Kuching

Efter den store orangutang oplevelse, satte vi lørdag aften kursen mod lufthavnen i KK, og fløj med Malaysia Airlines til Kuching. En taxa satte os af midt i byen, og vi fik et par værelser på Singgahsana Lodge - som er et super hyggeligt hostel! Det er dog ikke et super billigt sted, da et værelse koster 130 kr. i døgnet - med bad og toilet på gangen.

Søndag morgen gik vi en lille tur i området, for at se om vi kunne finde noget andet og billigere, men fandt ikke noget der var specielt indbydende. Så vi blev boende på Singgahsana. Jeg må indrømme at jeg faldt pladask for stedet, som på min hostel-skala ligger helt i top. Jeg har efterhånden boet på +50 hostels, og her er mindst ligeså hyggeligt som mine hidtige favoritter - Mix Hostel i Chengdu (Kina) og J-Hoppers i Hiroshima (Japan). Stedet er hyggeligt, men dog uden at det bliver for "pusse-nusse" ! :-)

Efter min mening tilbyder de lige præcis de ting et godt hostel skal :
* Pæne, rene værelser (omend noget zen/minimalistisk indrettet).
* Flotte og rene toilet- og badeværelser.
* Billig tøjvask samt udlån af både sengetøj og håndklæde.
* Gratis trådløst internet og turistinfo om området.
* Gratis morgenmad (toast, kaffe, juice og frugt).
* MEGET hyggelige fællesområder med tv, pool, dart, bordfodbold m.m.
* Flere hyggekroge med sofaer, senge, stole, hængekøjer m.m.
* Bogreol med lånebøger ! ;-)

Søndag middag tog vi lokalbussen ud til DBKU-bygningen lidt uden for byen. Her ligger nemlig det noget kitchede katte-museum. Camilla er jo en stor katteelsker, og jeg havde på forhånd "mobbet" hende med bla. dette museum. På museet så vi en rimelig stor samling, som omfattede alt fra kattefigurer, plakater og billeder til berømte katte og katte i reklamer. Alt i alt en sjov og anderledes oplevelse. På vejen tilbage besøgte vi søndags markedet, som dog ikke udpræget var nogen stor oplevelse. Kuching betyder kat på malaysisk, og rundt om i byen findes flere katte statuer - og så selvfølgelig "The Great Cat of Kuching"!!! Den er placeret ved siden af City Gate, som tidligere var centrum i byen. Jeg fik endda lov at tage et billede af Camilla (og katten) - noget hun ellers ikke er vild med.

Mandag morgen tog vi en minibus ud til Semenggoh Wildlife Rehabilitation Center, som er et noget mindre center end Sepilok i Sabah, men ellers samme koncept. Vi så et par orangutanger ved hovedkvarteret, men der dukkede ikke én eneste op ved fodringsplatformen! Det var selvfølgelig skuffende for os, men heldigvis har vi jo set orangutanger ved to andre centre på Borneo. Det er jo vilde dyr man har med at gøre, og der er aldrig nogen garanti for noget, men synd for dem som kun når det ene center ! Mærkværdigvis havde de også nogle store krokodiller i nogle meget små bure - øv! Senere samme dag, tog vi en lille båd over Sarawak floden og besøgte det lille Fort Margharita. Aftensmaden blev købt lokalt fra et par madboder, og senere spillede vi pool på vores hostels hyggelige loft...

Tirsdag tog vi ud til Kubah National Park. Ifølge de lokale var det ikke det mest spændende sted, da der ikke er noget nævneværdige dyr dér - og det er jo selvfølgelig hvad de fleste turister kommer til Borneo efter. Vi har jo dog allerede set en masse dyr, og i stedet lokkede en junglesti hen til et vandfald mere. Fra parkens hovedkvarter tog det ½ times tid op til hvor stien starter, og dette stykke (som var rimelig stejlt, men dog asfalteret) tog næsten livet af mig. Det gik noget bedre inde i skoven, hvor det tog os en times tid at nå til vandfaldet. Lige da vi kom dertil, gled jeg på en sten, og fik "taget fra" med venstre knæ og højre hånd. Ikke så fedt - da det gjorde rimelig ondt! Men vandfaldet var flot, og helt på eget initiativ poserede Camilla endda for kameraet. Måske havde hun på det tidspunkt en lille smule ondt af mig, hvem ved? :-)

Du kan se et kort video-klip med et stort 1000-ben her : http://www.youtube.com/watch?v=-f_H8RCCDbU

På 1½ time kom vi tilbage til parkens hovedkvarter - nu var det så også begyndt at regne - og ½ times taxatur senere, var vi tilbage i Kuching. Jeg var rimelig forslået, og havde bare brug for at ligge og slappe af. Camilla gik ud og fik noget mad imens jeg sov, og senere tog jeg på McD og fik aftensmad. Det synes jeg på en måde jeg havde "fortjent" !

Onsdag besøgte vi Kunching moské, som dog ikke var specielt imponerende. Der var nogle mærkelige gravsteder med underlige gravsten udenfor moskéen. Vi tullede lidt rundt i byen, men tog snart tilbage til vores hostel, for så meget er der heller ikke at se i Kuching! Eftermiddagen blev brugt på læsning og afslapning. Aftensmaden blev spist på en restaurant ved havnefronten. Torsdag var det meningen at vi skulle have været på stranden ved Bako nationalparken, men da vi vågnede op til regnvejr, så blev den plan droppet. I stedet spiste vi frokost på Pizza Hut og slappede af.

I morgen tidlig flyver jeg med AirAsia indenrigs til Johor Bahru - som er den malaysiske grænseby nord for Singapore, imens Camilla flyver med Malaysia Airlines til Changi lufthavnen i Singapore. Senere fredag flyver hun så til Amsterdam og derfra til København med KLM. Det bliver en MEGET lang dag for hende, for der er et stykke over 30 timer fra hun forlader Kuching til hun lander i Kastrup. Det har været super hyggeligt at rejse rundt sammen med Camilla, selvom vores oplevelser på Borneo ikke helt har svaret til vores forventninger. Det kan du læse mere om det i næste fællesbrev.

For mit vedkommende gælder det nu nogle dage på Tioman, som efter sigende er en rigtig dejlig ø... øst for det malaysiske "hovedland".

ABE-skønt i KK...

Vi havde jo haft svært ved at forlade Brunei, og den eneste løsning var at flyve tilbage til Kota Kinabalu. Det betød dog så, at vi fik mulighed for at tage op og se det lille nature reserve, som ligger ved Shangri-La Rasa Ria Resortet nord for KK. Vi havde set nogle billeder et australsk par havde taget deroppe, og det så umiddelbart helt super ud.

Da vi kom til KK var der ingen ledige værelser på Mandarin Hotel hvor vi boede første gang. I stedet fik vi et par værelser på Summer Lodge, som var et hostel der lå rundt om hjørnet. Umiddelbart et rigtigt hyggeligt sted, selvom det var med bad og toilet på gangen.

Det var jo min fødselsdag, og om aftenen spiste vi på "Texas" - en vestlig restaurant midt i byen. Det viste sig at der var festival i KK i disse dage, og da vores hostel lå lige ud til festpladsen gjorde dét det noget svært at sove. Det hjalp bestemt heller ikke at der var meget larm på gangen... og papirstynde vægge!

Lørdag morgen tog vi bussen mod det 5-stjernede Shangri-La Rasa Ria Resort, hvor det lille nature reserve skulle ligge. Dagen før havde jeg ringet dertil og bestilt plads på holdet til at se orangutangerne, noget man nemlig godt kan, selvom man ikke bor på resortet. Det viste sig at være noget kompliceret at komme dertil, da vi skulle skifte bus undervejs, og til sidst blev sat af et sted udenfor KK, hvor ikke mange forstod noget engelsk. Til sidst lykkedes det os dog at få én til at køre os dertil, og vi nåede frem lige til tiden. Det var godt vi havde bestilt plads, for der var godt fyldt op på holdet - vel ca. 30 mennesker. Efter et par film og en kort introduktion var vi klar til at gå op til fodringsplatformen.

Dette lille center har pt. 7 orangutanger som alle - af én eller anden grund, er forældreløse! Aberne kan blive her til de er ca. 4 år gamle, så bliver de sendt videre til rehabiliterings centret i Sepilok. Selve fodringen var de rimelig ligeglade med, men de tumlede rundt omkring på området, legede med hinanden - og tjekkede os ud. Sådan virkede det ihvertfald nogen gange. Der var dog et par af dem der fik flaske med noget der lignede en blanding af mælk og juice. Stedet er lille, men som turist kommer man faktisk meget tættere på aberne end i Sepilok, og da det er unge aber, virkede de også meget nysgerrige og legesyge. Mange gange var de kun ganske få meter væk, og hele oplevelsen var noget federe end i Sepilok.

Du kan se video af en legesyg orangutang her : http://www.youtube.com/watch?v=ld-rBUB3Q44

På et tidspunkt faldt jeg i snak med den ranger som havde fodret aberne, og jeg fortalte ham om Camilla, der var fløjet hele vejen fra Danmark til Borneo - blot for at opleve orangutanger. Han siger at vi kan møde ham nede i centret igen kl. 12, hvis vi har lyst?! Vi kunne ikke helt finde ud af hvad han havde ment, men havde en formodning om, at det nok ikke var noget helt efter programmet, da vi måtte love ikke at sige det til nogen. Vi gik en lille tur ned til resortets strand, og vendte tilbage som aftalt. Han tager os med om bagved, og beder os vente dér i 5 min.

Han kommer så tilbage lidt efter... men han er ikke alene. Med sig har han Kayla - en ca. 2 år gammel orangutang. Hun vil straks op til Camilla, og det får hun selvfølgelig lov til. Det var næsten mere end Camilla kunne klare, og bragte minder om Birgitte i Tiger Templet i Thailand. Det er super fedt, når så store dyreelskere får sit ønske om nærkontakt opfyldt, og jeg var da bestemt heller ikke upåvirket af situationen.

Kayla sad stille hos Camilla og blev nusset, fuldstændigt som havde det været en menneske baby. På et tidspunkt rakte hun ud efter mig, og selvom jeg ikke nænnede at tage hende fra Camilla, så var orangutangen rimelig bestemt. Så jeg fik også lov til at stå med hende et par minutter, før hun kom tilbage til flere knus og kram fra Camilla. Efter et kvarters tid tog rangeren hende med tilbage til centret, efter en stor tak fra os for en helt speciel oplevelse. Han fik en skilling som "drikkepenge", men det virkede som om han gjorde det, for at give os en helt speciel oplevelse.

Du kan se video af Camilla & Kayla her : http://www.youtube.com/watch?v=owANZIghaEc

Bagefter tog vi en taxa tilbage til KK, og spiste frokost på "Little Italy"... en usædvanlig god italiensk restaurant, hvor vi ialt spiste 3 gange. Selvom vi nok ikke har haft den allerbedste opfattelse af KK, så gjorde turen til Shangri-La Rasa Ria Resortet alligevel det hele værd !!! :-)

Bandar Seri Begawan

Tirsdag fløj vi med Royal Brunei Airlines til Bandar Seri Begawan - lokalt blot kaldet BSB (ja, de bruger mange forkortelser herude), men først lød der lige en bøn til Allah i højtalerne, og teksten kunne læses på flyets skærme. Det er nu alligevel 1. gang jeg prøver det ombord på et fly... Således sikret, satte vi kursen mod det muslimske sultandømme Brunei Darussalem. Vi fik et par fine - omend lidt dyre - værelser på Terrace Hotel, lidt i udkanten af byens kompakte centrum - og der var endda en pool :-)

Onsdag morgen gik vi ned gennem byen til den flotte Omar Ali Saifuddien moské, opkaldt efter faderen til den nuværende sultan. Den er opført i flot italiensk marmor, og indeni er den på samme tid meget enkelt og spartansk indrettet, men også flot dekoreret. Som ikke-muslimsk turist, skulle vi først iføre os en lang sort "låne-dragt" og så ellers holde os til den røde løber der var lagt ud oven på bedetæpperne. Udenfor i en kunstig lagune, ligger et drageskib som bragte minder om Kejserinde Cixi's marmorbåd fra sommerpaladset i Beijing. Op til moskéen ligger Kampung Ayer Water Village, som med sine ca. 30.000 indbyggere skulle være verdens største samling stylte-huse. Vi sejlede dog meget på vores tur rundt i Sabah, så vi droppede en sejltur.

Vi tog i stedet bussen til Jame´Asr Hassanal Bolkiah moskéen, som nok er landets største moské, men ikke helt så imponerende som Omar Ali's. Ligesom dér er det forbudt at tage billeder indenfor. Man skulle ellers tro at de gerne ville "sprede budskabet" !! Vi så også Royal Regalia Museum, hvor en masse gaver til Sultanen af Brunei er udstillet, ligesom en større afdeling om hans liv. Vi fandt dog ingen gaver fra Danmark, men måske er de ikke fine nok til at blive udstillet ?

Torsdag tog vi en komplet slapper dag, hvor vi bare hyggede med læsning og svømning i hotellets pool... skønt! Måltiderne blev spist på hotellet, så vi behøvede ikke engang at forlade stedet. Det viste sig noget svært at finde et fly ud af Brunei igen. Egentlig ville vi gerne direkte til Kuching på den malaysiske del af Borneo, men det kunne ikke lade sig gøre. Så fredag formiddag satte vi for 3. gang kursen med Kota Kinabalu (KK) - denne gang med Malaysia Airlines - så det var uden en bøn om god rejse...

Sepilok

Morgenen efter den fantastiske oplevelse på Turtle Island, sejlede vi først til Liberan Island hvor vi fik morgenmad, og snart derefter videre til fastlandet. Vi blev kørt i bus til Sepilok Orangutang Rehabiliterings Centeret. Her lærer de orangutangerne at finde føde i naturen, så de på et tidspunkt kan blive sat fri igen. Centret betragtes som det bedste af sin slags i verden.

For Camilla var dette klart turens højdepunkt, da orangutanger var den primære grund til, at hun overhovedet kom til Borneo! Vi kom ind i parken, og gik via en gangbro hen til fodringspladsen. "Indbyggerne" havde helt styr på klokken, og som den nærmede sig 10, dukkede der flere og flere aber op. Flere af dem legede godmodigt med hinanden, og det nære genetiske slægtskab fornægter sig ikke. De er meget lig små børn! :-)

På slaget 10 dukkede to mand op og orangutangerne spiste lystigt af bananerne og hvad de ellers havde med i spanden. Efter at orangutangerne havde spist sig mætte og trak væk fra platformen igen, gik der ikke lang tid før andre aber kom til - og spiste "resterne fra de riges bord" !

Du kan se lidt "abe-skøn" video her :
http://www.youtube.com/watch?v=-9_A3ljilg8
http://www.youtube.com/watch?v=i9aiX67FLk4

De var alle søde at se på, men det er jo skrækkelig hurtigt overstået. På vej tilbage var der nærkontakt på gangbroen med en del af aberne... men desværre ingen af orangutangerne. Alt i alt en sød oplevelse, som dog godt måtte have været lidt mere "personligt" - og varet lidt længere tid !

Efterfølgende blev vi kørt til lufthavnen i Sandakan, hvor vi sagde farvel til vores guide Rudy. Han havde generelt været en super guide, og selvom han engang imellem måske var lige en tand for smart, så vidste han helt sikkert meget om området og naturen. Vi fløj med Air Asia til Kota Kinabalu og derfra med Royal Brunei Airlines til BSB - Bandar Seri Begawan - som er hovedstaden i det muslimske sultandømme - Brunei Darussalem.

Turtle Island

Mandag morgen kl. 7 forlod vi Sukau River Lodge. En køretur bragte os til en mole i Padas, hvorfra vi sejlede til Liberan Island. Her fik vi serveret frokost, før vi sejlede ud til Salingan Island - også kendt som Turtle Island eller Skildpaddeøen... Turtle Island er jo et navn som bringer minder - ihvertfald for Robert, Carsten, Anne og undertegnede - og det er nok den største turistfælde jeg endnu er faldet i !

Stedet er Bali 1995, og her var vi på udflugt til "Turtle Island"... som viste sig at være et sted på stranden ved Kuta med få skildpadder i et lille skur i vandkanten. Hmmm... Du kan se lidt billeder fra dengang her : http://ferie.mfh.dk/bali_singapore1995/index_3.htm

Men denne gang var den dog god nok. Vi blev indlogeret på den lille ø's Island Lodge, og igen var der ikke noget at udsætte på det punkt. Eftermiddagen blev brugt til badning og snorkling på stranden. Der var mange sten og krystalklart vand, og det gjorde at man nemt kunne se det mylder af farvestrålende fisk der svømmede rundt om én. Aftensmaden blev serveret i cafeteriet, og derefter var det såmænd blot at vente. Flere forskellige typer havskildpadder kommer til øen og lægger sine æg, og det kan ske f.eks. kl. 21 eller kl. 02. Naturen har ingen køreplan.

Men kl. 21.45 kom beskeden : "Turtle time, turtle time", og så væltede 30-40 turister ud på sandbanken, hvor en stor grøn havskildpadde mor var igang med at lægge sine æg i en rede gravet i sandet. Æggene er på stør relse med bordtennisbolde og i nogenlunde samme farve, og skildpadden lagde 79 æg denne nat. Det er selvfølgelig strengt forbudt at tage billeder med blitz, men rangeren lyste lidt på hende med en lommelygte, så man kunne tage nogle grynede billeder. Derefter blev æggene bragt til rugeriet og gravet ned i sandet dér. De vil så blive udklægget i løbet af ca. 50 dage. Grunden til at man fjerner æggene, er for at sikre at de ikke bliver spist af forskellige rovdyr. Sidste punkt på programmet var at slippe en kurvfuld små babyskildpadder løs, som tidligere på dagen var klægget ud af deres æg, og derefter havde gravet sig op igennem sandet. Det var godt nok sødt at se dem pile over sandet, instinktivt søgende mod vandet.

Du kan se video med baby skildpadderne her : http://www.youtube.com/watch?v=TmDq76KoupE

Selvom det selvfølgelig er en "turistet" oplevelse, så var det alligevel helt specielt, og forhåbentlig generede vi skildpadderne minimalt denne nat!