Vang Vieng

Folk kommer til Vang Vieng for 2 ting !

Tubing ned ad Nam Song floden i store oppustede gummidæk, og så for at se gamle afsnit af "Venner" i de mange tv-restauranter, mens man drikker så mange Beerlao som muligt !!! Vang Vieng er en super turistet by, men i øjeblikket passer det mig nu egentlig meget godt :-)

Byen består primært af guesthouses, internetcaféer og så restauranter hvor man kan ligge behageligt ned - og spise og drikke - mens man ser "Venner" eller en god film. Fedt koncept, bortset fra at lyden fra nabo restauranten (som viser et andet afsnit af "Venner") nogle gange godt kan forstyrre en smule :-)

Jeg har selvfølgelig prøvet "tubing" !!! 99% af dem der kommer hertil prøver det - så selvfølgelig også mig. Man betaler 25 kr. inkl. leje af en vandtæt taske, og så bliver man kørt nogle kilometer udenfor byen i en tuk-tuk. Her placerer man så sin numse i en stor oppustet badering (ikke helt ulig en "Wild River" forlystelse i et dansk sommerland). Her er det bare Nam Song floden man flyder ned ad, og kan så stoppe undervejs ved de mange barer og restauranter. Folk står klar inde på bredden med lange pinde, så de kan trække dig ind til netop deres sted, hvis du ønsker at foretage et pitstop. Mange steder har de også bygget tårne som man kan springe ned i floden fra, eller primitive gynger, rutchebaner osv. - alt sammen for at folk skal more sig (og drikke flere Beerlao :-)

Det afhænger selvfølgelig af strømmen (og hvor mange pitstop man foretager undervejs), men for mig tog turen tilbage til Vang Vieng knap 5 timer. Den kommer måske ikke ind i toppen af min lille Top-10 liste, men det er på den anden side, noget af det sjoveste jeg har prøvet på min tur! Alt i alt er Vang Vieng en rigtig hyggelig backpacker-by, selvom den nok ikke har så meget med det "ægte" Laos at gøre... ;-)

Du kan se lidt video fra min tubing-tur her :
http://www.youtube.com/watch?v=2MKCntnWfk0

Vientiane

Busturen til hovedstaden Vientiane tog 8 timer, og jeg blev smidt af på busstationen nogle kilometer udenfor byen kl. 5 om morgenen. Smart nok, for så skal man jo tage en jumbo de sidste par kilometer. Den koster så ca. det halve af, hvad man har betalt for de første 457 km. i bussen! Hmmm...

Jeg kunne selvfølgelig også vente en time eller to på en lokalbus helt ind til byen, men efter en lang nat i "VIP" bussen (stort set uden søvn!), så er det ikke det mest fristende alternativ. Da jeg endelig nåede til centrum, gjaldt det også bare om at finde et sted at sove. Det blev på Mali Namphu Guesthouse, som er et hyggeligt sted med en perfekt placering - men efter lokale forhold en smule dyrt (90 kr. i døgnet). Dagen efter flyttede jeg ind hos naboen, Phonepaseuth Guesthouse - hvor prisen er næsten den halve!

Der er masser af templer i Vientiane, men det flotteste er nu Pha That Luang med den smukke gyldne stupa. Wat Si Saket og Haw Pha Kaew var også spændende at se. Det sidste er også kendt som "The Temple Of The Emerald Buddha" - fordi det indtil 1828 rummede netop... The Emerald Buddha! Den blev dog stjålet/erobret i krigen mod Thailand, som tog den med tilbage og placerede den i Wat Phra Kaew i Bangkok's "Grand Palace". Ak ja, sådan er der jo så meget...

Jeg besøgte også Xieng Khuan eller Buddha Park, som er en park fyldt med buddhistiske og hindu statuer - f.eks. Shiva og Vishnu. Der er også et stort græskar-agtigt tempel man kan kravle ind i og op på - så det skulle selvfølgelig prøves. Som "ægte backpacker" tog jeg naturligvis lokalbussen derud fra Talat Sao - pris : 5 kr. retur - istedet for (som de fleste turister) at hyre en jumbo for 90 kr. :-) Det tog faktisk ikke nævneværdigt længere tid, og så kom vi endda forbi Thai-Lao Friendship Bridge som en lille bonus !

En jumbo er i øvrigt en slags taxa, som man kan hyre for kortere eller længere ture. De varierer i størrelse, fra en lille to-personers model (ikke ulig en thailandsk eller cambodiansk tuk-tuk) til en 12-personers model (som så nogen gange kører med +20 personer samt bagage!) og som er mere i stil med en thailandsk sawnthaew med to rækker overfor hinanden. De kører ad bestemte ruter, og man kan hoppe af og på - som en lokalbus.

I morgen tidlig går turen så nordpå - til Vang Vieng...

Savannakhet

Mit første møde med Laos! :-)

Savannakhet er ikke turistet på nogen måde, og det er bestemt ikke alle her som snakker engelsk. Det er selvfølgelig ok, og det lykkedes mig også rimelig nemt og problemfrit at få et værelse på Phonevilay Hotel til 14 kr. - det billigste værelse indtil nu! Endda med tv og varmt vand... :-)

En tur rundt i byen afslørede flere ting : Her er flere kinesiske templer - og i lighed med Cambodia, så er her rimelig dødt kl. 20! Det var selvfølgelig muligt at få noget aftensmad ved en af gadesælgerne, så jeg gik ikke sulten i seng. Tidligere var havnen midt i byen det store samlingspunkt, men efter at broen er åbnet benytter de fleste selvfølgelig den.
Der sejler dog stadig både mellem Savannakhet og Mukdahan i Thailand.

Idag spiste jeg morgenmad hos en baguette sælger foran Wat Sainyaphum. Inde i templet blev jeg vist rundt af en munk, som var meget ivrig efter at tale engelsk. Vi endte med at snakke i et par timer, før han inviterede mig med til frokost i templets spisesal - et måltid som iøvrigt blev indtaget i tavshed, men med store smil hele vejen rundt! En ganske sjov og anderledes oplevelse.

Ellers har jeg brugt det meste af dagen med at gå rundt i byen. Den er ikke større end man kan krydse den på ca. en time, og så meget er der heller ikke at se. Jeg har derfor besluttet at tage VIP natbussen til Vientiane i aften i stedet for i morgen. Det er jo kun sølle 8-9 timer mere i bus! ;-)

Turen til Laos

Da jeg skulle forlade Siem Reap havde jeg to muligheder : Jeg kunne flyve direkte til Savannakhet i Laos (45 min.) - eller jeg kunne bruge 2 døgn i busser - herunder den værste busstrækning i syd-øst asien fra Siem Reap til Poipet. Jeg valgte selvfølgelig mulighed nr. 2 !!!

Nu spørger du måske hvorfor? Jo, det skyldes at det eneste flyselskab som flyver på strækningen er Lao Airlines, og dem skal jeg under ingen omstændigheder flyve med! De er notorisk kendt for ulykker og regnes for et af verdens farligste flyselskaber. Det er dog svært at bevise, da de ikke offentliggører deres ulykker! Deres fly er primært gamle russiske maskiner, som modtager ingen eller i bedste fald meget sparsom vedligeholdelse. De fleste ambassader og internationale firmaer i Laos fraråder deres personale at flyve med dem, ligesom selskabet er på alle de "sorte lister" der findes!

Så det blev altså mulighed nr. 2. Det forløb på følgende måde : Afgang fra Siem Reap kl. 07.30 i en bus der lignede noget der var løgn. Strækningen er kun på 152 km. - men det tog 8 timer af den værste vej man kan forestille sig! Grus og muddervej med huller der kan få selv store biler til at forsvinde. Rygtet siger at flyselskabet bestikker embedsmænd i regeringen, så denne strækning er den sidste i landet som bliver ordnet. Det er også den eneste logiske forklaring, da det ellers er ubegribeligt der ikke bliver gjort noget ved den, når man tænker på den enorme mængde turister der kommer ind i landet denne vej.

Poipet / Aranya Prathet er en travl grænseovergang, så formaliterne tog et par timer. Herefter 4 timer med en skøn thailandsk minibus til Nakhon Ratchasima (Khorat), og selvom vejene i Thailand er fantastiske (så vi kunne køre 100 km/t.) så var det en meget træt Michael som faldt i søvn på Tokyo Hotel i Khorat kl. 22.30 - efter 15 timers rejse. Først havde jeg dog fået vasket rejsestøvet af mig, med det første varme brusebad i 2 uger! Det var skønt - og i den grad tiltrængt...

Tidligt op næste morgen og en tuk-tuk til busstationen. Bus til Mukdahan via Ubon Ratchathani (7 timer) og derefter med Thai-Lao International Bus via den nye venskabsbro over Mekong floden - åbnet i december 2006. Visum til Laos blev ordnet ved grænsen, og kl. 17.30 nåede jeg ENDELIG til Savannakhet i Laos ! :-)

Skulle du sidde og undre dig : Cambodia og Laos støder jo op til hinanden, så hvorfor denne omvej? Svaret er, at man ikke kan få visum til Laos ved grænsen til Cambodia - og turen øst/nord på gennem Cambodia er lige så slem som turen til Poipet, men endnu længere...

Cambodia

Cambodia har været en meget stor oplevelse for mig!

Jeg er desuden super glad for, at jeg har set mere af landet end bare Siem Reap og Angkor Wat. Mere end 2/3 af de turister der kommer til Cambodia ser kun Siem Reap - og det er ærgeligt, for landet er så meget mere end det... og havde faktisk mere at byde på, end jeg havde forventet!

Jeg havde frygtet lidt for Phnom Penh, men blev glædelig overrasket! Byen er faktisk meget hyggelig, selvom den og resten af landet har en grum historie. Det var hårdt at se The Killing Fields og S-21, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Sihanoukville var som "strandoplevelse" lidt en skuffelse pga. regnen, mens Battambang viste mig en mere "ægte" side af Cambodia. Siem Reap og Angkor Wat (& co) var selvfølgelig den helt store oplevelse - og noget jeg altid vil huske!

Noget af det første folk nævner når man siger Cambodia — udover Angkor Wat, selvfølgelig — er de forfærdelige veje i landet!!! Det er nu faktisk ikke så slemt idag, ihvertfald ikke på visse af hovedstrækningerne, som nu er i udemærket stand. Vejen fra Sihanoukville til Phnom Penh og videre til enten Battambang eller Siem Reap er i fortrinlig form i øjeblikket — mens strækningen fra Battambang til Siem Reap, og ikke mindst fra Siem Reap til Poipet ved grænsen til Thailand er en joke! Men meget mere om det i næste indlæg. Nu gælder det så en lille smuttur igennem Thailand, så jeg kan komme ind i Laos ved Savannakhet...

Som altid kan du se min rute gennem landet på kortet...