Brisbane

Vi kørte lidt forvirret rundt i centrum af Brisbane, for det er ikke nogen specielt nem by at være 'bil-turist' i. Det er gader i flere niveauer foruden mange ensrettede veje. Vi satte derfor kursen væk fra centrum igen, på jagt efter vores sidste fælles overnatningssted. Det fandt vi på Mt. Gravatt Motel - ca. 12 km. fra centrum af Brisbane.

Vi lod bilen stå på motellet og tog bussen ind til centrum. Et dagskort kostede 25 kr. - og vi fik det endda en smule billigere, da buschaufføren ikke helt kunne regne. Vi stod af ved Queen Street Mall, og gik ned til Brisbane River ved Eagle St. Pier. Herfra sejler nemlig Kookaburra River Queens flodbåde, og Jane & Jette havde bestemt at de ville forære mig et 'Dinner Cruise' som tak for chauffør-tjansen undervejs - og en generelt rigtig hyggelig ferie. Vi tog en af de små 'Inner City Ferries' til North Quay, hvorefter vi gik over Victoria Bridge, og satte kursen mod Queensland Cultural Centre's museum for moderne kunst. Vi havde desværre kun ½ time derinde før de lukkede, men Jette var glad for vi lige nåede det...

Vi gik langs med floden ved South Bank, hvor man har bygget et 60 m. højt pariserhjul - "Wheel of Brisbane". Det prøvede Jette, mens vi med højdeskræk sad og kiggede på. Vi var også forbi en nepalesisk pagode, før vi tog en 'City Cat' færge over floden. Vi gik igennem centrum, hvor vi havde tid til lidt shopping og jeg var på en Global Gossip netcafé.

Vi gik igen ned til floden og kom ombord på hjuldamperen. Der var en dejlig buffet med mange skønne ting, og en guitar spiller til at sætte den rette stemning. Vi sejlede først et stykke ned ad floden, vendte om og sejlede forbi vores udgangspunkt, før vi atter returnerede til Eagle St. Pier. Det var en hyggelig sejltur, og man har selvfølgelig et flot udsyn til de mange bygninger med lys på i Brisbanes centrum. Vi tog bussen tilbage til vores motel efter en dejlig dag...

Torsdag morgen var 'Store-Pakke-Dag' og der blev tømt godt ud i alle gemmer. Jeg havde jo selvfølgelig et par 'småting' jeg godt kunne tænke mig at få bragt hjem til Danmark, og J&J havde heldigvis plads til det hele. Vi kørte ind til byen og parkerede ved Jucy Rentals. Her skulle jeg hente min smarte campervan, som jeg skal have den resterende tid jeg er i Australien. Jeg havde egentlig fået et rigtigt godt tilbud på leje af en i Cairns, så jeg havde booket en flybillet dertil fra Brisbane. Pludselig var den så ikke til rådighed alligevel, men jeg kunne få en i Brisbane til samme pris. Min flybillet til Cairns (som heldigvis kun kostede 400 kr.) kunne jeg arkivere lodret, da den ikke kunne ændres eller refunderes. Nå ja, til gengæld fik jeg så camperen til 39 A$ pr. dag - godt 150 kr. Jeg har så valgt at tegne en ekstra (dyr) forsikring, så min selvrisiko er reduceret til 0 kr. Det koster... men til gengæld skal jeg intet betale ved uheld eller tyveri. Der var dog lige et andet problem, som har kostet både tid og energi...

Jeg medbringer 3 betalingskort på denne tur : Et alm. Visa/Dankort, et MasterCard samt et Visa/Electron (som er et 'debit' card) - ikke et kreditkort. Lidt før Jette & Jane kom ud, holdt mit Visa/Dankort pludselig op med at virke. Jeg kontaktede Arbejdernes Landsbank MANGE gange, men enden på det blev, at de ikke kunne finde nogen fejl ved kortet. Det blev dog gentagne gange afvist, så jeg skal derfor have et nyt kort. Ikke så fedt når man sidder på den anden side af kloden. Heldigvis havde jeg så mit MasterCard fra Coop, og da hele det beløb jeg bruger automatisk bliver trukket via PBS, så koster det mig ikke noget i renter eller gebyrer. Jeg begyndte derfor at bruge det i stedet... indtil det så heller ikke virkede mere. Det viste sig så, at de har udstedt et kort i et nyt design (som er sendt til mig med posten i Danmark) og da det nye har samme kortnummer som det gamle, så kan det ikke bruges længere! Nu var jeg jo så lidt på skideren, for godt nok har jeg stadig mit Visa/Electron, men det er ikke et 'kreditkort' så det kan ikke bruges til f.eks. leje af bil. Hos Jucy tastede hun dog bare kortoplysningerne ind i dankortautomaten, og så virkede det fint. Jette har dog efterladt mig sit MasterCard, så jeg kan hæve penge hvis der sker noget med mit Visa/Electron kort! :-)

Efter at tingene var i orden med camperen, lod vi begge biler stå hos Jucy og gik ned til Skt. John's Cathedral. Puderne på bænkerækkerne er lavet af forskellige kunstnere, og faktisk syet af danske materialer - og det er kvalitet, for man kan ikke se de er 20 år gamle. Vi gik forbi 'Shrine of Remembrance' hvor en evig ild brænder til minde om de faldne soldater i 2. Verdenskrig. Vi fik lidt at drikke på en café nær Central Station, før vi gik en tur igennem byens botaniske have. Langs med floden har man bygget en 'mangrove boardwalk' hvor man går rundt imellem tæerne der står ude i vandet. Vi gik tilbage til Jucy, og kørte i vores EuropCar bil ud til lufthavnen. Den blev afleveret, og Jette & Jane fik tjekket ind på deres Qantas fly til Melbourne. Under hele turen har de købt rødvin i 'bag-in-box' så der altid har været mulighed for et glas rødvin - uanset hvor vi var! Den sidste sjat var blevet hældt på en tom vandflaske, for så var der også til ventetiden i Melbourne. Vi sagde pænt farvel til hinanden, og det har virkelig været en stor fornøjelse at rejse med dem. Jeg har ikke haft så meget fritid (læs : tid til internet og blogindlæg), men vi har set så mange forskellige ting og steder, og vi har virkelig nydt det! Tak 'SØSTRENE LAGKAGE' - det har været en fornøjelse at være jeres 'svigersøn' i en periode! :-)

Jeg tog AirTrain toget tilbage til Central Station, og gik ned til Jucy for at hente min camper. Den er noget smartere end den jeg lejede på New Zealand, selvom den jo var rigelig fin til mig. Men i denne her kan sengen være 'slået ud' permanent, så jeg ikke skal pakke alt sammen for at kunne køre i bilen. Det er en Toyota Previa der er specielt udstyret til formålet. Der er to bænkerækker bagi der ændres til en dobbeltseng, og ved bagsmækken er der både en håndvask, køleskab og gas-brænder til madlavning. Der følger alt med i form af potter, pander, tallerkener, bestik og opvaskegrej - så jeg har alle muligheder for selv at lave mad. Der er seks smarte gardiner der klipses fast hele vejen rundt, ligesom der er monteret en dvd-afspiller med skærm i fodenden af sengen. Den er behagelig at køre (med automatgear), men jeg skal da lige vende mig til dens længde.

Efter at have været lidt på nettet, kørte jeg til Redcliffe ved Morton Bay. Der blev jeg stoppet af politiet, dog uden at jeg denne gang havde gjort noget ulovligt! De fortalte mig om en fin parkeringsplads helt nede ved vandet, hvor der tit parkerer campervans, så der kørte jeg ned og sov min første nat i bilen. Gratis overnatning, fantastisk udsigt at vågne op til, og der er endda mulighed for både bad og toilet i en bygning lige ved.

Torsdag morgen kørte jeg tilbage til Brisbane, og tilbragte det meste af tiden på nettet. Jeg kom up-to-date med mine blogindlæg, og fik booket min flybillet hjem til Danmark! Jeg skal flyve med JetStar (Qantas' lavprisselskab) fra Cairns til Singapore d. 24. februar. Ved midnat flyver jeg så videre med Qantas' nye KÆMPE store Airbus A380 til London. Jeg ved ikke hvor mange programmer jeg har set - og artikler jeg har læst - om det nye 'dobbelt-dækker' fly, så da chancen for at flyve med det tilbød sig, måtte jeg naturligvis slå til. Så kryds lige fingre for at der ikke går noget galt, så jeg i stedet kommer med en anden flytype, ikke? Den sidste lille strækning fra London er med British Airways, så d. 25. februar kl. 12.30 lander jeg med QF3439 - som afslutning på en helt fantastisk rejse...

Sydney>Brisbane

Vi satte kursen mod 'De Blå Bjerge' der ligger ca. 60 km. vest for Sydney. De har fået deres navn fra de dampe der siver op fra eukalyptus træerne, og som angiveligt giver skoven og bjergene et blåligt skær. Vi stoppede ved Echo Point, hvor fra man har et flot udsyn over bjergene og den klippeformation der kaldes 'De Tre Søstre'. Bjergene er flotte, men ikke specielt blå...

Efter at have nydt udsigten kørte vi til Katoomba, der byder på flere spektakulære oplevelser. Heriblandt verdens stejleste jernbane, som jeg selvfølgelig måtte prøve. Oprindeligt er det en gammel bane ned til en kulmine, men idag er det turister der får fornøjelsen. På det stejleste sted går det nedad med en hældning på 54 grader, men det var på ingen måde en slem oplevelse. Nede i bunden gik Jette og jeg en lille tur, før vi tog op til Jane igen, der ikke skulle nyde noget. På samme sted kan man også komme med to forskellige kabelbaner - heriblandt én på tværs af dalen... med glasgulv i kabinen. Ellers tak ! :-)

Du kan se lidt video fra turen med 'Scenic Railway' her : http://www.youtube.com/watch?v=gRIrjYrxlE8

Om aftenen spiste vi rigtig god mad i Windsor, før vi fandt et værelse på Mt. Kuring-Gai Motel. Jette og Jane stod for planlægningen af hvor vi skulle hen og hvad vi skulle se. Undervejs har vi gjort god brug af de fine lokale informationscentre, som byder på kort, brochurer og masser af gode råd. Lørdag kørte vi først ud til Sommersby Falls, hvor jeg lavede (endnu) et styrt helt henne ved vandfaldet. Igen slap jeg fra oplevelsen med alle lemmer i behold, men spørgsmålet er om det samme vil ske en 3. gang? Vi stoppede for at se de aboriginale stenudskæringer ved Burgandri, men en del af dem var nu noget svære at få øje på. Vi stoppede ved flere udkigspunkter, før vi spiste frokost ved vandet i Woy Woy. Endnu et stop i Terrigal, før vi fandt vores sted at sove - Motto Farm Motel i Raymond Terrace, hvor vi også spiste aftensmad.

Søndag kravlede vi først rundt i de store sandklitter ved 'Dark Point', før vi tog den lille 'træk-færge' ved Bombah Point. Vi så fyrtårnet ved Sugerloaf Point, hvorfra der også er en skøn udsigt over stranden. Jane & Jette havde bestemt at vi skulle overnatte i 'WigWam' (som jo egentlig hedder Wingham) - men det første lyder sjovere. Vi fik værelse på Wingham Motel, og gik en tur i den regnskov der ligger i byen. Der kan man se masser af træer, fugle... og flyvende hunde. Føj, igen igen! På dette tidspunkt havde J&J lært min 'rutine' med de mange billeder når vi kommer til et nyt sted... ikke mindst af toiletterne! Vi hentede noget Take Away fra den lokale, og selvom det stort set alt sammen var noget der var blevet friturestegt, så gik vi da heller ikke sultne i seng den dag... :-)

Mandag var 'Store Vandfalds Dag' - og første stop var ved Ellenborough Falls, der er et af de højeste vandfald på den sydlige halvkugle - med et 'enkelt-fald' på næsten 200m. Vi gik rundt i dalen til et udkigspunkt på den modsatte side, hvorfra man har et fint udsyn til klipperne og vandfaldet. De sidste 20 km. til vandfaldet er på grusvej, og på vejen væk igen så vi ENDELIG en kænguru i vejkanten. Vi har set mere end en håndfuld rundt omkring, men de har desværre alle været døde efter at være ramt af en bil. Vi kom hurtigt ud af bilen og fik taget et par billeder, før den hoppede væk. Vi kørte til Nambucka Heads og ind i landet via Waterfall Way. Der var nu ikke så forfærdeligt mange vandfald på vejen, men vi så dog Newell Falls før vi vendte om efter at have set Dangar Falls - der virkelig er et pænt vandfald. Vi stoppede ved regnskovscentret i Dorrigo, der har en 'Skywalk' (en slags træbro oppe i træerne), men slet ikke noget der kan sammen-lignes med den jeg prøvede på Borneo. Sidste stop var ved Tom Griffiths Lookout, før vi kørte videre til Coffs Harbour.

Det var d. 26. januar - Australiens nationaldag - og i Coffs Harbour var der fest og glade dage ved havnen... med tivoli og 'skovturs-stemning'. Vi fik et værelse på det lokale Formule 1 Hotel, før vi kørte ned i byen for at få aftensmad. Vi spiste på en indisk restaurant, og det var god mad - selvom de var læææænge om at komme med maden. På vejen hjem kom vi forbi en 'Cold Rock' isbar, og jeg blev tvunget til at spise en is, selvom jeg (for en gangs skyld) ikke havde lyst. Jette og Jane ville nemlig gerne selv opleve hvordan de blandede is og forskelligt tilbehør - fuldstændigt ligesom en McFlurry på McDonalds. Her var det så bare ikke en maskine der gjorde det, men isen blev lagt op på den frosne bordplade og så blev der manuelt æltet små M&M's ind i min is. Sjovt... :-)

På vejen tilbage til hotellet blev jeg stoppet af politiet, da jeg (forsøgte) at lave en U-vending henover en fuldt optrukket linje. Jeg ville nok være sluppet godt fra det i 9 ud af 10 tilfælde, men vores bil havde en venderadius på størrelse med Rådhuspladsen, så der sad jeg nydeligt på tværs af vejen... da den modkørende bil pludselig tændte for de røde og blå lys. Jeg fik lov til (igen) at puste i alkometret, og fik så (atter engang) lov til at køre videre - med en advarsel om at udøve bedre dømmekraft !

Tirsdag morgen var første stop ved 'The Big Banana' - som er en kæmpe banan der blev bygget i 1964 for at fremme bananindustrien i området. Senere så vi den 'Store Reje' i Ballina, og faktisk er der en helt samling af 'STORE' ting i Australien. Pudsigt! :-)

Vi så fyrtårnet ved Byron Bay, og stod på det østligste punkt på det australske fastland. Jeg skulle lige på nettet og tjekke ang. min campervan i Brisbane, og i mellemtiden fandt J&J et listigt sted og få et glas rødvin. 'The Rails' viste sig at være et super hyggeligt sted, og Jette kom hurtigt i kontakt med de lokale. Da jeg kom tilbage fra netcaféen, havde de allerede bestemt at vi skulle spise der, og t-bone steaken var da også både stor og billig. Senere fortsatte vi til Tweed Heads, hvor vi fik et værelse på River Road Motel.

Onsdag kørte vi så langs 'Gold Coast' de sidste km. til Brisbane. På vejen kom vi bla. forbi Miami Beach, og gjorde et kort stop ved Surfers Paradise. Vi skulle da lige se stranden, og det er dét det hele drejer sig om her ! Strand, surf, nat- og stripklubber. Måske bør jeg tage tilbage dertil når Jette & Jane er taget hjem? Kort efter middag kom vi så til Brisbane, det sidste stop på Jette & Janes tur...

Sydney

Vi landede i lufthavnen i Sydney, og da vores hostel tilbyder gratis afhentning i lufthavnen når man bor hos dem i min. 3 dage, så var transporten ind til byen både nem og gratis. Vi havde booket på D'Lux Budget Hotel som ligger midt i Kings Cross området i Sydney, ikke langt fra havnen, broen og Jørn Utzons berømte Operahus! Man bliver dog altid lidt skeptisk når det både er centralt og (forholdsvis) billigt...

Jeg havde inderst inde håbet på et lidt små-skummelt hostel, så de gamle 'tanter' kunne få en fuld backpacker oplevelse - dog selvfølgelig ikke værre end jeg selv kunne holde det ud! Værelserne viste sig dog at være både store og pæne, og vi kunne faktisk sagtens have været alle 3 i det ene værelse. Vi gik op på tagterrassen, hvor der sad en masse og nød solen. Der blev vist kigget lidt på Jette & Jane, for de er jo en lille smule ældre end 'gennemsnits backpackeren' ! Fra taget, men også fra vores værelser, har man den ene vej en udsigt over Sydneys tage... men den anden vej kan man se både Sydney Harbour Bridge - og ikke mindst Operahuset. Finere bliver det da ikke! :-)

Tirsdag var udnævnt til 'Store Bro & Opera Dag' og vi startede med at gå ned til Kings Cross stationen og købe et flerdages kort til bus, tog og færgerne. Det viste sig hurtigt at være en god investering. Vi tog toget til Circular Quay, som er stationen lige ved havnen. Vi gik op til Operahuset, og fik taget et par billeder i vores fine matchende 'Globetrotter' t-shirts. Der har altid være meget kontrovers om operahuset, men det er på alle måde en spektakulær bygning. Sammen med Sydney Harbour Bridge var det et af de oprindelige Top-10 rejsemål på min liste, og det var et stort X der blev sat denne dag. Når man kommer helt tæt på, kan man se at taget er lavet af små kakler i forskellige mønstre (helt præcist 1.056.000 stk. af slagsen). Som meget andet, er det dog pænere på lidt afstand - hvor man også har mulighed for at se det i sin rette sammenhæng.

Vi tog en af de små færger der sejler havnen tyndt, og var på en lille rundtur ovre på den anden side. Tilbage igen, gik vi langs havnen om på den modsatte side af operahuset, hvor vi satte os og fik lidt at drikke... og nød den fantastiske udsigt. Vi gik op på Sydney Harbour Bridge, og mens Jane blev tilbage ved pylonerne, gik Jette og jeg over broen... og tilbage igen. Jeg indrømmer blankt at jeg ikke synes specielt om den bro, for jeg synes den ryster og knager lidt for meget efter min smag. Men over skulle jeg... og kom det da også! Jeg havde tænkt på om jeg skulle tage 'bro-klatrings-turen' - men efter "bare" at have gået på brodækket, var jeg ikke i tvivl. Aldrig nogensinde om jeg ville kunne det, men vi så konstant grupper af folk der gik over den store bue. Vel tilbage på jorden igen, gik vi hjem via den kongelige botaniske have. Her var mange folk samlet til en friluftsopførelse af "Vinden i piletræet", og vi fik også 'fornøjelsen' af masser af flyvende hunde. De er altså ikke lige på min favoritliste !

Onsdag formiddag tog vi atter ned til havnen og tog en færge til Darling Harbour. Vi var en tur med monorailen, der laver et loop i indre by. Vi stod af i Chinatown og gik lidt rundt. Vi kom forbi Skt. Andrew's Katedralen, hvor der netop var en statsbegravelse for Nancy Bird Walton - den første kvindlige kommercielle pilot i Australien. Vi var inde i det flotte indkøbscenter i Queen Victoria Building og gik rundt i byen. Om eftermiddagen var Jette på kunstmuseum, mens Jane og jeg tog bussen til Bondi Beach. Stranden er verdensberømt af mange grunde og ligger bare 10 km. fra Sydneys centrum. Da vi kom derud begyndte det faktisk at småregne, så planerne om at skulle i vandet droppede vi hurtigt. Om aftenen spiste vi på Foote Cook House, hvor Jane havde spist da hun var i Sydney for 5 år siden. Her vælger man noget kød eller fisk, som man så selv steger. Dertil er der salatbar, forskellige kartofler og tilbehør. Meget lækkert, og Jane stegte min bøf helt perfekt! På vejen hjem, måtte vi lige ned til havnen og nyde den skønne udsigt... nu med lys på! :-)

Torsdag startede vi ved at tage til fiskemarkedet, hvor vi gik rundt og beundrede de mange butikker med spændende fisk og skaldyr. Vi købte lækkert fisk og skaldyr, som vi spiste med udsigt til Pyrmont Bridge. Senere tog jeg hjem til vores hostel for at more mig på nettet, mens J&J tog lidt rundt i byen på egen hånd. På vejen var jeg forbi det store Coca-Cola skilt i Kings Cross, og fandt ud af hvor vi skulle hente vores bil dagen efter.

Om aftenen skulle vi i operaen, så jeg havde taget mit pæneste tøj på (læs : rene short, ren t-shirt og mine 'pæne' grå sandaler). Ikke just hvad jeg ville tage på i operaer derhjemme, men nu havde jeg jo ikke andet at tage på. Der er heldigvis ingen dress-code i operaen, men til gengæld har de en MEGET streng 'foto forbudt' politik inde i operasalen. Jeg sneg mig til et par billeder i pausen, og slap med en advarsel da det blev opdaget. Jeg kan selvfølgelig godt forstå, man ikke må tage billeder under selve forestillingen, men i pausen ???

Nå, men stykket var der ihvertfald ikke noget i vejen med. Det var første gang jeg så "Tryllefløjten", men da Jette nok har set den 30 gange kunne hun heldigvis forklare handlingen til Jane og jeg. Vi sad nemlig på de 'billige' rækker bagerst på gulvet (400 kr. pr. billet), og herfra kan man ikke læse teksterne. Det betød dog ingenting, og man har stadig et fantastisk udsyn. Det er en flot bygning, og man sidder og bliver helt stolt af at være dansk. Efter forstillingen købte vi nat-mad i den '5-stjernede kebab' lige ved vores hostel, og det blev spist med stort velbehag på værelset! :-)

Fredag morgen tjekkede vi ud og fik hentet vores nye bil hos Europcar, ikke langt fra hvor vi boede. Efter lidt bøvl frem og tilbage lykkedes det, og så kunne vi sætte kursen mod 'De Blå Bjerge' vest for Sydney...

Uluru (Ayers Rock)

En af de ting jeg altid har vidst jeg bare MÅTTE se, når jeg en dag kom til Australien var Uluru. Den store sten (der tidligere hed Ayers Rock) er både mystisk, flot og spændende... og noget jeg ihvertfald ikke ville misse. Jette & Jane ville også meget gerne have den store oplevelse med, så vi havde besluttet at flyve derind, og have et døgns tid ved 'stenen'...

Der er 1½ times tidsforskel mellem Sydney og Uluru, så vi landede kl. 11.45 og vores lejebil fra Avis var klar i lufthavnen. Der er kun 4 km. til Yulara der er 'byen' ved Uluru, og det er her Ayers Rock Resort ligger. Der er 6 forskellige steder at overnatte, alle tilhørende det samme resort. Vi havde booket et værelse på Pioneer Outback Lodge, der er det billigste af stederne. Vi fik et 4-sengs køjerum i bedste lejrskolestil med bad og toilet i en stor central bygning. Lad os kalde værelset for småt, men godt! Vi skulle jo kun sove der en enkelt nat, så det var selvfølgelig fint nok! Da vi tjekkede ind, spurgte receptionisten om vi ikke ville have 2 adgangspas som andre rejsende havde efterladt? Uluru ligger nemlig i en nationalpark, og man skal købe et adgangspas til 25 A$ (ca. 100 kr.) der er gyldigt i 3 dage. På den måde kunne vi spare 200 kr. - så det sagde vi selvfølgelig pænt ja tak til! :-)

Vi kørte først til Yularas lille centrum, hvor man finder et supermarked, posthus, restaurant m.m. I supermarkedet købte vi 3 fluenet til 10 A$ stykket, for selvom man ser meget fjollet ud med dem på, så er de til stor gavn da der er rigtig mange fluer i området! Lidt efter kom vi ind i servicecentret, og her kunne man så købe 2 fluenet for 15 A$, så i ægte 'hustler-stil' gik jeg tilbage til supermarkedet og returnerede 2 af fluenettene, og købte dem derefter i servicecentret. Så sparede vi lige 5 A$ (ca. 20 kr.) - Anne & Carsten havde været stolte af mig! ;-)

Vi kørte de ca. 20 km. til Uluru, og pga. stenens størrelse (næsten 10 km. i omkreds) kan man selvfølgelig se den på lang afstand. Det er en fantastisk imponerende sten, men den er slet ikke så glat som jeg troede på forhånd, for der er masser af sprækker, revner og huller. Vi kørte selvfølgelig rundt om den, så vi kunne se den fra alle vinkler. Vi passerede stedet hvor man kan kravle op på stenen, og jeg ved godt at man ikke kan se det tydeligt på billederne... men tro mig når jeg siger det : Det er en modbydelig sti op over klippen! Men om det er lavet sådan med vilje, skal jeg ikke kunne sige. Man fraråder nemlig folk at klatre på Uluru af to grunde. Dels er stedet af stor betydning for de aboriginals der bor i området (og som nu officielt er ejere af Uluru), og dels er der jævnligt folk der falder ned og bliver slået ihjel. Efter at have set stien derop, kan jeg nu godt forstå det sidste. Stien derop var iøvrigt lukket den eftermiddag, så vi kunne slet ikke klatre derop hvis vi ville, men vi havde som sagt heller ikke lyst til det!

Efter turen rundt om stenen, kørte vi de ca. 40 km. til Kata Tjuta eller 'The Olgas'. Det er en samling klipper der på mange måder er mindst lige så imponerende som Uluru. Vi stoppede op et par forskellige steder, og var også på en lille gåtur op imod en kløft mellem to af klipperne. På vejen tilbage til Yulara fik vi endnu engang den smukke sten at se. I byen spiste vi aftensmad, før vi kørte ud til 'solnedgangspunktet'. Uluru bliver tit helt rød når solen går ned, men ved vores solnedgang forblev den mere brun-rødlig. Vi kørte tilbage til vores lodge og gik i seng.

Næste morgen stod vi op kl. 05 og kørte ud for at se solopgangen. Det flotteste syn var faktisk mens der stadig var mørkt, og Uluru bare var en sort silhuet. I løbet af rimelig kort tid blev den mere og mere synlig, og det var et smukt og betagende syn. Vi besøgte det kulturcenter der er bygget ved Uluru, før vi kørte tilbage til Yulara. Vi tog et bad, pakkede vores bagage sammen og tjekkede ud. Vi kørte de få km. til lufthavnen, afleverede bilen hos Avis - og kl. 12.35 fløj vi så tilbage til Sydney. 

Et kort, men fantastisk døgn ved Uluru... Ayers Rock !

Adelaide>Sydney

Vi landede i Adelaide tirsdag formiddag, og vores udlejningsbil fra Europcar ventede i lufthavnen. Det var en stor fed Mitsubishi 4-hjulstrækker, så vi var blevet opgraderet en klasse eller to ift. hvad vi havde bestilt. Lufthavnen ligger kun få km. fra Adelaides centrum, så vi startede med at køre derind. Jeg havde jo været i byen før, så jeg kunne rigtigt leje turistguide.

Vi kørte ned til Glenelg hvor vi gik en tur i den hyggelige by. Jane var lige nede og dyppe tæerne på stranden, men mere blev det ikke til. Vi satte kursen mod nordøst - og Barossa Valley. I området rundt omkring Adelaide produceres mere end halvdelen af Australiens vin, og Barossa Valley er et af de mest kendte områder. Vi var først ved stalddøren på en lille vingård, og senere var vi på en rundvisning på Seppeltfields, der er en af områdets største og ældste vingårde. Turen gik først til et par lagerhaller hvor vi så deres produktion af 10-årig portvin, og senere fik vi bla. en rundtur i 'trofæ rummet' hvor de opbevarer deres forskellige priser og udemærkelser. Vi fik også lov at dufte til deres 100 år gamle produktion, som koster fra 2.400-10.000 kr. flasken afhængigt af årgangen. Til sidst var der smagsprøver og alt i alt var det en spændende oplevelse. Bagefter satte vi kursen sydpå... efter en hel del besvær med at finde den rigtige vej!

Vi kom til Meningie og besluttede at overnatte på Waterfront Motel. Ved første øjekast så det fint ud. Der var to separate værelser, bad og toilet og en fin udsigt til vandet. I Meningie var den lokale 'diner' det eneste sted hvor vi kunne få noget at spise - og det var ikke just den store oplevelse. Vi var på stranden lige efter solnedgang og så masser af fugle. Da vi kom tilbage til motellet var der samlet en del fluer og andet kryb udenfor... og desværre også indenfor! På et tidspunkt gik Jane på toilettet, men kom hurtigt tilbage. Jeg gik ud og kiggede - og hele rummet var ganske enkelt levende! Der var et stort hul i fluenettet, og alle mulige forskellige flyvende og kravlende kryb var kommet ind. Det var mere end jeg kunne klare, og efter et besøg i receptionen fik Jette & Jane et andet værelse. Jeg sov i det første værelse (dét, der ikke var forbundet med toilettet)! Jeg fik sprayet med 'mygge-død' og om morgenen var rummene sorte af døde kryb. Stedet blev hurtigt udnævnt til 'flue-stedet' og der behøver vi ikke komme tilbage til !!!

Onsdag morgen kørte vi videre af Princes Highway langs de mange store saltsøer ved Coorong til Kingston. Her stoppede vi og fotograferede den kæmpe store røde hummer, og så det sjove solur i parken. Her skal man selv stille sig op på et datobestemt sted, for at ens skygge afgiver det rigtige klokkeslet. Vi fortsatte til Mt. Gambier, hvor vi var på rundtur ved 'Blue Lake'. Man kommer med en elevator ned til kratersøen, der fungerer som byens vandreservoir. Søen har den flotteste blå farve, takket være et højt indhold af kalcium i vandet. Guiden på turen var som en levende båndoptager, og nok den kedeligste guide jeg nogensinde har oplevet. Han kunne sine fakta, men hold op hvor var han kedelig! Bagefter kørte vi turen rundt langs kraterkanten, som byder på en flot udsigt ned til søen.

Øst for byen passerer man statsgrænsen mellem South Australia og Victoria, og som de frygtløse rebeller vi jo er, så spiste vi hver noget frugt i ingenmandsland. Det er nemlig forbudt at medbringe f.eks. frugt og nødder mellem staterne i Australien, noget de faktisk håndhæver rimeligt strengt. Senere blev vi faktisk stoppet af politiet fordi jeg havde kørt for stærkt. De fleste steder må man køre 110 udenfor byerne, men han havde målt mig til at køre 117 km/t i et område med 100 km. begrænsning. Efter at have pustet i alkometret, fik jeg dog lov til at køre videre med en advarsel. Frugten i bagagerummet opdagede han ikke! :-)

Vi fortsatte langs kysten gennem Portland og Port Fairy til Warrnambool, hvor vejen Great Ocean Road starter. Vi så de første flotte klippeformationer, før vi fandt et hyggeligt motel i Peterborough, Schomberg Inn. Vi spiste aftensmad på stedets restaurant, og det var rigtig god mad. Alt i alt en MEGET bedre oplevelse end dagen før...

Torsdag morgen kørte vi langs Great Ocean Road - og foretog en hel del stop! Først ved 'London Bridge', hvor den ene 'bro-hvælving' dog er styrtet i havet for få år siden. Videre til 'The Arc' og igennem Port Campbell by. Vi kom til et helikopter firma som flyver langs de mange flotte klippeformationer, og Jette & Jane ville meget gerne op og flyve en tur. Personligt ville jeg også gerne, men jeg har jo noget med højder, så de måtte tage turen på egen hånd. De kravlede op i den relativt store helikopter, og på bare 10 min. passerede de mange af formationerne - heribland den mest kendte - 'De 12 Apostle'. De var glade da de kom tilbage, for det havde været en fed tur. I helikopteren er monteret 4 kameraer, så de købte en dvd med optagelsen af deres tur, og det er da en fed souvenir!

Efter flyveturen kørte vi videre til Lord Ard Gorge og derefter til 'De 12 Apostle'. Der har oprindeligt været 12 klippeformationer der har lagt navn til stedet, men idag er der kun 6 tilbage. Det er sjovt at tænke på, at de nu står ensomt ude i vandet, mens resten af klipperne er eroderet væk omkring dem. Vi satte bilen i 4-hjuls træk, og kørte op til et flot udkigspunkt ved Moonlight Head. Vi fortsatte ned til Cape Otway, men på vejen stoppede vi et par gange. Her så vi nemlig koala bjørne, som var i eucalyptus træerne langs vejen. De sidder og sover ca. 20 timer i døgnet, men vi så da også en hel del der spiste af bladene og klatrede rundt. Det var egentlig meningen at vi skulle have set fyrtårnet ved Cape Otway, men da det kostede 60 kr. i entré kørte vi igen!

Vi fortsatte til Apollo Bay, hvor vi kørte op til 'Marriners Lookout'. Derfra er en skøn udsigt over både byen og bugten. Vi fortsatte mod Angelsea, men stoppede på vejen og så en masse kakaduer. I Angelsea købte vi pizzaer, som vi spiste på en bænk på byens legeplads. Ikke ligefrem verdens bedste pizzaer, men vi havde heldigvis nok af både cola og rødvin. Omkring solnedgang så vi fyret ved Split Point - og det var gratis! :-)

Det var ikke så nemt at finde et sted at sove, så vi måtte tage et værelse på Surfcoast Resort Motel. Det var lidt pebret i pris, men der var nu også både et pænt køkken og spa-bad. Fredag morgen kom vi til slutningen af Great Ocean Road i Torquay. Egentlig blev vejen bygget af krigsveteraner, og har staus som et krigsmonument. Der er mange udsigtspunkter med mindetavler, stauer m.m. - og egentligt er det et 300 km. langt mindesmærke! Det betegnes som én af de smukkeste køreture i verden, og jeg er i hvert fald rigtig glad for at have kørt strækningen! Vi fortsatte ind til Melbourne, hvor vi fik et par værelser på Hotel Miami, hvor vi jo havde boet før. Vi fortsatte øst om byen (efter en tur eller to over West Bridge), og så sydpå til Phillip Island. Vi kørte rundt på øen og så bla. byen Cowes, før vi kørte ned til øens sydvestlige hjørne. Her kan man nemlig opleve 'Pingvin Paraden' hvor de søde små 'blå' pingviner (den mindste af de 17 arter af pingviner) lige efter solnedgang kommer ind fra havet med mad til deres unger. Vi sad derfor småfrysende og ventede, og så pludselig begyndte de at dukke frem. De samlede sig oftest i små grupper før krydsede stranden og vraltede ind til deres reder... og unger. Der var (desværre) et totalt forbud mod at fotografere dernede, så I må tage vores ord for at det var sødt! Vi fik varmen igen i bilen, for der var 130 km. tilbage til Melbourne.

Lørdag var en ren transportdag, for vi var jo i Melbourne - og søndag morgen skulle vi flyve ind til Uluru (Ayers Rock) - fra Sydney. Vi havde snakket om at aflevere bilen i Melbourne i stedet, og så flyve til Sydney, men jeg var frisk på at køre de 862 km. - så det gjorde vi! Der var tid til masser af hyggesnak undervejs, og Hume Freeway til Sydney er en fin motorvej, så man kan holde en fin hastighed hele vejen. Vi spiste frokost i Gundagai nordøst for Australiens hovedstad Canberra, men vi droppede køreturen igennem 'Australia Capitol Territory' og fortsatte videre mod Sydney. Vi spiste rigtig god aftensmad på en thai restaurant i Liverpool 20 km. vest for Sydney, og overnattede på et Formule 1 Hotel i samme by, bekvemt nok lige ved den (betalings) motorvej der kører til lufthavnen. Jeg indrømmer gerne at jeg var træt efter den lange køretur den dag, men det var en billig og forholdsvis nem måde at komme det lange stykke på. Benzinen koster kun 4 - 4,50 kr. pr. liter, og når man er 3 om at dele, bliver det jo rimeligt billigt. Alt i alt kørte vi ca. 2.800 km. på de 5 dage.

Søndag morgen kørte vi ud til lufthavnen, afleverede bilen hos Europcar og tjekkede ind på Qantas flyet til Ayers Rock Airport...