Phi Phi

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Sejlturen til Phi Phi tog 1½ times tid, og selvom det er 7. gang jeg er på Phi Phi, så er det faktisk første gang jeg kommer fra Krabi – ellers har det altid været fra Phuket. Der var ingen delfiner at se denne gang og sejlturen forløb helt stille og roligt. Vi har jo efterhånden boet på Banyan Villa en del gange, så der var ingen problemer med at finde vores hotel. Desværre var værelserne ikke klar endnu, så vi gik en tur rundt i ’landsbyen’ og fik noget at spise. Først ved 3-tiden var de sidste værelser klar og vi snuppede en hurtig tur i poolen. Vi fik aftensmad – og for 2. gang den dag blev det til en massaman med kylling. Tom Yam er en hyggelig lille restaurant, og 70 THB (13 kr.) for et måltid mad kan man i hvert fald ikke klage over. Vi gik en tur gennem turistgaderne – og jeg ved godt at jeg har sagt det før: Phi Phi er bare en hyggelig ø! :-)

Onsdag formiddag lejede vi en longtail båd og tog på snorkeltur ved Mosquito Island. Jeg havde fået for meget sol dagen før, så jeg blev hjemme i skyggen, imens de fem andre tog af sted. Der var dog ikke så meget at se under vandet ved Mosquito Island, så bådsmanden sejlede videre til et andet sted på Phi Phi Don. Robert havde lavet flasker med smuldret brød og vand, og når man så klemmer på flasken under vandet, kommer det ud i meget små stykker – hvilket er guf for fiskene. Så der er rig mulighed for at være centrum i en stime fisk...

Om eftermiddagen blev vejret noget værre, og vi havde faktisk kun det døgns tid med godt vejr. En skam, for lige så skøn øen er i solskin, lige så trist kan den virke når det regner og alle boderne lukker. Vi spiste aftensmad på ’Unni’s Restaurant’ hvor vi har spist før, og pigerne fik pastasalat imens Robert og jeg spiste ’Bangers ’n’ Mash’ – eller på godt dansk: Pølser med kartoffelmos. Emma & Trine fik aftalt en dykkerdag hos Island Divers, hvor de ville få to dyk samt instruktion. Prisen på 3.400 THB (650 kr.) for ’Introduction to Scuba diving’ ligger fast på Phi Phi, og det er vel en rimelig pris for at få en smag for dykning. Robert skulle også med og han slap en del billigere, men han har jo også både betalt for sit ’Open Water’ samt ’Advanced’ kursus tidligere. Han er nu oppe på 28 dyk, men jeg forstår stadig ikke hvorfor han ikke dykker mere... når han nu er herude?

Torsdag morgen kl. 7.15 tog de tre så af sted med dykker båden, imens Anne, Clara og jeg sov lidt længere. Efter morgenmaden gik vi en tur i landsbyen og afventede at de andre skulle komme tilbage. Det gjorde de ved 2-tiden og det havde været en succes. Der havde måske ikke været så meget at se under vandet som man kunne ønske, men det er jo lavsæson – og så hjælper regn og blæst jo heller ikke ligefrem på sigtbarheden! Men de synes i hvert fald begge at dykning er spændende, og kunne godt tænke sig et ’Open Water’ kursus hvis chancen byder sig en anden gang. Vi spiste sen frokost – ris serveret i en udhulet ananas. Pigerne fik en omgang massage et sted de har haft gode erfaringer med tidligere – det er jo en fordel ved at komme tilbage til samme sted.

Om aftenen gik Trine, Robert og jeg en tur i byen – imens de tre andre blev hjemme. Emma var ikke på toppen, og både Clara & Anne var rimelig trætte. Phi Phi er stadig en fest ø! – og man køber stadig sin sprut i ’buckets’ – dvs. spande - hvor det bliver blandet sammen med sodavand og is. Så stikker man ellers bare sit sugerør ned i spanden, og når den er tom køber man en ny. Prisen for en ’bucket’ varierer efter hvilken type spiritus man køber, men i snit koster de ca. 50 kr. – og der er nok hvad der svarer til 8-10 genstande i. Min rekord på Phi Phi er vist 8 spande på en aften, men denne gang holdt vi os dog til 2! :-)

Vi havde jo også Trine med, og hun fik da lov til at drikke og snakke med hvem hun havde lyst til – så længe hun blev sammen med os. Det var også fint nok da vi f.eks. spillede ’Klodsmajor’ på den irske pub eller så thai-boxing i ringen på en anden bar. Men hvis man møder en sød fyr der gerne vil en tur på stranden... så var svaret altså nej – selvom han spurgte på en meget pæn måde. Man kan vel heller ikke bebrejde nogen at de spørger, og det kan godt være rigtigt svært ’kun’ at være 17 – snart 18! :-)

Vi var hjemme ved 2-tiden, men da Robert var blevet sulten gik han ud igen efter pizza. Jeg fik en enkelt slice, men den kom nu op igen lidt senere. Man skal åbenbart ikke ligge ned og spise, for der var ikke blevet ’forarbejdet’ så meget af den. Jeg havde det dog helt fint igen da den først var oppe, og før nogen skulle få mistanke: Nej, det var ikke sprutten, selvom det da var hyggeligt nok at få lidt at drikke... ;-)

Fredag morgen var vi alle rimelig friske, men det var desværre mere end hvad man kunne sige om vejret. Det regnede og vinden ruskede, så man følte sig næsten hensat til en dansk efterårsdag. Det har jeg godt nok ikke prøvet på Phi Phi før. I et ophold i regnen gik vi ned til stranden, og vi nåede da lige at få taget et par billeder dernede - og Clara fik tegnet lidt i sandet – før regnen vendte tilbage. Det er imponerende at man kan stå 50 meter fra en bygning, og stadig ikke nå at komme i tørvejr før regnen bare vælter ned. Trine tog en tur ude i regnen – og blev ordentlig blæst igennem. Hun gik hjem og fik tørt tøj på, imens vi andre fik lidt frokost på en af restauranterne. Pga. vejret var der pludselig fuldt hus, og der kunne det lille køkken ikke følge med. Så det tog en times tid før vi fik vores sandwich og bagefter kunne gå hjemad. Turen op til view pointet blev aflyst, men der er heller ikke meget at se når det regner på den måde!

Om aftenen gik vi ned til den ’6D-biograf’ der er blevet bygget lige ved siden af molen. Oplevelsen var noget bedre end på Langkawi, men det tilknyttede spøgelseshus var IKKE pengene værd. Pigerne fik sagt farvel til Paw, som har en lille bod på øen. Hun var blevet overrasket over at se dem igen i år, for nu var det jo tredje gang på tre år de havde været på Phi Phi :-)

Lørdag morgen gik Trine og jeg op til øens view point. Jeg synes Trine skulle opleve det, men indtil nu havde vejret sat en stopper for det. Men vi vågnede op til tørvejr, så lidt i 7 begav vi os af sted. Man skal først igennem landsbyen, og derefter venter en lang trappe samt en gåtur der forbinder det første view point med det andet. Det tog os faktisk kun 18 min. fra foden af trappen til vi var på view pointet, og det er ny rekord for mig. Der var ingen andre deroppe da vi kom, og det har jeg heller ikke prøvet før. Vi nød udsigten - og fik lidt at drikke, før vi gik ned igen. Turen ned tog næsten lige så lang tid som turen op, og jeg var i hvert fald godt svedig da vi kom tilbage til hotellet.

Der var lige tid til et hurtigt bad, pakke det sidste og få morgenmad – for kl. 10.30 skulle båden til Krabi sejle...