Fukuoka

Jeg tog hurtigfærgen "Beetle" fra Busan, og bare 3 timer senere kunne jeg for første gang sætte fødderne på japansk jord. Efter at de i immigrationen havde taget et billede af mig, mine fingeraftryk, tjekket mit pas MEGET grundigt, set mine kontanter og kreditkort (samt mine souveniers fra Korea) fik jeg endelig mit visumstempel.

Jeg havde mødt en Japansk kvinde, Nahomi, i færgeterminalen i Busan og sammen med hende tog jeg bussen ind til stationen hvor hun skulle med toget. Jeg gik istedet de ca. 10 min. til mit hostel - Khaosan International Hostel (gæt selv hvor de har navnet fra? :-)

I modsætning til i Korea, så var det her rent faktisk et "rigtigt" hostel, med køkken, fællesrum, bøger og computer... og ikke mindst andre backpackere. Skønt at kunne sludre med andre! De havde dog nok ikke behøvet skiltet på toilettet der forklarer hvordan man skyller ud ;-)

For at sige det lige ud, så pissede det ned hele tiden. Men så er det jo rart med et sted som Canal City. Et kæmpe stormagasin med biografer, butikker, restauranter og meget mere. Her fik jeg et par timer til at gå på en hyggelig måde. Jeg så dog også templerne Suikyo og Kushida (shrines), som da var pæne uden at være alt for imponerende (jeg er jo nok lidt forvænt efter Kina). Aftensmaden blev spist på en hyggelig restaurant, efter at jeg havde haft tjeneren med udenfor og peget på det måltid jeg gerne ville have. De fleste steder har nemlig en udstillingsmontre med mad, så man kan se hvad man kan få - hvis man som jeg jo ikke kan japansk. Smart... men gad vide hvor længe maden i skabene holder ???

Nu skal jeg på en lille "A-bombe tur" nemlig først til Nagasaki med et Kamome Limited Express train og derefter til Hiroshima med et Shinkansen "Bullet train"...

Busan

KTX hurtigtoget fra Soul til Busan tog under 3 timer, men det er dog ikke hele strækningen man kører med over 300 km/t. Sporet er ikke klar til det hele vejen, så nogle strækninger må de "nøjes" med at køre 200-250 km/t. Men selv med over 300 km/t. føles det ikke som om man kører hurtigere end med et dansk IC-3 tog!

Jeg havde ikke kunnet få plads på noget hostel mandag, så jeg måtte tage et værelse på Hillside Hotel. Et pænt og nydeligt sted, men $65 for 1 overnatning var unødvendigt til mit behov.

Jeg tog metroen til centrum af Busan, og gik rundt på Jagalchi Fish Market og Gukje Market. Busan er en livlig by og centrum vrimler med stormagasiner, shopping steder, vestlige butikker og restauranter. Jeg fik købt min billet til hurtigfærgen til Fukuoka i Japan. Turen tager kun 3 timer med katamaranen, så det er en nem, hurtig og forholdsvis billig måde at komme til Japan på. En enkeltbillet koster ca. 500 kr.

Tirsdag morgen tjekkede jeg ud fra Hillside Hotel og tog i stedet til Sam Won Jang Hostel, hvor jeg fik et værelse til $28 pr. nat. Pænt og nydeligt, men stedet er mere et hotel end hostel, da der hverken er noget fællesrum, køkken eller lign. Men placeringen er helt i top, og jeg kunne gå til Busan Tower i Yongdusan Park. Ikke det smukkeste tårn jeg har været oppe i, men udsigten over Busan — og specielt havnen — var fantastisk!

Onsdag tog jeg først til området omkring Busan station — af lokale kaldet "Texas Street" — et meget lidt charmerende område. Videre med metroen til Haeundae Beach, som er Koreas bedste og mest berømte strand. Det er dog ikke nogen fantastisk strand sammenlignet med f.eks. Thailand eller Vietnam, men det blev dog til årets første dukkert. Der var nok kun 20 mennesker i vandet på hele stranden, så der blev kigget en smule på mig og mine badebukser… og varmere var vandet altså heller ikke! Senere på eftermiddagen begyndte det at blæse, og indenfor meget kort tid var stranden stort set øde. Men så kunne jeg sidde og nyde det — og med trådløst internet på selve stranden, hvad kan man så ønske sig mere?! Jeg fik en lang sludder med en lokal (jeg opgav at lære hans navn), og han er faktisk den første koreaner som jeg rigtigt har snakket med. Selvfølgelig har der været lidt på de steder jeg har boet, men generelt er folk ikke villige til at snakke engelsk og samtidigt meget generte. Undtagelsen er selvfølgelig børnene som hele tiden råber "HELLO!!!" og lige skal over og hilse på :-)

Om et par timer går turen videre til Japan, og dermed er det slut på min tid i Syd Korea. Det har været spændende, men pga. sproget, maden og folks generelle tilbageholdenhed, rangerer det ikke så højt på min personlige liste. Der er et stykke vej til eksempelvis Thailand og Vietnam…

Seoul

Seoul er en lidt mærkelig størrelse. Den er mere Hong Kong/Shanghai end Bangkok… og så alligevel ikke! Byen er nem nok at finde rundt i, takket være et godt udbygget metronet. Samtidig har de fleste taxaer et smart system, hvor man straks får stukket en telefon i hånden af chaufføren. Så fortæller man et bureau i den anden ende hvor man skal hen (på engelsk, japansk, tysk m.m.) og så oversætter de det til koreansk så chaufføren ved præcis hvor han skal hen. Et system (gratis for kunden) som ville være smart andre steder!

Jeg fandt nemt til mit hostel, som ligger meget centralt i Seoul. Det er hyggeligt nok, men der bor kun koreanere og japanere i øjeblikket og ingen taler engelsk. Tirsdag og onsdag lå jeg lidt brak, og bevægede mig kun ud for at spise og købe lidt drikkevarer til køleskabet. Torsdag besøgte jeg det flotte Korean War Memorial, som tydeligt viser det delte Korea. Et tema som går igen mange steder i byen. Jeg besøgte også Seouls World Cup Stadion som blev brugt til VM slutrunden i 2002. Det er også blevet til et besøg i den olympiske park, og så tog jeg turen op i N Seoul Tower som ligger på Namsan bjerget. Herfra har man en super udsigt over Seoul, og man begynder at forstå præcis hvor stor byen er. For foden af tårnet er et hegn som er overplastret med hængelåse. Meningen er, at man besøger stedet med sin udkårne, låser en hængelås fast — og så længe den bliver siddende dér, vil man forblive sammen. Sødt, ikke? :-)

Fredag stod i Korea krigens tegn. Jeg tog til grænsen mellem Syd og Nord Korea — den såkaldte demilitariserede zone (DMZ). Første stop var ved Dora observatoriet, hvor man nok må gå hen til muren og kigge over på den Nord Koreanske side, men man skal ca. 10 m. tilbage hvis man vil tage et billede. Det er så omvendt rimelig besværligt pga. muren… hmmm… mærkeligt! Det skulle dog hurtigt vise sig, ikke at være det mest mærkelige den dag!!! Turen gik videre til ”Den 3. tunnel” som Nord Koreanerne gravede/sprængte under grænsen, for at bruge til en invasion af Syd Korea. Tunnelen som løber i en dybde af 73 meter (gennem granit) blev opdaget i 1978. I alt er fundet 4 lignende tunneller. Vi besøgte også den flotte nye togstation, som er klar hvis der på et tidspunkt bliver blødt op i forholdet mellem Syd og Nord. Det mærkeligste var dog at besøge Panmunjom, en delt landsby som ligger midt på grænsen. Det er her man har afholdt fredsforhandlinger, og grænsen går bogstaveligt midt ned igennem skrivebordet. Syret oplevelse, med soldater i kampstilling få meter fra hinanden. Man skal underskrive en erklæring til FN om, at man opholder sig der på eget ansvar… meget underlig oplevelse. Det bliver spændende om jeg kommer dertil fra ”den anden side” når jeg tager til Nord Korea?!

Lørdag var jeg på en gratis tur arrangeret af den lokale turistforening. På mit hostel sagde de, at der altid er vesterlændinge med… og det var der da også. Mig ! … og så en busfuld koreanere og japanere :-)

Vi besøgte bla. det nye flotte National Museum, Namsan park, Dongdaemun og var til modeopvisning. Alt i alt en hyggelig dag.

I dag har jeg bla. besøgt det gamle royale palads og Jogyesa templet. Her til aften har jeg været til den årlige ”Lotus lanterne festival parade”. 2½ time med danse- og sanggrupper, flotte lanterner, figurer, vogne osv. Skægt og vildt underholdende. Det anslås at ca. 100.000 personer deltager i paraden og endnu flere kigger på langs ruten… og det skal nok passe.

Du kan se videoklip fra paraden her :

http://www.youtube.com/watch?v=T8dQWeAGXow

http://www.youtube.com/watch?v=q4q33P8e3Vc

http://www.youtube.com/watch?v=Lv2JUdijr3o

I morgen skal jeg med hurtigttoget KTX til Busan i det sydøstlige Korea. Det kører med over 300 km/t. så turen tager blot 3 timer! :-)

On the road again...

Begrebet "on the road again" er jo passende nok, men det er ikke så mange veje jeg har oplevet på turen indtil nu... derimod masser af fly.

Der blevet sagt farvel i lufthavnen - nu har vi jo snart rutinen i det. Knus & kram til hele slænget, og et par søde breve fra mine skønne niecer, som nok skal varme på en lang tur! Først fløj jeg med Lufthansa til Frankfurt, og dér skulle jeg virkelig løbe gennem terminalerne for at nå næste fly - Cathay Pacific til Hong Kong. Stort Airbusfly og et par tomme sæder ved siden af mig var virkelig skønt. Jeg fik 5-6 timers søvn og blev vækket med scrambled eggs, bacon og hashbrowns kartofler - det er første gang det er sket på et fly! :-)

Vi nåede til Hong Kong næsten en time tidligere end planlagt, så jeg behøvede ikke at løbe dér. Sidste strækning til Seoul tog 3½ time og bussen til "downtown" Seoul blot en times tid. Det betød at ca. 24 timer efter jeg sagde farvel i lufthavnen, kunne jeg tænde den bærbare, logge på det gratis trådløse netværk her på mit hostel og skype hjem! ;-)

Nu har jeg fået en bid brød og lidt koldt vand, så nu vil jeg slutte og gå i "putten". Klokken er lidt i 1 om natten lokal tid. Som ventet kan jeg ikke bruge min mobil her, så mail er vejen frem.

Mange hilsner fra Seoul...

My Big Trip (part II)

Så er det ved at være lige op over... Søndag flyver jeg til Seoul i Sydkorea. En kort tur på "bare" 19 timer! :-)
Jeg forventer at bruge et par uger i Sydkorea før jeg tager videre til Japan.
Jeg planlægger at rejse rundt dér i ca. 3 uger, og har allerede købt kortet til deres fantastiske "Bullet Train" - Shinkansen!

Så går turen til Beijing, for herfra starter den tur til Nordkorea som jeg har booket mig ind på. Jeg får dog ikke at vide om jeg får visum dertil før dagen før turen begynder, da de kun udsteder ca. 1000 visa om året til vestlige turister.

Efter tilbagekomsten til Beijing tager jeg til Hong Kong og møder Birgitte & Robert, og så rejser vi Filippinerne tyndt sammen, før Emma kommer ud i midten af juli til vores tur gennem Vietnam. Vi flyver så sammen hjem til Danmark d. 14. august, så vi kan være til stede på Annes 40 års fødselsdag - samt selvfølgelig hende og Carstens fælles 40 års fest :-)

Jeg tager så afsted (igen-igen) d. 21. september, og nu er målet Malaysia, Indonesien, Australien & New Zealand... jeg kan næsten ikke vente !!! :-)