Siem Reap

Alle kommer til Siem Reap af én grund : Angkor Wat! Men det er jo selvfølgelig ikke helt rigtigt, for Angkor Wat er jo "bare" ét blandt hundredevis af templer i området.
Jeg laver et meget langt (og helt sikkert dødkedeligt!) indlæg om templerne omkring Angkor om et par dage - nok også indeholdende et par hundrede billeder! :-)
Efter min forfærdelige bustur hertil fra Battambang, travede jeg lidt rundt i byen for at finde et godt sted at slå mig ned nogle dage. Det fandt jeg på Green Town Guesthouse, som ligger ca. 10 minutters gang fra markedet i Siem Reap. Hyggeligt sted med søde mennesker, og stedet har også en god og populær restaurant! Der er intet varmt vand på badeværelset, men prisen er også kun 27 kr. i døgnet...
Jeg har allieret mig med en tuk-tuk chauffør - Suvan - som for 70 kr. om dagen kører mig rundt fra solopgang til solnedgang (hvis jeg har lyst). Det er en perfekt løsning, og en skøn måde at komme omkring på. Det er ikke tilladt selv at leje motorcykel i Siem Reap, men der er masser af motos (motorcykeltaxaer) man kan sidde bag på. Det har jeg dog svoret aldrig at gøre, så her er en tuk-tuk løsningen. De koster et par dollars mere om dagen end en moto, men til gengæld sidder man behageligt i vognen, som desuden giver dække mod solen - og har plasticsider der kan rulles ned i regnvejr, men de forhindrer selvfølgelig ikke chaufføren i at blive våd! De fleste dage har vi været afsted i 7-8 timer og kørt 60-80 km. så prisen må siges at være særdeles rimelig!
Der er enkelte attraktioner og seværdigheder i Siem Reap, men de blegner i sammenligning med alle templerne. Det meste af tiden hvor jeg ikke er på farten, tilbringes enten på guesthouset eller på markedet midt i byen. Her kan købes alt til en billig penge, selv det man IKKE lige står og mangler : Hvem har f.eks. brug for en sneskovl ?!?!?! ;-)
Eneste lille minus ved Siem Reap (hvis man kan tillade sig at sige det sådan) er, at der INTET cambodiansk er ved byen. Her er kun hoteller, restauranter, souvenirboder, internetcaféer osv. Jeg ved godt at jeg tidligere har skrevet bla. om Hoi An at det kan være fedt i en periode, men jeg er glad for at have oplevet det "ægte" Cambodia i f.eks. Battambang...
Jeg bliver her nogle dage mere, og skal også liiiige have fundet ud af hvad der nu skal ske! Planen hedder jo Laos, men jeg skal nok igennem Thailand for at få lov til at krydse grænsen. Man kan nemlig ikke få visum til Laos ved grænsen til Cambodia - men godt ved grænserne til Thailand...

OPDATERET D. 21/07 : Der er lagt lidt flere billeder ud - bla. fra min tur ned ad floden til Tonlé Sap Lake og landsbyen Kompong Phhluk - som er bygget på 5-6 m. høje pæle for at undgå ødelæggelse ved de årlige oversvømmelser.

Bussen til Siem Reap

Det var uden tvivl mit livs værste bustur!!! 8 timer på støvede og knoglebrækkende grus- og mudderveje, i en bus fra omkring 1. verdenskrig - uden aircondition. Til gengæld pakket med ca. 100 mennesker, da stort set alle havde børn på skødet. Flere gange kørte vi fast og måtte ud og skubbe, og jeg har ikke tal på hvor mange gange den bare brød sammen !!! :-/

Men som min sidemand sagde med sindsro : Det er da heldigt det ikke regner i øjeblikket, for så ville vi først komme dertil i morgen... :-)

Men... nu er jeg her - og i morgen skal jeg ENDELIG se Angkor Wat !

Battambang

Jeg tog bussen fra Sihanoukville kl. 7 om morgenen, og lidt i 12 nåede vi til Phnom Penh - lige i tid til at se den sidste bus til Battambang køre. Nå, ind og købe en billet, op i en tuk-tuk, og så gik jagten ellers ind igennem Phnom Penhs gader. Tuk-tuk chaufføren mente åbenbart han var Michael Schumacher, og havde jeg vidst det inden jeg kravlede ind, havde jeg taget en bus den næste dag! Mere på 2 end på 4 hjul fik vi endelig fanget bussen i udkanten af byen, og jeg fik smidt min rygsæk ind i midtergangen og kravlede efter. Bussen var kun halv fyldt, men der blev kigget noget efter den sindssyge turist! :-)

Vi ankom til Battambang kl. 17 - så efter 10 timer med bus, så var det en glad Michael der forlod busholdepladsen og gik mod centrum af byen... og faldt! Jeg missede søreme lige at der manglede et stort stykke af vejen, og så snublede jeg ellers lige så tung som jeg er. Det må have set megasjovt ud, og heldigvis var der ikke nogen som kørte ind i mig, mens jeg lå dér og rodede rundt. Et par af de lokale kom mig til hjælp, og fik befriet mig fra min 32 kg. (!!!) tunge rygsæk, så jeg kunne rejse mig op. Store grin - og velkommen til Battambang ! ;-)

Battambang er med ca. 150.000 indbyggere Cambodias næststørste by. Det er dog svært at forstå når man ankommer til byen. Den virker meget lille, og der er ikke så meget at se her i form af seværdigheder. Der er et par templer rundt omkring byen, men da mit næste stop er Siem Reap og Angkor Wat, så besluttede jeg ikke at bruge tid på dem.

Selve byen er ellers hyggelig nok, og slet ikke så vestlig præget som Phnom Penh og Sihanoukville. Der er (meget) langt mellem restauranter med vestlig mad, men det giver selvfølgelig én rig mulighed for at prøve det "ægte" lokale køkken - og det er godt - skal jeg hilse at sige... :-)

I morgen skal jeg så med bussen til Siem Reap, og se Angkor Wat - noget jeg har villet i 15 år! Jeg kan slet ikke forstå, at jeg nu er SÅ tæt på!

Sihanoukville

Sihanoukville er Cambodias svar på Costa Del Sol... desværre regnede det bare hele tiden mens jeg var der !!! Man skal ikke forvente strande eller resorts som på nogen måde kan måle sig med dem i Thailand, men omvendt er priserne jo også anderledes. Jeg betaler 22 kr. for mit værelse på GST Guesthouse, kun 1 minuts gang fra Occheuteal og Serendipity Beach.

Jeg har været i vandet et par gange her (i regnvejr), men man bliver jo våd alligevel. I dag har jeg lejet en cykel, og kørt de få kilometer ind til selve Sihanoukville by og videre til Victory Beach. Der er ikke meget at komme efter i byen, så selv om det ikke regnede så meget på det tidspunkt, kørte jeg tilbage igen - kun iført badebukser og sandaler! :-)

Det var meningen at jeg skulle til Kampot på vej tilbage til Phnom Penh, men vejen til Bokor Hill Station er pt. regnet væk, så det er blevet droppet. Ærgeligt, men sådan går det jo desværre nogle gange. I stedet sætter jeg så kursen mod Cambodias næststørste by - Battambang...

Du kan se en lille regnvejrsvideo fra Sihanoukville her :
http://www.youtube.com/watch?v=NUGO0rZhMbw

Killing Fields & S-21

ADVARSEL : Det her er ikke et hygge indlæg !!!

Alle der har set filmen "The Killing Fields" har en rigtig god idé om, hvad det her handler om. I 1975 overtog Pol Pot og hans sindsyge slæng af Røde Khmer magten i Cambodia, og skruede tiden tilbage til år nul. Penge blev forbudt, intellektuelle tortureret og myrdet, munke dræbt og helligdomme ødelagt - kort sagt : Ekstrem kommunistisk kaos af allerværste slags. I de 4 år styret var ved magten, drabte de mere end 2 millioner mennesker (ud af en befolkning på blot 7 millioner!) - og mange hundrede tusinder flygtede til lejre i bla. Thailand.

Pol Pots sikkerhedsstyrke overtog bla. Tuol Svay Prey High Scool som ligger midt i byen, og forvandlede det til et fængsel - kendt som S-21. Igennem de 4 år passerede omkring 20.000 fanger igennem fængslet, hvor de blev tortureret og tvunget til at angive andre. Det kunne være folk som havde haft kontakt med udlændinge, kendte folk i f.eks. Amerika eller havde modtaget nødhjælp fra Thailand. Efter endt "afhøring" blev folk kørt til "The Killing Fields", hvor de hurtigt blev henrettet og begravet i massegrave. Kun 7 blev fundet i live i fængslet, da vietnamesiske tropper marcherede ind i Phnom Penh i 1979 og afsatte Pol Pots regering. Yderligere 12 fanger blev tortureret til døde samtidig med at tropperne invaderede byen (som en sidste afskyelig handling), og de er begravet i gården på det, som nu er et museum for folkedrab.

Det er en forfærdelig deprimerende oplevelse, at gå rundt på det der engang var en skole, og som blev forvandlet til et fængsel midt i et ellers fredeligt beboelsesområde. De Røde Khmer var (ligesom nazisterne) meget omhyggelige med at dokumentere deres afskyelige handlinger, og derfor har man fortegnelser over alle som var indsat i fængslet. Det er frygteligt at gå igennem rum efter rum med billeder af personer som sad i dette fængsel - og som alle blev dræbt! Lige nu er der faktisk en udstilling af en dansk fotograf, som har taget billeder af folk der kigger på billeder af fangerne, og ud fra det kan jeg nemt fastslå, at jeg ikke er den eneste, som har knebet en tåre her.

The Killing Fields of Choeung Ek er den mest kendte, berygtede og frygtede af Cambodias killing fields. Hertil blev fangerne bragt og hurtigt slået ihjel med stave eller knive (ofte udført af børn og unge, som De Røde Khmer hyldede som landets nye fremtid)! Man har bygget en stupa, som indeholder mere end 8000 kranier - arrangeret efter køn og alder, og ialt er resterne efter 8985 personer blev udgravet fra massegrave placeret rundt omkring på området. Man har nu besluttet ikke at udgrave flere, men lade de personer som ligger her få fred.

Jeg ved godt, at det er vigtigt at vi lærer af historien, så noget som dette ikke kan ske igen - men at mennesker kan behandle andre mennesker på denne måde - er mig fuldstændig ubegribeligt !!!