Ferie... er der noget bedre? :-)
Ren afslapning stod på programmet, da jeg mandag eftermiddag fløj med
Thai Airways til Bangkok. Jeg havde et tomt sæde ved siden af mig på
den 10 timer lange tur, og det er altså luksus! Jeg fløj straks videre
til Phuket, og fra lufthavnen tog jeg en minibus til Rassada havnen ved
Phuket Town. Efter nogle timers ventetid sejlede færgen til Phi Phi, og
efter 20 timers rejse var jeg på øen...
Det er nu 5. gang jeg er på Phi Phi, og jeg elsker at komme der. Der
er ikke meget at lave - altså bortset fra at slappe af, nyde maden,
vejret, strand osv. - helt perfekt! Jeg havde booket et værelse på
Banyan Villa hvor jeg har boet flere gange før. De har lavet en del om
de sidste par år, så der nu bla. er et fitness center samt en del flere
værelser. Det er stadig et hyggeligt sted, som ligger helt perfekt på
den lille ø. Jeg havde 5 skønne dage på øen, hvor jeg ikke lavede noget af
betydning. Jeg fik spist og drukket på mine favoritsteder, og ellers
blev tiden delt mellem swimmingpoolen, stranden, gåture gennem "byen"
samt læsning på mit værelse - altså 110% afslapper ferie!
Søndag eftermiddag tog jeg færgen tilbage til Phuket og en minibus
videre til Patong. Jeg gider ikke bo på selve Patong Beach, for der er
sgu' for meget gang i den. Tidligere har jeg boet ved både Karon &
Kata Beach, men denne gang valgte jeg et hotel ca. 1 km. væk fra
stranden. Sun Hill Hotel tilbød fin standard (til under halv pris af Phi
Phi) og det tog kun 20 minutters tid at gå ned til centrum - eller 4
minutter i en tuk-tuk :-)
Jeg var ude at shoppe, og en enkelt aften tog jeg ind og fik
lidt at drikke på et par af de utallige barer, men ellers slappede jeg
bare af...
Onsdag morgen tog jeg en taxa til lufthavnen, og derfra fløj jeg med
AirAsia til Kuala lumpur i Malaysia. Personligt er jeg vild med deres
koncept, og det er klart min favorit blandt de mange lavpris
flyselskaber. Jeg havde kun givet et par hundrede kroner for billetten -
alt inkl. AirAsia lander i lavpristerminalen LCCT i Kuala Lumpur, men deres
egen SkyBus bringer én ind til KL Sentral på blot en time. Derfra tog
jeg LRT toget til Pesar Seni midt i Chinatown. Her boede jeg også sidste
gang jeg var i KL, men havde denne gang valgt at bo en smule billigere
på StayOrange.com (ja, det hedder hotellet altså - og der er ingen
præmie for at gætte adressen på deres hjemmeside :-)
AirAsia har deres Tune Hotels, som er drevet efter samme
lavpriskoncept som deres fly. Du betaler for værelset, og hvis du så vil
have "ekstra" ting, så koster det ved kasse 1. Det kan være aircon,
WiFi, hårtørrer, safetybox, håndklæder m.m. - men har man ikke behov for
disse ting, så lader man være og får så til gengæld selve værelset
rigtigt billigt. At værelset så er meget lille - vi snakker 7-9 m² inkl.
toilet - og oftest uden vindue - tja, det generer ikke mig for et par
dage i en storby. Men jeg havde altså valgt StayOrange fremfor Tune pga.
prisen, men ellers er konceptet det samme. Dog er StayOrange noget mere
nedslidt, og det er nok forklaringen på prisforskellen - og næste gang
vælger jeg nok Tune Hotel :-)
Mit værelse var på 7 m² - og det bringer minder om Chungking &
Mirador Mansions i Hong Kong. Men man er jo ikke på storbyferie for at
være på værelset, og beliggenheden på Petaling Street kan man i hvert
fald ikke brokke sig over. Gaden er overdækket, og er KL's svar på Khao
San Road i Bangkok. Faktisk synes jeg markedet er bedre end i Bangkok,
og der er flere ting jeg kunne finde på at købe. Jeg fandt nogle
solbriller til Carsten, der har lige så svært ved at finde modeller der
passer - som jeg selv har.
Torsdag morgen tog jeg toget til Petronas Twin Towers, som var det
store mål med denne lille udflugt til Kuala Lumpur. Da jeg var i byen i
2008 var det meste lukket pga. muslimske helligdage, så jeg havde
ligesom et par "hængepartier" - bla. SkyBridgen mellem de to tårne.
Men ak... da jeg kome dertil fik jeg at vide at der var lukket pga.
"Safety reasons" - eller også var der et VIP-besøg. Det kunne de ikke
rigtigt blive enige om. Super ærgeligt, da jeg kun havde den ene dag
hvor jeg kunne komme derop, men sådan skulle det åbenbart ikke være. Men
så må jeg jo bare komme tilbage til Kuala Lumpur en anden dag...
I stedet tog jeg til den store nationale moské og jeg genså også den
flotte gamle togstation midt i byen. Jeg fik shoppet lidt på
aftenmarkedet og fik noget rigtigt godt mad på en MEGET lokal kinesisk
restaurant i Chinatown. Selvom jeg godt kan lide disse "turistmarkeder",
så er det nu langt federe at gå nogle gader væk, og i stedet prøve dér
hvor de lokale spiser!
Fredag morgen tog jeg toget fra KL Sentral til Butterworth. Jeg havde
flottet mig og købt billet til 1 kl. - en togtur på ca. 7 timer til
under 100 kr. Det var et dejligt blødt sæde og der var masser af
benplads. Jeg troede ikke jeg sådan lige ville falde over større
tognørder end mig selv, men det lykkedes faktisk. På sæderne ved siden
af mig sad nemlig to englændere der arbejder ved British Rail. Når de
rejser, så tager de med tog - og altid tog! Så tager de en masse
billeder af vognene, lokomotiver, stationer, uniformer m.m. - kort sagt
ALT der har med togene at gøre. Lidt ekstremt, men vi fik da brugt nogle
timer på at snakke om "store" togrejser :-)
Efter ankomsten til Butterworth tog jeg færgen til Georgetown på øen
Penang. Turen varer et kvarter og koster et par kroner. Jeg tog en taxa
til mit fine 4-stjernede hotel, Royal Penang (tidl. Sheraton). Det er
sådan et klassisk business-hotel, med flot lobby, store værelser, gode
senge og lækre restauranter. Efter jeg havde tjekket ind, gik jeg en tur
gennem byen og fik noget fantastisk kylling med karry på et lokalt
marked. Jeg retur- nerede til hotellet, fik en dukkert i poolen og gik i
seng med en god bog.
Lørdag morgen vågnede jeg så op med "ferie-mave" :-/ Det varede hele dagen, så den tilbragte jeg dels i sengen og dels på
toilettet. Gudskelov var der room-service, så jeg kunne få alt det mad
og drikke jeg havde behov for - og appetitten fejlede faktisk ikke
noget!
Efter en lang dag, vågnede jeg noget friskere op søndag morgen. Jeg
startede tidligt med en gåtur gennem "Chinatown" og "Little India", de
to mest dominerende kvarterer i Georgetown. Jeg gik langs promenaden til
Fort Cornwallis, men kun selve murene er tilbage af fortet. Jeg gik til
Komtar, som er den højeste bygning på øen. En kontorbygning med
shopping center og busstation i kælderen. Jeg tog bussen ud til Penang
Hill, og tog med kabelbanen op til toppen. Den er netop blevet renoveret
sidste år i stor stil. Behageligt, men jeg ville nu hellere have været
med den gamle. Tidligere tog turen op til toppen næsten en halv time, og
man skulle endda ud og skifte vogn halvvejs, så lang er turen! Nu er
det store, nye aircon vogne der fragter én helt op på toppen på blot 7
min. - uden skift undervejs. Udsigten deroppefra er flot, men det var
dog lidt diset den dag. På vej hjem til hotellet så jeg Kek Lok Si templet, men orkede ikke
hele turen igennem det (op af bjerget). I stedet tog jeg hjem, fik en
dukkert i poolen og en fantastisk middag på hotellet...
Efter morgenmads buffetten på hotellet mandag morgen, gik jeg en tur i
den gamle bydel og beundrede de mange bygninger fra kolonitiden. Efter
en dukkert i poolen og en 1½ times dejlig fodmassage tog jeg bussen til
lufthavnen. AirAsia fløj mig til Bangkok på 1½ time, så ved 18-tiden var
jeg igennem immigrationen og havde fået min bagage. Tidligere har det
været ret nemt at komme ind til byen: Var man alene var lufthavnsbussen
til 150 THB det billigste, men var man bare et par stykker var en taxa
ligeså billig. Pr. 1. juni er bussen stoppet, da den nye toglinje til
lufthavnen er oppe og køre. Prisen ind til byen er kun 45B, men man
havner på en station hvorfra man alligevel skal videre. En taxa til
Rambuttri kostede kun 80B, men det er lidt irriterende at man skal ud
med al sin bagage og skifte. Der var det altså nemmere med bussen, men
sådan er det...
Jeg havde booket et værelse på Rambuttri Village Inn, som har fået
lidt af en overhaling de sidste par år. Fint værelse - nu med pæne
møbler, farver på væggen og et køleskab - stor forandring fra de bare
værelser med hvide vægge! Men prisen på 700B er stadig den samme, og det
er altså fantastisk kvalitet man får for pengene dér!
Aftensmaden blev spist på den engelske "Oh My Cod", og aftenen blev
tilbragt på Khao San Road og de tilstødende gader. Jeg fik "fornyet" mit
studiekort og købt to rygsække og et par enkelte souvenirs, men der er
ikke så meget nyt på turistgaderne - shoppingmæssigt. En ny ting i byen
er flere "Fish Spa" hvor man stikker fødderne ned til små sultne fisk,
der så spiser dine døde hudceller. Det har jeg prøvet før, så jeg valgte
i stedet (endnu) en fodmassage til 200B - vistnok nr. 8 eller 9 på
turen :-)
Det er altså fantastisk forkælelse i en time eller to at blive æltet
godt igennem, og specielt de trætte "rejsefødder" får det meget bedre
bagefter. Jeg fik det sidste måltid mad, tilbage på hotellet for en
sidste tur i poolen, fik pakket min bagage - og så ellers en taxa til
lufthavnen.
På turen hjem havde jeg hele 3 sæder til mig selv, og jeg kan kun gentage: Det er altså luksus på så lang en flyvetur! :-)