprogproblemer, menneskerettigheder, kinesisk påvirkning i Tibet.

Pudsigt : ALT i Kina !!! :-)

Hong Kong = 9

+ Fed storby, Victoria Peak, Buddhaen på Lantau, Ocean Park.

- Regn, regn... og atter regn!

Pudsigt : Verdens 'længste' rulletrappe er en masse små - sat sammen!

Vietnam = 10

+ Alle dem jeg mødte (og rejste sammen med) - bla. Emma, Olive & Coralie.

- "Lorte-buschaufføren" til Dalat, store prisstigninger på bare ét år!

Fedeste by : Hoi An !!!

Cambodia = 9

+ Angkor Wat, Phnom Penh, god og billig fodmassage.

- Infrastrukturen, strandene.

Største oplevelse : Endelig at se Angkor Wat !!!

Laos = 9 (med pil op)

+ Luang Prabang, tubing i Vang Vieng, Vientiane.

- Væsentlig mere 'turistet' end jeg havde forventet.

Pudsigt : Karaoke-natbussen fra Savannakhet til Vientiane :-)

Thailand = 10 (med pil op)

+ Thai'erne, Phi Phi, Bangkok (det er stadig mit favoritland i asien!)

- Hmmm... der må vel være noget... hmmm...

Mærkeligste sted jeg har boet i Thailand : King's Home i Hua Hin :-)

Sydkorea = 6

+ Lotus lanterne festival paraden, KTX hurtigtoget, Seoul.

- Befolkningen, strandene, seværdighederne.

Mærkeligt : Det tog næsten 2 uger før jeg rigtigt snakkede med en lokal!

Japan = 11

+ Japanerne, togene, fantastiske hostels, Hiroshima, Mt. Fuji...

- At jeg ikke havde en uge eller to mere i landet...

Pudsigt : Møde Martin - som genkendte mig fra Clare's Facebook album!

Nordkorea = 10 (med pil ned)

+ Meget anderledes land, seværdighederne, guiderne.

- Totalt centralt styret, Air Koryo, fik ikke set liget af Kim Il Sung.

Pudsigt : Landskampen i fodbold mellem Nordkorea og Turkmenistan.

Filippinerne = 9

+ Fedt dykkersted vi boede på i Puerto Galera, Manila, Palawan.

- Tyfonen Fengshen, fik ikke set Boracay, kriminaliteten.

Pudsigt : Den lille 'lufthavn' i Puerto Princesa på Palawan.

Taiwan = 8

+ Taipei, Djengis Khan monumentet, Maokong Gondola.

- Regnen...

Størst : Verdens højeste bygning 'Taipei 101' (og jeg VAR deroppe!)

Malaysia = 8 (med pil op)

+ Tioman, Berjaya Resort, Petaling Street i Kuala Lumpur.

- At så meget var lukket i Kuala Lumpur pga. ramadan.

Pudsigt : 'Closed for non-muslim tourist...' ??? :-/

Singapore = 7

+ Singapore Zoo, Sentosa og monorail-banen.

- Underwater World, mangel på aktiviteter.

Pudsigt : Hostel One66 i Singapore... og byens 'MerLion' :-)

Borneo (malaysisk del) = 9 (med pil op)

+ 5-dages turen i Sabah, orangutangen Kayla, Singgahsana Lodge.

- Manglen på 'jungle-fornemmelse', prisniveauet, Kota Kinabalu.

Pudsigt : Alle katte statuerne - samt kattemuseet - i Kuching ! :-)

Brunei = 8

+ Omar Ali Saifuddien moskéen, Terrace Hotel, Bandar Seri Begawan.

- Problemerne med vores visa og manglende retur-flybilletter.

Pudsigt : Bøn til Allah i flyet før afgang! :-)

Indonesien = 9 (med pil ned)

+ Gensynet med Bali var bedre end frygtet, Gili Trawangan, Lombok.

- Jakarta !!!

Pudsigt : Fejre Barack Obama's valgsejr - på Bali!

Australien = 10 (med pil op)

+ At rejse med Jette & Jane, Sydney, Melbourne, gense Amanda.

- Østkysten, luftfugtigheden, prisniveauet.

Pudsigt : Alle de "store" ting i landet... :-)

New Zealand = 13

+ Naturen, kiwierne (folk!), priserne, campingpladserne, køreturene.

- At jeg ikke havde længere tid, fik aldrig svømmet med delfiner!

Pudsigt : Ingen fyrværkeri nytårsaften i hovedstaden Wellington.

- - -

Arrangeres landene efter deres karakterer ser det således ud :

New Zealand = 13

Japan = 11

Kina = 11 (med pil ned)

Australien = 10 (med pil op)

Thailand = 10 (med pil op)

Vietnam = 10

Nordkorea = 10 (med pil ned)

Laos = 9 (med pil op)

Borneo (malaysiske del) = 9 (med pil op)

Filippinerne = 9
Hong Kong = 9

Cambodia = 9

Indonesien = 9 (med pil ned)

Mongoliet = 8 (med pil op)

Malaysia = 8 (med pil op)

Brunei = 8

Taiwan = 8

Singapore = 7

Rusland = 7 (med pil ned)

Sydkorea = 6

Så min personlige 'Rejse Top-5 for 2007-2009' hedder altså : New Zealand, Japan, Kina, Australien, Thailand.

Du kan se kort over mine rejseruter i albummet, eller klikke her for et pdf-dokument i bedre kvalitet :

http://www.tryllehest.dk/blog/rejseruter_mfh.pdf

Den lange hjemrejse...

Så var det blevet tid til den allersidste... og LANGE - tur hjem! :-)

Jeg blev hentet på Bohemia Central tirsdag morgen kl. 9, og shuttle bussen smed mig af i lufthavnen en times tid senere. Der er faktisk kun 7 km. til lufthavnen fra centrum af Cairns, men der var mange der skulle samles op forskellige steder...

Jeg havde frygtet at skulle bruge en del tid i lufthavnen på at finde ud af hvad jeg måtte kassere for at komme "ned" på 20 kg. bagage, men det gik faktisk meget nemt! Den første strækning skulle jeg flyve med Qantas' lavprisselskab 'JetStar', og de vejer ens håndbagage når man tjekker ind, så jeg vidste at jeg ikke "bare" kunne tage det med i håndbagagen - som jeg tidligere har gjort! Men det var slet ikke noget problem, for efter at have kasseret shorts, en t-shirt og nogle boxere på mit hostel, så vejede min rygsæk 19,8 kg. og håndbagagen præcis de tilladte 7 kg. (+ min bærbare).

Om bord på en Airbus A320 er der ikke specielt meget plads, og egentlig er flyet ikke egnet til en lang flyvning som fra Cairns til Singapore. Det løser man kreativt ved at lave en teknisk mellemlanding i Darwin, hvor man bli'r jaget ud af flyet, og 20 min. senere flyver man så videre i det samme fly. På den måde kan man så holde flyvningerne nede under 4 t. pr. strækning.

Egentlig skal jeg ikke brokke mig, for jeg havde 2 tomme sæder ved siden af mig, så jeg kunne sidde helt sidelæns op ad vinduet. JetStar er som sagt et lavprisselskab, så vil man have mad og drikke ombord - så koster det... og det er dyrt! MEN, som Qantas kunde på en såkaldt 'codeshare' flyvning, fik jeg (og 5-6 andre) serveret varm mad samt alle de drikkevarer vi ville have - gratis! Vel egentlig ok, da vi jo havde fået det gratis hvis det var Qantas selv der stod for flyvningen, så et eller andet sted har vi jo betalt for det. Det var også kun de "udvalgte" der fik en lille pakke med tæppe, pude og sovemaske - resten måtte bare undvære. Det er nu den 1. gang, jeg har oplevet sådan en opdelig mellem passagerer på 'monkey-class'...

I Singapore skulle jeg vente 5½ time, men det er ikke noget problem i så stor og fed en lufthavn! Der er gratis (og meget hurtigt) WiFi, så jeg fik snakket længe med både Anne og Robert. Kl. 23.59 lettede så Qantas flight QF31 mod Heathrow, London. Det var specielt for mig, for det var nemlig med det nye store "dobbeltdækker" fly - Airbus 380. Jeg har set og læst meget om dette fly, og da muligheden bød sig for at komme med det hjem, så tog jeg naturligvis den afgang. Flyet kan rumme op til 800 passagerer afhængigt af det enkelte flyselskabs konfiguration, men da Qantas' har valgt at udstyre deres fly med masser af suiter, 1. klasses - samt business sæder, så kan der "kun" være 450 personer ombord. Det betyder dog ikke, at der er mere plads på økonomi klassen en f.eks. Airbus 330, og der er mindre plads end f.eks. i Thai Airways' 747-400 til Bangkok.

Til gengæld er underholdningen helt i top - også nede på "monkey-class". Alle har sin egen 10,6" skærm der fylder næsten hele stoleryggen foran én. Adgang til ca. 1000 film - heriblandt samtlige Oscar-vindere de sidste 38 år! Derudover masser af tv-serier, musik og spil - og alt kan stoppes, startes og spoles i, præcis som man selv vil. Ikke noget med at sidde og vente på at en film starter forfra igen, eller man misser noget mens man er på toilettet. Bagerst i flyet er der en "hyggeafdeling" med 'tag-selv' sandwich, drikkevarer, frugt og slik. På et tidspunkt om natten var jeg på toilettet, og sneg mig op ad trappen til øverste etage. Der er godt nok noget mere plads og en hyggelig lounge hvor man kan sidde og slappe af. Jeg kunne dog ikke få mig selv til at tage billeder deroppe... midt om natten.

Du kan se meget mere om Qantas' A380 her : http://www.qantas.com.au/info/flying/A380/index

Efter ca. 14 timers flyvning landede vi i Heathrow kl. 06.25 - og jeg havde jo god tid, da mit British Airways fly til København først lettede kl. 09.40, ikke? Forkert! Heathrow er et mareridt at komme igennem. Sikkerhedstjek tog for evigt, og de konfiskerede den karton cigaretter jeg havde købt i Singapore, da man åbenbart ikke må medbringe toldfrit salg i håndbagagen, når man er i transit fra et 'ikke-EU' land. Den regel har jeg så bare aldrig hørt om!!! Der var selvfølgelig ikke tid til at jeg kunne nå og tjekke det ind sammen med min bagage, for først kl. 9 var jeg igennem hele det store cirkus. Det var altså endda uden at have været igennem immigrationen, da jeg jo trods alt er EU-borger... om jeg så vil det eller ej! :-)

Den sidste korte strækning fra London til København forløb uden de store dikke-darer, og der gik heller ikke lang tid før min rygsæk dukkede op! :-) Den havde jeg ikke set i mere end 1½ døgn, så jeg var glad for at se den kom hele vejen med hjem. I lufthavnen blev jeg modtaget af Clara, Emma, Anne, Carsten, Jette & Ulf - og senere kom Birgitte, Robert, Anders & AK til Glostrup. Første aftensmåltid var frikadeller, så der er bestemt også fordele ved at være hjemme igen... :-)

Townsville>Cairns

Tirsdag morgen forlod jeg Townsville og kørte videre nordpå. Første stop var i Tully, hvor jeg så den 'STORE' gummistøvle :-)

Den er præcis 7,9 m. høj - for det er lig med den mængde regn byen fik i året 1950, og det er stadig rekorden i Australien! Gummistøvlen er endda hul, så man kan gå op ad en trappe og nyde udsigten. Overalt i området er der marker med sukkerrør, og man støder tit på skinnerne til de små tog, der i sæsonen bruges til at køre sukkerrørene i hus. I Mission Beach stødte jeg på endnu en 'stor' ting - nemlig en cassowary! En dag vender jeg tilbage, og så går jagten ind på alle de 'store' ting! :-)

Stranden i Mission Beach er ok, men ellers er stedet "bare" en samling af hostels, moteller, restauranter osv. - og meget mere er der ikke at komme efter. Det er 'stinger' sæson i øjeblikket, så her på stranden (og mange andre steder langs østkysten) kan man finde rør indeholdende flasker med eddike. Det er det bedste man umiddelbart kan smøre på, hvis man bliver stukket af disse farlige 'brandmænd'. Det luftede en smule denne dag, så jeg besluttede at fricampe i bilen. Det blev en lang (og meget varm) nat!

Onsdag morgen kørte jeg videre til Innisfail, og indlogerede mig på Moondarra Motel. Et fint sted med pool, tv... og aircon! Innisfail var et positivt bekendtskab med en hyggelig bykerne og en charmerende lille havn og marina. Fiskerflåden så slidt ud, men hele området havde en vis charme. Jeg blev klippet (hvilket var tiltrængt!) og gik rundt i den hyggelige by.

Torsdag kørte jeg de sidste 90 km. til Cairns. På vejen passerede jeg en del bjerge, bla. det knapt 1000 m. høje 'Pyramide' bjerg. Det var meningen, at jeg kun lige ville stoppe og få frokost i Cairns, men da jeg så lagunen nede ved Esplanaden, så måtte jeg bare have en dukkert! Lagunen ligger lige ned til vandet - midt i byen - og byder på flere pools, sand og græsplæner. Det var stinkende varmt, men jeg tog kun en kort dukkert pga. solen, men kunne så køre videre dejligt opfrisket. På vej ud af byen så jeg den 'store' Kaptajn Cook - selvom jeg nu personligt synes han mere ligner en blanding af Hitler og Lord Nelson ???

Jeg kørte videre op til Port Douglas, men udover en masse souvenirbutikker var der ikke meget af interesse. Det samme kan bestemt siges om Daintree Village, der udelukkende består af et par butikker og et lukket posthus. Jeg tog den lille træk-færge over Daintree River - selvom prisen på 75 kr. for en returbillet virker som ren optrækkeri - for en bare 2 minutters tur!

Jeg kørte videre op af Daintree kysten (der også kaldes Cassowary Coast) og stoppede ved et par udsigtspunkter. Bevares - det var pænt, men så heller ikke mere. Jeg overnattede på Crocodylus Village der er et øko-sted midt ude i junglen. Nord for floden er der ikke længere 'fast' elektricitet så strømmen kommer fra generatorer. Det betyder at der ikke findes aircon, så en fane i loftet måtte gøre det. Jeg betalte kun 75 kr. for overnatningen, for det var på en sovesal - men dog med mig som eneste beboer! Køkkenet var åbent i én time om aftenen og jeg fik en ganske udmærket lasagne. Klokken 23 blev generatoren slukket, og uden fanen blev der hurtigt lummert. Dog ikke så galt som i bilen, for hyttens sider bestod kun af noget grønt net, så luften kunne trænge igennem. Af samme grund var der heller ikke lås på døren - for andre ville jo nemt kunne snitte sig vej ind i hytten... hvis de ville. En lidt anderledes oplevelse for mig, men ok.

Fredag kørte jeg så videre op langs kysten til jeg kom til Cape Tribulation. Det er det nordligste punkt man kan komme i en 'almindelig' bil, for derfra er det grusvej og 4-hjuls træk for resten af pengene. Jeg var på et par af standene, og specielt Cow Bay var fin til mit behov. Jeg snuppede en overnatning mere på Crocodylus, og faldt i snak med et par søde spanske 'signoritas'. De skulle videre til New Zealand, så de fik set nogle billeder og fik et par (gode?) råd med på vejen...

Lørdag vendte jeg tilbage til Cains og tjekkede ind på Bohemia Central. Et lille værelse, men med både køleskab, fane og aircon! Stedet er super hyggeligt - med en pool, køkken, bbq, restaurant og internetcafé. Det er nu underligt, at det her sted bliver mit sidste hostel... hotel... motel... campingplads... tog... båd... bus... fly... lufthavn... ? og hvor jeg nu ellers har overnattet de sidste par år. Selvfølgelig bortset fra den allersidste nat, der bliver tilbragt ombord på en Airbus A380! Jeg kan godt mærke at mit 'grej' nu er temmelig slidt. Jeg er forundret over at min mobiloplader stadig virker - så vind og skæv den er, og min dagsrygsæk (der er så fuld af huller som en emmentaler) kan kun holde mine ting inde, fordi mit tykke regnslag ligger i bunden... og jeg har netop kasseret det sidste af mine elskede par 'Vietnam-shorts'. Nogle af mine t-shirts kan knapt holde sig sammen mere, og begge mine sandal-par er nu blevet lappet og syet et utal af gange, men kan kun knapt eksistere. Men mon ikke vi lige klarer turen hjem? :-)

Søndag morgen gik jeg de få hundrede meter ned til Cairns station, og gik ombord på Kuranda Scenic Railway toget... til netop Kuranda. Jeg købte en kombi billet, så jeg skulle med 'regnskovs-kabelbanen' tilbage mod Cairns. Det sidste stykke bliver man så kørt i en shuttle-bus. Tog-turen fra Cairns tager 1t og 45m. og det er en rigtig fed tur. Den går igennem 15 tunneller, der blev hugget ud i hånden i slutningen af 1800-tallet, og over flere spektakulære broer. Vi gjorde et lille holdt ved Barron Falls, så vi lige kunne komme ud og se det flotte vandfald. Sjovt nok (ha-ha!) så skal det tyske par der sad overfor mig i toget, hjem på samme dag - og med de samme fly via Darwin, Singapore og London som jeg... det er da en lille verden!

I Kuranda gik jeg en tur i den lille landsby, og kunne atter more over de "spiritus-drive-in's" de har i Australien. Jeg tror faktisk ikke jeg har nævnt det før, så her kommer det : Alkohol kan kun købes på steder med licens som f.eks. restauranter og barer. Når det så kommer til supermarkeder, har ca. halvdelen af butikkerne i de store kæder som Woolworth, Coles og K-Mart en tilknyttet spiritus-biks. Al øl, vin og spiritus skal så købes og betales i denne afdeling, før man kan gå tilbage til det almindelige supermarked. Derudover har de en masse 'Bottle-shops' som bedst kan sammenlignes med Systembolaget i Sverige. Mange af dem er 'drive-in', hvor man i bedste McDonalds stil kører igennem og køber sin alkohol... uden at forlade bilen! Hmmm... :-)

Turen ned med kabelbanen var slet ikke så slem som jeg havde frygtet. Der er to 'stationer' hvor man kan stå af undervejs, den første ved Barron Falls - den anden ved en trægangbro midt i regnskoven. Alt i alt tog turen med kabelbanen et par timer med de afbræk undervejs. Den ventende shuttle-bus fik hurtigt kørt mig det sidste stykke tilbage til Cairns.

Du kan se lidt video fra turen med kabelbanen her: http://www.youtube.com/watch?v=hi6vy_aVjwU

Mandag så jeg Oscar showet på Bohemia sammen med Alice fra Irland, og senere var vi i biffen og se "He's just not than into you". Jeg troede egentlig det var en rigtig tøsefilm (ikke at det nødvendigvis generer mig), men den viste sig faktisk at være både rigtig sjov og spændende... :-)

Nu skal jeg i seng, for i morgen tidlig begynder rejsen hjem til Danmark...

Rocky>Townsville

Efter 4 dages 'slapper-ferie' i Rockhampton var det tid til at komme længere nord på. Torsdag formiddag pakkede jeg derfor bilen og kørte først til Sarina og derefter til Mackay. Der er ikke det store at berette om fra disse byer... men jeg fricampede i Mackay - og det var da gratis! Fredag kørte jeg så videre til Airlie Beach og indlogerede mig på Seabreeze Caravan Park. Jeg ved ikke om det er den stærke konkurrence i området eller hvad, men det kostede kun 10 A$ pr. nat (ca. 38 kr.) og ikke de 'sædvanlige' 100 kr. som campingpladserne tager.

De var endda villige nok til at give mig en masse råd ang. sejlture til Whitsundays, noget jeg havde glædet mig meget til. Jeg endte med at købe en tur med 'Voyager' - og prisen var kun 95 A$ (ca. 370 kr.) med studierabat - en besparelse på 140 kr. ift. normalprisen! :-)

Om aftenen spiste jeg på Paddy Shenanigans, før jeg kørte en tur til Shute Harbour ca. 10 km. fra Airlie. Jeg gik også en aftentur til Abel Point Marina, ikke langt fra campingspladsen.

Lørdag morgen blev jeg hentet af shuttle bussen og kørt ned til havnen. Turen med 'Voyager' startede med et besøg på Hook Island. Her så vi det gamle undervands observatorie, men vinduerne er simpelthen så små og beskidte at man intet kunne se! Der var også fodring af fisk, før vi gik op til øens lille resort. Herfra kunne man snorkle, og se koralrev direkte fra stranden - men pga. al den regn der er faldet i den seneste tid, så er der ikke optimale omstændigheder for snorkling. Jeg valgte derfor en svalende dukkert i poolen, for det er edder-banke-mig varmt! Ligesom ved Lady Musgrave Island var jeg også på en tur langs revet med en mini 'u-båd', men igen var korallerne ikke helt så flotte. Det skyldes dog uden tvivl vind og strøm, for jeg har set fantastiske billeder fra revet ved Hook Island.

Videre med 'Voyager' hvor vi fik serveret en lækker frokost buffet ombord, og der var ingen problemer med at spise sig mæt i stegt kylling, pasta og salat. Vi ankom til Whitsunday Island, der er den største af de 74 øer tilhørende 'The Whitsundays'. Mest kendt er Whitehaven Beach, og vi blev sat i land direkte på stranden. Indrømmet, den så sgu' ikke ligefrem ud som på billederne. Stranden er kendt for sit fantastiske hvide sand der næsten udelukkende består af silika, men den dag var der nu også en masse blade og grene på stranden. Selvfølgelig atter pga. vejret, men det gør nu at oplevelsen bliver noget bob-bob. Jeg har derfor inkluderet et par 'pæne' billeder fra nettet i fotoalbummet.

Vi sejlede fra Whitehaven, og på vejen blev vi budt på FFF ('fucking frisk frugt' for de ikke-indviede :-) Vores sidste stop var på Daydream Island, hvor der er en fed stor pool, god snorkling på stranden - og en sjov 19 hullers minigolfbane, med temaer fra hele Australien...

Ved 6-tiden var vi så tilbage i havnen igen, og alt i alt fik jeg god valuta for pengene. Turen var rimelig billig, og vejret kan man jo af gode grunde ikke gøre så meget ved. Men jeg er nu glad for min tur til Lady Musgrave Island, der alt i alt var noget federe. Søndag morgen kørte jeg så fra Airlie Beach, og første stop var i Bowen hvor jeg så den 'store mango'! :-)

Videre mod Ayr, men nu begyndte problemerne at melde sig. Der har jo været store oversvømmelser i området, og da det er fortsat med at regne, så har vandet efterhånden ikke flere steder at løbe hen. Mange steder var der derfor vand på vejen, og lidt før byen Ayr gik det helt i stå. Jeg måtte vente i et par timer, imens biler langsomt passerede et bestemt stykke. Da jeg passerede var vandstanden 46 cm. på vejbanen, så kun 'store' biler med tilpas frihøjde fik lov til at fortsætte. Resten måtte bare vente på at tidevandet - og dermed vandstanden - faldt igen! Det var egentlig min mening at jeg ville have cruiset lidt rundt i Ayr, men pga. regnen synes jeg det var smartere at komme videre nordpå.

Du kan se lidt video fra min 'vandgang' her : http://www.youtube.com/watch?v=PupSJx-zDZ8

Jeg kom til Townsville uden de store yderligere problemer, og besluttede at indlogere mig på Reef Lodge Backpackers midt i byen. Det er stadig for varmt til at sove i bilen, og det eneste jeg kunne tænke på... var aircon! Jeg kørte lidt rundt i byen, og fik mig en dukkert på 'The Strand' hvor man har bygget et gratis vandland. Samme sted var der også lavet et svømme-sikkert område, hvor de farlige 'stinger' brandmænd ikke kan komme ind.

Tidlig mandag morgen tog jeg så færgen til Magnetic Island. På den lille ø ikke langt fra Townsville kan man leje en af de små 'moke' biler, men da jeg jo allerede lejer én bil i øjeblikket, valgte jeg istedet at købe et dagskort til bussen for bare 25 kr. Færgen ligger til i den (relativt) nye marina ved Nelly Bay, og det er her man finder øens (få!) butikker, posthus, bank m.m. Jeg startede med at tage ned til Picnic Bay, og derefter til Horseshoe Bay. Her var jeg i vandet og gik en lang tur på stranden. Dog ikke helt over til Radical Bay hvor man kan være heldig og se koalaer, men dem har jeg jo efterhånden også set nogle gange. Jeg tog til Arcadia og Alma Bay som sidste stop, før jeg tog bus og færge tilbage til Townsville. Jeg er glad for at have set Magnetic Island, men den kommer ikke ind højest på min personlige ø-liste! Den har iøvrigt fået sit navn, fordi kaptajn Cooks kompas opførte sig underligt da han var i området. Senere undersøgelser har dog fastslået, at der ikke er noget magnetisk ved øen... udover den åbenlyse tiltrækning øen har på backpackere! :-)

På vejen hjem stoppede jeg ved 'Reef HQ', der er et kæmpestort akvarium i Townsville. Her kan man se et levende koralrev, en masse fisk og skaldyr, samt en tunnel under vandet. Det har jeg nu efterhånden prøvet et par gange, men det er et fedt tvist med revet - og de mange flotte koraller!

I morgen tidlig går turen så videre mod nord. De første stop (hvis jeg altså kommer helskindet forbi Ingham, hvor de værste oversvømmelser er) bliver nok Mission Beach og Tully... og derefter skulle der være rimelig fri bane til Cairns. Jeg håber også at komme nord for Cairns til Daintree og Port Douglass, men nu må vi se...

Tin Can Bay>Rocky

Onsdag morgen kørte jeg fra Tin Can Bay til Maryborough, fødeby for PL Travers der skrev historien om den fantastiske barnepige 'Mary Poppins' - senere udøliggjort af Disney og Julie Andrews. Forfatteren har helt sikkert fået inspiration fra sin fødeby da hun skrev historien, for mange af de ting og steder i 'Mary Poppins' er let at genkende i Maryborough.

Byen er selvfølgelig stolt af sit berømte 'bysbarn', og der er rejst en statue af Mary Poppins (men ikke af PL Travers!) ud for sidstnævntes fødested, og på turistkontoret vanker der en lille gave, hvis ens navn er Mary eller en variant heraf. Det er ok markedsføring synes jeg :-)

Der er nogle pæne gamle bygninger - inkl. byens rådhus, men så er der vist heller ikke mere at komme efter i Maryborough. Videre til byen Childers, der ligesom Maryborough ligger et lille stykke fra kysten. Childers er (desværre) mest 'kendt' for en frygtelig brand på et hostel tilbage i år 2000 - hvor 15 backpackere omkom. Der er bygget et mindesmærke ikke langt fra stedet hvor 'Palace Backpackers Hostel' lå, og det er fyldt med ting og sager fra de omkomne. Mange af backpackerne arbejdede på de omkringliggende sukkerrørs-plantager, og havde derfor sat deres præg på lokalområdet...

Dagen efter kørte jeg til Bundaberg, der er den største by i området. Den ligger ned til Burnett floden, men der er dog ikke så mange turistting der kan trække folk til. Største attraktion er romfabrikken, men jeg synes ikke det er så fedt med en rundvisning der inkluderer adskillige drinks... hvorefter man jo så skal køre væk fra stedet i sin bil. Dels har jeg nul-tolerance overfor spritkørsel, og jeg synes iøvrigt også at jeg allerede har haft mere end rigelig kontakt med det australske politi... :-)

Jeg var nogle timer på en netcafé, og så flere af kirkerne i byen foruden det flotte postkontor. Jeg havde overvejet at tage ud og se Mon Repos øst for Bundaberg, for her kan man nemlig opleve havskildpadder komme op på stranden og lægge æg. Men de foregående 4 dage var der kun kommet én skildpadde ind (en af aftenerne!) selvom det faktisk er sæson lige nu. Jeg har jo også set det sammen med Camilla på Borneo, så jeg droppede tanken igen. Jeg fricampede under buerne på 'Burnett Bridge' - lige ved flodbredden. Gratis... og med den mest fantastiske placering i hele byen! Jeg kørte forbi den tønde-formede fabrik der producerer ingefær-øl, før jeg kørte til Bundabergs jernbanemuseum. Det er kun åbent 3 dage om ugen, og er som mange steder drevet helt på frivillig basis uden nogen støtte.

Jeg var den første besøgende i over en uge, så den gamle gnark der passede stedet, viste mig begejstret rundt i over 2 timer - og så stort er museet heller ikke! Men det interesserer jo (også) mig, så det var fedt at høre alle hans fortællinger. Man har kun 6-7 togvogne, men til gengæld en masse udstyr og en del bygninger. Jeg fik også set det ultramoderne 'Tilt Train' - der kører mellem Brisbane og Cairns - passere. Ligesom sit britiske søster-tog kan toget hælde til begge sider, og kan derfor køre med en højere hastighed end normalt. Noget 'bullet train' er det dog langt fra, med en max. hastighed på ca. 160 km/t. - men det er meget hernede! :-)

Jeg fortsatte til Agnes Water og 'Town of 1770'. Sidstnævnte har fået sit navn efter det årstal hvor kaptajn Cook satte fødderne på kysten, der her kaldes 'Capricorn Coast'. Den har fået sit navn efter Stenbukkens vendekreds der løber igennem Rockhampton længere nordpå - på 23,27 grader sydlig bredde. En 'vendekreds' er den linie hvor solen kan stå højest på himlen (i zenit), og findes derfor både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Da linierne kører igennem to af himlens stjernetegn, har de fået deres navn efter dem - hhv. Stenbukken i syd og Krebsen i nord.

'Town of 1770' kan dog på ingen måde kaldes en by, og består reelt kun af en lille havn, og så en samling huse rundt i området. Agnes Water er lidt mere en by, og der findes her et lille shoppingcenter med købmand, frisør, turistkontor og et par restauranter. Jeg var nede på Agnes Water Beach, men da de anbefaler at man har en såkaldt 'stinger suit' på når man bader, valgte jeg bare at sidde på stranden og nyde det. Sådan er dragt minder meget om den våddragt dykkere bruger, og den beskytter én mod de dødfarlige 'box jelly fish'. Disse gobler kan blive op til 3m. store, og de stik man får kan gøre frygteligt ondt. Endnu værre, er dog den kun 1-2 cm. store 'irukandji' - som desværre medfører en hel del dødsfald hvert eneste år. Jeg overnattede på Workmans Beach Camping Area, der er del af en lokal 'nationalpark' som kommunen styrer. Egentlig skulle der komme en ranger og samle gebyret for overnatningen ind (20 kr.) men det skete nu aldrig...

Lørdag morgen kørte jeg til 'Town of 1770' hvorfra jeg skulle på bådtur til GREAT BARRIER REEF! Noget jeg har glædet mig meget til. Situationen nordpå taget i betragtning, så synes jeg også det var bedst at få set revet, når jeg nu havde chancen. Turen jeg havde booket, var med 'Spirit of 1770' der på bare 75 min. skulle sejle os ud til revet ved Lady Musgrave Island. Det viste sig dog at tage lidt over 2 timer i stedet, for der var høje bølger på vejen. Det betød at ca. 75% af passagererne fik 'snakket i den store mikrofon'... men dog ikke undertegnede. Skibet hakkede sig nemlig mest vej op og ned, og det er de sidelæns rulninger jeg normalt ikke er så glad for. Vi ankom til en fastankret ponton ved øen, og så snart folk fik (rimelig) fast grund under fødderne, gik søsygen hurtigt over igen.

Lady Musgrave Island er en koral-ø der er omgivet af rev. Det skaber ved lavvande (som det var, da jeg var dér) en lagune... med det mest fantastiske turkisblå vand. Jeg tog med en båd ind til øen, og man kunne se det flotte rev og de mange farvestrålende fisk via bådens glasgulv. Inde på øen fik vi en rundvisning i skoven, og det er altså sjovt at tænke på hvor stærk naturen er. Man har en ø der kun består af koral, sandet samler sig på øen og små beplantninger begynder at dukke op. Når de dør bliver de til kompost og dermed jord, og på den måde bliver der grobund for større og større træer. Så kommer fuglene (og dem er der MANGE af på øen) og alt det andet dyreliv der så følger med. På stranden så vi mange spor efter æg-læggende skildpadder, og eftersom der ikke er nogen rovdyr på øen, bygger fuglene deres reder direkte på den bløde jord... fantastisk! :-)

Tilbage på ponton'en var jeg med en 'undervandbåd' rundt ved revet. Det er reelt bare en almindelig båd, men midterdelen er forsænket og udstyret med vinduer på begge sider, så man sidder ca. 1½ m. under havoverfladen med et flot syn. Fordi det var lavvandet, betød det at vi ofte sejlede langs med revet, og man kunne derfor se ind på det fra siden og ikke kun ned. Det er det første sted, hvor jeg har oplevet så mange forskellige typer koral... og i så mange farver! Der var hvid, gul, orange, rød, lilla, brun, blå, grøn og sort koral - og det var helt fantastisk! Jeg tog selvfølgelig en hel del billeder, men kunne godt have brugt Roberts undervanskamera, da jeg senere snorklede. Der er ingen 'stingere' inde i lagunen, så man kan godt svømme og snorkle rundt uden dragt, og der var også mange dykkere på både ind- og udvendig side af revet. På mine ture så jeg en hel del skildpadder og padlede mig bogstavelig talt igennem horder af fisk. Jeg var ude og snorkle 3 gange i løbet af dagen - kun afbrudt af en særdeles lækker frokostbuffet. Jeg snakkede meget med en dansk familie fra Fredensborg, og faderen var da kommet sig så meget over sin søsyge på vej derud, at han fik gennemført sine to planlagte dyk i lagunen. Sidst på eftermiddagen sejlede vi så tilbage til byen, efter en helt fantastisk dag. Turen tilbage var slet ikke så slem som udturen... noget der glædede mange ombord :-)

Prisen på 575 kr. (640 kr. uden studierabat :-) er faktisk yderst rimelig, når man tænker på hvad jeg fik for pengene : Sejlturen frem og tilbage på katemaranen, morgenkaffe og stor lækker frokostbuffet, al det vand og solcreme (!) jeg kunne bruge i løbet af dagen, udflugt til øen, sejlture med hhv. glasbundsbåd og 'u-båd', fodring af fisk og fri brug af snorkeludstyr hele dagen! Det eneste der kostede ekstra var evt. dyk, og selv det var billigt (150 kr. for 2 dyk). Jeg har inkluderet et par luftfotos af lagunen, men har desværre ikke kunnet finde nogen i en ordentlig størrelse...

Jeg overnattede samme sted (og endnu engang gratis), før jeg søndag morgen kørte til Rockhampton. 'Rocky' som byen kaldes, har ikke meget at byde på for at være ærlig, men alligevel har jeg tilbragt nogle dage her. I øjeblikket har de nemlig to store problemer i Australien. Længere oppe nordpå er der masser af oversvømmelser, efter to cykloner var inde over i sidste uge. Normalt forsvinder vandet når cyklonen drager videre, men her er et kæmpe uvejr blevet liggende og pumper store mængder vand ud over det samme område. Byen Ingham har f.eks. fået 256 mm regn på ét døgn! Det er ca. 1/3 af hvad vi typisk får på et helt år i Danmark. Det betyder, at vejene mod Cairns (inkl. motorvejen) nord for Townsville er helt lukkede. Der er dog håb om, at regnen er på vej væk (faktisk på vej ned i hovedet på mig) - og så bliver det forhåbentlig muligt at komme videre nordpå.

Til gengæld mangler de så vand længere nede sydpå, hvor kæmpe skovbrande hærger i øjeblikket. Jeg ved ikke hvor mange billeder I ser herfra, men tv-stationerne sender nyheder døgnet rundt, og det er Australiens største katastrofe i moderne tid. Lige nu er ca. 180 døde, mange fanget i deres biler, mens de prøvede at flygte fra ilden. Det er forfærdeligt !!!

Så lige pt. holder jeg 'eksotisk' ferie på 'Motel Lodge' i Rockhampton ! ;-) Når jeg lukker øjnene, forestiller jeg mig at jeg befinder mig på en bounty ø ved Whitsundays... og det er måske også det tætteste jeg kommer på ? Det er da naturligvis pisse ærgeligt, men set i det store billede lige nu er det selvfølgelig uendeligt ligegyldigt! Jeg har også inkluderet et kort over Australien i fotoalbummet, så du kan se hvor hhv. problemerne og jeg er...