Jeg har nu tilbragt 3 dage i Tibets hovedstad, Lhasa. Det var en
pludselig indskydelse at tage hertil, men hvor er jeg dog glad for at
jeg gjorde det! Jeg ved godt, at Tibet i dag bestemt ikke er det samme
som for bare 5 år siden, men jeg er omvendt helt sikker på, at det
ihvertfald vil have forandret sig igen, om bare få år...
Overalt bliver der bygget, og mange tibetanske huse må lade livet for nye veje, kinesiske bygninger, stormagasiner m.m. Det er noget trist, men der er dog mange som peger på, at det også giver en højere levestandard til tibetanerne. Hmmmm... jeg ved ikke rigtigt?
Jeg har heldigvis ikke oplevet nogle af de ubehag som rammer så mange rejsende i Tibet, men det har formegentlig hjulpet at komme hertil med toget fremfor fly. Jeg har ikke haft hverken hovedpine, sløret syn eller andre tegn på højdesyge. Det eneste er, at jeg godt kan mærke at jeg hurtigere bliver træt og forpustet, når jeg bevæger mig rundt. Noget at det skyldes selvfølgelig min dårlige (men dog efterhånden noget forbedrede) kondi! :-)
Den første dag tog jeg det meget stille og roligt, og gik bare en stille tur i området omkring mit hostel. Om søndagen tog jeg først op til Drepung klosteret som ligger oppe i bjergene ca. 10 km. fra Lhasa. Det var formegentlig verdens største kloster, og blev engang beboet af over 10.000 munke. Det var samtidig hovedkvarteret for "De gule hattes sekt" - og de første Dalai Lamaer er begravet her. Da Potala paladset blev bygget færdigt i 1645, flyttede man så administrationen dertil. Området omkring klosteret er stort, og jeg skal gerne indrømme at det var noget hårdt - vejrtrækningsmæssigt - at komme omkring i den tynde bjergluft. Derefter tog jeg til Norbulinga (Ædelstens-haven) som er Dalai Lamas sommerpalads. Der er forskellige paladser på området, men det bedst bevarede, er det som er bygget til den nuværende Dalai Lama.
Jeg har selvfølgelig også besøgt Potala paladset, som er delt i to afdelinger - Det Hvide og det Røde palads. Her finder man blandt de ca. 1000 værelser bla. Dalai Lamas private bolig - og gravkamre for 8 afdøde Dalai Lamaer. Desværre er al fotografering derinde strengt forbudt, så I må tage mit ord for det : Det er afgjort et fantastisk sted! Man føler sig pludselig meget religiøs på dette sted, og selvom - eller måske netop på trods af - at det er rimelig spartansk indrettet (og slet ikke så fantastisk udsmykket med guld og ædle stene som f.eks. Grand Palace i Bangkok), så efterlader det nææææsten et større indtryk!!! Det er så værdigt, på en måde som er meget svær for mig at beskrive.
Det er også blevet til et besøg i Tibets helligste tempel - Jokhang, hvis fundament strækker sig tilbage til det 7. århundrede. Det er PAKKET med folk, mest pilgrimme og "udenbys" tibetanere på besøg, og så en enkelt turist eller to. Det tager rigtig lang tid at komme rundt inde i temlet, for man går meget langsomt på en række, og der er utallige sidekapeller og bederum man skal igennem. Fra taget har man en glimrende udsigt over Lhasa by og Potala paladset. Rundt om Jokhang templet går den 800 m. lange rituelle sti - Barkhor. Her går pilgrimmene rundt om templet med uret, mens de kaster sig i støvet i bøn. Det er også utallige handlende, som sælger alt fra røgelse og bedehjul, til munke som (mod betaling) tilbyder bønner mod alt ondt!
Nu går turen så om et par timer til Chengdu med China Airlines (!) - og derfra til Chongquing og en tur ned af Yangzi floden mod verdens største dæmning ved "De Tre Kløfter". Pas godt på jer selv, allesammen...
Der er lidt video fra Lhasa her :
http://www.youtube.com/watch?v=3FCQbF1qQos
Overalt bliver der bygget, og mange tibetanske huse må lade livet for nye veje, kinesiske bygninger, stormagasiner m.m. Det er noget trist, men der er dog mange som peger på, at det også giver en højere levestandard til tibetanerne. Hmmmm... jeg ved ikke rigtigt?
Jeg har heldigvis ikke oplevet nogle af de ubehag som rammer så mange rejsende i Tibet, men det har formegentlig hjulpet at komme hertil med toget fremfor fly. Jeg har ikke haft hverken hovedpine, sløret syn eller andre tegn på højdesyge. Det eneste er, at jeg godt kan mærke at jeg hurtigere bliver træt og forpustet, når jeg bevæger mig rundt. Noget at det skyldes selvfølgelig min dårlige (men dog efterhånden noget forbedrede) kondi! :-)
Den første dag tog jeg det meget stille og roligt, og gik bare en stille tur i området omkring mit hostel. Om søndagen tog jeg først op til Drepung klosteret som ligger oppe i bjergene ca. 10 km. fra Lhasa. Det var formegentlig verdens største kloster, og blev engang beboet af over 10.000 munke. Det var samtidig hovedkvarteret for "De gule hattes sekt" - og de første Dalai Lamaer er begravet her. Da Potala paladset blev bygget færdigt i 1645, flyttede man så administrationen dertil. Området omkring klosteret er stort, og jeg skal gerne indrømme at det var noget hårdt - vejrtrækningsmæssigt - at komme omkring i den tynde bjergluft. Derefter tog jeg til Norbulinga (Ædelstens-haven) som er Dalai Lamas sommerpalads. Der er forskellige paladser på området, men det bedst bevarede, er det som er bygget til den nuværende Dalai Lama.
Jeg har selvfølgelig også besøgt Potala paladset, som er delt i to afdelinger - Det Hvide og det Røde palads. Her finder man blandt de ca. 1000 værelser bla. Dalai Lamas private bolig - og gravkamre for 8 afdøde Dalai Lamaer. Desværre er al fotografering derinde strengt forbudt, så I må tage mit ord for det : Det er afgjort et fantastisk sted! Man føler sig pludselig meget religiøs på dette sted, og selvom - eller måske netop på trods af - at det er rimelig spartansk indrettet (og slet ikke så fantastisk udsmykket med guld og ædle stene som f.eks. Grand Palace i Bangkok), så efterlader det nææææsten et større indtryk!!! Det er så værdigt, på en måde som er meget svær for mig at beskrive.
Det er også blevet til et besøg i Tibets helligste tempel - Jokhang, hvis fundament strækker sig tilbage til det 7. århundrede. Det er PAKKET med folk, mest pilgrimme og "udenbys" tibetanere på besøg, og så en enkelt turist eller to. Det tager rigtig lang tid at komme rundt inde i temlet, for man går meget langsomt på en række, og der er utallige sidekapeller og bederum man skal igennem. Fra taget har man en glimrende udsigt over Lhasa by og Potala paladset. Rundt om Jokhang templet går den 800 m. lange rituelle sti - Barkhor. Her går pilgrimmene rundt om templet med uret, mens de kaster sig i støvet i bøn. Det er også utallige handlende, som sælger alt fra røgelse og bedehjul, til munke som (mod betaling) tilbyder bønner mod alt ondt!
Nu går turen så om et par timer til Chengdu med China Airlines (!) - og derfra til Chongquing og en tur ned af Yangzi floden mod verdens største dæmning ved "De Tre Kløfter". Pas godt på jer selv, allesammen...
Der er lidt video fra Lhasa her :
http://www.youtube.com/watch?v=3FCQbF1qQos