Hong Kong

 

Mandag d. 9. juli var det endelig blevet ferietid! Vi mødtes i lufthavnen og fik den (efterhånden) traditionelle burger på Burger King. Som en lille overraskelse var Nanna og Dianga kommet i lufthavnen for at vinke farvel, godt trætte efter Roskilde Festivalen. Vi fik tjekket ind til vores fly med Qatar Airways, men i security tjekket mistede Robert sine solbriller. Det plejer ellers at være mig der ikke kan holde styr på mine ting dér! Flyveturen til Doha tog 6½ time, og så var det store spørgsmål hvor længe vi skulle vente dér?! For at gøre en meget lang historie kort, så gik der noget galt med bookingen af vores billetter, så i stedet for at vente i lidt over 2 timer på flyet videre til Hong Kong, så skulle vi nu vente i ca. 10 timer. Vi prøvede at få Qatar Airways til at ændre det, men det lykkedes desværre ikke. Så enden på det bliver en sag mod dem når vi kommer hjem, så får vi forhåbentlig noget økonomisk kompentation for det!

Vi fandt et sted i lufthavnen med en slags liggestole, og så var det ellers bare med at få tiden til at gå. Der var gratis WiFi – så det hjalp lidt – og vi fik da også lidt gratis morgenmad i et skummelt cafeteria – det hjalp ikke! Men endelig blev det morgen, og vi kunne flyve videre mod Hong Kong.

Vi landede ca. kl. 22.30 lokaltid tirsdag aften – efter en rejse på ialt 25 timer, og der var vi vist alle trætte af at sidde ned. Vi kom hurtigt igennem immigrationen og fik vores bagage, og tog så Airport Express toget ind til centrum. Det sidste stykke skulle vi med metroen, og vi måtte små-løbe mellem to stationer for at nå det sidste tog. Det lykkedes dog lige akkurat, og få minutter efter var vi ved Tsim Sha Tsui stationen på Kowloon... og Mirador Mansions. Sammen med sin ”fætter” Chungking Mansions er det de mest berømte/berygtede hostels i Hong Kong. Begge bygninger er fyldt med primært kinesiske hostels, nogle med blot få værelser – andre med 50. Vi havde booket på Cosmic Guesthouse på 12. sal, og det er synd at sige at værelserne er store! Nu er det 4. gang jeg er i Hong Kong, så jeg vidste godt hvad der ventede… men det er altid en oplevelse! Værelset er på ca. 4 m2 – og på den plads er der 2 senge og et bad/toilet. Så kan du selv regne ud hvor stort det er! Men oplevelsen af et ”rigtigt” storby backpacker sted, kan ingen tage fra stedet – og så ligger dét det bedste sted i byen – nemlig på sydspidsen af Kowloon halvøen. Efter vi havde tjekket ind, gik vi ned på gaden og fik lidt natmad på McDonalds, og så var det ellers på hovedet i seng.

Onsdag vågnede vi op til godt vejr, så vi besluttede at tage med kabelbanen op til den store Buddha på Lantau. Robert havde heller ikke prøvet den tur, da den var lukket for årlig reparation den ene gang - og pga. jordskred den anden gang han var i Hong Kong. Vi tog derfor metroen til Tung Chung stationen hvor vi spiste morgenmad på Subway. Kabelbanen Ngong Ping 360 tager ca. 25 min. til toppen, og det er en både flot og spektakulær tur. Man kører først over vandet, så drejer den skarpt til venstre, og så starter en lang tur op af bjerget imens man har et flot udsyn over bla. Hong Kongs Internationale Lufthavn – og til sidst drejer den en tak mere og man kommer hen over bjerget. Her har man så lavet en lille ”turist-by” med souvenierbutikker, restauranter osv. Vi gik hen til trappen op til Buddhaen, og så var det ellers bare med at ”æde” trin. Så slemt var det heller ikke, men 216 trin i varme og høj luftfugtighed kan da mærkes! :-)

Efter at have set Buddhaen gik vi ned igen, og stillede os på det lille sten alter der er bygget. Når man står heeelt i midten kan man høre ekko, og det føles ligesom man selv snakker i en mikrofon. Vi droppede turen til det nærliggende Po Lin kloster og tog kabelbanen ned igen.

Efter et stop på vores hostel gik vi ned til havnen og tog opstilling til det noget opreklamerede lyd- og lys-show der afvikles hver aften kl. 20 i Victoria Harbour. Nu har jeg efterhånden set det nogle gange, og må altså indrømme at sååå fantastisk er det heller ikke. Men man får selvfølgelig set mange af bygningerne på Hong Kong øen oplyst og med laser på toppen – og det er jo en fantastisk skyline!!!

Torsdag gik vi ned til havnen der ligger ca. et kvarters gang væk. Vi sejlede med en af de grønne og hvide Star Ferries over til Central på Hong Kong øen. Vi tog med en af de sjove gamle dobbeltdækker sporvogne et stykke vestpå, og det er en meget fed måde at opleve byen på. Det er nemt at se når man begynder at komme udenfor den vestlige/turistede del af Hong Kong øen. Vi spottede en Pizza Hut tæt ved et marked – og det er altid godt at huske hvor der ligger en Pizza Hut! Vi tog med rulletrappen op i Midlands, og det er jo smart nok, men jeg er stadig ikke enig i betegnelsen ”Verdens længste rulletrappe”, da det jo i virkeligheden er en række rulletrapper der ”bare” er sat i forlængelse af hinanden.

Vi tog en taxa til Peak Tram terminalen, og selvom det var lidt en kamp at få os alle 5 ind i taxaen, så lykkedes det. Vi stod i kø en times tid for at komme med tram’en op til toppen af Victoria Peak. På toppen fik vi nydt udsigten og taget de klassiske billeder af havnen… og selvom jeg har været der 5-6 gange nu, så er det et flot syn! Køen til kabelbanen ned var ufattelig lang, så vi tog i stedet en taxa ned. Aftensmaden blev spist på føromtalte Pizza Hut, og vi var trætte da vi kom i seng…

Fredag tog vi med toget op i de nye territorier til Sha Tin stationen. Her var det meningen at vi skulle se de 10.000 Buddhaers tempel, som jeg tidligere har set. Jeg husker turen op som pænt anstrengende, så vi blev glædelig overrasket over at finde både rulletrapper og to små kabelbaner. Det var dog bare lidt underligt, at det ikke lignede det jeg kunne huske, men det var der såmænd også en god forklaring på: Det var ikke det rigtige kloster vi var taget op til, men derimod ét der lå ved siden af! Selvfølgelig uden nogen forbindelse, så skulle vi se det andet skulle vi først hele vejen ned, og så op (og ned) igen. Det droppede vi hurtigt, for det var rigtigt varmt denne dag. Men det vi fik set var da også pænt nok! :-)

I stedet tog vi en taxa til Hin Tin Public Swimmingpool, som både er en indendørs svømmehal og et udendørs friluftsbad – og det var lige hvad vi alle fem trængte til!!! Det kostede kun 20 HK$ at komme ind, og de var givet rigtigt godt ud. Efter knapt tre timer kom vi ud igen, trætte og opløste af vandet – men glade. Spontant tog vi en bus og endte nede ved havnen på Kowloon, og måtte en længere omvej med metroen for at komme hjem. En enkelt lille byge blev det til undervejs, men det var stort set det eneste regn vi så i Hong Kong. Vi spiste aftensmad på Spaghetti house, der bød på en god omgang spaghetti bolognese.

Lørdag morgen stod vi tidligt op og tog Star Ferry til Central på Hong Kong øen. Her spiste vi morgenmad på Subway før vi tog bus 629 til Ocean Park. Vi havde købt billeterne med lidt rabat på vores hostel, så vi kunne gå lige ind da vi kom dertil. Jeg var der med Birgitte & Robert i 2008, men der er sket meget siden da. Parken er stadig opdelt i to, og den del vi startede i, omfatter bla. et stort akvarium samt et anlæg til parkens fire pandaer. Det er jo nogle nuser bamser, selvom vi kun fik to af dem at se. Vi tog kabelbanen over til parkens anden halvdel, og det er en flot tur henover bjerget, men jeg er bare ikke så meget for den kabelbane. Sidste gang lovede jeg faktisk mig selv at jeg aldrig skulle tage den igen, men hvad gør man ikke for familien?! :-)

På den anden side så vi søløve- og delfin show samt deres nye Polar Adventure, som bød på pingviner og flotte forhold for dyrene... som der bare ikke var så mange af endnu, men anlægget var nu også kun lige åbnet dagen før! Der var også mange ”rigtige” forlystelser – så der blev både kørt i pariserhjul og  rutchebaner. Vi fik spist iskolde vandmeloner, hvilket var ekstra skønt i varmen. Alt i alt brugte vi ca. 8 timer derude, så vi var noget trætte da vi satte os i bussen på vej tilbage. Aftensmaden blev spist på Pizza Hut – og selvom vi fik dummet os og bestilt universets tørreste pizzaer (uden tomatsovs), så smagte det nu alligevel godt. Det var sent før vi kom tilbage til Mirador Mansions – og Robert – som havde taget en "fridag" og var blevet hjemme.

Søndag var det så min tur til en slapper-dag på langs, imens de andre tog på shopping-tur i Mong Kok kvarteret. Der blev kigget efter sko, men først med held da turen gik til Ocean Centre ved havnen. Aftensmaden spiste Robert og jeg på T.G.I.Fridays, og det havde vi glædet os til. Men de 600 kr. det kostede, var det bare ikke værd! Anne og pigerne spiste i stedet en china-box fra Chungking Mansions – hvilket både var meget bedre og billigere end vores mad. Men så lærte man jo det...

Mandag morgen var det så tid til at tage afsked med Hong Kong. Vi tog metroen til Tung Chung og derfra bussen til lufthavnen. I forvejen havde vi tjekket ind på flyet til Clark med Cebu Pacific Airways, så det hele gik rimelig nemt og smertefrit. Så var kursen sat mod Filippinerne...