fredag den 27. juli 2012

Borneo



Flyveturen med AirAsia tog et par timer og vi landede i Kota Kinabalu lufthavn – terminal 2. Blot 800 m. derfra ligger Casuarina Hotel og da ”taxa-mafien” ville have 100 kr. for at køre os dertil, valgte vi i stedet at gå. Hotellet er fint – omend noget anonymt, men vi skulle jo også kun sove der en enkelt nat og så tilbage til lufthavnen om morgenen.

Søndag morgen lidt i 6 kørte hotellet os tilbage til lufthavnen, og lidt over 7 lettede flyet til Sandakan. Byen ligger på den nordlige del af Borneo, mere præcist på den østlige del af den malaysiske provins Sabah. Flyveturen fra Kota Kinabalu til Sandakan tog kun ½ time – og igen var det AirAsia’s navn der stod på flyet.

I Sandakan lufthavn blev vi modtaget af vores guide fra Tropical Gateway Tours, hvor vi havde booket vores 4-dages Borneo tur. Vi startede med at køre til Sepilok Orangutang Centret, der er verdens største orangutang rehabiliteringscenter. Allerede ved indgangen så vi de første orangutanger, før vi overværede fodringen af de voksne aber. Der var varmt inde ved fodringsplatformen, så det var faktisk meget rart at komme ud i minibussen igen... til kølig aircon!

Vi fortsatte mod Bilit, og efter et par timers kørsel nåede vi til Bilit Rainforest Lodge der ligger ved Kinabatangan floden. Her blev vi installeret i en fantastisk ”hytte” – stående på pæle – der er  forbundet med lange gangbroer. Ren luksus: Masser af plads, aircon, varmt vand, WiFi (engang imellem) samt en hyggelig restaurant. Vi fik frokost og ellers slappet lidt af, før vi kl. 16 var på vores første bådtur. Den varede 2½ time og undervejs så vi en del aber (proboscis og macaque) og forskellige andre mindre dyr. Vi så også ryggen af et par pygmæ-elefanter, men vi fik desværre aldrig set dem i ”fuld figur”. Tilbage på vores lodge blev der serveret aftensmad, og det levede måske ikke helt op til forventningerne – da alt andet var så gennemført og ”luksus-præget”. En god gang kylling i karry havde reddet meget, eller måske blot nogle wok’ede grøntsager?

Mandag morgen var vi oppe kl. 6 og fik en hurtig gang morgenmad. Derefter var vi på endnu en sejltur hvor vi så flere dyr. Clara spottede en hel odder-familie ved flodbredden og fik endda lov til at sejle båden. Vi var også nede ved en ox-bow lake, ligesom vi sejlede på et par mindre bifloder. Tilbage igen fik vi en større omgang morgenmad, og denne gang var ”ægge-manden” på arbejde. Jeg elsker når man kan få lavet sine æg om morgenen – præcis som man gerne vil have! :-)

Efter et par timers afslapning og frokost, satte vi kursen mod Gomantung Caves. Jeg har været der med Camilla, og synes ikke familien skulle undvære dén oplevelse! Det er ubetinget den klammeste hule jeg har været inde i – og det er efterhånden nogle stykker. I hulerne indsamles der tre gange om året spiselige fuglereder, der sælges som en delikatesse til kinesere overalt i verden. Udover fuglene er der to andre indbyggere i hulen: Flagermus og kakerlakker!!! De første deler pladsen med fuglene, da flagermusene sover om dagen mens fuglene jager, og om natten er det lige omvendt! Kakerlakkerne lever af flagermuselorten og de er overalt i hulen. På boardwalken, på gelænderet – og i mandshøje bunker på jorden. Vores guide viste os det ved at spytte, og så kommer kakerlakkerne op til overfladen – føj!!! Det er helt vildt klamt at gå rundt derinde, og det eneste jeg kunne tænke på var: Jeg skal bare ikke snuble her... ;-)

Vi kørte tilbage til vores lodge og tog på vores tredje og sidste sejltur. Her så vi vilde orangutanger, flere næseaber og macaques, slanger og fugle – men desværre ingen elefanter. Efter aftensmaden var der lidt underholdning fra lokale dansere, men dér gik der altså lidt ”Disney” i den! Vi fik sagt farvel til vores guide Tang, som skulle med andre turister den næste dag.

Tidligt tirsdag fik vi morgenmad og kørte tilbage til Sandakan. Fra havnen sejlede vi til Selingan Island – bedre kendt som Turtle Island. Sejlturen tog en times tid, og det var skønt at få en lille lur. Selingan er en del af Turtle Island National Park der reelt består af tre øer. Vores nye guide Moose gav os en masse (forvirrende) informationer, og vi fik nøglerne til vores værelser. Det var noget mere spartansk end vores lodge, men der var nu pænt og rent. Vi gik en tur på stranden og samlede muslingeskaller, fik frokost - og så var det ellers med at komme i vandet! Vi tilbragte hele eftermiddagen på stranden med at bade, snorkle og slappe af. Der er en fin sandstrand, lækkert vand og en skøn udsigt – og vi trængte vist alle til en dag i vandet. Jeg holdt mig en del i skyggen, så det var ikke mig der blev mest solskoldet dén dag, men Robert var pænt rød i hovedet – og fik en fin hvid stribe bagpå hovedet – hvor stroppen til dykkermasken havde siddet! :-)

Om aftenen fik vi et lille foredrag og så en film om skildpadder, og så var det ellers tid til aftensmad. Derefter var det sådan set bare at vente på de magiske ord: Turtle-time! Vi var delt op i to grupper og vi var i den anden gruppe. Pludselig kom der en masse råb, og det myldrede frem med små skildpadde unger. De var fra en rede som ikke var blevet opdaget, og så gik det stærkt med at få dem transporteret over til rangerne. Det er ikke så tit det sker, men sjovt at overvære. Derefter blev ventetiden brugt på at spille kort, men ved 9-tiden var der afgang for den første gruppe. Vi fik vores kald en times tid senere, og så var det ellers med at komme af sted. Specielt Clara og Robert var blevet noget trætte, men så snart vi skulle af sted var det glemt. Nede på stranden samledes vi om en grøn havskildpadde, der var i gang med at lægge æg. Rangeren lyste ned i reden, så vi kunne se de runde hvide æg blive lagt og derefter fjernet. Efter at hun var færdig med at lægge æg, fik vi lov til at gå hele vejen rundt om hende og tage billeder. Skjoldet blev målt og skildpadden tjekket – samt undersøgt for tidligere mærkning. Da Robert skulle bagom Anne var han lige ved at træde ned i en anden rede, og udbrød noget forbavset: Der ligger sgu’ da også en lige her! Det viste sig så, at imens vi havde stået forsamlet om skildpadden, var en anden skildpadde kravlet op i reden ved siden af, og lå nu og flappede med forpoterne for at komme til at ligge ordentligt. Det er altså nogle søde dyr, og en helt speciel oplevelse at opleve dem så tæt på!

Vi gik tilbage over stranden til ”æg-klækkeriet” hvor de 83 æg fra skildpadden blev begravet. Grunden til at man tager dem op og begraver dem igen, er at man på den måde kan beskytte dem mod rovdyr, samt sikre flest muligt chancen for at overleve. Temperaturen på sandet hvor de er begravet afgør kønnet på skildpadde ungerne, så for at sikre en nogenlunde 50/50 fordeling mellem hanner og hunner, bliver nogle begravet i solen og andre under skyggende træer.

Sidste punkt på dagsordnen var at slippe en kurvfuld af små baby-skildpadder ud på stranden. Når æggene klækkes nede i reden, kravler skildpadderne op gennem sandet når det bliver køligt om aftenen og søger automatisk mod vandet. På Turtle Island ”gemmer” man dog ungerne i 3-4 dage for at sikre dem størst mulig chance for at overleve. Rangeren satte kurven på stranden og så blev de ellers forsigtigt hældt ud, så de kunne vralte de sidste par meter ned til vandkanten. En del af dem var dog vendt om på ryggen, så Clara fik lov til at vende dem om og guide dem ned mod vandet. En enkelt kravlede over Annes fod, men den blev også hurtigt reddet og kunne søge sikkerhed i vandet. Det havde været en stor oplevelse, så vi var både trætte og udmattede da vi faldt i søvn den dag!

Onsdag morgen var vi så igen oppe ved 6-tiden, fik morgenmad og sejlede derefter tilbage til Sandakan. Vi blev kørt til Rainforest Discovery Centret der ligger i nærheden af orangutang centret ved Sepilok. Vi gik en tur rundt i regnskoven, men bortset fra gangbroen oppe i trætoppene, var det lidt en skuffelse. Der var også en hyggelig lille botanisk have, men igen ikke den allerstørste oplevelse. Vi blev kørt tilbage til lufthavnen i Sandakan, hvor vi spiste en overraskende god frokost.

Vi fløj med AirAsia tilbage til Kota Kinabalu og tog en taxa til Hii-5 Hotel, der i modsætning til Casuarina ligger midt i byen. Det er et forholdsvis nyt hotel, men igen på den lidt anonyme måde. Vi gik en tur i byen og spiste aftensmad på Pizza Hut – denne gang desværre uden den sprøde deep pan bund!

Torsdag tog vi en taxa til Shangri-la Rasa Ria resortet der ligger nord for Kota Kinabalu. Vi havde bestilt tid til at se fodringen af deres orangutanger, noget Camilla og jeg også gjorde i 2008. Der kom et par mindre orangutanger til fodringen, og imens faldt Anne i snak med en af rangerne. Det var den samme som Camilla og jeg havde snakket med, og enden blev også det samme: Vi fik et lille privat møde med en nuttet lille orangutang unge. Robert var desværre gået ned lidt tidligere, men vi fire andre fik alle lov til at holde den søde lille orange hårklump – og det var en super oplevelse! :-)

Bagefter fik vi lidt at spise og drikke – og det er virkelig et lækkert resort. Når vi engang vinder 1 million kr. i lotto så kommer vi tilbage og bor der en uges tid! Vi tog en taxa tilbage til byen, og hele aftenen gik med at se billeder og video på værelsets store fladskærm.

Vi var kun 6 dage på Borneo, men tiden var fyldt med super naturoplevelser: Skildpadder, orangutanger, næseaber, elefanter, flagermus og kakerlakker er alle dyr vi ikke glemmer igen... det er jeg sikker på! Jeg synes det var en god måde vi havde gjort det på, og selvom organiserede ture som udgangspunkt ikke er mig, så har det her været ganske fint. Det er bestemt heller ikke billigt, men oplevelserne har klart været pengene værd!

Fredag sov vi længe – før vi tog et par taxaer til lufthavnen. Vi havde valgt at flyve med AirAsia til Johor Bahru, der ligger i Malaysia – lige nord for Singapore. På den måde er det en indenrigsflyvning, hvilket er markant billigere end at flyve direkte til Singapore lufthavn – faktisk hele 2.000 kr. billigere. Vi lettede planmæssigt kl. 13.30 – og snart lagde vi Borneos mange oplevelser bag os... og forude ventede Singapore!!!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar