2. juledag var jeg på tredje og sidste tur med Dolphin Discoveries. Vi
fandt også delfiner, men ligesom på de to foregående ture var der unger i
gruppen, og selvom personalet var meget kede af det - specielt på mine
vegne, så er det som sagt 'no go' !
Triple øv... det kunne bare have været så fedt at prøve !!!
Efter turen kørte jeg til Kawakawa, og det faktum at toget kører ned midt igennem hovedgaden - det er mit eneste minde fra den by! Videre sydpå til Whangarei. Det er så til gengæld en rigtig by - ihvertfald efter min mening. Generelt hedder min grundregel at hvis der ligger en McDonalds, Burger King eller KFC... så er det en by. Whangarei har ihvertfald 3 McDonalds !
Jeg checkede ind på den lokale Top10 Holiday Park (18 NZ$) og kørte derfra ud til Whangarei Falls. Det er hverken det største, flotteste eller mest spektakulære vandfald på NZ, men efter sigende det mest fotograferede! Der er der imidlertid mange grunde til : For det første, så er det et pænt vandfald! For det andet ligger det kun 30 m. fra parkeringspladsen, og for det tredje så flyder det hele året. Jeg kørte til byens centrum og gik en tur ved havnebassinet, hvor der nu er godt fyldt op med lystbåde. Jeg besøgte det noget nørdede Claphams Clock Museum, som har den største samling af ure på den sydlige halvkugle. Hvem undersøger sådan noget? :-)
Lørdag morgen kørte jeg ud i ferietrafikken. Heldigvis var jeg på vej sydpå mod Auckland, mens feriefolket alle satte kursen nordpå. Der var lange køer på landevejen, og da jeg nåede til motorvejen ca. 30 km. nord for Auckland blev det ikke meget bedre. Jeg er hele tiden blevet advaret om, at (specielt) den nordlige del bogstaveligt talt bliver invaderet af ferie hungrende kiwi'er efter 'Boxing Day' (2. juledag) - og det ser bestemt ud til at holde stik! Jeg stoppede i Auckland og fik frokost, men der var så mange mennesker og biler at jeg hurtigt fortsatte sydpå. Det blev til en pause igen i Hamilton, som dog ikke virker som den mest spændende by. Videre til den lille landsby Waitomo.
Der bor præcis 42 mennesker (og et ukendt antal dyr!) i Waitomo, men det er nu heller ikke mennesker de fleste kommer til byen for at se. Næ, det er de berømte huler og ikke mindst de 'Glowworms' der lever i mange af dem. Jeg kom dertil ved 6-tiden og havde på forhånd bestilt plads på Top10 Holiday Parken (19 NZ$) der ligger midt i 'byen'. Campingpladsen er rigtig hyggelig og velholdt, men de anviste campsites er til gengæld rimelig små. Ved siden af mig boede et tysk ægtepar, og vi sad og snakkede til næsten midnat. På sådan en campingplads bliver der stille (og mørkt!) forholdsvis tidligt, så jeg gik mig en lille tur for at nyde stjernerne. Jeg prøvede at ta' et par billeder af stjernehimmelen, men det er mit kamera ikke godt nok til. Så I må tage mit ord for det, når jeg siger at det ser helt fantastisk ud !!!
Næste morgen var det stegende hedt, så det var rart at kunne tage en kølende dukkert i poolen. Der er også spa-bad, men jeg foretrak nu det kolde(re) vand i poolen. Der er mange huler i området omkring Waitomo, og det lidt underlige faktum at de alle er privatejet. Jeg havde fået anbefalet ét af selskaberne der arrangerer ture, og fik en plads på den sidste tur dén dag. Det er ikke i alle hulerne der lever disse 'Glowworms', for det kræver bla. at der er rindende vand - typisk i form af en underjordisk flod.
Spellbound er et af de mindre 'eco-tour' selskaber, men har til gengæld et rigtigt godt rygte. I den store Glowworm grotte midt i byen kan der være flere hundrede på samme tid, og man har kun 5-10 min. i området med glowworms. Hos Spellbound besøger man først en 'almindelig' drypstenshule, og derefter sejler man med en lille flåde ned af en underjordisk flod, imens utallige glowworms sidder på væggen eller i loftet et par meter over én - og der er max. 12 personer på en tur.
En glowworm er en lille larve der har en speciel måde at tiltrække føde på. Den spinder en masse små tråde ned, og så udsender den et grønligt lys. Insekter bliver tiltrukket af lyset, og ender så med at sidde fast i trådene, lidt på samme måde som en edderkop med et spindelvæv. Jo mere sulten larven er, jo mere lyser den. En glowworm lever 6-9 måneder før den går ind i et 'puppe stadie' - og to uger efter kommer den så ud som et mygge-lignende insekt. Dog med den lille tvist at den er født uden en mund. Den lever så livet i fulde omdrejninger, parrer sig, lægger æg... og dør af sult. Alt sammen i løbet af et par dage. Tre ugers tid efter bliver æggene til nye larver og det hele starter så forfra.
Da glowworms er meget følsomme overfor lys, så er det strengt forbudt at tage billeder med blitz (og man ville heller ikke kunne fange noget på den måde), men man må godt prøve at tage billeder uden blitz. De fleste af mine blev ikke specielt gode, og på billederne ser de endda blålige ud, men i virkeligheden er de grønlige. Jeg har tilføjet et par billeder fra SB's hjemmeside til fotoalbummet. Glowworms er unikke for New Zealand, og det er et absolut must at opleve dem et eller andet sted i landet...
Søndag kørte jeg videre sydpå til Tongariro National Park. Det regnede hele dagen, så det var så som så med oplevelserne. Jeg kørte op til Whakapapa Village, som ligger på Mt. Ruapehu. Om vinteren er det et yndet skisportssted (og snekanonerne stod også klar), men her om sommeren er det bjergbestigere og trekkere der flokkes i området. Der er efter sigende mange gode 1 til 8 dages vandreture i området, og der skulle være noget for enhver smag. Jeg nøjedes med en lille gåtur - det piskede ned med regn og det blæste temmelig meget - og snart efter kørte jeg nedad igen.
Jeg fik et rimeligt udsyn til Mt. Ngauruhoe, som spiller en stor rolle i landets (film)historie. Som alle jo nok ved, blev trilogien "Ringenes Herre" optaget forskellige steder på NZ, og dette bjerg er intet mindre end selveste Mt. Doom! Der mangler dog (på trods af regn og rusk) en hel del filmmagi før bjerget ser ud som i filmene, men alligevel. For ægte nørder, så er dette et sted man skal se! Jeg er selv fan af filmene (selvom jeg vist blundede lidt i biffen under de to første), men jeg er ikke typen der skal rundt og se alle 'locations'. En ting jeg dog gerne ville have set, er de bjerge der er med i 2'eren - hvor de går rundt på bjergryggen. Men det er nede på sydøen, og dér kommer jeg ikke ned i denne omgang. Jeg overvejer stadig om jeg skal se 'Hobbitton' på vej tilbage til Auckland. Det er landsbyen hvor hobitterne boede, men idag er der kun søen, træet og nogle huller tilbage i bakkerne.
Da jeg kom til Wanganui var jeg ærligt talt noget træt af regn, og orkede faktisk ikke at sætte lejr på en plaskvåd campingplads. Forskellen til et værelse på Tamara Lodge (helt ned til Whangarei floden) var kun 30 kr. så det valgte jeg at gøre. Hyggeligt med en nat i tørvejr. Næste morgen regnede det fortsat, så jeg droppede tanken om en sejltur på Wanganui River, og besøgte istedet et par af byens glaspusterier. Jeg var også med den spøjse lille elevator op til Durie Hill. Elevatoren er helt tilbage fra 1919 og kører inde i bakken. Den bringer én op til et eksklusivt beboelsesområde samt War Memorial Tower, som bogstaveligt talt 'tårner sig op over byen.
Nu går turen så videre til Palmerston North og Wellington...
Lad mig benytte lejligheden til at ønske alle et rigtigt GLÆDELIGT NYTÅR !!!
Efter turen kørte jeg til Kawakawa, og det faktum at toget kører ned midt igennem hovedgaden - det er mit eneste minde fra den by! Videre sydpå til Whangarei. Det er så til gengæld en rigtig by - ihvertfald efter min mening. Generelt hedder min grundregel at hvis der ligger en McDonalds, Burger King eller KFC... så er det en by. Whangarei har ihvertfald 3 McDonalds !
Jeg checkede ind på den lokale Top10 Holiday Park (18 NZ$) og kørte derfra ud til Whangarei Falls. Det er hverken det største, flotteste eller mest spektakulære vandfald på NZ, men efter sigende det mest fotograferede! Der er der imidlertid mange grunde til : For det første, så er det et pænt vandfald! For det andet ligger det kun 30 m. fra parkeringspladsen, og for det tredje så flyder det hele året. Jeg kørte til byens centrum og gik en tur ved havnebassinet, hvor der nu er godt fyldt op med lystbåde. Jeg besøgte det noget nørdede Claphams Clock Museum, som har den største samling af ure på den sydlige halvkugle. Hvem undersøger sådan noget? :-)
Lørdag morgen kørte jeg ud i ferietrafikken. Heldigvis var jeg på vej sydpå mod Auckland, mens feriefolket alle satte kursen nordpå. Der var lange køer på landevejen, og da jeg nåede til motorvejen ca. 30 km. nord for Auckland blev det ikke meget bedre. Jeg er hele tiden blevet advaret om, at (specielt) den nordlige del bogstaveligt talt bliver invaderet af ferie hungrende kiwi'er efter 'Boxing Day' (2. juledag) - og det ser bestemt ud til at holde stik! Jeg stoppede i Auckland og fik frokost, men der var så mange mennesker og biler at jeg hurtigt fortsatte sydpå. Det blev til en pause igen i Hamilton, som dog ikke virker som den mest spændende by. Videre til den lille landsby Waitomo.
Der bor præcis 42 mennesker (og et ukendt antal dyr!) i Waitomo, men det er nu heller ikke mennesker de fleste kommer til byen for at se. Næ, det er de berømte huler og ikke mindst de 'Glowworms' der lever i mange af dem. Jeg kom dertil ved 6-tiden og havde på forhånd bestilt plads på Top10 Holiday Parken (19 NZ$) der ligger midt i 'byen'. Campingpladsen er rigtig hyggelig og velholdt, men de anviste campsites er til gengæld rimelig små. Ved siden af mig boede et tysk ægtepar, og vi sad og snakkede til næsten midnat. På sådan en campingplads bliver der stille (og mørkt!) forholdsvis tidligt, så jeg gik mig en lille tur for at nyde stjernerne. Jeg prøvede at ta' et par billeder af stjernehimmelen, men det er mit kamera ikke godt nok til. Så I må tage mit ord for det, når jeg siger at det ser helt fantastisk ud !!!
Næste morgen var det stegende hedt, så det var rart at kunne tage en kølende dukkert i poolen. Der er også spa-bad, men jeg foretrak nu det kolde(re) vand i poolen. Der er mange huler i området omkring Waitomo, og det lidt underlige faktum at de alle er privatejet. Jeg havde fået anbefalet ét af selskaberne der arrangerer ture, og fik en plads på den sidste tur dén dag. Det er ikke i alle hulerne der lever disse 'Glowworms', for det kræver bla. at der er rindende vand - typisk i form af en underjordisk flod.
Spellbound er et af de mindre 'eco-tour' selskaber, men har til gengæld et rigtigt godt rygte. I den store Glowworm grotte midt i byen kan der være flere hundrede på samme tid, og man har kun 5-10 min. i området med glowworms. Hos Spellbound besøger man først en 'almindelig' drypstenshule, og derefter sejler man med en lille flåde ned af en underjordisk flod, imens utallige glowworms sidder på væggen eller i loftet et par meter over én - og der er max. 12 personer på en tur.
En glowworm er en lille larve der har en speciel måde at tiltrække føde på. Den spinder en masse små tråde ned, og så udsender den et grønligt lys. Insekter bliver tiltrukket af lyset, og ender så med at sidde fast i trådene, lidt på samme måde som en edderkop med et spindelvæv. Jo mere sulten larven er, jo mere lyser den. En glowworm lever 6-9 måneder før den går ind i et 'puppe stadie' - og to uger efter kommer den så ud som et mygge-lignende insekt. Dog med den lille tvist at den er født uden en mund. Den lever så livet i fulde omdrejninger, parrer sig, lægger æg... og dør af sult. Alt sammen i løbet af et par dage. Tre ugers tid efter bliver æggene til nye larver og det hele starter så forfra.
Da glowworms er meget følsomme overfor lys, så er det strengt forbudt at tage billeder med blitz (og man ville heller ikke kunne fange noget på den måde), men man må godt prøve at tage billeder uden blitz. De fleste af mine blev ikke specielt gode, og på billederne ser de endda blålige ud, men i virkeligheden er de grønlige. Jeg har tilføjet et par billeder fra SB's hjemmeside til fotoalbummet. Glowworms er unikke for New Zealand, og det er et absolut must at opleve dem et eller andet sted i landet...
Søndag kørte jeg videre sydpå til Tongariro National Park. Det regnede hele dagen, så det var så som så med oplevelserne. Jeg kørte op til Whakapapa Village, som ligger på Mt. Ruapehu. Om vinteren er det et yndet skisportssted (og snekanonerne stod også klar), men her om sommeren er det bjergbestigere og trekkere der flokkes i området. Der er efter sigende mange gode 1 til 8 dages vandreture i området, og der skulle være noget for enhver smag. Jeg nøjedes med en lille gåtur - det piskede ned med regn og det blæste temmelig meget - og snart efter kørte jeg nedad igen.
Jeg fik et rimeligt udsyn til Mt. Ngauruhoe, som spiller en stor rolle i landets (film)historie. Som alle jo nok ved, blev trilogien "Ringenes Herre" optaget forskellige steder på NZ, og dette bjerg er intet mindre end selveste Mt. Doom! Der mangler dog (på trods af regn og rusk) en hel del filmmagi før bjerget ser ud som i filmene, men alligevel. For ægte nørder, så er dette et sted man skal se! Jeg er selv fan af filmene (selvom jeg vist blundede lidt i biffen under de to første), men jeg er ikke typen der skal rundt og se alle 'locations'. En ting jeg dog gerne ville have set, er de bjerge der er med i 2'eren - hvor de går rundt på bjergryggen. Men det er nede på sydøen, og dér kommer jeg ikke ned i denne omgang. Jeg overvejer stadig om jeg skal se 'Hobbitton' på vej tilbage til Auckland. Det er landsbyen hvor hobitterne boede, men idag er der kun søen, træet og nogle huller tilbage i bakkerne.
Da jeg kom til Wanganui var jeg ærligt talt noget træt af regn, og orkede faktisk ikke at sætte lejr på en plaskvåd campingplads. Forskellen til et værelse på Tamara Lodge (helt ned til Whangarei floden) var kun 30 kr. så det valgte jeg at gøre. Hyggeligt med en nat i tørvejr. Næste morgen regnede det fortsat, så jeg droppede tanken om en sejltur på Wanganui River, og besøgte istedet et par af byens glaspusterier. Jeg var også med den spøjse lille elevator op til Durie Hill. Elevatoren er helt tilbage fra 1919 og kører inde i bakken. Den bringer én op til et eksklusivt beboelsesområde samt War Memorial Tower, som bogstaveligt talt 'tårner sig op over byen.
Nu går turen så videre til Palmerston North og Wellington...
Lad mig benytte lejligheden til at ønske alle et rigtigt GLÆDELIGT NYTÅR !!!
