Vi landede i Adelaide tirsdag formiddag, og vores udlejningsbil fra
Europcar ventede i lufthavnen. Det var en stor fed Mitsubishi
4-hjulstrækker, så vi var blevet opgraderet en klasse eller to ift. hvad
vi havde bestilt. Lufthavnen ligger kun få km. fra Adelaides centrum,
så vi startede med at køre derind. Jeg havde jo været i byen før, så jeg
kunne rigtigt leje turistguide.
Vi kørte ned til Glenelg hvor vi gik en tur i den hyggelige by. Jane var lige nede og dyppe tæerne på stranden, men mere blev det ikke til. Vi satte kursen mod nordøst - og Barossa Valley. I området rundt omkring Adelaide produceres mere end halvdelen af Australiens vin, og Barossa Valley er et af de mest kendte områder. Vi var først ved stalddøren på en lille vingård, og senere var vi på en rundvisning på Seppeltfields, der er en af områdets største og ældste vingårde. Turen gik først til et par lagerhaller hvor vi så deres produktion af 10-årig portvin, og senere fik vi bla. en rundtur i 'trofæ rummet' hvor de opbevarer deres forskellige priser og udemærkelser. Vi fik også lov at dufte til deres 100 år gamle produktion, som koster fra 2.400-10.000 kr. flasken afhængigt af årgangen. Til sidst var der smagsprøver og alt i alt var det en spændende oplevelse. Bagefter satte vi kursen sydpå... efter en hel del besvær med at finde den rigtige vej!
Vi kom til Meningie og besluttede at overnatte på Waterfront Motel. Ved første øjekast så det fint ud. Der var to separate værelser, bad og toilet og en fin udsigt til vandet. I Meningie var den lokale 'diner' det eneste sted hvor vi kunne få noget at spise - og det var ikke just den store oplevelse. Vi var på stranden lige efter solnedgang og så masser af fugle. Da vi kom tilbage til motellet var der samlet en del fluer og andet kryb udenfor... og desværre også indenfor! På et tidspunkt gik Jane på toilettet, men kom hurtigt tilbage. Jeg gik ud og kiggede - og hele rummet var ganske enkelt levende! Der var et stort hul i fluenettet, og alle mulige forskellige flyvende og kravlende kryb var kommet ind. Det var mere end jeg kunne klare, og efter et besøg i receptionen fik Jette & Jane et andet værelse. Jeg sov i det første værelse (dét, der ikke var forbundet med toilettet)! Jeg fik sprayet med 'mygge-død' og om morgenen var rummene sorte af døde kryb. Stedet blev hurtigt udnævnt til 'flue-stedet' og der behøver vi ikke komme tilbage til !!!
Onsdag morgen kørte vi videre af Princes Highway langs de mange store saltsøer ved Coorong til Kingston. Her stoppede vi og fotograferede den kæmpe store røde hummer, og så det sjove solur i parken. Her skal man selv stille sig op på et datobestemt sted, for at ens skygge afgiver det rigtige klokkeslet. Vi fortsatte til Mt. Gambier, hvor vi var på rundtur ved 'Blue Lake'. Man kommer med en elevator ned til kratersøen, der fungerer som byens vandreservoir. Søen har den flotteste blå farve, takket være et højt indhold af kalcium i vandet. Guiden på turen var som en levende båndoptager, og nok den kedeligste guide jeg nogensinde har oplevet. Han kunne sine fakta, men hold op hvor var han kedelig! Bagefter kørte vi turen rundt langs kraterkanten, som byder på en flot udsigt ned til søen.
Øst for byen passerer man statsgrænsen mellem South Australia og Victoria, og som de frygtløse rebeller vi jo er, så spiste vi hver noget frugt i ingenmandsland. Det er nemlig forbudt at medbringe f.eks. frugt og nødder mellem staterne i Australien, noget de faktisk håndhæver rimeligt strengt. Senere blev vi faktisk stoppet af politiet fordi jeg havde kørt for stærkt. De fleste steder må man køre 110 udenfor byerne, men han havde målt mig til at køre 117 km/t i et område med 100 km. begrænsning. Efter at have pustet i alkometret, fik jeg dog lov til at køre videre med en advarsel. Frugten i bagagerummet opdagede han ikke! :-)
Vi fortsatte langs kysten gennem Portland og Port Fairy til Warrnambool, hvor vejen Great Ocean Road starter. Vi så de første flotte klippeformationer, før vi fandt et hyggeligt motel i Peterborough, Schomberg Inn. Vi spiste aftensmad på stedets restaurant, og det var rigtig god mad. Alt i alt en MEGET bedre oplevelse end dagen før...
Torsdag morgen kørte vi langs Great Ocean Road - og foretog en hel del stop! Først ved 'London Bridge', hvor den ene 'bro-hvælving' dog er styrtet i havet for få år siden. Videre til 'The Arc' og igennem Port Campbell by. Vi kom til et helikopter firma som flyver langs de mange flotte klippeformationer, og Jette & Jane ville meget gerne op og flyve en tur. Personligt ville jeg også gerne, men jeg har jo noget med højder, så de måtte tage turen på egen hånd. De kravlede op i den relativt store helikopter, og på bare 10 min. passerede de mange af formationerne - heribland den mest kendte - 'De 12 Apostle'. De var glade da de kom tilbage, for det havde været en fed tur. I helikopteren er monteret 4 kameraer, så de købte en dvd med optagelsen af deres tur, og det er da en fed souvenir!
Efter flyveturen kørte vi videre til Lord Ard Gorge og derefter til 'De 12 Apostle'. Der har oprindeligt været 12 klippeformationer der har lagt navn til stedet, men idag er der kun 6 tilbage. Det er sjovt at tænke på, at de nu står ensomt ude i vandet, mens resten af klipperne er eroderet væk omkring dem. Vi satte bilen i 4-hjuls træk, og kørte op til et flot udkigspunkt ved Moonlight Head. Vi fortsatte ned til Cape Otway, men på vejen stoppede vi et par gange. Her så vi nemlig koala bjørne, som var i eucalyptus træerne langs vejen. De sidder og sover ca. 20 timer i døgnet, men vi så da også en hel del der spiste af bladene og klatrede rundt. Det var egentlig meningen at vi skulle have set fyrtårnet ved Cape Otway, men da det kostede 60 kr. i entré kørte vi igen!
Vi fortsatte til Apollo Bay, hvor vi kørte op til 'Marriners Lookout'. Derfra er en skøn udsigt over både byen og bugten. Vi fortsatte mod Angelsea, men stoppede på vejen og så en masse kakaduer. I Angelsea købte vi pizzaer, som vi spiste på en bænk på byens legeplads. Ikke ligefrem verdens bedste pizzaer, men vi havde heldigvis nok af både cola og rødvin. Omkring solnedgang så vi fyret ved Split Point - og det var gratis! :-)
Det var ikke så nemt at finde et sted at sove, så vi måtte tage et værelse på Surfcoast Resort Motel. Det var lidt pebret i pris, men der var nu også både et pænt køkken og spa-bad. Fredag morgen kom vi til slutningen af Great Ocean Road i Torquay. Egentlig blev vejen bygget af krigsveteraner, og har staus som et krigsmonument. Der er mange udsigtspunkter med mindetavler, stauer m.m. - og egentligt er det et 300 km. langt mindesmærke! Det betegnes som én af de smukkeste køreture i verden, og jeg er i hvert fald rigtig glad for at have kørt strækningen! Vi fortsatte ind til Melbourne, hvor vi fik et par værelser på Hotel Miami, hvor vi jo havde boet før. Vi fortsatte øst om byen (efter en tur eller to over West Bridge), og så sydpå til Phillip Island. Vi kørte rundt på øen og så bla. byen Cowes, før vi kørte ned til øens sydvestlige hjørne. Her kan man nemlig opleve 'Pingvin Paraden' hvor de søde små 'blå' pingviner (den mindste af de 17 arter af pingviner) lige efter solnedgang kommer ind fra havet med mad til deres unger. Vi sad derfor småfrysende og ventede, og så pludselig begyndte de at dukke frem. De samlede sig oftest i små grupper før krydsede stranden og vraltede ind til deres reder... og unger. Der var (desværre) et totalt forbud mod at fotografere dernede, så I må tage vores ord for at det var sødt! Vi fik varmen igen i bilen, for der var 130 km. tilbage til Melbourne.
Lørdag var en ren transportdag, for vi var jo i Melbourne - og søndag morgen skulle vi flyve ind til Uluru (Ayers Rock) - fra Sydney. Vi havde snakket om at aflevere bilen i Melbourne i stedet, og så flyve til Sydney, men jeg var frisk på at køre de 862 km. - så det gjorde vi! Der var tid til masser af hyggesnak undervejs, og Hume Freeway til Sydney er en fin motorvej, så man kan holde en fin hastighed hele vejen. Vi spiste frokost i Gundagai nordøst for Australiens hovedstad Canberra, men vi droppede køreturen igennem 'Australia Capitol Territory' og fortsatte videre mod Sydney. Vi spiste rigtig god aftensmad på en thai restaurant i Liverpool 20 km. vest for Sydney, og overnattede på et Formule 1 Hotel i samme by, bekvemt nok lige ved den (betalings) motorvej der kører til lufthavnen. Jeg indrømmer gerne at jeg var træt efter den lange køretur den dag, men det var en billig og forholdsvis nem måde at komme det lange stykke på. Benzinen koster kun 4 - 4,50 kr. pr. liter, og når man er 3 om at dele, bliver det jo rimeligt billigt. Alt i alt kørte vi ca. 2.800 km. på de 5 dage.
Søndag morgen kørte vi ud til lufthavnen, afleverede bilen hos Europcar og tjekkede ind på Qantas flyet til Ayers Rock Airport...
Vi kørte ned til Glenelg hvor vi gik en tur i den hyggelige by. Jane var lige nede og dyppe tæerne på stranden, men mere blev det ikke til. Vi satte kursen mod nordøst - og Barossa Valley. I området rundt omkring Adelaide produceres mere end halvdelen af Australiens vin, og Barossa Valley er et af de mest kendte områder. Vi var først ved stalddøren på en lille vingård, og senere var vi på en rundvisning på Seppeltfields, der er en af områdets største og ældste vingårde. Turen gik først til et par lagerhaller hvor vi så deres produktion af 10-årig portvin, og senere fik vi bla. en rundtur i 'trofæ rummet' hvor de opbevarer deres forskellige priser og udemærkelser. Vi fik også lov at dufte til deres 100 år gamle produktion, som koster fra 2.400-10.000 kr. flasken afhængigt af årgangen. Til sidst var der smagsprøver og alt i alt var det en spændende oplevelse. Bagefter satte vi kursen sydpå... efter en hel del besvær med at finde den rigtige vej!
Vi kom til Meningie og besluttede at overnatte på Waterfront Motel. Ved første øjekast så det fint ud. Der var to separate værelser, bad og toilet og en fin udsigt til vandet. I Meningie var den lokale 'diner' det eneste sted hvor vi kunne få noget at spise - og det var ikke just den store oplevelse. Vi var på stranden lige efter solnedgang og så masser af fugle. Da vi kom tilbage til motellet var der samlet en del fluer og andet kryb udenfor... og desværre også indenfor! På et tidspunkt gik Jane på toilettet, men kom hurtigt tilbage. Jeg gik ud og kiggede - og hele rummet var ganske enkelt levende! Der var et stort hul i fluenettet, og alle mulige forskellige flyvende og kravlende kryb var kommet ind. Det var mere end jeg kunne klare, og efter et besøg i receptionen fik Jette & Jane et andet værelse. Jeg sov i det første værelse (dét, der ikke var forbundet med toilettet)! Jeg fik sprayet med 'mygge-død' og om morgenen var rummene sorte af døde kryb. Stedet blev hurtigt udnævnt til 'flue-stedet' og der behøver vi ikke komme tilbage til !!!
Onsdag morgen kørte vi videre af Princes Highway langs de mange store saltsøer ved Coorong til Kingston. Her stoppede vi og fotograferede den kæmpe store røde hummer, og så det sjove solur i parken. Her skal man selv stille sig op på et datobestemt sted, for at ens skygge afgiver det rigtige klokkeslet. Vi fortsatte til Mt. Gambier, hvor vi var på rundtur ved 'Blue Lake'. Man kommer med en elevator ned til kratersøen, der fungerer som byens vandreservoir. Søen har den flotteste blå farve, takket være et højt indhold af kalcium i vandet. Guiden på turen var som en levende båndoptager, og nok den kedeligste guide jeg nogensinde har oplevet. Han kunne sine fakta, men hold op hvor var han kedelig! Bagefter kørte vi turen rundt langs kraterkanten, som byder på en flot udsigt ned til søen.
Øst for byen passerer man statsgrænsen mellem South Australia og Victoria, og som de frygtløse rebeller vi jo er, så spiste vi hver noget frugt i ingenmandsland. Det er nemlig forbudt at medbringe f.eks. frugt og nødder mellem staterne i Australien, noget de faktisk håndhæver rimeligt strengt. Senere blev vi faktisk stoppet af politiet fordi jeg havde kørt for stærkt. De fleste steder må man køre 110 udenfor byerne, men han havde målt mig til at køre 117 km/t i et område med 100 km. begrænsning. Efter at have pustet i alkometret, fik jeg dog lov til at køre videre med en advarsel. Frugten i bagagerummet opdagede han ikke! :-)
Vi fortsatte langs kysten gennem Portland og Port Fairy til Warrnambool, hvor vejen Great Ocean Road starter. Vi så de første flotte klippeformationer, før vi fandt et hyggeligt motel i Peterborough, Schomberg Inn. Vi spiste aftensmad på stedets restaurant, og det var rigtig god mad. Alt i alt en MEGET bedre oplevelse end dagen før...
Torsdag morgen kørte vi langs Great Ocean Road - og foretog en hel del stop! Først ved 'London Bridge', hvor den ene 'bro-hvælving' dog er styrtet i havet for få år siden. Videre til 'The Arc' og igennem Port Campbell by. Vi kom til et helikopter firma som flyver langs de mange flotte klippeformationer, og Jette & Jane ville meget gerne op og flyve en tur. Personligt ville jeg også gerne, men jeg har jo noget med højder, så de måtte tage turen på egen hånd. De kravlede op i den relativt store helikopter, og på bare 10 min. passerede de mange af formationerne - heribland den mest kendte - 'De 12 Apostle'. De var glade da de kom tilbage, for det havde været en fed tur. I helikopteren er monteret 4 kameraer, så de købte en dvd med optagelsen af deres tur, og det er da en fed souvenir!
Efter flyveturen kørte vi videre til Lord Ard Gorge og derefter til 'De 12 Apostle'. Der har oprindeligt været 12 klippeformationer der har lagt navn til stedet, men idag er der kun 6 tilbage. Det er sjovt at tænke på, at de nu står ensomt ude i vandet, mens resten af klipperne er eroderet væk omkring dem. Vi satte bilen i 4-hjuls træk, og kørte op til et flot udkigspunkt ved Moonlight Head. Vi fortsatte ned til Cape Otway, men på vejen stoppede vi et par gange. Her så vi nemlig koala bjørne, som var i eucalyptus træerne langs vejen. De sidder og sover ca. 20 timer i døgnet, men vi så da også en hel del der spiste af bladene og klatrede rundt. Det var egentlig meningen at vi skulle have set fyrtårnet ved Cape Otway, men da det kostede 60 kr. i entré kørte vi igen!
Vi fortsatte til Apollo Bay, hvor vi kørte op til 'Marriners Lookout'. Derfra er en skøn udsigt over både byen og bugten. Vi fortsatte mod Angelsea, men stoppede på vejen og så en masse kakaduer. I Angelsea købte vi pizzaer, som vi spiste på en bænk på byens legeplads. Ikke ligefrem verdens bedste pizzaer, men vi havde heldigvis nok af både cola og rødvin. Omkring solnedgang så vi fyret ved Split Point - og det var gratis! :-)
Det var ikke så nemt at finde et sted at sove, så vi måtte tage et værelse på Surfcoast Resort Motel. Det var lidt pebret i pris, men der var nu også både et pænt køkken og spa-bad. Fredag morgen kom vi til slutningen af Great Ocean Road i Torquay. Egentlig blev vejen bygget af krigsveteraner, og har staus som et krigsmonument. Der er mange udsigtspunkter med mindetavler, stauer m.m. - og egentligt er det et 300 km. langt mindesmærke! Det betegnes som én af de smukkeste køreture i verden, og jeg er i hvert fald rigtig glad for at have kørt strækningen! Vi fortsatte ind til Melbourne, hvor vi fik et par værelser på Hotel Miami, hvor vi jo havde boet før. Vi fortsatte øst om byen (efter en tur eller to over West Bridge), og så sydpå til Phillip Island. Vi kørte rundt på øen og så bla. byen Cowes, før vi kørte ned til øens sydvestlige hjørne. Her kan man nemlig opleve 'Pingvin Paraden' hvor de søde små 'blå' pingviner (den mindste af de 17 arter af pingviner) lige efter solnedgang kommer ind fra havet med mad til deres unger. Vi sad derfor småfrysende og ventede, og så pludselig begyndte de at dukke frem. De samlede sig oftest i små grupper før krydsede stranden og vraltede ind til deres reder... og unger. Der var (desværre) et totalt forbud mod at fotografere dernede, så I må tage vores ord for at det var sødt! Vi fik varmen igen i bilen, for der var 130 km. tilbage til Melbourne.
Lørdag var en ren transportdag, for vi var jo i Melbourne - og søndag morgen skulle vi flyve ind til Uluru (Ayers Rock) - fra Sydney. Vi havde snakket om at aflevere bilen i Melbourne i stedet, og så flyve til Sydney, men jeg var frisk på at køre de 862 km. - så det gjorde vi! Der var tid til masser af hyggesnak undervejs, og Hume Freeway til Sydney er en fin motorvej, så man kan holde en fin hastighed hele vejen. Vi spiste frokost i Gundagai nordøst for Australiens hovedstad Canberra, men vi droppede køreturen igennem 'Australia Capitol Territory' og fortsatte videre mod Sydney. Vi spiste rigtig god aftensmad på en thai restaurant i Liverpool 20 km. vest for Sydney, og overnattede på et Formule 1 Hotel i samme by, bekvemt nok lige ved den (betalings) motorvej der kører til lufthavnen. Jeg indrømmer gerne at jeg var træt efter den lange køretur den dag, men det var en billig og forholdsvis nem måde at komme det lange stykke på. Benzinen koster kun 4 - 4,50 kr. pr. liter, og når man er 3 om at dele, bliver det jo rimeligt billigt. Alt i alt kørte vi ca. 2.800 km. på de 5 dage.
Søndag morgen kørte vi ud til lufthavnen, afleverede bilen hos Europcar og tjekkede ind på Qantas flyet til Ayers Rock Airport...