Goa

(Klik på billedet for adgang til albummet)

Flyveturen til Goa tog lidt over en time, og efter ankomsten til den forholdsvis lille lufthavn fik vi fundet en bod med kupontaxaer der kunne køre os til Candolim Beach ca. 40 km. fra lufthavnen. Det var så turens dyreste taxa til knapt 130 kr. - men turen tog også over en time. Vi ankom til Santana Beach Resort ved 9-tiden, men da resortet var fuldt booket kunne vi ikke få et værelse før nogle andre var tjekket ud og det er selvfølgelig fair nok. Vi havde jo ikke sovet om natten, så vi sad/lå på et par sofaer i receptionen og sov indtil kl. 11.30 hvor vores værelse var klar. Det var et stort og dejligt værelse med separat køkken og en lille balkon. Der var de sædvanlige ting: Køleskab, aircon, tv samt gratis WiFi. Eneste klagepunkt var sengene der var stenhårde, og det er ikke lige vores favorit. De må heller ikke være for bløde, men faste er nok det bedst dækkende ord. De prøvede flere gange med forskellige typer madrasser og til sidst endte vi med en løsning med en foldemadras oven på sengen og en topmadras øverst. Det blev aldrig rigtigt godt, men det var til at leve med.

På resortet er der to swimmingpools. En lille en lige ved siden af restauranten og receptionen, og en større med poolbar i vores ende af resortet. Boligerne er anlagt hyggeligt med stier der snor sig rundt på området, og så åbner det op lige ned til stranden bare 100 m. væk. Stranden er dog absolut no-go i øjeblikket pga. meterhøje bølger og kraftig strøm, og det er kun 14 dage siden at fire mennesker druknede lidt længere oppe af kysten. Så der er vagter der nidkært våger så der ikke er nogen der får idéer om at gå i vandet, men når man står på stranden er det nu heller ikke lige badning man får lyst til. Igen vil det være fedt at se stedet i januar måned når det er indisk højsæson. Generelt er mange ting lukket i Goa på denne tid af året, og vi har bevidst valgt at tage nordpå fra Old Goa, da stort set alt syd for er lukket i monsun sæsonen. Det betyder f.eks. også at alle hytterne på stranden er væk, og jeg vil skyde på at kun hver femte butik, restaurant m.m. var åbent i vores område. Der var dog nogle butikker, boder og restauranter åbent på den store vej, men vi spiste dog mest på hotellets udmærkede restaurant.

De første par dage tilbragte vi hhv. på vores værelse, ved poolen eller på restauranten. Vejret var ikke så godt, og det regnede meget. Det gør ikke mig så meget, da jeg sagtens kan slappe af på værelset med en god bog, kolde drikkevarer og en tur i poolen. Anne er mere glad for solen og det er så hendes måde at slappe af og lade op på. Vi vidste jo godt at denne ferie ikke ville blive en badeferie, men desto mere havde hun så set frem til fem dages solferie i Goa. Det blev det så ikke til, men efter en smule mukken må man jo acceptere at det er risikoen når man tager til et land i monsunsæsonen.

Lørdag tog vi en taxa ind til Mapusa (kaldet Mopsa) som er en rimelig stor by 13 km. fra Candolim Beach. Pga. et taxakartel i Goa er priserne helt anderledes høje end f.eks. i Mumbai, så de skulle have 70 kr. for den forholdsvis korte tur. Vi fik så forhandlet os til at han blev og ventede på os i et par timer, og så skulle vi give 110 kr. tur/retur. Anne havde noget tøj med hun gerne ville have kopieret, og det har vi prøvet flere gange i f.eks. Thailand og Vietnam uden problemer, og da mange af skrædderne dér faktisk er indere, så tænkte vi at det da ikke kunne blive svært. Men igen: Indien er bare anderledes. Vi ankom til det lokale marked og startede med at kigge lidt rundt selv. Vi fandt også en butik der solgte stof og fandt også noget der kunne fungere. Men de solgte kun stof, de syede ikke - og så var vi jo lige langt. Så kom der et par venlige damer og tilbød at hjælpe, og de fik guidet os ned til en skrædder. Så blev opgaven fremlagt og der blev parlamenteret frem og tilbage. Åh, det kunne nok ikke lade sig gøre, men så kan man gøre sådan osv. osv.

Til sidst var alle (måske?) enige om hvad der skulle gøres og så gik jagten ellers ind på stoffet. Vi var inde i flere butikker, hele tiden fulgt at de søde damer - og en mand som nu også var kommet til. Efter et par timers tid var stoffet købt og afleveret til skrædderen, som ville være færdig mandag eftermiddag. Nu var tiden så kommet til at 'betale' de søde damer for deres hjælpsomhed, og det betød selvfølgelig et besøg i deres butik. Butik er måske nok så meget sagt, men de fik da bredt deres varer ud på jorden. Faktisk var det nogle fine ting de havde og Anne fik da også købt lidt. Senere købte hun også en ordentlig portion forskellige krydderier med hjem, imens de søde damer nok også tjente lidt kommission på den handel. Vi fandt til sidst vores taxachauffør og blev kørt hjem til hotellet.

Søndag var også en slapperdag, hvor Anne ihærdigt prøvede at fange solen imellem de mange regnbyger. Hun var derfor fast gæst i poolbaren, hvor hun kunne krybe i ly og spise pomfritter når regnen blev for voldsom. Jeg foretrak den kølige aircon på værelset, men sådan er vi jo forskellige. Mandag eftermiddag var vi så tilbage i Mapusa og fik hentet tøjet. Det var måske ikke lige heeelt som Anne havde ønsket, men nu må vi se når det bliver vasket, om det så ikke sidder lidt bedre. Vi fik handlet det sidste på gaden og spiste aftensmad på The Curry House, men det var ikke så godt som restauranten på hotellet.

Tirsdag spiste vi morgenmad for sidste gang, og fik derefter pakket vores sager og tjekket ud. Santana Beach Resort kan sagtens anbefales, men jeg vil som sagt gerne prøve at opleve det i højsæsonen, hvor jeg er sikker på at hele 'Goa oplevelsen' vil være noget anderledes. Udover de hårde senge har vi intet at brokke os over, og overalt blev vi mødt af venligt og smilende personale, lige fra den hær af 'roomboys' der gjorde rent på værelset og hver dag foldede vores håndklæder til en blomst, en svane eller noget helt tredje - til de søde drenge ved poolen eller i restauranten. Alle steder vi har været i Indien er rengøringspersonalet kun mænd, hvor det andre steder jo næsten udelukkende er kvinder. Vi fik en taxa til lufthavnen, men undervejs begyndte det at knibe med gearene på bilen. Til sidst gik den helt i stå, og bare 3 km. fra lufthavnen måtte chaufføren opgive at fortsætte. Han fik dog hurtigt stoppet en anden vogn, og vi fik os selv og vores bagage derind og blev kørt resten af vejen til lufthavnen. Vi blev hurtigt tjekket ind på Air India flyet til New Delhi og kom også fint igennem security. Men igen blev vi delt op i mænd og kvinder, og de har også en underlig måde at få folk igennem hhv. tasketjek og personkontrol. Men vi blev forenet med vores håndbagage på den anden side og kunne tage plads ved gaten - under en kæmpe fane.

Flyvningen til New Delhi tog lidt over to timer, og i lufthavnen blev vi hentet fra vores hotel. Vi havde igen booket på Hotel Good Palace hvor vi også boede da vi landede første gang i Delhi. Turen ind fra lufthavnen tog denne gang 1½ time, men der var også meget trafik. Vi ankom til hotellet og fik denne gang et værelse i 'Tower B' - en afdeling af hotellet der ligger 30 m. længere nede af vejen. Det gør selvfølgelig ikke noget, men der var renovering i lobbyen i denne afdeling, og da vi havde værelse på 1. sal kunne det høres meget tydeligt. De fortsatte med arbejdet til efter midnat, og det kan man altså ikke tillade sig når man har betalende gæster. Godt nok har vi kun betalt 130 kr. for værelset inkl. afhentningen i lufthavnen, men alligevel. Skal man arbejde så sent, så må man altså lukke biksen i den periode. Men vi fik noget aftensmad på en hyggelig restaurant i samme gade, og så var det ellers med at forsøge at få lidt søvn.

Onsdag morgen stod vi op kl. 05.30 og et kvarter senere sad vi i en taxa og kørte gennem de tomme gader til New Delhi Train Station. Anne havde besluttet at vi skulle med bumletoget til Agra på 3. klasse... uden aircon! Men forude venter Taj Mahal, og hvad betyder så en svedende togtur på 3½ time? 😊