Everglades > Miami

(Klik på billedet for adgang til albummet) 

Nytårsdag kørte vi igen til Miami Beach, og denne gang uden at komme i problemer med betalingsvejene. Vi spiste morgenmad på Subway, da vi var for nærige til at betale for mad på restauranterne nede ved stranden. En ting er at betale 175 kr. for en sandwich, men når de så oveni skriver at "for nemheds skyld" bliver der tilføjet 20% ekstra i service charge, så synes jeg det er for meget. Jeg har intet imod at give drikkepenge når jeg synes jeg får en god service, men jeg foretrækker nu "vores" model, hvor service som hovedregel er inkluderet i prisen. Efter vores sandwich på Subway gik vi rundt i Miamis art deco kvarter, men sandt at sige var det en større oplevelse i f.eks. Napier på New Zealand. Arkitekturen er selvfølgelig rigtig nok, men bygningerne trænger godt nok til en kærlig hånd og en frisk omgang maling. Denne dag havde vi fundet et godt sted at parkere, så vi hentede vores badetøj i bilen og gik på stranden. Omklædningen foregik i et omklædningsrum et pænt stykke fra vandet, og selve Miami Beach var overplastret med mennesker - meget godt gået for d. 1. januar. Stranden er selvfølgelig meget lækker, men den kommer dog ikke med på min personlige top-20 over strande. Vi spiste en hurtig gang aftensmad på McDonald's, og gik rimelig tidligt i seng.

Lørdag morgen spiste vi igen-igen på Denny's før vi satte kursen mod Everglades. Vi ville gerne prøve endnu en tur med airboats, og valgte "Buffalo Tiger's" i et indianerreservat. Turen kostede denne gang 27,50$ men varede også 45 minutter - i modsætning til 20 minutters turen hos Billie Swamp Safari. Denne gang var vores boatman en festlig fyr, som var god til at stoppe og vise forskellige spændende ting på turen. Første stop var ved en hun-alligator, og han var ikke bange for at demonstrere at alligatorer ikke kan se lige frem, men kun ud til siderne. Han kunne derfor godt klø den under snuden, men viste til gengæld også med små brødstykker, at dét der rammer tungen... det bliver spist! Vi sejlede videre og undervejs gav han den godt med gas, så det næsten var som en omgang med Huka Jet'en. Vi så også en mandlig alligator der var noget større en hunnen, og vi så også en flok små unger. Derudover bøfler og masser af fugle. Vi stoppede kortvarigt ved én af de øer midt i sumpen hvor indianerne tidligere boede, og her kunne man også gå en lille tur. Til sidst sejlede vi tilbage igen, og det var en meget bedre tur end to dage tidligere.

Du kan se en video fra bådturen her: www.youtube.com/watch?v=FSUUCTU0Y50 

Vi kørte til Homestead hvor vi havde booket på The Floridian Hotel. Vi havde et rigtigt fint værelse, og poolen her var endda opvarmet, så efter vores aftensmad på "Son-of-a-Pizza" snuppede vi en aftendukkert på hotellet. Om morgenen spiste vi morgenmad på hotellet, så vi var fortrøstningsfulde da vi satte kursen sydpå - mod et af turens helt store mål: The Keys. Desværre var vejret ikke det bedste, så oplevelsen af køreturen langs Highway US1 var ikke helt som vi havde håbet.

Du kan se en time lapse video fra køreturen her: www.youtube.com/watch?v=9fmIPcvJ4vw 

Vi havde dårligt krydset den første bro, før regnen begyndte - og temperaturen var også næsten 10 grader koldere end de foregående dage. Man kan ikke gøre noget ved vejret, men det er ærgerligt når det spiller ind på den måde. Vi nåede til Kingsail Motel på Marathon, men vores værelse var ikke klart endnu. Vi kørte en tur og fik handlet i en K mart, før vi returnerede til motellet. Vores værelse var faktisk en lille lejlighed med to værelser og et lille køkken... og walk-in-closet. Florida Keys er et dyrt sted at overnatte, og Kingsail var klart det dyreste sted vi overnattede på turen. Det var på ingen måde luksus, og i forhold til hvad vi ellers har boet i undervejs, så var det ikke speciel god valuta for pengene. Vi kørte til Sombrero Beach hvor Anne fik et par gode billeder af en fugl der havde fanget en fisk. Stranden var ok, men så heller ikke mere. Aftensmaden blev spist på Panda House - den lokale kineser restaurant.

Mandag satte vi kursen mod Key West, og vi havde alle glædet os til køreturen - specielt over 7-Mile Bridge. Men igen var vejret ikke på vores side, da regnen væltede ned. Vi nåede næsten helt til Key West før vi fandt et sted at spise morgenmad - denne dag på Burger King. Der havde vi kørt ca. 40 km. i regn, bilkø m.m. - uden at se hverken strande, shopping eller antydningen af 'sydens sommer'.  Vi nåede til Key West og kørte ned til det 'sydligste sted på det amerikanske fastland' - hvilket er markeret med et monument i krydset mellem Whitehead og South Street. Der var ligefrem en pæn kø man skulle stå i, før man kom frem til punktet og kunne tage det obligatoriske billede. Vi parkerede lige ved "Mile 0" skiltet hvor Highway US1 North starter, og gik ned vandet ved Mallory Square hvor vi så solnedgangen. Skyerne gjorde at det ikke var den største oplevelse, hvilket selvfølgelig var lidt ærgerligt. Vi gik ned af Duval Street hvor der ligger en masse hyggelige restauranter, butikker, gallerier og barer - og dér er bare hyggeligt - og præcis som jeg havde forestillet mig Key West. Efter et par hyggelige timer kørte vi tilbage til vores hotel på øen Marathon.

Tirsdag følte vi os noget 'lukket inde' pga. regnen, men vi kørte dog en times tid vestpå til Islamorada, før vi vendte om og kørte tilbage. Jeg er noget forundret over The Keys, da jeg havde en forestilling om små bounty øer med hvide sandstrande, men sådan er det langt fra. Om eftermiddagen fik jeg læst en hel del i min bog, og pigerne fik set et par film - alle tre krøllet sammen under dynen i den store seng. Jeg kørte til den lokale Pizza Hut og hentede pizza, som vi spiste på værelset. Ligesom aftenen før spillede vi kort, og atter blev jeg 'røvhul' igen og igen! Bare rolig, kære søster... jeg skal nok lade være med at nævne noget om episoden med 'Storebæltsfærgen' ;-)

Onsdag morgen tjekkede vi ud, og satte kursen tilbage mod fastlandet. Vi nåede til Key Largo hvor vi stoppede for brunch på Denny's. Vi nåede tilbage til Miami sidst på eftermiddagen, og tjekkede igen ind på Motel 6 lige ved lufthavnen. Vi kørte til downtown Miami og fandt en god parkeringsplads lige ved restaurant Vapiano. Den italienske kæde, som vi havde prøvet i Helsinki, var udvalgt til det sidste aftensmåltid. De laver det hele friskt når man bestiller, og man står og kan følge hele processen. Det er usædvanlig velsmagende, og et koncept der meget gerne snart må komme til København. Det er ikke engang specielt dyrt, men hold op hvor det smager godt. Emma fik guidet mig tilbage til hotellet, og på trods af flere omkørsler lykkedes det igen uden brug af betalingsvejene.

Torsdag var det så tid til at pakke det sidste. Undervejs havde pigerne samlet sammen i kufferterne, så det til sidst kun var en enkelt de skulle have åbnet. Der er blevet handlet en del undervejs, men vi kunne holde os til 4 x 23 kg. i kufferterne, og så et par store sportstasker som håndbagage. Vi kørte over gaden og spiste (for 10. gang på turen) på Denny's. Derefter kørte vi de få kilometer til lufthavnen og fik afleveret bilen. Det gik meget nemt, og check-in til flyet gik også smertefrit. Afgangen med American Airlines var kl. 14.50 og mellemlandingen i Charlotte forløb også uden problemer. Turen over Atlanten gik hurtigt... meget hurtigt! Vi var faktisk en time forsinket ved afgang, men det var mere end hentet da vi nåede London. Jeg har fløjet en del i mit liv, men aldrig med næsten 1100 km/t. - så turen tog kun 6 timer og 40 min. - eller næsten 2½ time hurtigere end udturen. Vi har ikke været så imponerede af American Airlines, men omvendt har jeg heller ikke noget decideret dårligt at sige om dem. Jeg havde nok bare forventet en bedre service. Det fik vi så på British Airways flyet det sidste stykke til København, efter at turen gennem Heathrow lufthavn var gået overraskende nemt. Vi landede lidt over kl. 12 i Kastrup - til sne og temperaturer tæt på frysepunktet. Lise hentede pigerne i lufthavnen imens jeg tog metroen hjem...

Det har været en fedt endelig at opleve Florida, og jeg er glad for at have set det min søster og mine niecer. Over 2500 km. roadtrip - og masser at komme tilbage til. Vestkysten var en positiv overraskelse, med hyggelige steder og gode strande. Orlando er god til parker og shopping, og der er masser af oplevelser i Everglades. Jeg vil gerne tilbage til Key West, men resten af the Keys er efter min mening mest velegnet til gennemkørsel... og gerne i bedre vejr end på denne tur!

Det værste på turen: De lange køer i Universal, svingende kvalitet på moteller/hoteller samt Florida Keys. 

Det bedste: Harry Potter verdenen i Universal, vestkysten samt Kennedy Space Center.

Det har været en anderledes jul og nytår, ingen tvivl om det. Men jeg har stadig været sammen med de mennesker jeg elsker højest i hele verden, og så er der naturligvis ingen steder jeg hellere vil være... ;-)