Perth

"Indian Pacific" stopper ved Perth East stationen, så jeg skulle videre med et lokaltog til Perth centrale togstation. Derfra var der kun 300 m. til mit hostel "Britannia på William" - som ikke helt overraskende ligger på William Street.

Perth er hovedstaden i staten Western Australia og har ca. 1,4 mill. indbyggere. Til gengæld hævdes det at være den mest isolerede storby i verden, og det er der jo nok noget om. Centrum af byen er rimelig kompakt, og man kan sagtens bevæge sig rundt i byen til fods. Man kan også tage en af de tre gratis 'CAT' busser (Central Area Transit) der findes i byen, og som kører til de fleste af byens seværdigheder med bare 10-15 minutters mellemrum. Alle øvrige busser og lokaltog i det centrale Perth er desuden gratis indenfor en vis zone. Det er da service, og noget vi kunne lære af i København !

Tirsdag formiddag brugte jeg på mit hostels internetcafé, som har noget af det hurtigste internet jeg har oplevet. Desværre er det som det meste net 'down under' af betalingstypen - og det er faktisk svært at opdrive gratis WiFi. De få steder hvor det er, er det til gengæld så langsomt at det er ligemeget. Men 10 kr. i timen for super hurtigt internet er vel også ok ?! Jeg var en tur rundt i området - som jeg næsten altid gør når jeg kommer til en nyt sted - for lige at få en føling. Atmosfæren er hyggelig, temperaturen er behagelig... og juletræer og palmer står side om side på gaden.

Onsdag var store sightseeing-dag! Vejret var ikke det allerbedste, så jeg besluttede at se et par museer. Western Australian Museum har mange fine udstillinger om statens historie og udvikling, og en sjov særudstilling om eksperimental kunst. Jeg morede mig specielt meget over udstillingen "Game Over" af Guillaume Reymond, som bla. har lavet nogle skægge menneskelige udgaver af videospillene 'Tetris' og 'Space Invaders' :-)

Du kan se et klip på Youtube her (du kan evt. selv søge efter andre klip!) http://www.youtube.com/watch?v=VczbbiRmDik

På kunstmuseet er der en meget fin udstilling af aboriginal kunst, og den udendørs udstilling 'Earth from above' af fotografen Yann Arthus-Bertrand gjorde et stort indtryk på mig. Han har taget billeder fra luften i mange forskellige lande, og der er nogle afsindig flotte billeder fra f.eks. Bora Bora, Great Barrier Reef og den Blå Lagune på Island. Der er også et billede af havvindmølleparken Middelgrunden, samt en rosende omtale af Danmarks brug af vedvarende energi. God udstilling - og en masse flotte billeder !

Jeg fik stukket hovedet indenfor i Perths koncertsal, og gik en tur i parken omkring Government House. Jeg så Swan Bell Tower og klemte mig igennem London Court, som er en lille gyde med masser af små hyggelige butikker. Der er julepyntet, men uden sne (og slud) mangler der ligesom noget...

Torsdag tog jeg toget til Fremantle, som ligger ca. 20 km. fra Perth. Det er en hyggelig lille by, med flotte gamle bygninger. Selvom jeg jo ikke er den store strandløve, så synes jeg nu alligevel jeg trængte til en dukkert i det indiske ocean. Vandet var nok kun 16-18 grader, men så kan man jo varme sig lidt ved de søde piger i badetøj. Det er altså en ting jeg må tilstå : Der er godt nok mange pæne piger 'down under' - og intet ondt om de asiatiske piger, men det er nu skønt nok at være i et land hvor blondiner, brunetter og selv rødhårede... er i klart overtal ! :-)

Fredag gik turen først ned til havnen. Igennem byen løber Swan River som ender i det indiske ocean ved Fremantle. Jeg besøgte Swan Bell Tower og gik en tur langs havnen - der er fuld af turbåde. Jeg ville egentlig gerne have været en tur til Rottnest Island (om ikke andet så bare for navnet!) men de havde kun færdige pakketure med bus rundt på øen, og det gad jeg ikke lige. I stedet tog jeg til Scarborough, som ligger vest for Perth. Stranden er et populært sted for Perths' indbyggere - og der er plads til både svømmere og surfere. Det var tydeligt at se, at det nu var blevet weekend, for der var væsentlig flere på stranden - end dagen før...

På vejen tilbage til Perth, stopede jeg ved et kæmpe indkøbscenter hvor der også var flere biografer. Jeg så den nye Baz Luhrmann film "Australia" med Nicole Kidman og Hugh Jackman. Store dele er optaget i Darwin og Australiens 'Top End' og det var selvfølgelig interessant at se. Hans film er næsten altid spændende på sin egen måde (som f.eks. Moulin Rouge) og "Australia" er ingen undtagelse. Den bliver markedsført stort hernede, og er også midtpunktet i en ny turistkampagne : "You've seen the movie, now see the country!". Dertil kan jeg kun sige, at hvis du ikke lige har mulighed for at rejse til Australien, så bør du i det mindste se filmen !!! Jeg kneb ihvertfald en tåre eller to undervejs - så er du advaret ! :-)

Jeg spiste aftensmad sammen med Rob, en hollænder jeg mødte et par dage tidligere på mit hostel. Han er også på en længere rejse, og vi har faktisk været i mange af de samme lande - og set nogenlunde de samme ting. I morges tjekkede jeg ud og tog til Kings Park. Her har jeg så slappet af det meste af dagen, læsende i en særdeles god bog. Fra parken har man også et flot udsyn over Perth og Swan River. Jeg spiste på "Hungry Jack's" som Burger King hedder i Australien, da navnet 'Burger King' allerede var registreret for mange år siden. Sjovt nok, er Burger King normalt væsentlig dyrere end f.eks. McDonalds, men her i landet er det lige omvendt...

Bonus : Smart australsk Coca Cola automat på mit hostel :-)
http://www.youtube.com/watch?v=tN-w80s34e8

Det næste døgns tid kommer primært til at foregå ombord på fly... og ikke mindst i lufthavne. I nat flyver jeg til Melbourne, og har så 8 timer dér, før jeg flyver videre til Sydney. Derfra videre til Auckland på New Zealand. Hvis det er muligt vil jeg dog prøve at ændre mit fly, så jeg i stedet får det meste af dagen i Sydney. Men nu må vi se...

Det er så dermed slut på 'Australien - 1. etape'. Fortsættelse om 3½ uge. Nu gælder det så New Zealand - og jeg glæder mig !!! :-)

Indian Pacific

Mit hostel i Adelaide lå klods op af den centrale busstation, og derfra kørte shuttle bussen til Parklands terminalen - stedet hvorfra både "The Ghan" og "Indian Pacific" togene kører. Søndag kl. 18.40 satte jeg således kursen mod Perth...

Min sidekammerat var Klaus fra Italien, som har været 3 måneder i Australien. Han skal også til Perth, hvor han skal finde arbejde. En rigtig god mulighed for de unge (18-30 årige) som lovligt kan arbejde i Australien i op til et år, og på den måde tjene lidt til rejsen. Det er ikke store summer de fleste tjener, men det giver dog et sted at bo og noget at spise. Det er tilfældigvis også de to største punkter på rejsebudgettet !

Vi sad og snakkede til omkring kl. 23 hvor lyset bliver slukket, og selvom jeg ikke havde så meget plads som på "The Ghan" - så sov jeg nu fint. Jeg vågnede ved 7-tiden, men lå og halvsov et par timer mere. Jeg spiste lidt af mit medbragte mad, og satte mig så ned i spisevognen (hvor der er strømstik) og så "Wall-E" på min bærbare pc. Jeg havde ikke set den før, men den er allerede blevet en af mine Pixar/Disney favoritter. Sød film og universel nem at forstå.

Ved 11-tiden stoppede vi i Cook, som i dag er en spøgelsesby med blot fem indbyggere. De tre af dem var på arbejde i souvenir biksen da toget stoppede, som det gør for at tage vand ombord samt skifte lokofører. Tilbage på toget begyndte vi vores tur henover Nullarbor Plain. Her ligger den længste lige togstrækning i verden - 417 km. - uden et eneste lille sving til hverken højre eller ventre. Vi passerede grænsen mellem South og Western Australia, og de satte endda farten lidt ned, så man kunne tage et billede af grænse skiltet. Samtidig kunne vi sætte uret 1½ time bagud, så jeg nu er 8 timer foran dansk tid. Jeg spillede lidt kort med min japanske veninde fra forleden, som også er på vej til Perth. Faktisk har jeg set en hel del som også var med toget fra Darwin, så jeg er åbenbart ikke den eneste som synes flybilletten fra Darwin til Perth er for dyr...

Omkring kl. 19 stoppede vi i Kalgoorlie der er en gammel guldgraverby. Der er et par restauranter åben på hovedgaden - foruden et stort antal barer, hvor hærdebrede arbejdere sidder på rad og række og savler over servitricerne... der kun er iført bittesmå bh'er og g-strengs trusser. I Danmark skal man vist på Wonder Bar for at opleve noget tilsvarende, men jeg skal ikke klage - hyggelige steder!!! Udover dette 'fænomen' har byen dog ikke meget at byde på - ihvertfald ikke om aftenen hvor 95% er lukket ! Selv byens internetcafé lukkede kl. 20 - så det er jo næsten som at være på Bornholm udenfor sæsonen...

Kl. 22.40 trillede vi videre mod Perth, og efter en begivenhedsløs nat vågnede jeg ved 7-tiden. En times tid før Perth kom et hold af inspektører ombord på toget, for at konfiskere frugt, planter og nødder som det ikke er tilladt at tage med mellem staterne i Australien. Vi ankom planmæssigt til Perth tirsdag morgen kl. 09.10 - efter at have tilbagelagt 2.659 km. og 40 timer ombord på "Indian Pacific"...

Adelaide

I Adelaide har jeg boet jeg på Cannon Street Backpackers, som er et stort hostel midt i byen. Der er masser af dormrooms, værelser og ikke mindst backpackere! Der er også en bar, pool- og bordtennisbord samt al den information om området man måtte ønske. Bykernen i Adelaide er ikke særlig stor, og jeg gik en tur efter jeg havde tjekket ind.

Der er endda gratis lokal busser som kører rundt i bykernen, ligesom visse strækninger med byens sporvogn er gratis. Det er da service der vil noget. En anden MEGET positiv ting ved Adelaide er vejret. Det er kun ca. 20 grader varmt... fantastisk !!! :-)

Jeg tog sporvognen de ca. 10 km. til Glenelg som ligger ved kysten. Der var ikke mange mennesker på stranden, men det var der til gengæld i byen. Den er rigtig hyggelig, og med en masse gode butikker. Beliggenheden med stranden lige uden for døren gør, at der er en hel del isbarer i Glenelg, heriblandt både en "Royal Copenhagen" (?) og en "Andersen of Denmark". Jeg var en tur i Haigh's chokolade forretning og købte et par få stykker chokolade, og selvom prisen mildest talt var ublu, så kan jeg kun sige at det var dét værd! Jeg fik (endelig) købt min Lonely Planet rejsebog til New Zealand, og der fulgte endda en lille gratis Guide over Paris med. Gad vide om man kan bruge den til noget på et tidspunkt ?!

Tilbage i Adelaide fik jeg set byens katedral (og et par andre kirker, som der her i byen er mange af), Rundle Mall og Victoria Square. Det er dog stadig underligt for mig at se pyntede juletræer side om side med palmer ! Men det skal jeg nok få vænnet mig til, for det bliver jo nok det samme på New Zealand.

Om et par timer skal jeg videre med toget vestpå. En lille tur på 1½ døgn der bringer mig til Perth. Jeg har hørt meget fedt om byen og glæder mig sindsygt til at opleve den...

The Ghan

Jeg tjekkede ud fra mit hostel onsdag morgen, og gik lidt ned af Mitchell Street til transport centret midt i byen, hvorfra shuttle bussen til togstationen kører. Togstationen ligger ca. 13 km. uden for byen, og forklaringen på det skulle være, at nogle gange er toget over 1 km. lang, og der er ganske enkelt ikke plads til det nogen steder i centrum! I øjeblikket er det jo lavsæson, så toget er lige nu kun ca. 600 m. langt. Det er dog langt nok til at passagerer på "Guld" klasse bliver kørt på perronen helt til deres togdør... i bus! :-)

Jeg havde købt en super rail saver billet på "Rød" klasse til 199 A$ - godt 750 kr. For det beløb får man et sæde man kan læne tilbage, og så er dét det! Normalt koster en rød billet 710 A$/2660 kr. - så det var et godt tilbud jeg havde booket. Man kan også få sovepladser på rød klasse, men det er kabiner og koster 1.440 A$/5.400 kr. i stedet - pr. person vel at mærke. Så kan jeg altså godt sidde op og sove to nætter!!! Til sammenligning koster guld klasse 1.980 A$/7.425 kr. og SuperDeluxe Platin klasse 3.050 A$/11.430 kr.

Jeg kan ved gud ikke tro at der er mange der rejser på den måde... til de priser! Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor man ikke laver åbne ligge/sovevogne som f.eks. i Thailand, hvor sædderne så ændres til køjer i to etager om natten. Np, men uanset hvad, så havde vi faktisk masser af plads, for der var kun 15 personer i vores vogn, da vi kl. 10 trillede ud fra Darwin. Det var dejligt, for så kunne vi hver have 4 sæder, og da man kan dreje dem (japan-style! :-) kan man godt "næsten" ligge behageligt ned. Jeg kunne godt lige have brugt min store rygsæk til mellemrummet mellem sæderne, men den lå i bagagevognen, og var ikke til at få fat i. Faktisk en fed (og sikker) service, at man tjekker sin bagage ind ligesom i lufthavnen, og så får man den udleveret igen ved ankomst. Så kan man pakke sin lille dagsrygsæk med det man får brug for på turen. Nu har jeg jo en vis erfaring med lange togture, så jeg havde været i Coles supermarkedet og shoppe. Der er også en rød spisevogn med toget - så de rige på guld klasse ikke skal blandes med os fattige ! :-)

På den anden side af midtergangen sad en japansk kvinde på 60 år, som dog har boet i Tyskland de sidste 35 år. Bag mig sad en australsk familie med far, mor og to drenge på hhv. 8 og 10 år. Når man jo har 51 timer sammen i et tog, så får man snakket en del, og jeg fik vist nogle af mine billeder - specielt dem fra Japan. Drengene fik også lov til at se et par dvd film på den bærbare, og alt i alt var det rigtigt hyggeligt. Der var også et par andre backpackere med samme vogn, og den absolut fedeste ting ved at rejse med tog er jo muligheden for at rejse sig, gå lidt rundt - og snakke med andre. I den ene enden af vognen var der to toiletter, og i den anden ende to brusere - ren luksus !

Første stop var allerede efter 3½ time - i Katherine. Man har mulighed for at komme af toget her, og der er endda også mulighed for at tage på flere arrangerede ture, eller blot en shuttle bus ind til byen. Stationen er nemlig også her placeret et stykke fra byen. Jeg kunne godt have tænkt mig at se Katherine Gorge, men prisen på næsten 400 kr. var for meget. Jeg har også set en hel del kløfter og floder, så jeg valgte istedet bussen ind til byen. Der var varmt i Katherine, og så meget er der heller ikke at se i byen.

Kl. 18.20 kørte toget videre, og omkring kl. 22 blev der gjort klar til natten. Jeg sov ganske udemærket, og da min japanske veninde (som jeg aldrig fangede navnet på) snorkede formidabelt højt, så var der ihvertfald ingen der bed mærke i mig. Jeg vågnede kl. 6.30 - og spiste lidt morgenmad.

Vi ankom til Alice Springs lidt efter kl. 9, og her ligger centrum af byen kun 15-20 minutters gang fra stationen, så jeg/vi sparede de 16 A$/60 kr. !!! som (helt ublut) blev krævet for en shuttle bus de ca. 1½ km. ind til byen. Jeg så byens gamle fængsel, og gik lidt rundt på Todd Street, hvor det meste af byens indkøbsmuligheder ligger. Jeg fik shoppet lidt i K-Mart, spist på "Red Rooster" og tjekker min mail før jeg gik tilbage til toget. Temperaturen var da 45 grader, men da det var en fuldstændig knastør varme, føltes det ikke så slemt. Faktisk svedte jeg overhovedet ikke, men drak til gengæld 5 liter vand på de 4 timer jeg var i byen. Der kom lidt flere mennesker ombord i Alice Springs, så derfra havde jeg "kun" to sæder til rådighed, men til gengæld en hel del benplads, da jeg sad på det forreste sæde. Faktisk så lå jeg udstrakt på gulvet og sov den anden nat, og jeg lå faktisk ganske godt. Stewarden havde sat et par tomme kabiner til salg efter Alice Springs, men 120 A$/450 kr. synes jeg nu alligevel var for meget for en nats søvn - og det samme synes alle andre åbenbart også, for der var ingen der tog imod tilbuddet.

Turen igennem Australiens "røde hjerte" var spændende, og vi måtte stoppe flere gange pga. sandstorme. Jernbanen er enkeltsporet, så et par gange måtte vi holde og vente på et modkørende tog, men den slags er der lavet plads til i køreplanen. Hele turen fra Darwin til Adelaide er på 2.979 km. - eller det der svarer til en køretur fra Stockholm til Brindisi i det sydlige Italien. Den første jernbane på strækningen startede helt tilbage i 1877, men der kunne man kun komme med tog fra Adelaide til Oodnadatta, og derfra på kamelryg det sidste stykke til Alice Springs. Navnet på toget "The Ghan" har jernbanen derfor taget efter de gamle "kamel-tog" som blev styret af afghanske kamelryttere. Senere blev jernbanen forlænget til Darwin, men der var tit oversvømmelser og dermed ødelæggelse af sporet, så til sidst besluttede man at anlægge et nyt spor med en lidt anden linieføring. Så det er kun siden 2004 man har kunnet køre hele strækningen fra Darwin i nord til Adelaide i syd.

Du kan se lidt video fra turen med "The Ghan" her : http://www.youtube.com/watch?v=km5G_181IB8

Jeg vågnede fredag morgen ved 7-tiden og gik ned i spisevognen for at få morgenmad. Jeg sad bagefter og så en ny dvd-film med Adam Sandler og skrev dette indlæg. Vi ankom planmæssig til Adelaide (efter at have stillet vores ure en time frem) kl. 13 - efter en fed tur med "The Ghan" - en af Australiens fede togrejser. Om to dage venter en anden, når jeg skal med "Indian Pacific" til Perth...

Darwin

Darwin - opkaldt efter Charles Darwin, ligger i Northern Territory, der som navnet antyder, er et territorie og ikke en stat. Tidligere hørte området under South Australia (SA), men har idag sit eget parlament og udpræget selvstyre. Der er dog fortsat mange ting der bestemmes af forbundsregeringen i Canberra, herunder spørgsmål vedr. områdets aboriginals.

Jeg fløj fra Bali torsdag nat, og landede i Darwin meget tidligt fredag morgen. Lufthavnen ligger faktisk på militært område tæt på byen og er åben 24 timer i døgnet. Landingsbanen er også lidt speciel - over 4.000 m. lang - og er den sydlige halvkugles reservelandingsbane for Nasa's rumfærge. Jeg havde hørt mange historier om de australske toldere og immigrationsmyndigheder, men bortset fra de søde og arbejdsomme narkohunde der arbejdede ved bagagebåndet - og det faktum at al min bagage blev x-ray'et på vej IND i et land - så gik det nu helt fint. Der var altså heller ingen der vaskede flyet eller mine støvler ved ankomst. Der kører en bus ind til centrum, og jeg blev smidt af ved Banyan View Lodge kl. 06.30

Mit værelse ville først være klar omkring middag, så jeg gik mig en lille tur. Det første der slog mig var... hold da op hvor er her varmt! Her snakker vi altså 32 grader kl. 7 om morgenen! Klimaet heroppe er domineret af to årstider : 'Wet' & 'Dry'. Som navnet antyder er 'wet' den våde sæson, der strækker sig fra ca. oktober til marts, mens den tørre sæson er resten af året. I øjeblikket er den våde sæson ved at starte for alvor, og både temperaturen og luftfugtigheden er skyhøj.

Efter en tur rundt i centrum, gik jeg tilbage til mit hostel og fik mit værelse. Det er uden bad og toilet, men det betyder heller ikke det store for mig (specielt ikke når fællesarealerne er så pæne og rene som her). Men jeg er glad for at slippe for sovesale, det indrømmer jeg til enhver tid! Jeg slappede lidt af i poolen, og læste i de brochurer jeg havde skrabet sammen på min gåtur i byen. Få hundrede km. fra Darwin finder man to af Australiens fede national parker - nemlig Kakadu og Litchfield. Jeg må indrømme at jeg ikke orkede en 4-dages tur (og er heller ikke i form til det), og mange af de kortere ture er netop stoppet i de sidste par uger pga. starten på regnsæsonen. Det lykkedes mig dog til sidst af få booket en 2-dages tur, men dagen efter blev den anden dags program aflyst. Ærgeligt, men sådan er det jo nogen gange. Det paradoksale er faktisk, at mange ture til parkerne nu er lukket pga. stigningen i vandstanden i floderne, men samtidig er f.eks. de berømte vandfald "Jim Jim" og "Twin Falls" ikke begyndt at løbe endnu. Så det er sådan en mellemfase i øjeblikket som de lokale kalder "build-up". Om et par uger kommer det til at gå som efter et ur, for om dagen bliver det bare varmere og varmere, indtil der til sidst kommer regn og klarer det hele op. Dagen efter starter det så forfra igen, og sådan kører det nogle måneder. Men som sagt sker det endnu ikke dagligt, men det skete dog to af dagene mens jeg var her. Så faldt temperaturen fra ulidelige 35-38 grader til langt mere behagelige 27-30 grader.

Jeg benyttede tiden til at se mig om i Darwin. Hovedgaden hedder Mitchell Street og selve bykernen er ikke så stor. Der er masser af butikker, barer, restauranter og supermarkeder. Prismæssigt er jeg jo nu kommet til et vestligt land, så jeg gik i supermarkedet Coles og provianterede. Der er fuldt køkken på mit hostel, og med eget køleskab på værelset så er det jo nemt nok. Egentlig er det helt ok at lave lidt mad igen, også selvom det "kun" er sandwiches m.m.

Jeg fik hurtigt bekræftet et par myter eller fordomme om Australien og indbyggerne. De går stort set alle rundt med den samme bredskyggede hat, og taler som en blanding af Crocodile Dundee og servitricen på en amerikansk diner. ALLE kalder én for "mate", "love" eller "hun", og så ender mange deres sætninger med 'okay?' - men sagt sådan 'mmmowkayy' :-)

Der er (selvfølgelig) også mange aboriginals, og jeg har aldrig set så sorte mennesker før! Mange af dem ser mig noget forhutlede ud, og der er sikkert en del triste skæbner imellem. En fælles ting for både sorte og hvide er dog manglen på fodtøj. Det er åbenbart helt normalt at rende rundt på bare tæer overalt, selvom man dog en del skilte med 'fodtøj påkrævet' ...

Jeg fik set byens kinesiske tempel, den gamle telegrafstation, og de gamle underjordiske olietunneller bygget under 2. verdenskrig. De skulle rumme en masse reserveolie, så hvis japanerne fik bombet Darwin, så ville flåden stadig kunne tanke op her. De blev færdigbygget (men dog aldrig brugt), for kort før de var færdige, blev Darwin bombet - d. 19. februar 1942. Der er spændende at gå nede i de enorme olietanke, som idag rummer billeder fra 2. verdenskrig. Der er også et par monumenter rundt omkring i byen, f.eks. en cenotaph i Bicentennial Park - hyldende de lokale helte fra begge verdenskrige. Jeg var også på en spændende rundvisning i parlamentsbygningen, hvor en ældre dame var guide. Sjove historier krydret med relevante oplysninger - og en flot bygning! Jeg tog også bussen til Fanny Bay, der ligger nogle få km. nord for Darwin centrum. Her så jeg det gamle fængsel, komplet med galger til hængning - sidst brugt i 1952.

Mandag tog jeg så på den lettere "barberede" - men laaaange 1-dages tur til Kakadu National Park. Chaufføren var også turguide, og aldrig har jeg oplevet en så skæg og informativ person - det var fedt! Der er ca. 250 km. til Kakadu fra Darwin, og i nationalparken stoppede vi flere steder. Vi så bla. Nourlangie Rock og dens mange spændede klippemalerier - mange af dem flere tusinde år gamle. Vi besøgte også et aboriginal kultur center og tog en sejltur på Yellow Water billabong. En billabong er en flod i regnsæsonen, men tørrer efterhånden ud til vandhuller og ender til sidst som en tør flodseng. Når regnen så kommer tilbage vender livet også tilbage, i form af fisk, fugle og krokodiller. Sejlturen bragte os desuden ud på South Alligator River - pudsigt navn, for der er ingen alligatorer i Australien. Der er dog både ferskvands- og saltvands krokodiller og dem så vi også nogle stykker af. Det var en lang, men absolut fed dag...

Tirsdag stod jeg tidligt op, og gik de få hundrede meter ned til Dr. Gully's AquaScene. Her kan man (de fleste dage) opleve tusindvis af fisk komme ind og blive fodret af. Det er godt nok specielt at stå midt i sådan et hav af fisk, som omfatter bla. multer og barramundi'er - og håndfodre dem med små stykker brød. Der er dog også større og (potentielt) farligere fisk i vandet, men de bliver lokket lidt væk med kødstykker af det årvågne personale. Fodringen er dog altid helt på eget ansvar, da det jo er et åbent hav - og man aldrig kan vide præcist hvad der kommer ind. Normalt kan man gå ud til livet eller svømme sammen med fiskene, men i øjeblikket er de potentielle livsfarlige box jelly fish blevet observeret, og så er det bedst ikke at gå så langt ud.

Du kan se lidt "fiske-video" her : http://www.youtube.com/watch?v=S4PQWHPnNRg

I morgen tidlig skal jeg så sydpå. Jeg har købt en billet til "The Ghan", et tog der på 51 timer vil bringe mig til Adelaide, med stop i Katherine og Alice Springs på vejen. Det er efterhånden længe siden jeg har kørt "rigtigt" i tog, og jeg glæder mig som et lille barn !!! :-)