Vientiane

Busturen til hovedstaden Vientiane tog 8 timer, og jeg blev smidt af på busstationen nogle kilometer udenfor byen kl. 5 om morgenen. Smart nok, for så skal man jo tage en jumbo de sidste par kilometer. Den koster så ca. det halve af, hvad man har betalt for de første 457 km. i bussen! Hmmm...

Jeg kunne selvfølgelig også vente en time eller to på en lokalbus helt ind til byen, men efter en lang nat i "VIP" bussen (stort set uden søvn!), så er det ikke det mest fristende alternativ. Da jeg endelig nåede til centrum, gjaldt det også bare om at finde et sted at sove. Det blev på Mali Namphu Guesthouse, som er et hyggeligt sted med en perfekt placering - men efter lokale forhold en smule dyrt (90 kr. i døgnet). Dagen efter flyttede jeg ind hos naboen, Phonepaseuth Guesthouse - hvor prisen er næsten den halve!

Der er masser af templer i Vientiane, men det flotteste er nu Pha That Luang med den smukke gyldne stupa. Wat Si Saket og Haw Pha Kaew var også spændende at se. Det sidste er også kendt som "The Temple Of The Emerald Buddha" - fordi det indtil 1828 rummede netop... The Emerald Buddha! Den blev dog stjålet/erobret i krigen mod Thailand, som tog den med tilbage og placerede den i Wat Phra Kaew i Bangkok's "Grand Palace". Ak ja, sådan er der jo så meget...

Jeg besøgte også Xieng Khuan eller Buddha Park, som er en park fyldt med buddhistiske og hindu statuer - f.eks. Shiva og Vishnu. Der er også et stort græskar-agtigt tempel man kan kravle ind i og op på - så det skulle selvfølgelig prøves. Som "ægte backpacker" tog jeg naturligvis lokalbussen derud fra Talat Sao - pris : 5 kr. retur - istedet for (som de fleste turister) at hyre en jumbo for 90 kr. :-) Det tog faktisk ikke nævneværdigt længere tid, og så kom vi endda forbi Thai-Lao Friendship Bridge som en lille bonus !

En jumbo er i øvrigt en slags taxa, som man kan hyre for kortere eller længere ture. De varierer i størrelse, fra en lille to-personers model (ikke ulig en thailandsk eller cambodiansk tuk-tuk) til en 12-personers model (som så nogen gange kører med +20 personer samt bagage!) og som er mere i stil med en thailandsk sawnthaew med to rækker overfor hinanden. De kører ad bestemte ruter, og man kan hoppe af og på - som en lokalbus.

I morgen tidlig går turen så nordpå - til Vang Vieng...

Savannakhet

Mit første møde med Laos! :-)

Savannakhet er ikke turistet på nogen måde, og det er bestemt ikke alle her som snakker engelsk. Det er selvfølgelig ok, og det lykkedes mig også rimelig nemt og problemfrit at få et værelse på Phonevilay Hotel til 14 kr. - det billigste værelse indtil nu! Endda med tv og varmt vand... :-)

En tur rundt i byen afslørede flere ting : Her er flere kinesiske templer - og i lighed med Cambodia, så er her rimelig dødt kl. 20! Det var selvfølgelig muligt at få noget aftensmad ved en af gadesælgerne, så jeg gik ikke sulten i seng. Tidligere var havnen midt i byen det store samlingspunkt, men efter at broen er åbnet benytter de fleste selvfølgelig den.
Der sejler dog stadig både mellem Savannakhet og Mukdahan i Thailand.

Idag spiste jeg morgenmad hos en baguette sælger foran Wat Sainyaphum. Inde i templet blev jeg vist rundt af en munk, som var meget ivrig efter at tale engelsk. Vi endte med at snakke i et par timer, før han inviterede mig med til frokost i templets spisesal - et måltid som iøvrigt blev indtaget i tavshed, men med store smil hele vejen rundt! En ganske sjov og anderledes oplevelse.

Ellers har jeg brugt det meste af dagen med at gå rundt i byen. Den er ikke større end man kan krydse den på ca. en time, og så meget er der heller ikke at se. Jeg har derfor besluttet at tage VIP natbussen til Vientiane i aften i stedet for i morgen. Det er jo kun sølle 8-9 timer mere i bus! ;-)

Turen til Laos

Da jeg skulle forlade Siem Reap havde jeg to muligheder : Jeg kunne flyve direkte til Savannakhet i Laos (45 min.) - eller jeg kunne bruge 2 døgn i busser - herunder den værste busstrækning i syd-øst asien fra Siem Reap til Poipet. Jeg valgte selvfølgelig mulighed nr. 2 !!!

Nu spørger du måske hvorfor? Jo, det skyldes at det eneste flyselskab som flyver på strækningen er Lao Airlines, og dem skal jeg under ingen omstændigheder flyve med! De er notorisk kendt for ulykker og regnes for et af verdens farligste flyselskaber. Det er dog svært at bevise, da de ikke offentliggører deres ulykker! Deres fly er primært gamle russiske maskiner, som modtager ingen eller i bedste fald meget sparsom vedligeholdelse. De fleste ambassader og internationale firmaer i Laos fraråder deres personale at flyve med dem, ligesom selskabet er på alle de "sorte lister" der findes!

Så det blev altså mulighed nr. 2. Det forløb på følgende måde : Afgang fra Siem Reap kl. 07.30 i en bus der lignede noget der var løgn. Strækningen er kun på 152 km. - men det tog 8 timer af den værste vej man kan forestille sig! Grus og muddervej med huller der kan få selv store biler til at forsvinde. Rygtet siger at flyselskabet bestikker embedsmænd i regeringen, så denne strækning er den sidste i landet som bliver ordnet. Det er også den eneste logiske forklaring, da det ellers er ubegribeligt der ikke bliver gjort noget ved den, når man tænker på den enorme mængde turister der kommer ind i landet denne vej.

Poipet / Aranya Prathet er en travl grænseovergang, så formaliterne tog et par timer. Herefter 4 timer med en skøn thailandsk minibus til Nakhon Ratchasima (Khorat), og selvom vejene i Thailand er fantastiske (så vi kunne køre 100 km/t.) så var det en meget træt Michael som faldt i søvn på Tokyo Hotel i Khorat kl. 22.30 - efter 15 timers rejse. Først havde jeg dog fået vasket rejsestøvet af mig, med det første varme brusebad i 2 uger! Det var skønt - og i den grad tiltrængt...

Tidligt op næste morgen og en tuk-tuk til busstationen. Bus til Mukdahan via Ubon Ratchathani (7 timer) og derefter med Thai-Lao International Bus via den nye venskabsbro over Mekong floden - åbnet i december 2006. Visum til Laos blev ordnet ved grænsen, og kl. 17.30 nåede jeg ENDELIG til Savannakhet i Laos ! :-)

Skulle du sidde og undre dig : Cambodia og Laos støder jo op til hinanden, så hvorfor denne omvej? Svaret er, at man ikke kan få visum til Laos ved grænsen til Cambodia - og turen øst/nord på gennem Cambodia er lige så slem som turen til Poipet, men endnu længere...

Cambodia

Cambodia har været en meget stor oplevelse for mig!

Jeg er desuden super glad for, at jeg har set mere af landet end bare Siem Reap og Angkor Wat. Mere end 2/3 af de turister der kommer til Cambodia ser kun Siem Reap - og det er ærgeligt, for landet er så meget mere end det... og havde faktisk mere at byde på, end jeg havde forventet!

Jeg havde frygtet lidt for Phnom Penh, men blev glædelig overrasket! Byen er faktisk meget hyggelig, selvom den og resten af landet har en grum historie. Det var hårdt at se The Killing Fields og S-21, men jeg er glad for, at jeg gjorde det. Sihanoukville var som "strandoplevelse" lidt en skuffelse pga. regnen, mens Battambang viste mig en mere "ægte" side af Cambodia. Siem Reap og Angkor Wat (& co) var selvfølgelig den helt store oplevelse - og noget jeg altid vil huske!

Noget af det første folk nævner når man siger Cambodia — udover Angkor Wat, selvfølgelig — er de forfærdelige veje i landet!!! Det er nu faktisk ikke så slemt idag, ihvertfald ikke på visse af hovedstrækningerne, som nu er i udemærket stand. Vejen fra Sihanoukville til Phnom Penh og videre til enten Battambang eller Siem Reap er i fortrinlig form i øjeblikket — mens strækningen fra Battambang til Siem Reap, og ikke mindst fra Siem Reap til Poipet ved grænsen til Thailand er en joke! Men meget mere om det i næste indlæg. Nu gælder det så en lille smuttur igennem Thailand, så jeg kan komme ind i Laos ved Savannakhet...

Som altid kan du se min rute gennem landet på kortet...

Angkor Wat

Det er vigtigt at få en opfattelse af hvor stort dette område er : Over 100 templer er spredt ud over flere hundrede km². Der er en koncentration af templer omkring Angkor Wat, men der er også mange andre templer spredt omkring på hele området. Det hele var glemt i mange hundrede år, før en franskmand "genopdagede" Angkor Wat i 1868 - og området har nu været mål for turister i mere end 100 år!

Angkor Wat er verdens største religiøse bygningsværk, og selve Angkor blev hovedstad i det gamle Khmer rige i år 802, da Kong Jayavarman II samlede Cambodia til ét kongerige. Templerne er bygget over de næste ca. 600 år, startende med skabelsen af et tempel efterlignende Mt. Meru - det mytologiske bjerg der i hinduismen er centrum for universet og hjemsted for guderne. Sådan så datidens konger nemlig sig selv - som guder!

Angkor Wat er simpelthen unik og noget af det smukkeste jeg nogensinde har set! Selv blandt templerne i området skiller det sig ud på mange måder. F.eks. vender det - i modsætning til langt de fleste templer - mod vest, en retning som traditionelt er forbundet med død. Mange mener derfor, at det (også) har fungeret som et mausoleum for "bygherren" Surayvarman II. Templet er bygget omkring år 1150 og er simpelthen enormt! Bare voldgraven udenom er næsten 200 m. bred, og får voldgrave rundt om slotte derhjemme til at ligne fiskedamme! Det centrale tårn i midten kan bestiges, men kun via 4 usandsynligt stejle trapper med meget smalle trin. Det er gjort helt bevidst, da det at komme så tæt på gud skal kræve en indsats! Idag har man udstyret den sydlige trappe med et meget tyndt gelænder, men klatring her er helt på eget ansvar!!! Der er flere besøgende som har mistet livet efter at være faldet ned herfra, og personligt undrer det mig meget, at man ikke har udstyret bare én af trapperne med et ordentligt gelænder eller en mere moderne trappe. Man skulle tro det kunne gøres i vore dage uden at ødelægge bygningens integritet. Nu er jeg jo ikke så god til højder, så det tog mig næsten 10 min. at komme ned deroppe fra, og det var IKKE nogen fed tur, skal jeg hilse at sige! Udsigten deroppe gjorde dog at det var anstrengelserne værd, og man skal selvfølgelig derop når man nu er her! Rundt omkring i templet findes mere end 3000 udskårede apsara figurer (himmelske nymfer) som alle er forskellige...

Angkor Thom er en befæstet by på mere end 10 km² - bygget af Jayavarman VII omkring år 1200. Ligesom Angkor Wat er det omgivet af en høj mur og en meget bred voldgrav. Inde på området finder man bla. det meget mærkværdige tempel Bayon med de 216 køligt smilende stenansigter, som efter sigende skulle ligne kongen en hel del. Det er (udover Angkor Wat) et af favoritstederne at se solopgangen, når ansigt efter ansigt bliver ramt af morgensolen.

Baphuon er ligeledes et af de spektakulære templer i Angkor Thom. Det er i øjeblikket under restaurering - iøvrigt sammen med mange andre af templerne i området. Meget selvisk kan man jo hævde, at det ødelægger ens billeder med alle de stilladser og presenninger, men det er selvfølgelig vigtigere at bevare disse fantastiske bygninger! Foran Baphuon finder man The Terrace of Elephants, som er en 350 m. lang platform brugt til offentlige ceremonier og kongelige audiencer.

Ta Prohm er også kendt som "Jungle templet", og er specielt selv blandt templerne ved Angkor. Det ligger godt skjult inde i junglen, og træer og buske er vokset "ind" i templets mure og bygninger, hvilket får det til at se meget særpræget ud! Meget af det indre af templet er styrtet sammen, men man kan dog stadig færdes rundt i mange af gangene. Templet blev brugt som kulisse i filmen "Tomb Raider" med Angelina Jolie, og man kan se træet hvor hun plukkede en blomst, før hun faldt igennem jorden til... Pinewood Studios i England - men alligevel! :-)
Den østlige port til Angkor Thom blev iøvrigt brugt i samme film.

Preah Khan er et af de største tempelkomplekser i Angkor og er en labyrint af bygninger og gange. Der er nogle flotte udskæringer i sandstenene, men desværre er en del styrtet sammen. Ligesom ved Ta Prohm har junglen gjort sin indtog her, men dog ikke i helt samme grad.

Preah Neak Pean er et buddhistisk tempel fra slutningen af det 12. århundrede - og har en stor firkantet (nu udtørret) pool omkranset af 4 mindre. Øst for dette tempel findes Ta Som fra samme periode.

Pre Rup - bygget af Rajebdravarman II omkring år 950 er en større udgave af Eastern Mebon som ligeledes ligger tæt på. Pre Rup består af en pyramidelignende midte med 4 tårne udenom. Ligesom ved Angkor Wat skal man op af en frygtelig stejl trappe for at komme derop, men man bliver dog også her belønnet med en fantastisk udsigt. Templet er særdeles populært ved solnedgang, hvor de omkringliggende rismarker udgør en flot baggrund!

Bakong, Preah Ko og Lolei er en del af den såkaldte Roluos gruppe som ligger 13 km. øst for Siem Reap. Disse er blandt de ældste templer og er tilbage fra det 9. århundrede. Der er massiv restaurering igang ved disse templer, og det er også tiltrængt. Mange steder er udskæringerne næsten helt forsvundet.

Dette er selvfølgelig bare et meget lille udpluk af de mange templer, og der findes mange andre både større og mindre templer i området! Jeg har været her i 5 dage og det har været passende. Jeg købte et adgangskort til en uge for 330 kr. - og jeg har bestemt fået fuld valuta for pengene. Som tidligere nævnt er jeg blevet fragtet rundt mellem templerne i tuk-tuk, og det kan klart anbefales. Man kan godt cykle til nogle af de nærmeste templer, men det er en hård og lang tur. Derudover får man selvfølgelig også gået meget rundt inde i templerne, og jeg har ihvertfald været fuldstændig bombet når jeg er kommet hjem!

Alt i alt kan det siges meget enkelt : Angkor Wat er en af mit livs største oplevelser!!! Jeg har set frem til at opleve dette sted i mange år, og mine forventninger er blevet indfriet - og overgået mange gange !!!
Det bliver en ny klar nr. 1 på min lille TOP-10 liste! :-)