Beijing er en fantastisk by! Jeg har nu haft en uge i byen, og jeg
kunne bestemt godt blive noget længere. Vi ankom til Beijing fredag d.
30. marts, og blev mødt på perronen af vores honcho Patrick. Hans
rigtige navn er Zheng Xu, men finder Patrick noget nemmere. Vi blev kørt
til vores hotel Hua Feng Youth Hotel, som ligger meget bekvemt nordøst
for Den Forbudte By. Efter et bad, kørte vi ud og fik en skøn middag —
med bla. Pekingand. Senere blev der hygget på værelset, og jeg var godt
træt da jeg endelig kom i seng!
Næste dag tog vi en guidet tur til Den Kinesiske Mur ved Juyongguan. Det er oprindelig en del af en gammel bymur, som blev indlemmet i "The Great Wall". Jeg besteg den østlige side, og jeg kan godt hilse og sige, at det var temmelig hårdt... Men udsigten fra toppen var selvfølgelig det hele værd! Vejret var dog ikke det bedste, men jeg fik gået på den mur, som jeg har ønsket mig så længe. Efter besøget ved muren, kørte vi til Chang Ling, hvor den 3. Ming-kejser Yongle er begravet. Selve graven kan man ikke se, og det hele er faktisk ikke så spændende. Om aftenen var vi til Martial Art Show : "The Legends of Kong Fu" - som var et flot og spektakulært show. Bagefter fik vi drinks på et par barer nær hotellet, før vi sagde pænt farvel til hinanden. Det var hermed officielt slut med VodkaTrain.
Søndag gik jeg til det berømte trommetårn, hvorfra man i gamle dage trommede på de store trommer, så folk kunne høre hvad klokken var og hvornår byportene blev lukket. Lige overfor ligger klokketårnet, som jeg også var oppe i. Ellers en rolig dag, hvor jeg bla. spiste min aftensmad i en dejlig park. Foråret er så småt kommet til Beijing.
Mandag tog jeg metroen til Beijing Train Station, hvor jeg købte min togbillet til Shanghai. Turen varer 12 timer, og kostede 375 kr. Derefter tog jeg videre til Mao's mausoleum, men det er pt. lukket for renovering. Jeg krydsede Tiananman Square (Den Himmelske Freds Plads) som er verdens største offentlige plads - med plads til over 1 million mennesker. Efter at have passeret porten med Mao's store portræt var turen kommet til Gugong - Den Forbudte By. Faktisk er kun 20% af bygningerne åbne i øjeblikket, resten er lukket for renovering. Som alt andet i Beijing, skal der gøres klar til De Olympiske Lege i 2008, og det kan man tydeligt mærke over det hele. Efter Den Forbudte By, gik jeg op til pavillonen på "Kulbjerget", hvorfra man har et fantastisk udsyn over byen. Jeg besøgte også Bai Ta (Den Hvide Dagoba), som ligger midt i Beihai Park. Efter et besøg på "perlemarkedet", tog jeg til Himlens Tempel park, hvor det utroligt flotte runde Qinian Dian (betyder Templet for bøn om god høst - og er iøvrigt bygget helt uden brug af søm eller skruer) dominerer. Men også Ekko-muren og Den Lange Korridor blev besøgt. Om aftenen spiste jeg middag med Paul, Teresa & Louise (Jim var desværre småsyg) og fik sagt pænt farvel til dem. Louise skulle flyve hjem, og de andre 3 skulle med toget til Datong næste morgen. Dem kommer jeg sgu' til at savne!
Tidligt tirsdag morgen tog jeg den lokale hurtig-bus (8 kr./1 time) til muren ved Badaling. Vejret var bare utroligt smukt, og oplevelsen her var meget bedre end om søndagen. Det var stadig hårdt at kravle op af muren, men i det mindste er der her stykker hvor det går ligeud, og ikke kun trapper :-)
Hjemturen foregik med bumle-bussen (5 kr./2 timer) men det var sjovt at komme lidt rundt. Om aftenen var jeg i Peking Operaen med Sarah & Elisabeth fra VT-gruppen. Det var en spændende oplevelse, som bestemt ikke har noget som helst med "vestlig" opera at gøre. Det kan vel bedste beskrives som en kombination af sang, dans og akrobatik - og masser af "frys" stillinger.
Onsdag fik jeg ordnet mine billeder, og så tog jeg ind til byen. Så bla. China World Trade Center og The Friendship Store. Købte et par bøger i den udenlandske boghandel, før jeg fik aftensmad på Donghuamen natmarkedet. Gik til Den Himmelske Freds Plads, men den var totalt spærret af. Men jeg fik da et par gode aftenbilleder :-)
Torsdag gik turen til sommerpaladset - eller rettere : Det nye sommerpalads. Det gamle blev nemlig ødelagt af britterne og franskmændene under opiumskrigen i 1860. Området er enormt, og rummer bla. Kunming sø, flere øer, og et væld af bygninger, templer, pavilioner m.m. Jeg tog metro og bus derud, og brugte hele dagen der. Det var skønt bare at sidde på en bænk og læse, selvom vejret ikke var helt så godt som de foregående dage. Det var nu varmt nok, men desværre overskyet.
I dag har jeg været ved Lama templet Yonghe Gong (Templet for fred og harmoni). Det tilhører "De gule hattes buddhistiske orden" - hvis åndelige leder er Dalai Lama, og er et af de flotteste og vigtigste Lama templer udenfor Tibet. Det mest spektakulære er en 26 meter høj statue af Maitreya (fremtidige Buddha). Der er foran templet - som så mange andre steder - 2 løver foran indgangen. Til venstre har hanløven en kugle under poten - symboliserende magten/kontrol over riget. Til højre har hunløven en unge under sin pote - tegn på afkom og kejserrigets fortsættelse.
Nu skal jeg ud og have noget at spise, for om 3,5 time afgår toget mod Shanghai.
Det blev til et meeeeget langt indlæg om Beijing - og en frygtelig masse billeder. Jeg håber I kan holde det ud? :-)