KTX hurtigtoget fra Soul til Busan tog under 3 timer, men det er dog
ikke hele strækningen man kører med over 300 km/t. Sporet er ikke klar
til det hele vejen, så nogle strækninger må de "nøjes" med at køre
200-250 km/t. Men selv med over 300 km/t. føles det ikke som om man
kører hurtigere end med et dansk IC-3 tog!
Jeg havde ikke kunnet få plads på noget hostel mandag, så jeg måtte tage et værelse på Hillside Hotel. Et pænt og nydeligt sted, men $65 for 1 overnatning var unødvendigt til mit behov.
Jeg tog metroen til centrum af Busan, og gik rundt på Jagalchi Fish Market og Gukje Market. Busan er en livlig by og centrum vrimler med stormagasiner, shopping steder, vestlige butikker og restauranter. Jeg fik købt min billet til hurtigfærgen til Fukuoka i Japan. Turen tager kun 3 timer med katamaranen, så det er en nem, hurtig og forholdsvis billig måde at komme til Japan på. En enkeltbillet koster ca. 500 kr.
Tirsdag morgen tjekkede jeg ud fra Hillside Hotel og tog i stedet til Sam Won Jang Hostel, hvor jeg fik et værelse til $28 pr. nat. Pænt og nydeligt, men stedet er mere et hotel end hostel, da der hverken er noget fællesrum, køkken eller lign. Men placeringen er helt i top, og jeg kunne gå til Busan Tower i Yongdusan Park. Ikke det smukkeste tårn jeg har været oppe i, men udsigten over Busan — og specielt havnen — var fantastisk!
Onsdag tog jeg først til området omkring Busan station — af lokale kaldet "Texas Street" — et meget lidt charmerende område. Videre med metroen til Haeundae Beach, som er Koreas bedste og mest berømte strand. Det er dog ikke nogen fantastisk strand sammenlignet med f.eks. Thailand eller Vietnam, men det blev dog til årets første dukkert. Der var nok kun 20 mennesker i vandet på hele stranden, så der blev kigget en smule på mig og mine badebukser… og varmere var vandet altså heller ikke! Senere på eftermiddagen begyndte det at blæse, og indenfor meget kort tid var stranden stort set øde. Men så kunne jeg sidde og nyde det — og med trådløst internet på selve stranden, hvad kan man så ønske sig mere?! Jeg fik en lang sludder med en lokal (jeg opgav at lære hans navn), og han er faktisk den første koreaner som jeg rigtigt har snakket med. Selvfølgelig har der været lidt på de steder jeg har boet, men generelt er folk ikke villige til at snakke engelsk og samtidigt meget generte. Undtagelsen er selvfølgelig børnene som hele tiden råber "HELLO!!!" og lige skal over og hilse på :-)
Om et par timer går turen videre til Japan, og dermed er det slut på min tid i Syd Korea. Det har været spændende, men pga. sproget, maden og folks generelle tilbageholdenhed, rangerer det ikke så højt på min personlige liste. Der er et stykke vej til eksempelvis Thailand og Vietnam…
Jeg havde ikke kunnet få plads på noget hostel mandag, så jeg måtte tage et værelse på Hillside Hotel. Et pænt og nydeligt sted, men $65 for 1 overnatning var unødvendigt til mit behov.
Jeg tog metroen til centrum af Busan, og gik rundt på Jagalchi Fish Market og Gukje Market. Busan er en livlig by og centrum vrimler med stormagasiner, shopping steder, vestlige butikker og restauranter. Jeg fik købt min billet til hurtigfærgen til Fukuoka i Japan. Turen tager kun 3 timer med katamaranen, så det er en nem, hurtig og forholdsvis billig måde at komme til Japan på. En enkeltbillet koster ca. 500 kr.
Tirsdag morgen tjekkede jeg ud fra Hillside Hotel og tog i stedet til Sam Won Jang Hostel, hvor jeg fik et værelse til $28 pr. nat. Pænt og nydeligt, men stedet er mere et hotel end hostel, da der hverken er noget fællesrum, køkken eller lign. Men placeringen er helt i top, og jeg kunne gå til Busan Tower i Yongdusan Park. Ikke det smukkeste tårn jeg har været oppe i, men udsigten over Busan — og specielt havnen — var fantastisk!
Onsdag tog jeg først til området omkring Busan station — af lokale kaldet "Texas Street" — et meget lidt charmerende område. Videre med metroen til Haeundae Beach, som er Koreas bedste og mest berømte strand. Det er dog ikke nogen fantastisk strand sammenlignet med f.eks. Thailand eller Vietnam, men det blev dog til årets første dukkert. Der var nok kun 20 mennesker i vandet på hele stranden, så der blev kigget en smule på mig og mine badebukser… og varmere var vandet altså heller ikke! Senere på eftermiddagen begyndte det at blæse, og indenfor meget kort tid var stranden stort set øde. Men så kunne jeg sidde og nyde det — og med trådløst internet på selve stranden, hvad kan man så ønske sig mere?! Jeg fik en lang sludder med en lokal (jeg opgav at lære hans navn), og han er faktisk den første koreaner som jeg rigtigt har snakket med. Selvfølgelig har der været lidt på de steder jeg har boet, men generelt er folk ikke villige til at snakke engelsk og samtidigt meget generte. Undtagelsen er selvfølgelig børnene som hele tiden råber "HELLO!!!" og lige skal over og hilse på :-)
Om et par timer går turen videre til Japan, og dermed er det slut på min tid i Syd Korea. Det har været spændende, men pga. sproget, maden og folks generelle tilbageholdenhed, rangerer det ikke så højt på min personlige liste. Der er et stykke vej til eksempelvis Thailand og Vietnam…