Kaunas

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Maj og jeg besluttede i starten af året, at vi gerne ville på en ferie sammen igen, men at det skulle være nemt og billigt. Efter at have søgt frem og tilbage på nettet, faldt valget på Kaunas. Hvis du ved hvor Kaunas ligger, så ved du mere end vi gjorde, men det er faktisk Litauens næststørste by med over 300.000 indbyggere. Vi kunne flyve dertil rigtigt billigt, og vi vidste fra vores tur til Riga i 2017 at prisniveauet i de baltiske lande bestemt er rimeligt. Så tirsdag d. 3. april kl. 12.10 fløj vi fra Kastrup Lufthavn til Kaunas med Ryanair. Jeg bliver aldrig fan af det flyselskab pga. deres etiske forretningsmetoder, men deres effektivitet som et lavpris flyselskab kan man ikke anfægte. Vi havde hver betalt 225 kr. for en returbillet, så det var i hvert fald billigt.

Turen tog kun lidt over en time, og ved ankomsten kunne vi gå lige uden for terminalen og tage bus 29 til centrum. Billetsystemet er meget simpelt: Det koster 1€ at tage med bussen, uanset hvor langt eller kort man så skal. Man kunne også købe et 3-dages kort til 7€, men vi valgte at betale pr. gang. Samlet set havde det nok givet det samme, for vi var vidst med 6 eller 7 busser. Busturen til centrum tog ca. 40 min. og bragte os igennem forstæderne, som lignede ethvert andet østland. Vi havde booket et værelse på R Hostel der ligger i den 'nye' bydel i Kaunas - et par kilometer fra den 'gamle' bydel. Værelset var fint og stedet meget hyggeligt. Det var et "rigtigt" hostel med bad og toilet på gangen, opholdsrum med tv og bordfodbold, samt en masse information om lokalområdet. Vi gik en tur og var også inde i et par butikker, før vi spiste aftensmad på Charlie Pizza. Det er helt sikkert det mest elegante pizzaria jeg har været på, med store bløde plydssofaer og flotte lysekroner. Maden var fin, også selvom vi måtte bestille af flere omgange for at blive mætte. Vi var begge en smule trætte, så vi faldt hurtigt i søvn efter vi var kommet hjem på vores hostel.

Onsdag morgen var vi tidligt oppe, og første stop var rundt om hjørnet: Vytauto Park. Maj havde spottet den på nettet, men hvad vi ikke var klar over, var at den lå på toppen af en bakke, så vi fik da varmen fra morgenstunden. Efter en masse trapper nåede vi op, og blev mødt af en lille mini-Tivoli, eller i hvert fald en 6-7 forlystelser. Det så noget forladt ud, men en senere søgning på nettet afslører at det skam er åbent hver sommer. Det var på samme tid hyggeligt, men også noget der kunne være taget fra starten af en gyserfilm. Vi gik ned igen, og fortsatte mod vores næste mål: Escape Room dp60. Vi har jo efterhånden en del erfaring med escape rooms, og heldigvis er de her noget billigere end i Danmark. Vi gav 30€ for oplevelsen, der på mange måder virkede meget autentisk. Man bliver låst inde i en gammel bunker, og så har man 60 min. til at finde løsningen og komme ud igen. Man skal undervejs løse en masse opgaver, finde koder til låse osv. men det lykkedes os ikke at komme ud i tide. Jeg synes det var et svært rum, og nogle af tingene havde vi nok aldrig fundet ud af på egen hånd. Vi fik noget hjælp undervejs, men måtte alligevel give op da tiden var gået. Jeg synes det var et fedt sted, og meget "ægte" fordi man selvfølgelig havde brugt alle de rum, døre, rør, håndtag osv. som var i bunkeren i forvejen, men jeg synes det er sjovere når man skal løse flere opgaver, fremfor 'bare' at finde tal til en kodelås. Men vi blev dog lukket ud igen, så vi ikke skulle tilbringe resten af livet i en kold underjordisk bunker i Kaunas!

Vi tog bussen over floden til Aleksotas Funicularen, der er en af de få ting vi havde stødt på, når man søger på seværdigheder i Kaunas. Faktisk er der hele to kabelbaner i Kaunas, i øvrigt de eneste to i alle de baltiske lande. Vi ankom dog lige midt i deres frokostpause, så vi fandt en café hvor vi med lidt møje og besvær fik bestilt noget frokost. Deres engelske var ikke ligefrem godt, men da manden sagde 'chicken' så slog jeg til. Det viste sig nu også at være ganske udmærket. Maj blev dog til sidst lidt utålmodig, for hun ville så gerne med den første tur når de åbnede igen efter frokost. Hun har nu heller aldrig ført kørt med en sådan kabelbane 😉

Vi gik over til huset hvorfra kabelbanen kører og købte billetter til 0,7€. Maj var helt klar med sit nye actionkamera spændt fast i panden, selvom jeg mente at den nok ikke kørte så hurtigt at et actionkamera ligefrem var nødvendigt. Billetdamen gloede da også en smule, men vi kom ind i vognen - og afsted på den 142 meter lange tur. Som det er tilfældet med de fleste kabelbaner, så består den af ét spor, men på midten udvider det sig til to spor, så de to vogne kan passere hinanden. Det er så vægten fra den øverste vogn der er med til at trække den nederste vogn op. Fra toppen har man en glimrende udsigt over floden og Kaunas' gamle bydel, og det er nemt at forestille sig det pæne borgerskab i gamle dage tage turen op på en søndag og nyde en kop te på toppen. Kabelbanen er fra 1935 og meget af udstyret er stadig det originale fra dengang.

Vel nede igen tog vi bussen de få kilometer op af bakke til den anden kabelbane - Žaliakalnis Funicular. Den fungerer på samme måde, men her er der dog ikke noget udsigtspunkt på toppen. Til gengæld fandt vi en geocache i nærheden, og på den måde fik Maj også Litauen på kortet. Vi skiltes og jeg gik hjem til vores hostel, imens Maj lige ville forsøge lidt shopping på vejen. Det var dog ikke så spændende, så snart efter var vi begge tilbage. Om aftenen tog vi bussen til den gamle bydel, og gik en tur på den hyggelige gågade. Strækningen er ikke så lang, men det er her man finder en masse hyggelige gamle huse og en næsten absurd mængde kirker. Jeg fandt aldrig ud af om det skyldes en masse forskellige retninger indenfor kristendommen, men der er i hvert fald ingen mangel på kirker. Vi spiste aftensmad på London Grill, hvor vi også efterfølgende fik et par drinks. I Kaunas lukker byen stille og roligt ned omkring kl. 23, hvilket også er det tidspunkt hvor busserne stopper med at køre. Vi nåede dog lige akkurat at fange en bus direkte til vores hostel, så vi var hjemme lidt før midnat. Maj havde en flaske rødvin, men der var dog ingen proptrækker i køkkenet på hostlet. Men ved hjælp af en almindelig spisekniv og lidt hårdt arbejde, lykkedes det alligevel at få hul på flasken.

Torsdag morgen tog vi bussen ned til Simon Daukantas Bridge, som Maj havde bemærket dagen før. Den viste sig måske ikke at være så spændende endda, men så fandt vi da vej til Akropolis shopping centret hvor vi kunne få noget morgenmad. Egentlig var planen at spise på en Charlie Pizza, for vi havde opdaget om tirsdagen at de også serverede morgenmad. De var dog endnu ikke åben, så i stedet spiste vi på en café. Den stod på traditionel engelsk morgenmad til Maj og pandekager med nutella til mig. Således mætte gik vi ned til togstationen ca. 1½ km. væk. Vi havde hjemmefra booket pladser på toget til Vilnius, Litauens hovedstad. Turen er bare på ca. 90 km. og tager ca. 1-1½ time afhængigt af tidspunktet på dagen. Vi havde flottet os og købt billetter på 1. klasse, så det betød pladser på den øverste etage på dobbeltdækkertoget. Det skal dog siges at forskellen på 1. og 2. klasse kun var 5 kr. - da billetterne kostede hhv. 4,80€ og 5,60€ 😊

Jeg elsker jo at køre med tog, og turen til Vilnius var hyggelig, men dog uden de store ting at se på. Man føler virkelig at man er ude på landet. Ved ankomsten til Vilnius startede vi med at se deres jernbanemuseum. Jeg var der også sidste år, men dengang var der lukket for adgangen til de udendørs togvogne, og det er trods alt det jeg synes er mest spændende. Vi brugte vel en lille times tid på at gå rundt imellem togsættene, men desværre kunne man ikke komme ind i nogle af dem. Til gengæld kostede entréen kun 1,80€ så det var til at overse. Vi havde booket endnu et escape room, men selvom vi gik en tur stille og roligt gennem byen, så havde vi stadig lidt ekstra tid at slå ihjel. Efter at have konfereret med Google (søgning: underlige ting at lave i Vilnius) faldt vi over Museum of Illusions der lå på vejen til vores escape room. Her tilbragte vi en god times tid, og selvom det ikke kan sammenlignes med f.eks. Camera Obscura i Edinburgh, så var det nu meget fint. Vi fik også taget nogle 'trick-billeder' og blev forundret over flere forskellige illusioner. Bagefter fik vi lidt at drikke, og sad og nød solen på en bænk. Vejret var rigtigt godt, og det var rigeligt varmt til at man kunne gå rundt uden jakke - skønt!

Vi fandt vores escape room hos InsightOut - hvor vi havde booket værelset Poltergeist til 40€. Fra starten fik de bygget en ret uhyggelig stemning op, og så blev vi ellers sluppet løs. Jeg skal ikke røbe for meget, men jeg synes det var noget bedre end oplevelsen i Kaunas. Her handlede det mere om at løse nogle konkrete opgaver, og på den måde få adgang til den videre færd. Det er mere spændende end bare at samle koder til en masse hængelåse. Det lykkedes os at komme ud, men vi måtte undervejs have så meget hjælp over walkie-talkien, at vi nok må erkende at vi ikke havde klaret det på egen hånd. Men det var i hvert fald sjovt, og undervejs stødte vi på nogle nye typer udfordringer vi ikke har prøvet før.

Vi spiste aftensmad på Vapiano, og så prøvede vi at finde et par geocashes så Maj også kunne sætte hak ud for Vilnius. Det ville bare ikke lykkedes, og efterhånden var vi ved at opgive. Vi tog bussen tilbage til stationen og købte billetter tilbage til Kaunas samt noget at drikke. I sidste forsøg lykkedes det så at finde en på selve stationen, så alt endte godt. Det var efterhånden blevet mørkt, så der var ikke meget at kigge på undervejs på turen hjem. Fra stationen tog vi en bus hjem til R Hostel, hvor vi hurtigt fik pakket. Når man kun rejser med max. 10 kg. håndbaggage, så er det jo begrænset hvad man slæber med til sådan en 3-dages ferie. Den blev tæt på midnat før vi kom i seng, men inden havde jeg fået arrangeret en taxa til lufthavnen tidligt om morgenen. Der går busser, men enten skulle vi med en bus der ville være i lufthavnen mere end 2 timer før afgang, eller også ville vi ankomme 25 min. før afgang, og så ville der ikke være tid til at komme igennem security før gaten lukkede. Så vi havde besluttet at ofre en taxa, men det skulle heller ikke vise sig at være så nemt. Jeg havde prøvet at få vores hostel til at hjælpe med at booke en, og jeg ringede også til et par taxaselskaber, men ingen steder kunne de nok engelsk til at klare opgaven. I stedet fik jeg hentet en app på mobilen og bookede igennem den. Selvom den hed noget med Taxa, så var det nu en privat bil der hentede os kl. 5 om morgenen, men han havde da en slags taxameter kørende på sin telefon, og prisen på 80 kr. var bestemt meget rimelig. Der var ikke mange biler på vejene i Kaunas så tidligt, så det tog bare 20 min. at nå til lufthavnen. Flyet fløj til tiden, så fredag morgen kl. 06.35 landede vi i Kastrup.

Turen kostede følgende:

Fly t/r = 225 kr.

Hostel = 290 kr.

Escape Rooms = 260 kr.

Tog til Vilnius t/r = 85 kr.

Mad, drikke, kabelbaner, busser, taxa m.m. = 470 kr.

I alt = 1.330 kr.