Bukarest

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Jeg har et mål om at skulle rejse til mindst ét nyt land hvert år! Både for at opleve nye steder, men også for at leve op til retningslinjerne fra De Berejstes Klub, hvor et af kravene er at man altid skal have været i flere lande end ens egen alder. Men nu kan jeg allerede sætte hak ud for 2019, for jeg har aldrig været i Bukarest eller Rumænien før. Der var booket billige billetter med mit nye favorit flyselskab Wizz Air, som jeg tidligere har fløjet med til Skopje og Warszawa. De gør det meget i det gamle østeuropa og Balkan, og til helt andre priser end man tidligere har kunnet købe. Min returbillet til Bukarest kostede bare 360 kr. – og det er altså inkl. bussen til og fra Malmø Airport. Så fredag aften d. 22. februar tog jeg bussen fra DGI byen kl. 19, og da flyet var 35 min. forsinket ved ankomst landede vi præcist kl. 01.30 lokal tid (+1 time i forhold til Danmark).

Alle steder har jeg læst om de forfærdelige taxachauffører i Rumænien og der kører da også en lufthavnsbus døgnet rundt, dog med 40 minutters mellemrum om natten – hvilket jo også er fair nok. Da næste bus gik kl. 01.50 havde jeg sådan set opgivet at nå den, men gav det alligevel et forsøg. På 19 minutter lykkedes det mig at komme ud af flyet, igennem paskontrol og immigration, hæve lokale penge i automaten samt købe et buskort. Så med et helt minut i overskud tog jeg plads i bus 783 og satte kursen mod centrum. Jeg havde valgt mit hotel efter de sædvanlige kriterier for en storbyferie: Pris, beliggenhed og tilgængelighed! For at starte med prisen, så kostede det 100 kr. i døgnet (takket være lidt kreativ planlægning gennem booking.com) og det var endda med morgenmad. Beliggenheden var i udkanten af centrum, men stadig med nærmeste metrostation indenfor 10 minutters gang, og så stopper lufthavnsbussen bogstaveligt talt lige foran hotellet, og det tæller bare – specielt kl. 02 om natten 😊

Mindre end en halv time efter bussen kørte fra lufthavnen var jeg på mit værelse på Hotel Triumf, der helt klart har sin storhedstid bag sig. Værelset var såmænd fint nok, men det var nogle gamle møbler og slidte tæpper på gangene, men det vigtige var at det var slidt - ikke beskidt. Men til prisen var det rigtigt fint og jeg havde endda eget bad og toilet. Jeg gik på hovedet i seng og sov, efter at have været nede i receptionen og købe en flaske vand. Det der kom ud af vandhanen var i hvert fald så brunligt, at jeg ikke lige havde lyst til en slurk af det.

Lørdag morgen spiste jeg morgenmad – og det var da godt at det var inkluderet i prisen. Der var ingen buffet, men jeg fik da en tallerken med fire skiver ristet brød, en lille pakke jordbærmarmelade, lidt scrambled eggs samt et glas vand – fra flaske! Efter det ’fantastiske’ morgenmåltid begav jeg mig ud i byen. Metrostationen Aviatorilor lå 7-8 minutters gang væk, og derfra kan man tage metroen sydpå til det helt centrale Bukarest. En tur med metroen koster 3 kr. uanset længden, og for nemheds skyld købte jeg et 10-turs kort så jeg ikke skulle stå i kø hver gang. Jeg havde udset mig nogle butikker med tøj til store mænd, og da mange af disse var lukket søndag startede jeg lidt utraditionelt med shopping. Jeg var i flere shopping centre og spiste frokost på Subway – hvor en footlong sandwich kun kostede 20 kr. – og så billigt har jeg vist aldrig spist på Subway før. Udover centrene var jeg også i flere gadebutikker – bla. den super hyggelige boghandel Cărturești Carusel. Om aftenen købte jeg en Meat Lover med hjem fra en Pizza Hut take away og gik de sidste 10 minutter hjem. Der var stor bryllupsfest på hotellet, så jeg tog min pizza med op på værelset og spiste den imens jeg så dansk melodi grand prix live på mobilen.

Søndag var jeg rundt i byen med både metro, bus og sporvogn. Bus og sporvogn kostede 2 kr. pr. tur og det er nemt at finde rundt ved hjælp af Google Maps. Jeg så flere kirker og pladser, nogle afgjort mere imponerende end andre. Jeg var forbi togstationen Gara de Nord og det lille tilhørende togmuseum. Om eftermiddagen skulle jeg besøge Therme, der efter sigende skulle være det største termiske badeland i Europa. Der kører en gratis shuttle bus fra centrum, så jeg stillede mig klar ved metrostationen Piaţa Romană hvor alle de andre busser kørte. Der kom dog ingen bus til Therme, men det viste sig at være fordi jeg stod ved det forkerte sted. Bussen derhen kørte nemlig fra selve Piaţa Romană – som er en rund plads et par hundrede meter fra metrostationen af samme navn. Da shuttle bussen kun kører hver anden time om søndagen, gad jeg ikke stå og vente på den næste i 8 graders frost. I stedet tog jeg den lokale bus der kørte i den rigtige retning, og da den skulle dreje fra stod jeg af lige inden - ikke så langt fra lufthavnen. Der kørte ingen bus det sidste stykke og jeg havde ikke lyst til at gå 5 km. Normalt ville jeg jo have taget en taxa, men de har bare et utroligt dårligt rygte. Så i stedet bestilte jeg en Uber på mobilen og indenfor 5 min. kom den trillende. Jeg skulle betale 10,57 Lei for turen, men fik en rabat på 10 Lei fordi det var min første tur. Jeg gav dog chaufføren et par Lei i drikkepenge samt en 5* anmeldelse og så kørte han glad afsted igen.

Jeg havde købt min billet hjemmefra – og man kan vælge at købe til 3 timer, 4,5 time eller hele dagen. Jeg havde valgt at købe billet til 4,5 time – inkl. området The Palm der er forbeholdt personer over 16 år. Jeg fik udleveret det armbånd man bruger til at låse sit skab og til betaling i barer og restauranter. Alle har adgang til området Galaxy der er fyldt med vandrutsjebaner og diverse forlystelser for børn og voksne. The Palm er som sagt kun for folk over 16 år, og består primært af en palmestrand og tusindvis af liggestole, barer, regnskovssaunaer, boblebade m.m.

Det sidste område hedder Elysium og er primært et spaområde med forskellige typer behandlinger (mod ekstra betaling), men det havde jeg ikke købt adgang til. Mine 4,5 timer kostede lige over 100 kr. – hvilket må siges at være en meget rimelig pris. Jeg tilbragte et par timer i det udendørs bassin, hvor man sidder i det varme vand og kun har hovedet stikkende op i frostvejret. Det bragte minder om alt fra Lalandia til Oslo-båden, for slet ikke at snakke om Blue Lagoon på Island. Ingen sammenligning i øvrigt for Therme er 100% nyt, moderne og ’Disney-agtigt’. Hvis man bliver længere end den tid man har købt til, skal man blot betale 5 kr. ekstra pr. halve time, men jeg var ude efter 4 timer og 28 min. – så det kunne jo ikke være mere perfekt. I voksenområdet er der masser af barer med billige drinks, og havde jeg været afsted med andre kunne jeg sagtens have brugt en hel dag på stedet 😎

Jeg tog shuttle bussen tilbage mod byen kl. 19 – men vi blev omdirigeret pga. nogle protestdemonstrationer, så jeg blev ikke sat af ved mit hotel men derimod helt inde i byen. Men så benyttede jeg lejligheden til at få noget aftensmad og derefter tog jeg hjem til mit hotel. Om natten så jeg Oscar uddelingen live på mobilen, imens jeg skrev lidt sammen med Benjamin undervejs. Dette år vandt han vores interne lille gættekonkurrence, så nu skylder jeg ham en romkugle og det skal være ham så inderligt fortjent. Specielt fordi han havde revanche til gode fra året før, hvor jeg forudså hele 21 ud af de 24 kategorier.

Mandag tjekkede jeg ud fra hotellet ved 11-tiden og tog med bus og sporvogn til House of Experiments, der er en blanding af et teknisk museum og et eksperimentarium. Da jeg endelig kom derhen var der så lige præcis den dag lukket for offentligheden – og kun adgang for skoleklasser, noget med et nationalt skoleprojekt. Det havde der så ikke stået et ord om på deres hjemmeside, så det var noget spild af tid. I stedet brugte jeg dagen på at tage rundt og se andre ting i byen som f.eks. Parlaments Paladset. Det store skrummel er efter sigende verdens tungeste bygning og i antal kvadratmeter kun overgået af Pentagon. Under bygningen findes en atomsikret bunker der kan huse 100.000 mennesker, og normalt kan man komme på rundvisning derinde – inklusive kælderen og tagterrassen. Men da Rumænien overtog formandsskabet i EU d. 1. januar bliver parlamentet brugt til dem, og af sikkerhedsmæssige hensyn er rundvisninger for privatpersoner så ikke mulige i det halve år. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt da det kunne have været spændende at se, men så er der også noget til næste gang jeg kommer tilbage til byen. Frokosten blev spist på Subway, imens jeg optog en noget irriterende video af mig selv der spiser en tunsandwich. Den sendte jeg 'selvfølgelig' til familien der bare elsker Subway… 😘

Jeg kørte en del rundt med sporvogn og trolleybusser, men sidst på eftermiddagen tog jeg bussen til lufthavnen. Hjemturen med Wizz Air foregik helt efter bogen, så jeg landede kl. 21 i Malmø hvor bussen til København ventede foran terminalen. Chauffører spurgte endda om der var nogen der ville af ved lufthavnen, og det skyndte jeg mig (som den eneste) at sige ja tak til. Det er jo noget hurtigere end først at skulle til DGI byen og så hjem derfra. Så jeg var hjemme hos mig selv kl. 22.40 – godt fem timer efter at jeg sad i centrum af Bukarest. Overordnet set har det været et lidt overraskende positivt bekendtskab, og en by jeg sagtens kan besøge igen…

Turen har kostet følgende:

Flybillet t/r inkl. bus til Malmø Airport = 360 kr.

Hotel i tre nætter inkl. morgenmad = 300 kr.

Busser, sporvogn, metro samt Uber = 55 kr.

Therme spabad = 105 kr.

Mad, drikke samt diverse = 260 kr.

I alt = 1.080 kr.

Skopje

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Årets sidste rejse gik til Skopje i Makedonien og tæller med i kategorien 'billig-tre-dages-tur-til-et-sted-jeg-ikke-har-været-før'. Det var i hvert fald billige flybilletter med Wizz Air som bare kostede hhv. 104 og 124 kr. og det må siges at være meget billigt for en flyvning på 2½ time hver vej. Skopje ligger på samme breddegrad som Rom, så der var endda tale om en lille tur sydpå. Egentlig havde jeg bestilt afrejse lørdag morgen fra Malmø, men den afgang ændrede flyselskabet til fredag morgen, og den ekstra feriedag ville jeg ikke bruge. Så i stedet blev jeg ombooket til afgangen fra København lørdag eftermiddag. Det er selvfølgelig nemmere med afrejse fra København, men til gengæld mistede jeg jo omvendt en halv dag i Skopje. Det er der selvfølgelig ikke noget at gøre ved, og lørdag kl. 15.55 fløj jeg så til Makedonien. Der er ingen offentlig transport fra lufthavnen ind til byen, men der kører dog shuttlebusser fra to forskellige selskaber ca. 6-12 gange i døgnet. Desværre er det lavet så tåbeligt, at begge selskaber kører fra lufthavnen på omtrent samme tid, så der kan godt være flere timer imellem afgangene. Det var tilfældet på det tidspunkt hvor jeg ankom, så for at undgå at sidde og vente over to timer i lufthavnen, havde jeg aftalt med mit hostel at de hentede mig – mod betaling på 15€. Køreturen ind til centrum tog kun 25 min. og det er selvfølgelig dejligt at starte med lidt 'luksus' 😊

Jeg fik nøglen til mit værelse, som ikke var specielt stort, men til gengæld udstyret med en særdeles behagelig madras, rigtig dyne og skønne puder. God start, og det blev kun bedre da jeg havde fået en rundtur og set fællesrummet, køkken, bad og toilet. Sidstnævnte var på gangen lige ved siden af mit værelse, så det var både nemt og bekvemt samt meget rent og pænt. Fællesrummet var rigtig hyggeligt og udstyret med 'palle-møbler' og køkkenet var ligeledes i fin stand med bla. to store fælles køleskabe. Takket være lidt kreativ planlægning kostede værelset kun 10€ i døgnet, og det var rigtig god value-for-money. Jeg gik en tur i området, og fik noget aftensmad på en kineserrestaurant der lå på hjørnet – bare 100 meter fra Nordic Hostel N-Box, og 17 kr. for et måltid inkl. drikkevarer er bare billigt. Om aftenen var der godt gang i den på mit hostel, og jeg sad et par timer i fællesrummet og snakkede med flere forskellige, inden jeg trak mig tilbage til mit værelse ved midnat.

Søndag spiste jeg morgenmad og det var af den klassiske 'complimentary' hostel type: Brød, smør, marmelade, havregryn, æg og juice, og det lagde en fin bund og var en god start på dagen. Jeg gik ned til busstoppestedet der lå et par hundrede meter væk, og i et lille grønt hus ved siden af købte jeg et SKOPSKA-kort til 150 denarer (18 kr.) og med i den pris var de første tre busture. Efterfølgende kan man så sætte ekstra ture ind på kortet og hver tur koster 35 denarer (4 kr.) uanset længden på turen. Jeg tog bussen ned til stationen og derfra en anden bus op på Mount Vodno. Herfra kan man tage en kabelbane op til toppen, hvor kan nyde udsigten over Skopje samt beundre verdens største kors – det 66 meter høje Millennium Cross. Kabelbanen koster kun 100 denarer for turen op og ned og det startede også helt fint. Men jo længere op af bjerget jeg kom, jo mere skyet blev det også, og da jeg nåede toppen kunne man ikke se mange meter frem for sig. Så selvom jeg stod lige neden for korset, kunne jeg kun lige knap og nap skimte det fra tid til anden – og andre gange var det helt væk. Jeg var henne ved udsigtspunktet, men det var fuldstændigt umuligt at se Skopje by – det var bare en uigennemtrængelig mur af skyer og tåge. Jeg tog kabelbanen ned igen og bussen tilbage til byen. Jeg gik langs med Vardar floden, og var bla. forbi den store rytterstatue af Alexander den Store midt på byens centrale plads – Macedonia Square. Jeg gik over Stone Bridge og var inde på Makedoniens arkæologiske museum. Ikke den største oplevelse, men så kom jeg da i læ for den fine regn der dryppede engang imellem. Jeg var også inde på Museum of Illusions - der mindede om en simplere version af samme museum i Kaunas. Manden ved indgangen lukkede mig endda ind gratis - for som han sagde: Stedet er altså beregnet for mindst to personer af gangen. Det havde han da også ret i, og så sparede jeg de 300 denarer. Dagen sluttede i Skopje City Mall hvor jeg spiste aftensmad. Hjemme på mit hostel var der også godt gang i den denne dag, så jeg sad og snakkede lidt inde i fællesrummet, men gik alligevel forholdsvis tidligt i seng.

Mandag morgen var jeg så også tidligt oppe, og tog bussen til Matka Canyon der ligger bare 15 km. fra Skopje centrum. Om sommeren er det efter sigende et yndet udflugtsmål for både turister og lokale, og der er rig mulighed for vandreture samt bådture gennem kløften og på Matka Lake. Efter nogle timer tog jeg bussen tilbage til byen og var både forbi bus- og togstationen. Jeg fik købt en billet til lufthavnsbussen til dagen efter, for jeg ville jo hellere betale 180 denarer (20 kr.) for turen tilbage til lufthavnen end endnu en dyr taxa - for der er jo kun tale om en kort tur på lidt over ½ time. Jeg gik langs Vardar floden til Macedonia Square og videre til byens Old Bazaar. Den var dog ikke så spændende og bestod mest af reelle forretninger, og det er bare ikke så hyggeligt som små stader. Jeg spiste aftensmad og må indrømme at den makedonske mad ikke ligefrem imponerer. Nationalretten er kebap, ikke at forveksle med den slags kebab vi kender herhjemme. Men jeg blev da mæt og fandt hjem til mit hostel ud på aftenen.

Tirsdag kunne jeg sove til kl. 8, og efter et bad og noget morgenmad tog jeg bussen ned til stationen hvorfra lufthavnsbussen kørte kl. 10. Turen til lufthavnen gik uden problemer, og jeg fik brugt mine sidste denarer på frokost på Burger King. Det opvejede lidt at jeg fik sendt beskeder fra flere kolleger om at frokosten den dag på arbejdet var min yndlingsret - kylling med sprødt skind. Flyet fløj til tiden og 2½ time senere landede jeg i Kastrup lufthavn. Skopje var alt i alt en fin oplevelse, og et sted hvor man sagtens kan tilbringe nogle dage - og mine tre dage virkede som den helt rigtige periode 😊

Turen kostede følgende:

Flybilletter t/r = 228 kr.

Hostel (tre overnatninger) = 225 kr.

Taxa + bus til og fra lufthavnen = 140 kr.

Lokalbus, taxaer, sightseeing, mad og drikke = 327 kr.

I alt = 920 kr.

Bruxelles

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Vi landede i Brussel Airport kl. 19 og derfra skulle Anne og pigerne flyve videre til København imens jeg tog med toget til Bruxelles-Midi stationen. Det tog under 20 minutter og mit hotel 'Escale' lå bare få minutters gang derfra. Selvom det var sent på aftenen tog det alligevel 10 minutter før mit værelse var klart, men til gengæld fejlede det så heller ikke noget da jeg endelig fik nøglen. Jeg fik noget sen aftensmad på en halv-skummel café rundt om hjørnet og købte nogle drikkevarer med hjem på hotellet.

Søndag morgen tjekkede jeg ud fra hotellet, og tog min trolley med ned på stationen hvor jeg betalte et par euro for at få den opbevaret. Jeg tog metroen ud til Heysel station hvorfra der kun er en kort gåtur til Atomium. Strukturen der blev bygget til Verdensudstillingen i 1958 har nu 60 år på bagen, men ser stadig ny og futuristisk ud. Jeg havde på forhånd booket billet (15€) så jeg slap for at stå i kø mere end én gang, for man skal selvfølgelig igennem et security check før man kan komme med elevatoren op. Der er i alt 8 sfærer eller kugler, samt rør der forbinder de forskellige kugler - udstyret med enten trin eller rulletrapper. Udsigten fra toppen er fantastisk, og da vejret samtidig var helt perfekt med en dyb blå himmel var det en fin oplevelse. Der er forskellige udstillinger i kuglerne og stedet er bestemt et besøg værd.

Nede igen tog jeg sporvognen til Schaerbeek stationen hvor man finder togmuseet Train World. Nu har jeg set en del af slagsen rundt omkring, men dette er et flot museum. Der er flere haller med dæmpet belysning og mange vogne, og man kan komme ind i dem alle. Jeg brugte et par timer derinde og det var fint. De har endda et samarbejde med Atomium, så når man besøger begge steder samme dag får man rabat på billetten, så jeg kom ind for 8€ i stedet for normalprisen på 12€.

Jeg tog sporvognen tilbage til centrum, og efter en omgang frokost endte jeg på Grand-Place der er byens centrale markedsplads. Her ligger masser af palæer, kirker og flotte bygninger, og bare få hundrede meter derfra findes Manneken Pis - en lille tissende dreng på et gadehjørne. På bestemte dage bliver han iført forskellige kostumer og denne dag var det åbenbart mexicaner-tema. Men der var alt andet lige masser af mennesker der tog billeder og selfies, men det virker som meget ballade for en lille statue af en tissende dreng.

Jeg tog et par busser rundt på må og få, mest af alt for at se lidt mere af byen, og da jeg havde købt mit 24 timers kort til 7,50€ skulle det da også bruges. Til sidst havnede jeg tilbage på Midi-stationen hvor jeg hentede min trolley, og så kunne jeg stille mig ud i køen til lufthavnsbussen. Jeg havde booket billetten flere måneder i forvejen, så jeg betalte kun 5€ for turen til Charleroi lufthavnen knapt 60 km. fra Bruxelles centrum. Turen tog en times tid, så jeg var i lufthavnen i perfekt tid - ca. 1½ time før afgang. Denne gang var det Ryanair der stod for transporten og det tog ca. 1 time at nå til Kastrup. Det var så afslutningen på turen til Malta, med et ophold i Prag på udturen og Bruxelles på hjemturen 😊

Malta

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Jeg landede i lufthavnen på Malta og tog bus X1 direkte til Mellieha hvor huset Jette havde lejet lå. På nær Bjørn & Sanne var alle kommet og blevet indkvarteret i det skønne hus. Jeg delte værelse med min søster på 1. sal der reelt var en selvstændig lejlighed, og her boede Clara & Emma samt Dianga, Jan, Sofie & Nanna ligeledes. I lejligheden nedenunder boede Jette, Kristina & Mathias samt Steffi, Chris, Aya & Isabella - og da Bjørn & Sanne ankom mandag rykkede de også ind på et værelse i stuen.

Søndag tog jeg bussen til Mosta hvor jeg bla. var inde og se Mirakelkirken. Det er verdens 3. største kuppelkirke, og har fået sit navn da en granat under 2. verdenskrig ramte ned gennem kuplen - midt under en aftenmesse. Men ved et mirakel eksploderede den ikke og alle slap uskadt. Jeg forsøgte at komme med bussen til Mdina, men den dag var der et racerløb i området så alle busser var omlagt. Så efter et par timers forsøg måtte jeg tage tilbage til huset. Vi havde faktisk hele to swimmingpools, men selvom lufttemperaturen var helt acceptabel for oktober måned, var vandet så koldt at det primært var ungerne der var i.

Mandag sejlede vi fra den lille havn i Mellieha til Gozo - Maltas næststørste ø. Vi var med bus rundt på øen, og startede i Victoria der er hovedbyen. Her så vi bla. katedralen og citadellet, før vi fortsatte til kirken ved ta' Pinu og Blue Hole på Dwejra Beach. På vejen tilbage badede og snoklede vi fra båden, ligesom vi også var på stranden ved Blue Lagoon på øen Comino. Da vi kom tilbage var Bjørn & Sanne ankommet - og nu var vi fuldtallige: 17 personer.

Tirsdag havde Jette fødselsdag og hun blev selvfølgelig vækket med sang og flag. Efter morgenmaden kørte vi ind til Maltas hovedstad Valletta. Vi fik taget et par gruppebilleder ved Upper Barakka Gardens hvor man har en super udsigt over byen og havnen. Bagefter gik vi på sightseeing i lidt mindre grupper, da det er svært at få 17 mennesker til at gøre det samme... på samme tid. Vi så flere kirker og katedraler og var også på tur med et lille 'Fun Train' før vi tog tilbage til huset. Den aften spiste vi alle på restaurant Tosca hvor der også var fødselsdagskage til Jette.

Om onsdagen var det så min fødselsdag, og dagen startede selvfølgelig også med morgenmad og hygge. Ellers blev dagen brugt på en tur til The Red Tower der lå godt fem km. fra vores hus, og som Jette konsekvent omtalte som Draculas Borg. Fra tårnet har man en fin udsigt over Mellieha Bay og den nordlige del af Malta. Senere stod den på spil samt en hyggelig omgang aftensmad - alt i alt en skøn dag!

Torsdag tog vi ned på den sydlige del af Malta og så de ældste fritstående stenkonstruktioner på Jorden. De blev bygget for mere end 5000 år siden og er således 1000 år ældre end pyramiderne. Hagar Qim og Mnajdra ligger på samme område, og man kan køre med en lille golfbil imellem dem. Områderne var spændende, og det var sådan jeg på forhånd havde forestillet mig Malta. Generelt er det en rigtig spændende ø, og jeg kan sagtens forestille mig at komme tilbage på et tidspunkt. 

Fredag slappede vi bare af i huset, gik små ture i området, handlede ind i supermarkedet, lavede mad, spillede spil og hyggede os. Lørdag pakkede vi sammen og tog shuttle bussen til lufthavnen. Jeg fløj sammen med Anne, Clara og Emma til Brussels Airport med Air Malta, og så skulle de flyve hjem derfra. Jeg havde derimod et døgn i byen, og gik derfor gennem terminalen og tog toget indtil centrum af Bruxelles.

Prag

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Tilbage i februar inviterede Jette hele familien til Malta til hendes 75 års fødselsdag i oktober. Vi skulle bare selv sørge for flybilletter, og den billigste løsning var ikke at flyve direkte. Det var faktisk halv pris hvis jeg fløj over Prag på udrejsen og Bruxelles på hjemturen, men desværre skulle jeg så også vente en del timer i lufthavnen begge veje. I stedet for at gøre det, valgte jeg så at gøre en tur ud af det, så selvom jeg først skulle flyve til Malta lørdag var det allerede torsdag d. 11. oktober jeg fløj med Czech Airlines til Prag. I lufthavnen købte jeg et 24-timers kort til offentlig transport for 110 CZK hvilket svarer til ca. 32 kr. Så kunne jeg tage bussen det korte stykke til Hostel Modrá hvor jeg havde booket et værelse. Det viste sig at være et stort 4-mands værelse med eget bad og toilet, og selvom det lignede noget fra gamle dage i østeuropa (hvilket det jo også er) så var det fint til mit behov.

Fredag stod jeg tidligt op og tog bussen til metrostationen Nádraží Veleslavín hvorfra jeg kunne tage metrolinje A til centrum. Da vejret var fantastisk fra morgenstunden af, startede jeg med at tage kabelbanen op til Petrin tårnet. Desværre var jeg ikke den eneste der havde fået den idé, så da jeg havde stået i kø i næsten en time valgte jeg at opgive - og jeg har jo også været deroppe tidligere. I stedet tog jeg sporvognen ind til Karlsbroen hvorfra man også har et glimrende udsyn til slottet, som jeg dog ikke var oppe ved denne gang. I stedet tog jeg ud til Dancing House, der er en skøn og skæv bygning lige ud til Vitava floden, og fra den hyggelige bar på øverste etage har man en fin udsigt. Tilbage i centrum var jeg forbi Old Town Square og se det astronomiske ur. Masser af mennesker stimler sammen og ser det hver hele time, men mere fantastisk er det så heller ikke. Sidste gang jeg var i Prag kunne jeg ikke komme ind i Tyn kirken og se Tycho Brahes grav, og denne gang måtte jeg også vente over en time på at de åbnede igen efter fredagens gudstjeneste. Men det lykkedes, og pladsen er jo ikke det værste sted at sidde på en solskinsdag og kigge på mennesker.

Jeg havde bestilt bord på Výtopna Railway Restaurant som jeg havde fået anbefalet af Kim Justesen, da øl serveret med tog jo mindst smager 20% bedre end andet øl. Maden var ikke noget at råbe hurra for, men det var da sjovt at sidde ved sit bord og få drikkevarerne serveret med modeltog. Stedet er meget gennemført, hvor selv toiletterne er lavet så det ligner toiletter ombord på et tog. Efter aftensmaden gik jeg en længere tur, inden jeg tog sporvogn, metro og bus tilbage til mit hostel. Her fik jeg set Vild Med Dans på mobilen inden jeg lagde mig til at sove.

Lørdag morgen tjekkede jeg ud og tog bussen til lufthavnen - en kort tur på bare 5 minutter. Jeg var allerede tjekket ind på Air Malta flyet og da jeg ikke havde noget indtjekket bagage med kunne jeg gå direkte op til gaten. Jeg havde nemlig fået Anne og pigerne til at tage det tøj med jeg skulle bruge på Malta, da de alle tre havde 23 kg. bagage med i deres billet, og så slap jeg for selv at skulle betale ekstra for en kuffert. Flyet lettede kl. 11.10 og så var kursen sat mod Malta 😊