(Klik på billedet for adgang til albummet)
Endelig blev det tid til Indien! Det har været min søsters
drøm i rigtigt mange år, og nu skulle det så endelig være. Vi har rejst sammen mange gange før, men denne gang er det kun Anne og jeg. Vi var lidt for sent ude til at booke de billigste billetter direkte fra København, så vi skulle først flyve til Stockholm med
SAS, og derfra med Air India til New Delhi. Turen til Stockholm tog kun en
times tid, og så fik vi lidt aftensmad på en Max burgerrestaurant inden
afgangen med Dreamlineren. Vi havde begge glædet os til at flyve med Boing
787'eren for første gang, så forventningerne var skyhøje. Jeg havde endda flottet
mig og ofret 300 kr. på pladser ombord, så vi var sikre på at sidde sammen - og
ved vinduet, for vi ville selvfølgelig gerne kunne nyde de store vinduer, den
fantastiske belysning ombord, og så det faktum at flyet er meget lydløst...
Hmmm, måske passer det med lyset ombord, men det andet er
sgu' en fis i en hornlygte! Vinduerne er muligvis marginalt større end på andre
fly, men lydløst er det bestemt ikke, og Air India vinder ikke mange point på
servicen undervejs. Hvis man ville have en sodavand kunne man få Pepsi Cola, og
ellers stod valget mellem lunken vand eller æblejuice. Maden var heller ikke
noget at råbe hurra for, men vi faldt dog i søvn i nogenlunde godt humør, primært fordi vi
endte med at have en 3-sædes række for os selv. Det var jo en relativt kort
tur, så bare 6½ time senere landede vi i New Delhi International Airport.
Klokken var kun 7 lokal tid lørdag morgen, og turen gennem immigrationen gik
nemt og smertefrit, da vi havde købt e-Visa hjemmefra. I lufthavnen fik vi
hævet penge, og hvor er det "dejligt" at man maksimalt kun kan hæve
10.000 Rupier - hvilket er lidt under 1000 kr.
Vi havde booket et hotelværelse inkl. afhentning i
lufthavnen, også fordi vi forventede at det ville være et stort kaos, men der
var nu meget fredeligt i ankomsthallen. Vi fandt vores chauffør, og fik vores
bagage ind i bilen. Køreturen til vores hotel i Karol Bagh området tog ca. 1
times tid og vi nåede frem til Good Palace Hotel kl. 9.30 - hvor vi lige blev
bedt om at tage plads i receptionen imens vores værelse blev gjort klar. Vi var
ikke mange sure sild værd dér, og Anne flød godt ud i sofaen i den halve
time der gik. Men heldigvis var vores værelse snart klar, og vi kunne komme op
med vores bagage. Vi var begge helt enige om at vi var nødt til at få os en
slapper, før vi kunne tage ud i byen, og det skal også nævnes at det var
umenneskeligt varmt. Officielt var der "kun" 46 grader, men som
mobilen sagde: Føles som 54 grader - jo tak, det tror jeg på!
Så vi lagde os og fik en lur imens den dejlige aircon kølede
os ned, og sidst på eftermiddagen følte vi os nogenlunde menneskelige igen. Vi
gik ned og fik noget mad på "The Feast House" som viste sig at være
et hyggeligt, omend noget vestligt inspireret sted. Anne fik turens første
omgang butter chicken, imens jeg satte tænderne i en fiskeburger. Bagefter tog
vi metroen (20R) til Connaught Place, som vi havde læst en del om hjemmefra. Området er
spækket med forskellige butikker, herunder også de dyre mærkebutikker. Vi gik
lidt rundt i området, og kunne allerede her mærke den opmærksomhed man får som
vestlig turist, for dem ser vi ikke så mange af. Senere tog vi metroen hjem
igen, og købte masser af drikkevarer med til køleskabet. Anne fik en omgang
fodmassage, og håber at priserne på det bliver noget lavere andre steder
i landet.
Søndag var vi tidligt oppe og klar til morgenmad, men efter
et hurtigt blik på buffeten, valgte vi i stedet at sætte kursen ud i byen. Vi
tog en auto-rickshaw (tuk-tuk) til Det Røde Fort, som vi begge havde glædet os
til at se. Udefra så det nu også meget nydeligt ud, men for at være ærlig så er
det ikke entréen på 500R værd. Man kommer ind igennem en rød port, og der er da
også en rød mur udenom, men derudover består stedet blot af en række tomme
bygninger og en stor park. Nå ja, man kan ikke vinde hver gang, så udenfor tog
vi en tur med cykel-rickshaw igennem basarerne i Old Delhi. Vi blev kørt rundt
i de smalle gyder, og gjorde også nogle stop undervejs. Anne fik købt nogle
krydderier og andre småting, og alt i alt var det en ganske fin tur. Vi betalte
hver 100R - hvilket må siges at være billigt, men mon ikke også chaufføren scorer
lidt kommission fra vores shopping - sådan hænger det jo sammen i denne del af verden. Vi
fortsatte med tuk-tuk til Gandhi museet, men blev faktisk sat af det forkerte
sted. Så vi måtte videre med en anden som gerne ville køre os videre rundt.
Gandhi museet var ret spændende og der var endda gratis adgang - også for
udlændinge. Mange museer kører med to priser - én for indere og én for
udlændinge, og tit er der meget stor forskel - f.eks. 30R for lokale og 500R
for turister, men egentlig synes jeg jo at det er fair nok. Lad kulturen være
gratis (eller i hvert fald meget billig) for landets egne borgere, og lad så
turisterne betale det mere.
Næste stop var ved Humayun's Tomb (500R), som siges at have
givet inspiration til Taj Mahal. Området er flot anlagt og meget grønt og
frodigt. Vi gik ned til selve mausoleet, men hold nu op hvor var det varmt. På
vej ud igen var vi begge helt færdige, også selvom vi måske kun havde gået 1½
km. inde på området. Sidste stop var ved National Rail Museum, for er der et togmuseum i et land som Indien, så er vi da nødt til at se det. Vi fik
endda kørt en tur med det lille Toy Train der kører rundt på området, før jeg begav
mig ned langs rækkerne med de mange vogne. Desværre var det mest lokomotiver og
fragtvogne, og man måtte endda ikke komme ind i nogle af dem. Der kan jeg jo f.eks. godt
lide at sætte mig ind i en passagervogn og vide at sådan så der altså ud på 2. klasse i 1947
eller hvad det nu skulle være. Vi blev kørt tilbage til vores hotel, og var
godt trætte efter 9 times sightseeing. Efter en time på langs gik Anne ud og
fik endnu en fodmassage - endda lidt billigere end den første dag, og købte en omgang
butter chicken med hjem som vi delte på værelset.
Mandag vågnede vi begge op ret udmattede, og vi orkede ikke at tjekke ud fra hotellet og skulle rundt i byen, indtil vi kunne komme med vores
nattog til Varanasi. Så vi betalte lidt ekstra for at kunne beholde værelset
indtil aften, og så brugte vi ellers en god del af dagen i den skønne aircon.
Om eftermiddagen tog vi en tuk-tuk ud til Raj Ghat hvor Mahatma Gandhi er
begravet, men desværre var der lukket, så vi måtte blive kørt hjem igen - øv
bøv. Men 1½ times transport rundt i Delhi for 30 kr. giver jo også nogle
oplevelser i sig selv, og man skal ikke kigge langt efter slum og fattigdom.
Men bortset fra det, så er vi nu begge enige om at der ikke er så snavset og
stinkende som vi havde frygtet.
Vi fik pakket vores bagage og havde for nemhed skyld bestilt
en taxa på hotellet til at køre os til togstationen. Det gør vi ellers
sjældent, men vi har lovet os selv at betale os fra lidt ekstra
"luksus" når muligheden er der. Lige der behøvede vi ikke at skulle
kæmpe os igennem menneskemængderne omkring hotellet for at finde en der kunne
køre os til toget, og i sidste ende bliver det minimalt hvad det så har kostet
"ekstra". Vi blev sat af foran stationen, og det var et stort
gedemarked, rent bortset fra at vi ikke så nogle geder! Vi droppede at handle til
turen foran stationen, men fandt ned til vores perron og fik købt lidt vand og
bananer. Vi kom ombord på toget, og efter lidt besvær fandt vi de rigtige
pladser. Vi havde købt liggeplads på 2. klasse med aircon, og det er i åbne
vogne med to køjer i højden. Det tog lidt tid at få alle vores pakkenelliker på
plads, men da der var afgang kl. 20.40 var vi også klar...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar