Townsville>Cairns

Tirsdag morgen forlod jeg Townsville og kørte videre nordpå. Første stop var i Tully, hvor jeg så den 'STORE' gummistøvle :-)

Den er præcis 7,9 m. høj - for det er lig med den mængde regn byen fik i året 1950, og det er stadig rekorden i Australien! Gummistøvlen er endda hul, så man kan gå op ad en trappe og nyde udsigten. Overalt i området er der marker med sukkerrør, og man støder tit på skinnerne til de små tog, der i sæsonen bruges til at køre sukkerrørene i hus. I Mission Beach stødte jeg på endnu en 'stor' ting - nemlig en cassowary! En dag vender jeg tilbage, og så går jagten ind på alle de 'store' ting! :-)

Stranden i Mission Beach er ok, men ellers er stedet "bare" en samling af hostels, moteller, restauranter osv. - og meget mere er der ikke at komme efter. Det er 'stinger' sæson i øjeblikket, så her på stranden (og mange andre steder langs østkysten) kan man finde rør indeholdende flasker med eddike. Det er det bedste man umiddelbart kan smøre på, hvis man bliver stukket af disse farlige 'brandmænd'. Det luftede en smule denne dag, så jeg besluttede at fricampe i bilen. Det blev en lang (og meget varm) nat!

Onsdag morgen kørte jeg videre til Innisfail, og indlogerede mig på Moondarra Motel. Et fint sted med pool, tv... og aircon! Innisfail var et positivt bekendtskab med en hyggelig bykerne og en charmerende lille havn og marina. Fiskerflåden så slidt ud, men hele området havde en vis charme. Jeg blev klippet (hvilket var tiltrængt!) og gik rundt i den hyggelige by.

Torsdag kørte jeg de sidste 90 km. til Cairns. På vejen passerede jeg en del bjerge, bla. det knapt 1000 m. høje 'Pyramide' bjerg. Det var meningen, at jeg kun lige ville stoppe og få frokost i Cairns, men da jeg så lagunen nede ved Esplanaden, så måtte jeg bare have en dukkert! Lagunen ligger lige ned til vandet - midt i byen - og byder på flere pools, sand og græsplæner. Det var stinkende varmt, men jeg tog kun en kort dukkert pga. solen, men kunne så køre videre dejligt opfrisket. På vej ud af byen så jeg den 'store' Kaptajn Cook - selvom jeg nu personligt synes han mere ligner en blanding af Hitler og Lord Nelson ???

Jeg kørte videre op til Port Douglas, men udover en masse souvenirbutikker var der ikke meget af interesse. Det samme kan bestemt siges om Daintree Village, der udelukkende består af et par butikker og et lukket posthus. Jeg tog den lille træk-færge over Daintree River - selvom prisen på 75 kr. for en returbillet virker som ren optrækkeri - for en bare 2 minutters tur!

Jeg kørte videre op af Daintree kysten (der også kaldes Cassowary Coast) og stoppede ved et par udsigtspunkter. Bevares - det var pænt, men så heller ikke mere. Jeg overnattede på Crocodylus Village der er et øko-sted midt ude i junglen. Nord for floden er der ikke længere 'fast' elektricitet så strømmen kommer fra generatorer. Det betyder at der ikke findes aircon, så en fane i loftet måtte gøre det. Jeg betalte kun 75 kr. for overnatningen, for det var på en sovesal - men dog med mig som eneste beboer! Køkkenet var åbent i én time om aftenen og jeg fik en ganske udmærket lasagne. Klokken 23 blev generatoren slukket, og uden fanen blev der hurtigt lummert. Dog ikke så galt som i bilen, for hyttens sider bestod kun af noget grønt net, så luften kunne trænge igennem. Af samme grund var der heller ikke lås på døren - for andre ville jo nemt kunne snitte sig vej ind i hytten... hvis de ville. En lidt anderledes oplevelse for mig, men ok.

Fredag kørte jeg så videre op langs kysten til jeg kom til Cape Tribulation. Det er det nordligste punkt man kan komme i en 'almindelig' bil, for derfra er det grusvej og 4-hjuls træk for resten af pengene. Jeg var på et par af standene, og specielt Cow Bay var fin til mit behov. Jeg snuppede en overnatning mere på Crocodylus, og faldt i snak med et par søde spanske 'signoritas'. De skulle videre til New Zealand, så de fik set nogle billeder og fik et par (gode?) råd med på vejen...

Lørdag vendte jeg tilbage til Cains og tjekkede ind på Bohemia Central. Et lille værelse, men med både køleskab, fane og aircon! Stedet er super hyggeligt - med en pool, køkken, bbq, restaurant og internetcafé. Det er nu underligt, at det her sted bliver mit sidste hostel... hotel... motel... campingplads... tog... båd... bus... fly... lufthavn... ? og hvor jeg nu ellers har overnattet de sidste par år. Selvfølgelig bortset fra den allersidste nat, der bliver tilbragt ombord på en Airbus A380! Jeg kan godt mærke at mit 'grej' nu er temmelig slidt. Jeg er forundret over at min mobiloplader stadig virker - så vind og skæv den er, og min dagsrygsæk (der er så fuld af huller som en emmentaler) kan kun holde mine ting inde, fordi mit tykke regnslag ligger i bunden... og jeg har netop kasseret det sidste af mine elskede par 'Vietnam-shorts'. Nogle af mine t-shirts kan knapt holde sig sammen mere, og begge mine sandal-par er nu blevet lappet og syet et utal af gange, men kan kun knapt eksistere. Men mon ikke vi lige klarer turen hjem? :-)

Søndag morgen gik jeg de få hundrede meter ned til Cairns station, og gik ombord på Kuranda Scenic Railway toget... til netop Kuranda. Jeg købte en kombi billet, så jeg skulle med 'regnskovs-kabelbanen' tilbage mod Cairns. Det sidste stykke bliver man så kørt i en shuttle-bus. Tog-turen fra Cairns tager 1t og 45m. og det er en rigtig fed tur. Den går igennem 15 tunneller, der blev hugget ud i hånden i slutningen af 1800-tallet, og over flere spektakulære broer. Vi gjorde et lille holdt ved Barron Falls, så vi lige kunne komme ud og se det flotte vandfald. Sjovt nok (ha-ha!) så skal det tyske par der sad overfor mig i toget, hjem på samme dag - og med de samme fly via Darwin, Singapore og London som jeg... det er da en lille verden!

I Kuranda gik jeg en tur i den lille landsby, og kunne atter more over de "spiritus-drive-in's" de har i Australien. Jeg tror faktisk ikke jeg har nævnt det før, så her kommer det : Alkohol kan kun købes på steder med licens som f.eks. restauranter og barer. Når det så kommer til supermarkeder, har ca. halvdelen af butikkerne i de store kæder som Woolworth, Coles og K-Mart en tilknyttet spiritus-biks. Al øl, vin og spiritus skal så købes og betales i denne afdeling, før man kan gå tilbage til det almindelige supermarked. Derudover har de en masse 'Bottle-shops' som bedst kan sammenlignes med Systembolaget i Sverige. Mange af dem er 'drive-in', hvor man i bedste McDonalds stil kører igennem og køber sin alkohol... uden at forlade bilen! Hmmm... :-)

Turen ned med kabelbanen var slet ikke så slem som jeg havde frygtet. Der er to 'stationer' hvor man kan stå af undervejs, den første ved Barron Falls - den anden ved en trægangbro midt i regnskoven. Alt i alt tog turen med kabelbanen et par timer med de afbræk undervejs. Den ventende shuttle-bus fik hurtigt kørt mig det sidste stykke tilbage til Cairns.

Du kan se lidt video fra turen med kabelbanen her: http://www.youtube.com/watch?v=hi6vy_aVjwU

Mandag så jeg Oscar showet på Bohemia sammen med Alice fra Irland, og senere var vi i biffen og se "He's just not than into you". Jeg troede egentlig det var en rigtig tøsefilm (ikke at det nødvendigvis generer mig), men den viste sig faktisk at være både rigtig sjov og spændende... :-)

Nu skal jeg i seng, for i morgen tidlig begynder rejsen hjem til Danmark...

Rocky>Townsville

Efter 4 dages 'slapper-ferie' i Rockhampton var det tid til at komme længere nord på. Torsdag formiddag pakkede jeg derfor bilen og kørte først til Sarina og derefter til Mackay. Der er ikke det store at berette om fra disse byer... men jeg fricampede i Mackay - og det var da gratis! Fredag kørte jeg så videre til Airlie Beach og indlogerede mig på Seabreeze Caravan Park. Jeg ved ikke om det er den stærke konkurrence i området eller hvad, men det kostede kun 10 A$ pr. nat (ca. 38 kr.) og ikke de 'sædvanlige' 100 kr. som campingpladserne tager.

De var endda villige nok til at give mig en masse råd ang. sejlture til Whitsundays, noget jeg havde glædet mig meget til. Jeg endte med at købe en tur med 'Voyager' - og prisen var kun 95 A$ (ca. 370 kr.) med studierabat - en besparelse på 140 kr. ift. normalprisen! :-)

Om aftenen spiste jeg på Paddy Shenanigans, før jeg kørte en tur til Shute Harbour ca. 10 km. fra Airlie. Jeg gik også en aftentur til Abel Point Marina, ikke langt fra campingspladsen.

Lørdag morgen blev jeg hentet af shuttle bussen og kørt ned til havnen. Turen med 'Voyager' startede med et besøg på Hook Island. Her så vi det gamle undervands observatorie, men vinduerne er simpelthen så små og beskidte at man intet kunne se! Der var også fodring af fisk, før vi gik op til øens lille resort. Herfra kunne man snorkle, og se koralrev direkte fra stranden - men pga. al den regn der er faldet i den seneste tid, så er der ikke optimale omstændigheder for snorkling. Jeg valgte derfor en svalende dukkert i poolen, for det er edder-banke-mig varmt! Ligesom ved Lady Musgrave Island var jeg også på en tur langs revet med en mini 'u-båd', men igen var korallerne ikke helt så flotte. Det skyldes dog uden tvivl vind og strøm, for jeg har set fantastiske billeder fra revet ved Hook Island.

Videre med 'Voyager' hvor vi fik serveret en lækker frokost buffet ombord, og der var ingen problemer med at spise sig mæt i stegt kylling, pasta og salat. Vi ankom til Whitsunday Island, der er den største af de 74 øer tilhørende 'The Whitsundays'. Mest kendt er Whitehaven Beach, og vi blev sat i land direkte på stranden. Indrømmet, den så sgu' ikke ligefrem ud som på billederne. Stranden er kendt for sit fantastiske hvide sand der næsten udelukkende består af silika, men den dag var der nu også en masse blade og grene på stranden. Selvfølgelig atter pga. vejret, men det gør nu at oplevelsen bliver noget bob-bob. Jeg har derfor inkluderet et par 'pæne' billeder fra nettet i fotoalbummet.

Vi sejlede fra Whitehaven, og på vejen blev vi budt på FFF ('fucking frisk frugt' for de ikke-indviede :-) Vores sidste stop var på Daydream Island, hvor der er en fed stor pool, god snorkling på stranden - og en sjov 19 hullers minigolfbane, med temaer fra hele Australien...

Ved 6-tiden var vi så tilbage i havnen igen, og alt i alt fik jeg god valuta for pengene. Turen var rimelig billig, og vejret kan man jo af gode grunde ikke gøre så meget ved. Men jeg er nu glad for min tur til Lady Musgrave Island, der alt i alt var noget federe. Søndag morgen kørte jeg så fra Airlie Beach, og første stop var i Bowen hvor jeg så den 'store mango'! :-)

Videre mod Ayr, men nu begyndte problemerne at melde sig. Der har jo været store oversvømmelser i området, og da det er fortsat med at regne, så har vandet efterhånden ikke flere steder at løbe hen. Mange steder var der derfor vand på vejen, og lidt før byen Ayr gik det helt i stå. Jeg måtte vente i et par timer, imens biler langsomt passerede et bestemt stykke. Da jeg passerede var vandstanden 46 cm. på vejbanen, så kun 'store' biler med tilpas frihøjde fik lov til at fortsætte. Resten måtte bare vente på at tidevandet - og dermed vandstanden - faldt igen! Det var egentlig min mening at jeg ville have cruiset lidt rundt i Ayr, men pga. regnen synes jeg det var smartere at komme videre nordpå.

Du kan se lidt video fra min 'vandgang' her : http://www.youtube.com/watch?v=PupSJx-zDZ8

Jeg kom til Townsville uden de store yderligere problemer, og besluttede at indlogere mig på Reef Lodge Backpackers midt i byen. Det er stadig for varmt til at sove i bilen, og det eneste jeg kunne tænke på... var aircon! Jeg kørte lidt rundt i byen, og fik mig en dukkert på 'The Strand' hvor man har bygget et gratis vandland. Samme sted var der også lavet et svømme-sikkert område, hvor de farlige 'stinger' brandmænd ikke kan komme ind.

Tidlig mandag morgen tog jeg så færgen til Magnetic Island. På den lille ø ikke langt fra Townsville kan man leje en af de små 'moke' biler, men da jeg jo allerede lejer én bil i øjeblikket, valgte jeg istedet at købe et dagskort til bussen for bare 25 kr. Færgen ligger til i den (relativt) nye marina ved Nelly Bay, og det er her man finder øens (få!) butikker, posthus, bank m.m. Jeg startede med at tage ned til Picnic Bay, og derefter til Horseshoe Bay. Her var jeg i vandet og gik en lang tur på stranden. Dog ikke helt over til Radical Bay hvor man kan være heldig og se koalaer, men dem har jeg jo efterhånden også set nogle gange. Jeg tog til Arcadia og Alma Bay som sidste stop, før jeg tog bus og færge tilbage til Townsville. Jeg er glad for at have set Magnetic Island, men den kommer ikke ind højest på min personlige ø-liste! Den har iøvrigt fået sit navn, fordi kaptajn Cooks kompas opførte sig underligt da han var i området. Senere undersøgelser har dog fastslået, at der ikke er noget magnetisk ved øen... udover den åbenlyse tiltrækning øen har på backpackere! :-)

På vejen hjem stoppede jeg ved 'Reef HQ', der er et kæmpestort akvarium i Townsville. Her kan man se et levende koralrev, en masse fisk og skaldyr, samt en tunnel under vandet. Det har jeg nu efterhånden prøvet et par gange, men det er et fedt tvist med revet - og de mange flotte koraller!

I morgen tidlig går turen så videre mod nord. De første stop (hvis jeg altså kommer helskindet forbi Ingham, hvor de værste oversvømmelser er) bliver nok Mission Beach og Tully... og derefter skulle der være rimelig fri bane til Cairns. Jeg håber også at komme nord for Cairns til Daintree og Port Douglass, men nu må vi se...

Tin Can Bay>Rocky

Onsdag morgen kørte jeg fra Tin Can Bay til Maryborough, fødeby for PL Travers der skrev historien om den fantastiske barnepige 'Mary Poppins' - senere udøliggjort af Disney og Julie Andrews. Forfatteren har helt sikkert fået inspiration fra sin fødeby da hun skrev historien, for mange af de ting og steder i 'Mary Poppins' er let at genkende i Maryborough.

Byen er selvfølgelig stolt af sit berømte 'bysbarn', og der er rejst en statue af Mary Poppins (men ikke af PL Travers!) ud for sidstnævntes fødested, og på turistkontoret vanker der en lille gave, hvis ens navn er Mary eller en variant heraf. Det er ok markedsføring synes jeg :-)

Der er nogle pæne gamle bygninger - inkl. byens rådhus, men så er der vist heller ikke mere at komme efter i Maryborough. Videre til byen Childers, der ligesom Maryborough ligger et lille stykke fra kysten. Childers er (desværre) mest 'kendt' for en frygtelig brand på et hostel tilbage i år 2000 - hvor 15 backpackere omkom. Der er bygget et mindesmærke ikke langt fra stedet hvor 'Palace Backpackers Hostel' lå, og det er fyldt med ting og sager fra de omkomne. Mange af backpackerne arbejdede på de omkringliggende sukkerrørs-plantager, og havde derfor sat deres præg på lokalområdet...

Dagen efter kørte jeg til Bundaberg, der er den største by i området. Den ligger ned til Burnett floden, men der er dog ikke så mange turistting der kan trække folk til. Største attraktion er romfabrikken, men jeg synes ikke det er så fedt med en rundvisning der inkluderer adskillige drinks... hvorefter man jo så skal køre væk fra stedet i sin bil. Dels har jeg nul-tolerance overfor spritkørsel, og jeg synes iøvrigt også at jeg allerede har haft mere end rigelig kontakt med det australske politi... :-)

Jeg var nogle timer på en netcafé, og så flere af kirkerne i byen foruden det flotte postkontor. Jeg havde overvejet at tage ud og se Mon Repos øst for Bundaberg, for her kan man nemlig opleve havskildpadder komme op på stranden og lægge æg. Men de foregående 4 dage var der kun kommet én skildpadde ind (en af aftenerne!) selvom det faktisk er sæson lige nu. Jeg har jo også set det sammen med Camilla på Borneo, så jeg droppede tanken igen. Jeg fricampede under buerne på 'Burnett Bridge' - lige ved flodbredden. Gratis... og med den mest fantastiske placering i hele byen! Jeg kørte forbi den tønde-formede fabrik der producerer ingefær-øl, før jeg kørte til Bundabergs jernbanemuseum. Det er kun åbent 3 dage om ugen, og er som mange steder drevet helt på frivillig basis uden nogen støtte.

Jeg var den første besøgende i over en uge, så den gamle gnark der passede stedet, viste mig begejstret rundt i over 2 timer - og så stort er museet heller ikke! Men det interesserer jo (også) mig, så det var fedt at høre alle hans fortællinger. Man har kun 6-7 togvogne, men til gengæld en masse udstyr og en del bygninger. Jeg fik også set det ultramoderne 'Tilt Train' - der kører mellem Brisbane og Cairns - passere. Ligesom sit britiske søster-tog kan toget hælde til begge sider, og kan derfor køre med en højere hastighed end normalt. Noget 'bullet train' er det dog langt fra, med en max. hastighed på ca. 160 km/t. - men det er meget hernede! :-)

Jeg fortsatte til Agnes Water og 'Town of 1770'. Sidstnævnte har fået sit navn efter det årstal hvor kaptajn Cook satte fødderne på kysten, der her kaldes 'Capricorn Coast'. Den har fået sit navn efter Stenbukkens vendekreds der løber igennem Rockhampton længere nordpå - på 23,27 grader sydlig bredde. En 'vendekreds' er den linie hvor solen kan stå højest på himlen (i zenit), og findes derfor både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Da linierne kører igennem to af himlens stjernetegn, har de fået deres navn efter dem - hhv. Stenbukken i syd og Krebsen i nord.

'Town of 1770' kan dog på ingen måde kaldes en by, og består reelt kun af en lille havn, og så en samling huse rundt i området. Agnes Water er lidt mere en by, og der findes her et lille shoppingcenter med købmand, frisør, turistkontor og et par restauranter. Jeg var nede på Agnes Water Beach, men da de anbefaler at man har en såkaldt 'stinger suit' på når man bader, valgte jeg bare at sidde på stranden og nyde det. Sådan er dragt minder meget om den våddragt dykkere bruger, og den beskytter én mod de dødfarlige 'box jelly fish'. Disse gobler kan blive op til 3m. store, og de stik man får kan gøre frygteligt ondt. Endnu værre, er dog den kun 1-2 cm. store 'irukandji' - som desværre medfører en hel del dødsfald hvert eneste år. Jeg overnattede på Workmans Beach Camping Area, der er del af en lokal 'nationalpark' som kommunen styrer. Egentlig skulle der komme en ranger og samle gebyret for overnatningen ind (20 kr.) men det skete nu aldrig...

Lørdag morgen kørte jeg til 'Town of 1770' hvorfra jeg skulle på bådtur til GREAT BARRIER REEF! Noget jeg har glædet mig meget til. Situationen nordpå taget i betragtning, så synes jeg også det var bedst at få set revet, når jeg nu havde chancen. Turen jeg havde booket, var med 'Spirit of 1770' der på bare 75 min. skulle sejle os ud til revet ved Lady Musgrave Island. Det viste sig dog at tage lidt over 2 timer i stedet, for der var høje bølger på vejen. Det betød at ca. 75% af passagererne fik 'snakket i den store mikrofon'... men dog ikke undertegnede. Skibet hakkede sig nemlig mest vej op og ned, og det er de sidelæns rulninger jeg normalt ikke er så glad for. Vi ankom til en fastankret ponton ved øen, og så snart folk fik (rimelig) fast grund under fødderne, gik søsygen hurtigt over igen.

Lady Musgrave Island er en koral-ø der er omgivet af rev. Det skaber ved lavvande (som det var, da jeg var dér) en lagune... med det mest fantastiske turkisblå vand. Jeg tog med en båd ind til øen, og man kunne se det flotte rev og de mange farvestrålende fisk via bådens glasgulv. Inde på øen fik vi en rundvisning i skoven, og det er altså sjovt at tænke på hvor stærk naturen er. Man har en ø der kun består af koral, sandet samler sig på øen og små beplantninger begynder at dukke op. Når de dør bliver de til kompost og dermed jord, og på den måde bliver der grobund for større og større træer. Så kommer fuglene (og dem er der MANGE af på øen) og alt det andet dyreliv der så følger med. På stranden så vi mange spor efter æg-læggende skildpadder, og eftersom der ikke er nogen rovdyr på øen, bygger fuglene deres reder direkte på den bløde jord... fantastisk! :-)

Tilbage på ponton'en var jeg med en 'undervandbåd' rundt ved revet. Det er reelt bare en almindelig båd, men midterdelen er forsænket og udstyret med vinduer på begge sider, så man sidder ca. 1½ m. under havoverfladen med et flot syn. Fordi det var lavvandet, betød det at vi ofte sejlede langs med revet, og man kunne derfor se ind på det fra siden og ikke kun ned. Det er det første sted, hvor jeg har oplevet så mange forskellige typer koral... og i så mange farver! Der var hvid, gul, orange, rød, lilla, brun, blå, grøn og sort koral - og det var helt fantastisk! Jeg tog selvfølgelig en hel del billeder, men kunne godt have brugt Roberts undervanskamera, da jeg senere snorklede. Der er ingen 'stingere' inde i lagunen, så man kan godt svømme og snorkle rundt uden dragt, og der var også mange dykkere på både ind- og udvendig side af revet. På mine ture så jeg en hel del skildpadder og padlede mig bogstavelig talt igennem horder af fisk. Jeg var ude og snorkle 3 gange i løbet af dagen - kun afbrudt af en særdeles lækker frokostbuffet. Jeg snakkede meget med en dansk familie fra Fredensborg, og faderen var da kommet sig så meget over sin søsyge på vej derud, at han fik gennemført sine to planlagte dyk i lagunen. Sidst på eftermiddagen sejlede vi så tilbage til byen, efter en helt fantastisk dag. Turen tilbage var slet ikke så slem som udturen... noget der glædede mange ombord :-)

Prisen på 575 kr. (640 kr. uden studierabat :-) er faktisk yderst rimelig, når man tænker på hvad jeg fik for pengene : Sejlturen frem og tilbage på katemaranen, morgenkaffe og stor lækker frokostbuffet, al det vand og solcreme (!) jeg kunne bruge i løbet af dagen, udflugt til øen, sejlture med hhv. glasbundsbåd og 'u-båd', fodring af fisk og fri brug af snorkeludstyr hele dagen! Det eneste der kostede ekstra var evt. dyk, og selv det var billigt (150 kr. for 2 dyk). Jeg har inkluderet et par luftfotos af lagunen, men har desværre ikke kunnet finde nogen i en ordentlig størrelse...

Jeg overnattede samme sted (og endnu engang gratis), før jeg søndag morgen kørte til Rockhampton. 'Rocky' som byen kaldes, har ikke meget at byde på for at være ærlig, men alligevel har jeg tilbragt nogle dage her. I øjeblikket har de nemlig to store problemer i Australien. Længere oppe nordpå er der masser af oversvømmelser, efter to cykloner var inde over i sidste uge. Normalt forsvinder vandet når cyklonen drager videre, men her er et kæmpe uvejr blevet liggende og pumper store mængder vand ud over det samme område. Byen Ingham har f.eks. fået 256 mm regn på ét døgn! Det er ca. 1/3 af hvad vi typisk får på et helt år i Danmark. Det betyder, at vejene mod Cairns (inkl. motorvejen) nord for Townsville er helt lukkede. Der er dog håb om, at regnen er på vej væk (faktisk på vej ned i hovedet på mig) - og så bliver det forhåbentlig muligt at komme videre nordpå.

Til gengæld mangler de så vand længere nede sydpå, hvor kæmpe skovbrande hærger i øjeblikket. Jeg ved ikke hvor mange billeder I ser herfra, men tv-stationerne sender nyheder døgnet rundt, og det er Australiens største katastrofe i moderne tid. Lige nu er ca. 180 døde, mange fanget i deres biler, mens de prøvede at flygte fra ilden. Det er forfærdeligt !!!

Så lige pt. holder jeg 'eksotisk' ferie på 'Motel Lodge' i Rockhampton ! ;-) Når jeg lukker øjnene, forestiller jeg mig at jeg befinder mig på en bounty ø ved Whitsundays... og det er måske også det tætteste jeg kommer på ? Det er da naturligvis pisse ærgeligt, men set i det store billede lige nu er det selvfølgelig uendeligt ligegyldigt! Jeg har også inkluderet et kort over Australien i fotoalbummet, så du kan se hvor hhv. problemerne og jeg er...

Brisbane>Tin Can Bay

Jeg tilbragte en nat mere ved Moreton Bay, og om lørdagen kørte jeg rundt i området. Jeg fik vasket tøj i Margate (tiltrængt!) og satte kursen nordpå. Første stop var ved Glass House Mountains Lookout. Herfra har man et flot udsyn over bjergene, men desværre var vejret ikke det allerbedste. Jeg stoppede og fik frokost i den lille by midt imellem bjergene, selvom 'by' og 'by'... :-)

Hele området omkring Glass House Mountains er nationalpark, så det er forbudt at fricampe - hvilket også inkluderer at overnatte i biler, og der er store bøder hvis man bliver opdaget! Så jeg måtte tage en nat på Glass House Mountain Caravan Park, som bare ikke var de 100 kr. værd! Det var så heller ikke godt for humøret, at bilen ikke kunne starte næste morgen, selvom det dog var helt min egen skyld. Min campervan er udstyret med 2 batterier, og køleskabet samt dvd-afspilleren kører på et separat batteri placeret bagerst i kabinen. Men jeg faldt desværre i søvn med blæseren kørende og læselyset tændt, og begge de ting er forbundet med bilens 'normale' startbatteri - og den omgang kunne det altså ikke klare en hel nat. Heldigvis var der en rar mand på campingpladsen med startkabler, og snart efter kunne jeg trille videre... en erfaring rigere! :-)

Et af de steder jeg vidste jeg bare måtte se hernede - er Australia Zoo. Den er ejet af Steve 'Crocodile Hunter' Irwin og hans kone Terry, og hun kører nu stedet videre efter Steve's død i september 2006. Det minder ikke meget om en zoo, og de fleste steder går man simpelthen rundt mellem dyrerne. Man kan købe specielt foder til mange af dyrene, så jeg skulle selvfølgelig prøve at fodre en kænguru. Der er en flot ny 'Syd-øst Asien' afdeling med bla. elefanter og tigre - og de er selvfølgelig lukket forsvarligt inde! Der er mange steder hvor man kan mindes 'krokodille jægeren' og det kan godt virke liiiidt meget kommercielt engang imellem, men man må ikke undervurdere hvad han har gjort for Australiens dyr. En ting er hans mange tv-shows på f.eks. Animal Planet, men hans zoo er egentlig et dyrehospital startet af hans forældre, og som han og Terry har videreudviklet. Mange af parkens dyr er kommet dertil, fordi de enten er blevet reddet fra en tilværelse som 'kæledyr' eller fordi de er kommet til skade. Udover zoo'en var han også meget aktiv i at redde et stort område i den nordlige del af landet, som er alvorligt truet pga. minedrift. Området er nu blevet købt af regeringen... og områdets navn? Steve Irwin Wildlife Reserve! Se mere på http://www.savestevesplace.com

Den 40 km. vej fra motorvejen ind til Australia Zoo hedder nu Steve Irwin Way - og sådan kan man blive ved. Men personligt synes jeg, at han har fortjent det! Under alle omstændigheder er hans zoo et anderledes og fantastisk sted. Der er et wildlife show flere gange dagligt på det store 'Crocoseum' stadion midt i parken, og det lever fint op til stedets motto : "Bevarelse gennem oplysning". Man lærer hvordan man kan (og skal!) undgå krokodiller i det fri, hvordan man kan hjælpe koalaerne og hvad man gør hvis man f.eks. rammer en kænguru med sin bil. Selvfølgelig medvirker der en masse dyr i showet der varer ca. 45 min. Personligt var mine favoritter nok kænguruerne, komodo varanerne... og så elefanterne (som jeg jo altså altid har haft et blødt punkt for :-)

Efter en skøn dag kørte jeg til Sunshine Beach, hvor jeg overnattede på en parkeringsplads lige ved vandet, kun få km. fra Noosa. Jeg har ikke set en eneste kamp i årets NFL turnering (amerikansk fodbold), men SuperBowl ville jeg fand'me se! Der var dog ikke en eneste af caféerne i byen der viste den (eller for den sags skyld kunne tage den), så jeg endte med at sidde 4 timer på den 'amerikanske ambassade' bedre kendt som McDonalds. Her så jeg en af de bedste SuperBowls jeg nogensinde har set! Jeg havde det noget underligt, for den umulige situation var opstået : Jeg holdt jo faktisk med begge hold! Dilemmaet blev dog heldigvis løst ved en afsindig spændende kamp, hvor Pittsburgh Steelers vandt knebent i sidste øjeblik...

Derefter var jeg en tur på stranden og forsøgte at finde rundt i byen. Noosa består bla. (og listen er IKKE komplet) af Noosa Head, Noosa Sound, Noosa Junction, Noosa Marina og Noosaville... og det hele er ganske enkelt forbundet med rundkørsler (uden skilte). Pyha, det hele blev lidt for meget, så sidst på eftermiddagen kørte jeg videre nordpå til Rainbow Beach. Først havde jeg dog booket en tur til Fraser Island dagen efter. Egentlig var det min mening, at jeg ville på en 2-3 dages tur, men da vejrudsigten lød på regn, regn... og regn - besluttede jeg mig i stedet for en lang 1-dags tur, for jeg ville på Fraser Island - regn eller ej. På vejen til Rainbow Beach stoppede jeg ved Mt. Tinbeerwah, og kravlede det sidste stykke op til toppen. Herfra har man en fantastisk udsigt over hele området.

Du kan se lidt video fra Mt. Tinbeerwah her : http://www.youtube.com/watch?v=L-6kG6oCH6o

Ved Rainbow Beach overnattede jeg igen på en parkeringsplads lige ved vandet, og som mange andre steder var der både toiletter og mulighed for et bad. Jeg var selvfølgelig ikke den eneste der benyttede den mulighed, og det giver jo en ekstra følelse af sikkerhed, at der holder flere campere side om sde. Ikke fordi jeg er det mindste nervøs, men selvfølgelig hellere det - end f.eks. at parkere alene et sted i en stor mørk skov! :-)

Tirsdag morgen kl. 7.45 blev jeg samlet op i en oversize 4-hjulstrækker bus! Vi kørte ned til Inskip Point, hvor vi tog en lille 'barge' færge over "Great Sandy Strait" til Fraser Island. Turen tager blot 10 min. - men så kunne man da lige nå at hilse på andre turdeltagere.

Fraser Island er verdens største sand-ø med en længde på over 120 km. Der er en lille smule naturligt opstået klippe på øen, men ellers er det sandklitter over det hele. Det betyder dog ikke at øen er en gold ørken, snarere tværtimod. Der er masser af vegetation, og det er bla. det eneste sted i verden man finder regnskov... i sand. Der er kun sandveje på øen, og alle køretøjer skal være 4-hjuls trukne, hvilket var grunden til at jeg ikke kunne tage min egen bil med derover. Vi kørte på stranden op til Eurong Beach Resort hvor vi fik morgenkaffe, før vi fortsatte videre op nordpå. På vejen stoppede vi flere gange for at se forskellige dyr, før vi nåede til vraget af 'Maheno'. Den strandede på øen tilbage i 1935, og det var en god lejlighed til at tage et par sort/hvide billeder. Det ser altid noget mere dramatisk ud, og det virkede meget passende til stedet.

Vi stoppede ved 'The Pinnacles' hvor man kan se de mange forskellige farver sandet har, før vi gik en tur ved Eli Creek. Det er en ferskvands-å der ender ude i havet, og vandet er ganske enkelt fantastisk klart og rent. Vi gik også en tur langs regnskoven ved Wanggoolba Creek, og så den gamle Central Forestry Station, hvor de ca. 300 skovarbejdere boede, dengang der blev drevet skovdrift på øen. Idag er hele øen nationalpark og på UNESCO's liste over verdens kulturarv, som ét ud af blot seks steder i Australien! Tilbage i Eurong spiste vi frokost på resortet, og ved buffetten fik vi god valuta for vores penge - turen kostede nemlig ca. 600 kr.

Sidste stop var ved Lake McKenzie, der (naturligvis) er en ferskvands-sø. Det er meget underligt at bade i 'postevand' - og søen er et helt naturligt samlingssted for turister og backpackere på øen. Jeg har aldrig oplevet så fint, hvidt og blødt sand som her, men da vejret jo ikke ligefrem var helt med os den dag, har jeg inkluderet et par billeder fra nettet, der viser hvordan der kan se ud :-)

På vejen tilbage så vi et par af de dingoer der færdes relativt frit på øen. For nogle år siden var der en dreng på øen som blev bidt (og døde), og dér jagtede og skød man en del af øens dingoer - men der er stadig ca. 100 tilbage. Man bliver advaret mod dem overalt, og det er da også både vilde og potentielt livsfarlige dyr. Tilbage i Rainbow Beach snakkede jeg lidt mere med en virkelig sød hollandsk pige fra turen! Jeg ved ikke hvad der er med mig og piger fra England & Holland, men desværre var hun på vej sydpå... og det er jeg jo ikke. Sidst på aftenen kørte jeg derfor til Tin Can Bay, hvor jeg endnu engang fricampede under stjernerne...

Jettes billeder...

Før Jette & Jane tog hjem, lavede jeg en backup af Jettes billeder på min bærbare computer. Nu har jeg så lige kigget dem igennem, og hun har en hel del gode... også af mig !

Så her er en lille kavalkade fra deres 3 uger i Australien... og der er en del billeder af mig. Så nu er du advaret ! :-)

Jette medbragte på turen hendes forholdsvis nye kamera, og det var ikke altid hun fik taget de billeder hun troede, og tit blev det til optagelse af video i stedet. Jeg har tilladt mig at sammensætte nogle af klippene på en sjov måde, som viser nogle af de fantastiske optagelser hun har foretaget.

http://www.youtube.com/watch?v=kyTBw-j7a4U