The Ghan

Jeg tjekkede ud fra mit hostel onsdag morgen, og gik lidt ned af Mitchell Street til transport centret midt i byen, hvorfra shuttle bussen til togstationen kører. Togstationen ligger ca. 13 km. uden for byen, og forklaringen på det skulle være, at nogle gange er toget over 1 km. lang, og der er ganske enkelt ikke plads til det nogen steder i centrum! I øjeblikket er det jo lavsæson, så toget er lige nu kun ca. 600 m. langt. Det er dog langt nok til at passagerer på "Guld" klasse bliver kørt på perronen helt til deres togdør... i bus! :-)

Jeg havde købt en super rail saver billet på "Rød" klasse til 199 A$ - godt 750 kr. For det beløb får man et sæde man kan læne tilbage, og så er dét det! Normalt koster en rød billet 710 A$/2660 kr. - så det var et godt tilbud jeg havde booket. Man kan også få sovepladser på rød klasse, men det er kabiner og koster 1.440 A$/5.400 kr. i stedet - pr. person vel at mærke. Så kan jeg altså godt sidde op og sove to nætter!!! Til sammenligning koster guld klasse 1.980 A$/7.425 kr. og SuperDeluxe Platin klasse 3.050 A$/11.430 kr.

Jeg kan ved gud ikke tro at der er mange der rejser på den måde... til de priser! Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor man ikke laver åbne ligge/sovevogne som f.eks. i Thailand, hvor sædderne så ændres til køjer i to etager om natten. Np, men uanset hvad, så havde vi faktisk masser af plads, for der var kun 15 personer i vores vogn, da vi kl. 10 trillede ud fra Darwin. Det var dejligt, for så kunne vi hver have 4 sæder, og da man kan dreje dem (japan-style! :-) kan man godt "næsten" ligge behageligt ned. Jeg kunne godt lige have brugt min store rygsæk til mellemrummet mellem sæderne, men den lå i bagagevognen, og var ikke til at få fat i. Faktisk en fed (og sikker) service, at man tjekker sin bagage ind ligesom i lufthavnen, og så får man den udleveret igen ved ankomst. Så kan man pakke sin lille dagsrygsæk med det man får brug for på turen. Nu har jeg jo en vis erfaring med lange togture, så jeg havde været i Coles supermarkedet og shoppe. Der er også en rød spisevogn med toget - så de rige på guld klasse ikke skal blandes med os fattige ! :-)

På den anden side af midtergangen sad en japansk kvinde på 60 år, som dog har boet i Tyskland de sidste 35 år. Bag mig sad en australsk familie med far, mor og to drenge på hhv. 8 og 10 år. Når man jo har 51 timer sammen i et tog, så får man snakket en del, og jeg fik vist nogle af mine billeder - specielt dem fra Japan. Drengene fik også lov til at se et par dvd film på den bærbare, og alt i alt var det rigtigt hyggeligt. Der var også et par andre backpackere med samme vogn, og den absolut fedeste ting ved at rejse med tog er jo muligheden for at rejse sig, gå lidt rundt - og snakke med andre. I den ene enden af vognen var der to toiletter, og i den anden ende to brusere - ren luksus !

Første stop var allerede efter 3½ time - i Katherine. Man har mulighed for at komme af toget her, og der er endda også mulighed for at tage på flere arrangerede ture, eller blot en shuttle bus ind til byen. Stationen er nemlig også her placeret et stykke fra byen. Jeg kunne godt have tænkt mig at se Katherine Gorge, men prisen på næsten 400 kr. var for meget. Jeg har også set en hel del kløfter og floder, så jeg valgte istedet bussen ind til byen. Der var varmt i Katherine, og så meget er der heller ikke at se i byen.

Kl. 18.20 kørte toget videre, og omkring kl. 22 blev der gjort klar til natten. Jeg sov ganske udemærket, og da min japanske veninde (som jeg aldrig fangede navnet på) snorkede formidabelt højt, så var der ihvertfald ingen der bed mærke i mig. Jeg vågnede kl. 6.30 - og spiste lidt morgenmad.

Vi ankom til Alice Springs lidt efter kl. 9, og her ligger centrum af byen kun 15-20 minutters gang fra stationen, så jeg/vi sparede de 16 A$/60 kr. !!! som (helt ublut) blev krævet for en shuttle bus de ca. 1½ km. ind til byen. Jeg så byens gamle fængsel, og gik lidt rundt på Todd Street, hvor det meste af byens indkøbsmuligheder ligger. Jeg fik shoppet lidt i K-Mart, spist på "Red Rooster" og tjekker min mail før jeg gik tilbage til toget. Temperaturen var da 45 grader, men da det var en fuldstændig knastør varme, føltes det ikke så slemt. Faktisk svedte jeg overhovedet ikke, men drak til gengæld 5 liter vand på de 4 timer jeg var i byen. Der kom lidt flere mennesker ombord i Alice Springs, så derfra havde jeg "kun" to sæder til rådighed, men til gengæld en hel del benplads, da jeg sad på det forreste sæde. Faktisk så lå jeg udstrakt på gulvet og sov den anden nat, og jeg lå faktisk ganske godt. Stewarden havde sat et par tomme kabiner til salg efter Alice Springs, men 120 A$/450 kr. synes jeg nu alligevel var for meget for en nats søvn - og det samme synes alle andre åbenbart også, for der var ingen der tog imod tilbuddet.

Turen igennem Australiens "røde hjerte" var spændende, og vi måtte stoppe flere gange pga. sandstorme. Jernbanen er enkeltsporet, så et par gange måtte vi holde og vente på et modkørende tog, men den slags er der lavet plads til i køreplanen. Hele turen fra Darwin til Adelaide er på 2.979 km. - eller det der svarer til en køretur fra Stockholm til Brindisi i det sydlige Italien. Den første jernbane på strækningen startede helt tilbage i 1877, men der kunne man kun komme med tog fra Adelaide til Oodnadatta, og derfra på kamelryg det sidste stykke til Alice Springs. Navnet på toget "The Ghan" har jernbanen derfor taget efter de gamle "kamel-tog" som blev styret af afghanske kamelryttere. Senere blev jernbanen forlænget til Darwin, men der var tit oversvømmelser og dermed ødelæggelse af sporet, så til sidst besluttede man at anlægge et nyt spor med en lidt anden linieføring. Så det er kun siden 2004 man har kunnet køre hele strækningen fra Darwin i nord til Adelaide i syd.

Du kan se lidt video fra turen med "The Ghan" her : http://www.youtube.com/watch?v=km5G_181IB8

Jeg vågnede fredag morgen ved 7-tiden og gik ned i spisevognen for at få morgenmad. Jeg sad bagefter og så en ny dvd-film med Adam Sandler og skrev dette indlæg. Vi ankom planmæssig til Adelaide (efter at have stillet vores ure en time frem) kl. 13 - efter en fed tur med "The Ghan" - en af Australiens fede togrejser. Om to dage venter en anden, når jeg skal med "Indian Pacific" til Perth...

Darwin

Darwin - opkaldt efter Charles Darwin, ligger i Northern Territory, der som navnet antyder, er et territorie og ikke en stat. Tidligere hørte området under South Australia (SA), men har idag sit eget parlament og udpræget selvstyre. Der er dog fortsat mange ting der bestemmes af forbundsregeringen i Canberra, herunder spørgsmål vedr. områdets aboriginals.

Jeg fløj fra Bali torsdag nat, og landede i Darwin meget tidligt fredag morgen. Lufthavnen ligger faktisk på militært område tæt på byen og er åben 24 timer i døgnet. Landingsbanen er også lidt speciel - over 4.000 m. lang - og er den sydlige halvkugles reservelandingsbane for Nasa's rumfærge. Jeg havde hørt mange historier om de australske toldere og immigrationsmyndigheder, men bortset fra de søde og arbejdsomme narkohunde der arbejdede ved bagagebåndet - og det faktum at al min bagage blev x-ray'et på vej IND i et land - så gik det nu helt fint. Der var altså heller ingen der vaskede flyet eller mine støvler ved ankomst. Der kører en bus ind til centrum, og jeg blev smidt af ved Banyan View Lodge kl. 06.30

Mit værelse ville først være klar omkring middag, så jeg gik mig en lille tur. Det første der slog mig var... hold da op hvor er her varmt! Her snakker vi altså 32 grader kl. 7 om morgenen! Klimaet heroppe er domineret af to årstider : 'Wet' & 'Dry'. Som navnet antyder er 'wet' den våde sæson, der strækker sig fra ca. oktober til marts, mens den tørre sæson er resten af året. I øjeblikket er den våde sæson ved at starte for alvor, og både temperaturen og luftfugtigheden er skyhøj.

Efter en tur rundt i centrum, gik jeg tilbage til mit hostel og fik mit værelse. Det er uden bad og toilet, men det betyder heller ikke det store for mig (specielt ikke når fællesarealerne er så pæne og rene som her). Men jeg er glad for at slippe for sovesale, det indrømmer jeg til enhver tid! Jeg slappede lidt af i poolen, og læste i de brochurer jeg havde skrabet sammen på min gåtur i byen. Få hundrede km. fra Darwin finder man to af Australiens fede national parker - nemlig Kakadu og Litchfield. Jeg må indrømme at jeg ikke orkede en 4-dages tur (og er heller ikke i form til det), og mange af de kortere ture er netop stoppet i de sidste par uger pga. starten på regnsæsonen. Det lykkedes mig dog til sidst af få booket en 2-dages tur, men dagen efter blev den anden dags program aflyst. Ærgeligt, men sådan er det jo nogen gange. Det paradoksale er faktisk, at mange ture til parkerne nu er lukket pga. stigningen i vandstanden i floderne, men samtidig er f.eks. de berømte vandfald "Jim Jim" og "Twin Falls" ikke begyndt at løbe endnu. Så det er sådan en mellemfase i øjeblikket som de lokale kalder "build-up". Om et par uger kommer det til at gå som efter et ur, for om dagen bliver det bare varmere og varmere, indtil der til sidst kommer regn og klarer det hele op. Dagen efter starter det så forfra igen, og sådan kører det nogle måneder. Men som sagt sker det endnu ikke dagligt, men det skete dog to af dagene mens jeg var her. Så faldt temperaturen fra ulidelige 35-38 grader til langt mere behagelige 27-30 grader.

Jeg benyttede tiden til at se mig om i Darwin. Hovedgaden hedder Mitchell Street og selve bykernen er ikke så stor. Der er masser af butikker, barer, restauranter og supermarkeder. Prismæssigt er jeg jo nu kommet til et vestligt land, så jeg gik i supermarkedet Coles og provianterede. Der er fuldt køkken på mit hostel, og med eget køleskab på værelset så er det jo nemt nok. Egentlig er det helt ok at lave lidt mad igen, også selvom det "kun" er sandwiches m.m.

Jeg fik hurtigt bekræftet et par myter eller fordomme om Australien og indbyggerne. De går stort set alle rundt med den samme bredskyggede hat, og taler som en blanding af Crocodile Dundee og servitricen på en amerikansk diner. ALLE kalder én for "mate", "love" eller "hun", og så ender mange deres sætninger med 'okay?' - men sagt sådan 'mmmowkayy' :-)

Der er (selvfølgelig) også mange aboriginals, og jeg har aldrig set så sorte mennesker før! Mange af dem ser mig noget forhutlede ud, og der er sikkert en del triste skæbner imellem. En fælles ting for både sorte og hvide er dog manglen på fodtøj. Det er åbenbart helt normalt at rende rundt på bare tæer overalt, selvom man dog en del skilte med 'fodtøj påkrævet' ...

Jeg fik set byens kinesiske tempel, den gamle telegrafstation, og de gamle underjordiske olietunneller bygget under 2. verdenskrig. De skulle rumme en masse reserveolie, så hvis japanerne fik bombet Darwin, så ville flåden stadig kunne tanke op her. De blev færdigbygget (men dog aldrig brugt), for kort før de var færdige, blev Darwin bombet - d. 19. februar 1942. Der er spændende at gå nede i de enorme olietanke, som idag rummer billeder fra 2. verdenskrig. Der er også et par monumenter rundt omkring i byen, f.eks. en cenotaph i Bicentennial Park - hyldende de lokale helte fra begge verdenskrige. Jeg var også på en spændende rundvisning i parlamentsbygningen, hvor en ældre dame var guide. Sjove historier krydret med relevante oplysninger - og en flot bygning! Jeg tog også bussen til Fanny Bay, der ligger nogle få km. nord for Darwin centrum. Her så jeg det gamle fængsel, komplet med galger til hængning - sidst brugt i 1952.

Mandag tog jeg så på den lettere "barberede" - men laaaange 1-dages tur til Kakadu National Park. Chaufføren var også turguide, og aldrig har jeg oplevet en så skæg og informativ person - det var fedt! Der er ca. 250 km. til Kakadu fra Darwin, og i nationalparken stoppede vi flere steder. Vi så bla. Nourlangie Rock og dens mange spændede klippemalerier - mange af dem flere tusinde år gamle. Vi besøgte også et aboriginal kultur center og tog en sejltur på Yellow Water billabong. En billabong er en flod i regnsæsonen, men tørrer efterhånden ud til vandhuller og ender til sidst som en tør flodseng. Når regnen så kommer tilbage vender livet også tilbage, i form af fisk, fugle og krokodiller. Sejlturen bragte os desuden ud på South Alligator River - pudsigt navn, for der er ingen alligatorer i Australien. Der er dog både ferskvands- og saltvands krokodiller og dem så vi også nogle stykker af. Det var en lang, men absolut fed dag...

Tirsdag stod jeg tidligt op, og gik de få hundrede meter ned til Dr. Gully's AquaScene. Her kan man (de fleste dage) opleve tusindvis af fisk komme ind og blive fodret af. Det er godt nok specielt at stå midt i sådan et hav af fisk, som omfatter bla. multer og barramundi'er - og håndfodre dem med små stykker brød. Der er dog også større og (potentielt) farligere fisk i vandet, men de bliver lokket lidt væk med kødstykker af det årvågne personale. Fodringen er dog altid helt på eget ansvar, da det jo er et åbent hav - og man aldrig kan vide præcist hvad der kommer ind. Normalt kan man gå ud til livet eller svømme sammen med fiskene, men i øjeblikket er de potentielle livsfarlige box jelly fish blevet observeret, og så er det bedst ikke at gå så langt ud.

Du kan se lidt "fiske-video" her : http://www.youtube.com/watch?v=S4PQWHPnNRg

I morgen tidlig skal jeg så sydpå. Jeg har købt en billet til "The Ghan", et tog der på 51 timer vil bringe mig til Adelaide, med stop i Katherine og Alice Springs på vejen. Det er efterhånden længe siden jeg har kørt "rigtigt" i tog, og jeg glæder mig som et lille barn !!! :-)

Sanur

Majbrit og jeg mødtes med Birgitte & Robert på Hotel Santai, hvor det danske Crystal Divers hører til. Vi besluttede dog at bo de sidste par dage Majbrit havde tilbage, på Peneeda Beach View Hotel - der som navnet antyder ligger helt ned til stranden. Sanur ligger på den syd-østlige del af Bali, ca. 15 km. øst for Kuta Beach.

Resten af onsdagen samt hele torsdagen slappede vi bare totalt af på hotellet, som har intet mindre end 3 swimmingpools. Fredag formiddag checkede vi ud, og efter at have sagt pænt farvel til Majbrit, blev Birgitte & Robert smidt af ved Hotel Santai, hvor vi ville bo resten af tiden på Bali. Jeg tog med Majbrit i lufthavnen, og nu var det så 2. gang jeg kunne sige farvel til en rejsekammerat på denne tur. Men det har sgu' været hyggeligt!

De følgende dage slappede vi sådan set bare af. Vi lejede scootere om lørdagen og kørte mod Kuta. Vi stoppede først ved Garudas kontor i Sanur, så jeg kunne gen-bekræfte min flybillet til Australien. Vi nåede kun at køre i 5 min. før det begyndte at "høvle ned" med regn, så vi stoppede ved en lille restaurant og spiste - og en times tid senere kunne vi køre videre. Birgitte var glad for at få ordentlig kaffe på Starbucks, og vi fik også lige en sidste gåtur på stranden i Kuta, før vi kørte tilbage til Sanur.

Tirsdag var Robert på dykkertur, og de var heldige at se en ca. 3 m. stor manta rokke - foruden skildpadder, fisk og koraller. Onsdag kørte vi igen til Kuta, hvor vi var i biffen og se den nye James Bond film. Den har fået blandede anmeldelser, men vi synes nu den var meget god - og prisen på biograf billetten? 10.000 Rp. - eller lige under 5 gode danske kroner ! :-)

Det har været skønt at slappe af nogle dage, men lige nu glæder jeg mig HELT vildt meget til Australien. Jeg er dog sikker på at prisniveauet dér og på New Zealand ikke bliver som i syd-øst asien, men det vidste jeg jo på forhånd. Jeg har derfor besluttet "kun" at tage 3½ uge på New Zealand, så pt. ser den fremtidige rejseplan således ud :

I aften flyver jeg til Darwin, og efter et par dage dér og en tur til Kakadu National Park flyver jeg til Perth. Jeg har hørt så meget fedt om Perth (og Freemantle lige syd for). Fra Perth tager jeg 'Indian Pacific' toget til Adelaide - en lille tur på 2 døgn. Derfra til Melbourne, hvorfra jeg d. 14. december flyver til Auckland på New Zealand. Jul og nytår kommer jeg således til at tilbringe så langt fra Danmark som overhovedet muligt !!!

Jeg flyver retur til Melbourne d. 8. januar, og så kommer Jette & Jane jo et par dage efter. Vi tager turen til Sydney langs kysten, noget jeg glæder mig meget til. Fra Sydney flyver vi ind og ser Uluru (Ayers Rock), før vi fortsætter op ad østkysten. På et tidspunkt vender de om og returnerer til Melbourne (og Danmark), imens jeg fortsætter nordpå - til jeg engang når Cairns. Det bliver nok endepunktet for denne gang, og så skal jeg finde en (billig) måde at komme retur til Danmark derfra. Jeg glæder mig !!! ;-)

Lombok

Sejlturen til Bangsal tog kun en halv times tid, og på stranden blev vi mødt af en flink mand, som så på vores billet, og derefter bad os om at komme med ham. Vi fik stablet vores bagage op i hans lille hestevogn, og så kørte vi ellers derudad. Busholdepladsen er nemlig meget ulogisk placeret ca. 1 km. fra havnen. Da vi så kom til parkeringspladsen, ville han pludselig til at have (en hel del) penge for turen med hestevognen, som da bestemt ikke var inkluderet i vores billet fra Gili Trawangan til Senggigi. Hmmm... det havde han jo så ikke nævnt et ord om før, og så er det jo at jeg bliver noget stædig. Han fik nogle få basseører, og så kunne han sgu' ellers være så sur som han havde lyst til! Underligt nok, så var der ikke nogle af minibusserne som spurgte efter os, og snart var de alle kørt - og så stod vi dér. Et par af de lokale daglejere kom over og sagde : "Jamen, den minibus vi skulle med, den var da kørt - var der ikke nogen der havde spurgt efter os?". Næh, det var der såmænd ikke. I mit lille hoved, så er jeg ret overbevist om at 'hestemanden' har haft en finger med i spillet som hævn, men det kan jeg selvfølgelig ikke bevise! På det tidspunkt var jeg sgu' egentlig noget knotten, og helt klar til at spænde rygsækken på - og bare gå derudad for at komme væk fra det sted. Men et par af de lokale indvilgede i at køre os til Senggigi for et mindre beløb, men det er stadigvæk p.... irriterende, når man har betalt for det én gang før.

Vi kom dog endelig til Senggigi, som er en lille hyggelig by på vestkysten af Lombok. Efter sigende et sted hvor der er gang i den i højsæsonen, men lige nu sker der faktisk ikke noget som helst. Vi fik et par værelser på Bukit Senggigi Sea View Cottages - hvor udsigten over poolen så åbenbart også fulgte med i prisen. Det var ihvertfald nogle ganske udemærkede værelser, som lå et lille stykke op ad en bakke. Stranden i Senggigi strækker sig over ca. 10 km. - men selve "byen" er kun 7-800 m. fra den ene ende til den anden. Her findes en række restauranter, butikker, internetcaféer - og rejseagenter. Man kan bogstaveligt ikke gå mange skridt, før tilbuddene om transport melder sig. "Hvis ikke i dag - hvad så med i morgen ???" Vi slappede af i poolen om eftermiddagen, før vi gik ned og fik aftensmad.

Tirsdag havde vi booket en bil (med chauffør) for så slipper man for problemerne med forsikring. Det har vist sig at være umuligt at leje en bil med en bare nogenlunde forsikringsdækning, så hvis man lavede en skade på andre kunne det blive meget dyrt! Vi kørte først til et sted hvor de laver lerkrukker og andre lignende ting. Jeg fik lavet en lille vase - som dog ikke heeeelt kom til at ligne dem de solgte på stedet, men det er jo også nogle år siden jeg havde formning i skolen. Vasen overlevede iøvrigt ikke resten af dagen. Vi besøgte også en landsby som udelukkende ernærer sig ved væveri... og så selvfølgelig de turister der kommer og kigger på! :-)

Det er meget imponerende hvad de kan lave, og når man ser hvor lang tid det tager at lave f.eks. et tæppe, så er det altså svært bagefter at stå og sætte en pris på eksempelvis 3-4 ugers hårdt arbejde. Men det er ved gud både flot og imponerende! Derefter kørte vi mod Mataram, som er hovedbyen og det administrative centrum på Lombok. Vi så først Mayura Water Palace, som blev bygget til Kongen af Bali's hof på Lombok tilbage i 1744. Her findes en kunstig sø, og svømmebassiner hvor kvinderne i kongens harem plejede at svømme rundt. Så kunne han sidde i en pavillon oppe på bakken og nyde synet før han traf dagens "hårde" valg. Der er også en kilde, som efter sigende skulle skænke evig ungdom til dem der drikker af den og vasker sig i hovedet med det. Personligt synes jeg at det var en god idé for Majbrit, men hun valgte dog at springe over! ;-)

Sidste stop var ved Pura Meru templet. Men selvom det er det største og vigtigste hinduistiske tempel på Lombok, så mangler der (efter min mening) én vigtig ting : Et tempel! Der er tre gårdhaver og tre tårne indviet til den hinduistiske treenighed Brahma, Vishnu og Shiva, men der er ikke noget tempel (læs : bygning). Selvom jeg efterhånden har oplevet flere "templer" hvor der ikke er nogen central bygning, så forundres jeg altså stadig. Stedet bliver idag brugt til ceremonier én gang om året, som inkluderer alt fra sang og dans til hanekampe og rituelle ofringer. Hmmm...

Om eftermiddagen stod den på mere swimmingpool på hotellet, før vi gik ud til aftensmad. På det tidspunkt gik strømmen, men det forhindrer dem jo heldigvis ikke i at lave mad. Fyrfadslys er der aldrig nogen mangel på, og det er jo også hyggeligt med levende lys...

Kl. 9 onsdag morgen blev vi kørt til Teluk Nare lidt syd for Bangsal, hvorfra GiliCat hurtigfærgen sejler til Padangbai på Bali. Vi sad så og ventede fra kl. 9.40 til kl. 11 hvor båden kom, men vores navne var ikke på listen - og båden var fuld. Vi havde bestilt billet i forvejen, men et eller andet var der altså gået galt. Jeg tog ikke ligefrem nyheden med det største smil, da jeg synes vi havde prøvet vores del på Lombok. De lovede så at der i stedet ville komme en mindre båd kl. 12.30 - som vi kunne komme med. Ikke noget jeg var specielt begejstret for, da Majbrit på ingen måde er glad for at sejle i forvejen, og den "store" GiliCat er i virkeligheden heller ikke specielt stor - med plads til 32 passagerer.

Men den sejlede til Gili Trawangan (uden os) for at samle passagerer op, mens vi sad i skuret og ventede. Den kom så tilbage en times tid efter, da der åbenbart var 2 passagerer derfra der var udeblevet. Skønt nok at komme ombord, men selvfølgelig lidt ærgeligt for de andre passagerer, som på den måde fik en ekstra tur til Lombok. Turen tilbage til Bali, blev betragtet af Majbrit som den værste time i hendes liv. Der var også godt gang i bølgerne, selvom jeg ikke helt følte det ligeså slemt. Men det var med glade smil vi endelig kom i land! Vi blev kørt i minibus til Sanur, hvor vi mødtes med Birgitte & Robert, der var ankommet med en anden båd fra Gili Trawangan - bare en halv time tidligere...

Gili Trawangan

Vi blev hentet på vores hotel kl. 7 om morgenen, og kørt til havnen i Padangbai på den østlige del af Bali - ikke langt fra Candidasa. Herfra sejlede vi med GiliCat hurtigfærgen til den største af de tre Gili øer - Gili Trawangan. Alt i alt tog turen ca. 3½ time fra Ubud, så det var bestemt til at leve med !

Da vi kom til øen gik vi en tur op ad strandgaden, men kunne ikke finde et sted med 3 ledige værelser - bortset fra et enkelt sted, hvor vi så til gengæld ikke havde lyst til at bo! Så i sidste ende fik vi værelser på to forskelige steder et par hundrede meter fra hinanden. Jeg fik et værelse på Trawangan Dive som var ganske udemærket.

Gili Trawangan er bestemt ikke nogen stor ø! Faktisk er den kun lidt over 2 km. lang og lidt over 1 km. bred. På nær et par enkelte huse, så er alt placeret på øens østkyst hvor også bådene lægger til. Vejen langs med stranden fortsætter øen rundt, men det er kun ca. 500 m. af den der reelt kan kaldes en vej. Resten er bare et hjulspor.

Første punkt var at få noget at spise (og drikke!) da det var megavarmt. Jeg trak mig tilbage til skyggen og aircon'en på værelset (troede jeg), mens de tre andre fik badet på stranden. Der var dog ikke strøm på det tidspunkt, så i stedet stillede jeg ud under den kolde bruser i 20 minutter. Senere gik vi en tur øen rundt, og det tog ca. 2½ time i et nogenlunde roligt tempo. Aftensmaden blev indtaget på en hyggelig lille restaurant, mens mørket sænkede sig. Der er noget "Phi Phi agtig" over øen - da der hverken er biler eller motorcykler, men til gengæld en masse hestetrukne kærrer. Men da øen er så lille - er alle afstande jo selvfølgelig små, så vi klarede os fint med vores egne "gå-dæk" :-)

Jeg kunne godt have taget en dag mere på øen, men Majbrit var ikke så vild med varmen, så vi bestilte vores billet til Lombok for dagen efter. Birgitte & Robert gad ikke Lombok, så de ville blive på Gili, og så er planen at vi mødes igen om nogle dage i Sanur på Bali. Om aftenen så vi film : "Flammen & Citronen" på dvd - da B&R havde både tv og dvd-afspiller på deres værelse. God film... og god hygge!

Mandag morgen kl. 08.15 sejlede Majbrit og jeg den korte tur til Bangsal på Lombok...