Ved ankomsten til Koh Tao, blev vi sat af på molen i Mae Haad der
ligger på den sydvestlige kyst. Robert havde hjemmefra set et
dykkerfirma med eget resort - Crystal Divers - så dér satte vi kursen
mod. Da vi kom dertil fik Robert hurtigt tilmeldt sig nogle dyk, og vi
blev vist over i den hytte vi skulle bo i. Jeg var pænt træt, så jeg
satte mig faktisk bare på sengen og sagde ok, lad os da bare bo her! Men
efter lidt tid begyndte jeg så at kigge mig omkring... og så faldt det
positive indtryk rimelig hurtigt! :-)
Gulvet i hytten (læs "lorteskuret") var mildest talt utæt og man var
ved at gå helt igennem på vej ud til toilettet. På toilettet var der kun
koldt vand, og intet skyl i selve kummen, men derimod den klassiske
spand og "skovl". Hytten var desuden meget mørk og nedslidt, og jeg
kunne slet ikke se mig selv slappe af dér i 5 dage! Jeg fik desværre
aldrig taget billeder derinde, men jeg har fundet et par stykker på
nettet, der kommer sidst i albummet. De yder dog ikke helt stedet 'ære',
da vores hytte i virkeligheden var mere slidt end man kan se på
billederne...
Så imens Robert fik et genopfriskningskursus i poolen gik jeg på jagt
i byen. Jeg var inde og se nogle forskellige steder, og endte faktisk
med at sige ja til et værelse hos naboen - Ananda Villa. Det var super
lækkert, og faktisk ikke meget dyrere end "lorteskuret". Jeg gik tilbage
til Robert og fortalte at vi altså flyttede, hvilket han da også var
helt med på. Crystal Divers får fantastiske anmeldelser for deres
dykkerkurser- og ture, men det hele er altså meget 'backpacker-slidt'!
Vi endte dog aldrig med at betale for de 3-4 timer vi havde hytten, så
det var da altid noget... :-)
Ananda Villa ligger helt ned til vandet ved Mae Haad stranden, og
udover nogle lidt sjove madrasser, var eneste minus at der ikke var
nogen pool. Men Robert dykkede jo alligevel nogle gange, og jeg var
stadig tapet ind efter mit lille uheld, så det gjorde egentlig ikke så
meget. Selve Mae Haad er et lille område, med en gade langs vandet og så
to parallelle gader væk fra stranden. Alt i alt kan man tage en rundtur
på 20 min. - så det er bestemt småt, men godt!
Ellers brugte vi bare tiden på at slappe af. Robert fik et par dyk
mere til log bogen, imens jeg så tv, læste og gik lidt rundt i "byen".
Jeg var bla. på en lille skadestue og fik renset mit sår for sidste
gang. Pris: 30 kr. Vi lejede et par scootere og kørte sydpå, for der var en
dykkerforretning Robert gerne ville besøge. De laver "skræddersyede"
våddragter, men det var alligevel ikke rigtigt noget. Vi kørte også
nordpå til Sairee Beach, der er den anden "by" på Koh Tao. Stedet er
lidt mere udviklet end Mae Haad, og ligger bare 5 minutters kørsel væk -
lidt længere oppe af stranden.
Onsdag tog vi på en tur til Koh Nangyuan, der ligger ude i bugten
vest for Koh Tao. Øen er lille bitte, og består egentlig af tre små øer
der er forbundet af en lille stump sandstrand. Således skulle det være
det eneste sted i verden, hvor man fra den samme strand kan opleve både
sol-opgang og -nedgang... men selvfølgelig ikke på samme tid! :-)
Der er ikke meget at lave på Koh Nangyuan udover at bade og snorkle -
og så bestige øens lille "bjerg" hvor der findes et viewpoint. Bortset
fra et sted hvor man skulle passere nogle store sten (uden noget at
holde fast i), så gik turen op til viewpointet faktisk fint nok. Bortset
fra de sidste 10 m. hvor man bogstaveligt skulle klatre! Det droppede
jeg (højdeskræk!) - så Robert måtte tage de sidste meter og nyde
udsigten alene... altså sammen med de 30 andre der stod deroppe, og som
var ved at skubbe hinanden ned fra de store sten!
Sidste dag lejede vi et par ATV'er (All terrain vehicles) og kørte
lidt rundt på øen. Bortset fra den asfalterede vej langs kysten, så er
vejene rimelig primitive på Koh Tao, og jeg følte mig noget mere sikker
på 4 end på 2 hjul - og så er de pissesjove at køre. Vi var bla. oppe
ved et viewpoint på øens nordlige del, og kørte ellers rundt i 5 timer.
Vi så også det (berømte?!) hvide hvalskelet der står 'klodset op' på
varandaen foran et lille resort :-) Prisen for leje af en ATV'er i en
dag : 100 kr. inkl. benzin.
Alt i alt er Koh Tao en hyggelig ø... men den er gearet 100% mod
dykkere, og der er ikke så meget liv om aftenen. Hvis jeg skal
sammenligne den med f.eks. Phi Phi, så vil jeg foretrække Phi Phi -
fordi det er mere en 'slappe-af' ø end Koh Tao. Men er man til dykning,
så er det helt sikkert stedet!
Det var jo meningen at vi ville have sluttet af med et par dage i
Bangkok, men den aktuelle politiske situation i hovedstaden umuliggjorde
det. Der var reelt 'borgerkrig' i Bangkok på det tidspunkt, og da vi jo
begge har været dér masser af gange, besluttede vi os for at droppe
det, og blive nede sydpå i stedet. Bortset fra i fjernsynet, mærkede man
nemlig intet til urolighederne dernede. Så i stedet for en hyggelig tur
med nattoget til Bangkok, besluttede vi os for at flyve dertil samme
dag som vi skulle hjem til Danmark, for på den måde helt at undgå
Bangkok by. Det var lidt et sats, for hvis der gik noget galt på vejen,
ville vi misse vores fly med Thai Air til København, men vi valgte at
tage chancen.
Så lørdag kl. 15 skulle vi med hurtigfærgen tilbage til Koh Samui,
men den blev 16 inden vi kom afsted. Samtidig var færgen helt fuld
(fordi morgen afgangen var blevet aflyst) og der var rimelig hård sø. Vi
kom dog til Samui kl. 18 - og med i billetten var drop-off i
lufthavnen. Først måtte Robert dog lige lægge sig imellem, da en tysker
havde fået nok af det hele! Hmmm...
De omtaler selv lufthavnen på Koh Samui som verdens smukkeste, og
selvom noget sådan jo altid er vildt subjektivt, så er den ihverfald
flot. Man tjekker ind i en fin lille 'bambus' terminal, og så går man
(eller tager den lille shuttle-bus) ned mod de få gates. Langs vejen er
så placeret de toldfrie butikker samt et par restauranter m.m. Jeg har
efterhånden set en hel del lufthavne, men aldrig én anlagt på den måde.
Vi fløj med Bangkok Airways til Bangkok, hvor vi skulle vente ca. 4
timer før vi skulle flyve hjem til Danmark. Vi brugte de sidste baht på
Burger King og lidt shopping - og heldigvis er lufthavnen jo stor. Da vi
skulle til at gå ombord på flyet brød der et kæmpe uvejr løs, så de
udsatte afgangen i en times tid. Men endelig kunne vi sætte kursen mod
Danmark, og hjemrejsen forløb også uden nogle problemer.
Thailand er altså et skønt ferieland !!! :-)