Mersing

Hovedgaden i Mersing er ca. 500m lang. I den ene ende er molen hvor bådene til og fra Tioman sejler - og i den anden er en rundkørsel. Ved denne rundkørsel ligger en KFC, et kinesisk tempel og byens relativt nye busstation. I midten ligger bla. Country Hotel hvor jeg overnattede - samt en god håndfuld restauranter og butikker. Mersing ligger 2½ times buskørsel fra Johor Bahru.

Nu ved du ALT om Mersing... tro mig !! :-)

Tioman

Flyturen fra Kuching til Johor Bahru (JB) forløb uden problemer, og fra lufthavnen kan man tage en bus direkte til Larkin busstationen udenfor Johor Bahru. Herfra fik jeg en bus til Mersing, og ankom lige i tid til dagens sidste båd til Tioman kl. 14.30 - som dog alligevel først sejlede kl. 15.20! :-)

10½ time efter at jeg havde forladt vores hostel i Kuching, blev jeg blev sat af ved Air Batang (ABC) på Tioman og fandt en hytte på Johan's Resort. Resort er dog en meget fin titel til Johan's - da det som de fleste andre steder i ABC, udelukkende består af nogle hytter og en restaurant. En del af stederne er iøvrigt ved at lukke for i år, da der ikke er mange turister i monsun sæsonen fra november til februar.

Der er ikke meget at lave i ABC udover at slappe af, men det passede mig glimrende. Anne & Carsten var på Tioman tilbage i 1995, og nogle af deres beskrivelser af denne jungleø passer stadig. Der er fortsat ingen rigtige veje på Tioman, men der er dog nu en cementsti fra Tekek til ABC, og et lille stykke asfalteret vej fra Tekek til Berjaya Resort. Tekek er hovedbyen på Tioman, og det er her man finder øens eneste hæveautomat, og der er endda blevet bygget en lille landingsplads, så små 48-sæders Dash-7 fly fra Berjaya Air nu kan lande på Tioman. Hver dag flyver de til og fra Singapore og Kuala Lumpur, og det er selvfølgelig en nem måde at komme til Tioman på. Tekek er samtidig en duty-free zone, så man kan købe billige øl, cigaretter og chokolade. En 200g Toblerone til 12 kr. er jo ikke det værste... men en Coca Cola koster nu det samme som andre steder !

Der er (rimelig) stabil elektricitet i ABC, og der var endda air-con i min hytte... rart - for det var pænt varmt. Om dagen er det pt. rimelig lavvandet, så man skal ca. 500 m. syd for ABC før stranden er god til badning. Jeg mødte en sød spansk familie, men da det kun var den ene kvinde der kunne engelsk (?) så var det en lidt pudsig oplevelse at snakke via "tolk". Restauranterne er kun åbne nogle ganske få timer af gangen, men maden er god og velsmagende. Den ene dag gik jeg en tur til Tekek, men ellers var jeg mest på stranden eller i hytten. Der er noget næsten "Phi Phi agtigt" over Tioman - et iøvrigt ganske udemærket træk !

En ting de dog ikke har på Phi Phi - er de kæmpestore monitor lizards. Man kan se dem overalt i ABC. Lige fra de "små" på 30-40 cm. til de helt store moppedrenge på 2 meter. Så kan gekkoerne altså godt gå hjem! En af dagene, da jeg kom ned ad trapperne fra min hytte, gik der en fætter på lidt over 1 meter rundt, og jeg tænkte at jeg ville tage et par billeder af den. Men da jeg satte foden på jorden (for at komme helt tæt på) blev jeg væltet omkuld af en 2 meter lang lizard - så både mit kamera og jeg havnede på jorden. Gudskelov at de er vegetarer, for den stod bare en meter eller to fra mig og spillede med tungen. Jeg lod kamera være kamera og klatrede i "sikkerhed" på trappen. Heldigvis var der ingen af de lokale børn i nærheden, for så havde de nok fået dagens klart billigste grin! :-)

Du kan se lidt video af én af de lidt mindre monitor lizards her : http://www.youtube.com/watch?v=6rRV_UYZrhE

Mandag formiddag gik jeg ned til jettyen (molen) og tog båden til Tekek. Herfra blev jeg kørt til Berjaya Beach, Golf & Spa Resort, hvor jeg havde booket en deluxe-chalet. Normalt koster de 5-600 kr. i døgnet uden forplejning, men på nettet havde jeg booket en pakke med 3 overnatninger, morgen- og aftensmad samt en snorkeltur, til en rigtig fornuftig pris! Det var tid til 3 dages luksus-forkælelse...

Du kan se en video rundvisning i min hytte her : http://www.youtube.com/watch?v=RTQv471-fFU

Det er klart det største resort jeg har boet på - med flere swimmingpools, strand, golfbaner og spa - samt alt fra gamerooms over tennisbaner til æsel rideture på stranden. Det er jo nok ikke så vildt for folk der altid bor på denne måde, men som "bonderøv" er det nu sjovt at prøve engang imellem. Buffetten på Sri Neleyan restauranten var ihvertfald ikke til at kimse af! Jeg mødte 4 fli<x>nke hollændere og vi tilbragte aftenen med at spille poker ved strandbaren - og der røg da mere end et par "Blue Lagoons" indenbords, før jeg ved 2-tiden kom i seng...

Tirsdag formiddag tilbragte jeg i poolen, og om eftermiddagen tog jeg en af resortets shuttle busser til Tekek efter "proviant" (læs : Toblerone :-)

Aftensmaden spiste jeg sammen med hollænderne, og bagefter spillede vi igen poker ved strandbaren. Samtidig underholdt resortets eget band og det hele havde næsten en slags "Hawaii hula-hula" stemning over sig... Meget hyggeligt! c",)

Onsdag skulle hollænderne med båden til fastlandet efter morgenmaden, og jeg tog på den snorkeltur der var inkluderet i min "SuperDeal" pakke. Man kunne vælge mellem en 6 timers tur til Koral-øen eller en tur til den nærmere Ringgis ø. Da vejret så lidt blandet ud, valgte jeg den korte tur, så var jeg da i det mindste tættere på resortet hvis vejret ikke artede sig. Der var fin sigtbarhed samt masser af både farverige fisk og koraller... (og jo, det begyndte at regne på et tidspunkt !)

Jeg har taget en masse billeder rundt på resortet, men det lykkedes mig dog aldrig at få taget et billede af swimmingpoolen magen til det fra resortets hjemmeside. Men jeg inkluderer det nu alligevel i fotoalbummet.

I morgen går turen så med båden tilbage til Mersing, og enten tilbringer jeg natten dér eller måske i Johor Bahru. Fredag aften flyver jeg med AirAsia til Jakarta på Java. da jeg har besluttet at droppe Sumatra i denne omgang. Det kunne da være fedt at komme dertil, men meget af det man tager til Sumatra efter (natur, jungle og aber) har jeg jo set på Borneo. Samtidig kunne jeg godt tænke mig at komme tilbage og "rigtigt" opleve bla. Kuala Lumpur (og f.eks. Penang) og derfra er det jo en kort sejltur til Sumatra.

Så Indonesien "ready or not - here I come..." !

Kuching

Efter den store orangutang oplevelse, satte vi lørdag aften kursen mod lufthavnen i KK, og fløj med Malaysia Airlines til Kuching. En taxa satte os af midt i byen, og vi fik et par værelser på Singgahsana Lodge - som er et super hyggeligt hostel! Det er dog ikke et super billigt sted, da et værelse koster 130 kr. i døgnet - med bad og toilet på gangen.

Søndag morgen gik vi en lille tur i området, for at se om vi kunne finde noget andet og billigere, men fandt ikke noget der var specielt indbydende. Så vi blev boende på Singgahsana. Jeg må indrømme at jeg faldt pladask for stedet, som på min hostel-skala ligger helt i top. Jeg har efterhånden boet på +50 hostels, og her er mindst ligeså hyggeligt som mine hidtige favoritter - Mix Hostel i Chengdu (Kina) og J-Hoppers i Hiroshima (Japan). Stedet er hyggeligt, men dog uden at det bliver for "pusse-nusse" ! :-)

Efter min mening tilbyder de lige præcis de ting et godt hostel skal :
* Pæne, rene værelser (omend noget zen/minimalistisk indrettet).
* Flotte og rene toilet- og badeværelser.
* Billig tøjvask samt udlån af både sengetøj og håndklæde.
* Gratis trådløst internet og turistinfo om området.
* Gratis morgenmad (toast, kaffe, juice og frugt).
* MEGET hyggelige fællesområder med tv, pool, dart, bordfodbold m.m.
* Flere hyggekroge med sofaer, senge, stole, hængekøjer m.m.
* Bogreol med lånebøger ! ;-)

Søndag middag tog vi lokalbussen ud til DBKU-bygningen lidt uden for byen. Her ligger nemlig det noget kitchede katte-museum. Camilla er jo en stor katteelsker, og jeg havde på forhånd "mobbet" hende med bla. dette museum. På museet så vi en rimelig stor samling, som omfattede alt fra kattefigurer, plakater og billeder til berømte katte og katte i reklamer. Alt i alt en sjov og anderledes oplevelse. På vejen tilbage besøgte vi søndags markedet, som dog ikke udpræget var nogen stor oplevelse. Kuching betyder kat på malaysisk, og rundt om i byen findes flere katte statuer - og så selvfølgelig "The Great Cat of Kuching"!!! Den er placeret ved siden af City Gate, som tidligere var centrum i byen. Jeg fik endda lov at tage et billede af Camilla (og katten) - noget hun ellers ikke er vild med.

Mandag morgen tog vi en minibus ud til Semenggoh Wildlife Rehabilitation Center, som er et noget mindre center end Sepilok i Sabah, men ellers samme koncept. Vi så et par orangutanger ved hovedkvarteret, men der dukkede ikke én eneste op ved fodringsplatformen! Det var selvfølgelig skuffende for os, men heldigvis har vi jo set orangutanger ved to andre centre på Borneo. Det er jo vilde dyr man har med at gøre, og der er aldrig nogen garanti for noget, men synd for dem som kun når det ene center ! Mærkværdigvis havde de også nogle store krokodiller i nogle meget små bure - øv! Senere samme dag, tog vi en lille båd over Sarawak floden og besøgte det lille Fort Margharita. Aftensmaden blev købt lokalt fra et par madboder, og senere spillede vi pool på vores hostels hyggelige loft...

Tirsdag tog vi ud til Kubah National Park. Ifølge de lokale var det ikke det mest spændende sted, da der ikke er noget nævneværdige dyr dér - og det er jo selvfølgelig hvad de fleste turister kommer til Borneo efter. Vi har jo dog allerede set en masse dyr, og i stedet lokkede en junglesti hen til et vandfald mere. Fra parkens hovedkvarter tog det ½ times tid op til hvor stien starter, og dette stykke (som var rimelig stejlt, men dog asfalteret) tog næsten livet af mig. Det gik noget bedre inde i skoven, hvor det tog os en times tid at nå til vandfaldet. Lige da vi kom dertil, gled jeg på en sten, og fik "taget fra" med venstre knæ og højre hånd. Ikke så fedt - da det gjorde rimelig ondt! Men vandfaldet var flot, og helt på eget initiativ poserede Camilla endda for kameraet. Måske havde hun på det tidspunkt en lille smule ondt af mig, hvem ved? :-)

Du kan se et kort video-klip med et stort 1000-ben her : http://www.youtube.com/watch?v=-f_H8RCCDbU

På 1½ time kom vi tilbage til parkens hovedkvarter - nu var det så også begyndt at regne - og ½ times taxatur senere, var vi tilbage i Kuching. Jeg var rimelig forslået, og havde bare brug for at ligge og slappe af. Camilla gik ud og fik noget mad imens jeg sov, og senere tog jeg på McD og fik aftensmad. Det synes jeg på en måde jeg havde "fortjent" !

Onsdag besøgte vi Kunching moské, som dog ikke var specielt imponerende. Der var nogle mærkelige gravsteder med underlige gravsten udenfor moskéen. Vi tullede lidt rundt i byen, men tog snart tilbage til vores hostel, for så meget er der heller ikke at se i Kuching! Eftermiddagen blev brugt på læsning og afslapning. Aftensmaden blev spist på en restaurant ved havnefronten. Torsdag var det meningen at vi skulle have været på stranden ved Bako nationalparken, men da vi vågnede op til regnvejr, så blev den plan droppet. I stedet spiste vi frokost på Pizza Hut og slappede af.

I morgen tidlig flyver jeg med AirAsia indenrigs til Johor Bahru - som er den malaysiske grænseby nord for Singapore, imens Camilla flyver med Malaysia Airlines til Changi lufthavnen i Singapore. Senere fredag flyver hun så til Amsterdam og derfra til København med KLM. Det bliver en MEGET lang dag for hende, for der er et stykke over 30 timer fra hun forlader Kuching til hun lander i Kastrup. Det har været super hyggeligt at rejse rundt sammen med Camilla, selvom vores oplevelser på Borneo ikke helt har svaret til vores forventninger. Det kan du læse mere om det i næste fællesbrev.

For mit vedkommende gælder det nu nogle dage på Tioman, som efter sigende er en rigtig dejlig ø... øst for det malaysiske "hovedland".

ABE-skønt i KK...

Vi havde jo haft svært ved at forlade Brunei, og den eneste løsning var at flyve tilbage til Kota Kinabalu. Det betød dog så, at vi fik mulighed for at tage op og se det lille nature reserve, som ligger ved Shangri-La Rasa Ria Resortet nord for KK. Vi havde set nogle billeder et australsk par havde taget deroppe, og det så umiddelbart helt super ud.

Da vi kom til KK var der ingen ledige værelser på Mandarin Hotel hvor vi boede første gang. I stedet fik vi et par værelser på Summer Lodge, som var et hostel der lå rundt om hjørnet. Umiddelbart et rigtigt hyggeligt sted, selvom det var med bad og toilet på gangen.

Det var jo min fødselsdag, og om aftenen spiste vi på "Texas" - en vestlig restaurant midt i byen. Det viste sig at der var festival i KK i disse dage, og da vores hostel lå lige ud til festpladsen gjorde dét det noget svært at sove. Det hjalp bestemt heller ikke at der var meget larm på gangen... og papirstynde vægge!

Lørdag morgen tog vi bussen mod det 5-stjernede Shangri-La Rasa Ria Resort, hvor det lille nature reserve skulle ligge. Dagen før havde jeg ringet dertil og bestilt plads på holdet til at se orangutangerne, noget man nemlig godt kan, selvom man ikke bor på resortet. Det viste sig at være noget kompliceret at komme dertil, da vi skulle skifte bus undervejs, og til sidst blev sat af et sted udenfor KK, hvor ikke mange forstod noget engelsk. Til sidst lykkedes det os dog at få én til at køre os dertil, og vi nåede frem lige til tiden. Det var godt vi havde bestilt plads, for der var godt fyldt op på holdet - vel ca. 30 mennesker. Efter et par film og en kort introduktion var vi klar til at gå op til fodringsplatformen.

Dette lille center har pt. 7 orangutanger som alle - af én eller anden grund, er forældreløse! Aberne kan blive her til de er ca. 4 år gamle, så bliver de sendt videre til rehabiliterings centret i Sepilok. Selve fodringen var de rimelig ligeglade med, men de tumlede rundt omkring på området, legede med hinanden - og tjekkede os ud. Sådan virkede det ihvertfald nogen gange. Der var dog et par af dem der fik flaske med noget der lignede en blanding af mælk og juice. Stedet er lille, men som turist kommer man faktisk meget tættere på aberne end i Sepilok, og da det er unge aber, virkede de også meget nysgerrige og legesyge. Mange gange var de kun ganske få meter væk, og hele oplevelsen var noget federe end i Sepilok.

Du kan se video af en legesyg orangutang her : http://www.youtube.com/watch?v=ld-rBUB3Q44

På et tidspunkt faldt jeg i snak med den ranger som havde fodret aberne, og jeg fortalte ham om Camilla, der var fløjet hele vejen fra Danmark til Borneo - blot for at opleve orangutanger. Han siger at vi kan møde ham nede i centret igen kl. 12, hvis vi har lyst?! Vi kunne ikke helt finde ud af hvad han havde ment, men havde en formodning om, at det nok ikke var noget helt efter programmet, da vi måtte love ikke at sige det til nogen. Vi gik en lille tur ned til resortets strand, og vendte tilbage som aftalt. Han tager os med om bagved, og beder os vente dér i 5 min.

Han kommer så tilbage lidt efter... men han er ikke alene. Med sig har han Kayla - en ca. 2 år gammel orangutang. Hun vil straks op til Camilla, og det får hun selvfølgelig lov til. Det var næsten mere end Camilla kunne klare, og bragte minder om Birgitte i Tiger Templet i Thailand. Det er super fedt, når så store dyreelskere får sit ønske om nærkontakt opfyldt, og jeg var da bestemt heller ikke upåvirket af situationen.

Kayla sad stille hos Camilla og blev nusset, fuldstændigt som havde det været en menneske baby. På et tidspunkt rakte hun ud efter mig, og selvom jeg ikke nænnede at tage hende fra Camilla, så var orangutangen rimelig bestemt. Så jeg fik også lov til at stå med hende et par minutter, før hun kom tilbage til flere knus og kram fra Camilla. Efter et kvarters tid tog rangeren hende med tilbage til centret, efter en stor tak fra os for en helt speciel oplevelse. Han fik en skilling som "drikkepenge", men det virkede som om han gjorde det, for at give os en helt speciel oplevelse.

Du kan se video af Camilla & Kayla her : http://www.youtube.com/watch?v=owANZIghaEc

Bagefter tog vi en taxa tilbage til KK, og spiste frokost på "Little Italy"... en usædvanlig god italiensk restaurant, hvor vi ialt spiste 3 gange. Selvom vi nok ikke har haft den allerbedste opfattelse af KK, så gjorde turen til Shangri-La Rasa Ria Resortet alligevel det hele værd !!! :-)

Bandar Seri Begawan

Tirsdag fløj vi med Royal Brunei Airlines til Bandar Seri Begawan - lokalt blot kaldet BSB (ja, de bruger mange forkortelser herude), men først lød der lige en bøn til Allah i højtalerne, og teksten kunne læses på flyets skærme. Det er nu alligevel 1. gang jeg prøver det ombord på et fly... Således sikret, satte vi kursen mod det muslimske sultandømme Brunei Darussalem. Vi fik et par fine - omend lidt dyre - værelser på Terrace Hotel, lidt i udkanten af byens kompakte centrum - og der var endda en pool :-)

Onsdag morgen gik vi ned gennem byen til den flotte Omar Ali Saifuddien moské, opkaldt efter faderen til den nuværende sultan. Den er opført i flot italiensk marmor, og indeni er den på samme tid meget enkelt og spartansk indrettet, men også flot dekoreret. Som ikke-muslimsk turist, skulle vi først iføre os en lang sort "låne-dragt" og så ellers holde os til den røde løber der var lagt ud oven på bedetæpperne. Udenfor i en kunstig lagune, ligger et drageskib som bragte minder om Kejserinde Cixi's marmorbåd fra sommerpaladset i Beijing. Op til moskéen ligger Kampung Ayer Water Village, som med sine ca. 30.000 indbyggere skulle være verdens største samling stylte-huse. Vi sejlede dog meget på vores tur rundt i Sabah, så vi droppede en sejltur.

Vi tog i stedet bussen til Jame´Asr Hassanal Bolkiah moskéen, som nok er landets største moské, men ikke helt så imponerende som Omar Ali's. Ligesom dér er det forbudt at tage billeder indenfor. Man skulle ellers tro at de gerne ville "sprede budskabet" !! Vi så også Royal Regalia Museum, hvor en masse gaver til Sultanen af Brunei er udstillet, ligesom en større afdeling om hans liv. Vi fandt dog ingen gaver fra Danmark, men måske er de ikke fine nok til at blive udstillet ?

Torsdag tog vi en komplet slapper dag, hvor vi bare hyggede med læsning og svømning i hotellets pool... skønt! Måltiderne blev spist på hotellet, så vi behøvede ikke engang at forlade stedet. Det viste sig noget svært at finde et fly ud af Brunei igen. Egentlig ville vi gerne direkte til Kuching på den malaysiske del af Borneo, men det kunne ikke lade sig gøre. Så fredag formiddag satte vi for 3. gang kursen med Kota Kinabalu (KK) - denne gang med Malaysia Airlines - så det var uden en bøn om god rejse...