Hold op, hvor er Nanjing bare en skøn by!
Det er rart at komme et sted hen, hvor man i modsætning til Beijing og Shanghai faktisk kan få lov til at gå i fred på gaden. Der er ikke mange turister i byen, og det på trods af at Nanjing bestemt har meget at byde på. Byen har i to kortere perioder været hovedstad : I starten af Ming-dynastiet og igen i perioden efter Kejserrigets ophør i begyndelsen af 1900-tallet. Faderen til den kinesiske republik Dr. Sun Yatsen er begravet i Zijin Shan (purpur-bjergene) i udkanten af byen - og at besøge hans mausoleum er nok det nærmeste man som kineser kommer på en pilgrimsrejse. Det var ikke mange vesterlændinge man så derude. På samme bjerg ligger også Ming Xiaoling, hvor den første Ming kejser er begravet. Jeg havde dog fået nok af gamle døde mennesker, så det sprang jeg over. En ting jeg dog meget gerne ville have set, var et museum over Nanjing-massakren. I 1937 invaderede Japan byen Nanjing, og i løbet af ganske få uger, blev 300.000 civile slået ihjel i byen - foruden massevoldtægter og al anden form for ødelæggelse. Desværre viste det sig at museet er lukket pga. udviddelse, så det må blive en anden gang.
I den mere muntre ende kan nævnes den gamle Ming bymur, som med sine mere end 33 km. mur - er den længste bymur noget sted i verden. Dele af muren består endnu, og jeg har selvfølgelig været på gåtur deroppe. Mine fødder er i øvrigt godt færdige. Jeg tror nu heller ikke, at jeg har gået så langt i mit liv som på denne rejse :-)
Mit hostel ligger skønt i området Fuzimiao i den sydlige del af byen. Et gågadeområde som emmer af liv - både dag og aften.
Jeg har også været over den imponerende Changjiang Daqiao (Yangzi broen) som kineserne selv måtte bruge 8 år på at bygge færdig, efter at russerne trak sig ud af projektet i 1960, og tog alle tegninger, materialer og ekspertise med sig hjem. Byens klokke- og trommetårn er også blevet besøgt, men de kan dog ikke måle sig med dem i Beijing. Det Konfucianske tempel var flot, men nu har jeg altså snart set templer nok! ;-)
Det er dejligt nemt at komme rundt i Nanjing. Specielt byens nye metro som åbnede i efteråret 2005, gør det nemt at komme til de forskellige steder, og så er byen heller ikke større...
Nu vil jeg begive mig ud på en sidste rundtur i byen, for om 6 timer går turen videre. 20 timer i bumletoget til Xi'an - med de fantastiske terrakottakrigere.
Du kan se en lille videohilsen fra Nanjing her :
http://www.youtube.com/watch?v=xQjz5gezkqg
Det er rart at komme et sted hen, hvor man i modsætning til Beijing og Shanghai faktisk kan få lov til at gå i fred på gaden. Der er ikke mange turister i byen, og det på trods af at Nanjing bestemt har meget at byde på. Byen har i to kortere perioder været hovedstad : I starten af Ming-dynastiet og igen i perioden efter Kejserrigets ophør i begyndelsen af 1900-tallet. Faderen til den kinesiske republik Dr. Sun Yatsen er begravet i Zijin Shan (purpur-bjergene) i udkanten af byen - og at besøge hans mausoleum er nok det nærmeste man som kineser kommer på en pilgrimsrejse. Det var ikke mange vesterlændinge man så derude. På samme bjerg ligger også Ming Xiaoling, hvor den første Ming kejser er begravet. Jeg havde dog fået nok af gamle døde mennesker, så det sprang jeg over. En ting jeg dog meget gerne ville have set, var et museum over Nanjing-massakren. I 1937 invaderede Japan byen Nanjing, og i løbet af ganske få uger, blev 300.000 civile slået ihjel i byen - foruden massevoldtægter og al anden form for ødelæggelse. Desværre viste det sig at museet er lukket pga. udviddelse, så det må blive en anden gang.
I den mere muntre ende kan nævnes den gamle Ming bymur, som med sine mere end 33 km. mur - er den længste bymur noget sted i verden. Dele af muren består endnu, og jeg har selvfølgelig været på gåtur deroppe. Mine fødder er i øvrigt godt færdige. Jeg tror nu heller ikke, at jeg har gået så langt i mit liv som på denne rejse :-)
Mit hostel ligger skønt i området Fuzimiao i den sydlige del af byen. Et gågadeområde som emmer af liv - både dag og aften.
Jeg har også været over den imponerende Changjiang Daqiao (Yangzi broen) som kineserne selv måtte bruge 8 år på at bygge færdig, efter at russerne trak sig ud af projektet i 1960, og tog alle tegninger, materialer og ekspertise med sig hjem. Byens klokke- og trommetårn er også blevet besøgt, men de kan dog ikke måle sig med dem i Beijing. Det Konfucianske tempel var flot, men nu har jeg altså snart set templer nok! ;-)
Det er dejligt nemt at komme rundt i Nanjing. Specielt byens nye metro som åbnede i efteråret 2005, gør det nemt at komme til de forskellige steder, og så er byen heller ikke større...
Nu vil jeg begive mig ud på en sidste rundtur i byen, for om 6 timer går turen videre. 20 timer i bumletoget til Xi'an - med de fantastiske terrakottakrigere.
Du kan se en lille videohilsen fra Nanjing her :
http://www.youtube.com/watch?v=xQjz5gezkqg