onsdag den 4. juli 2007

Saigon (HCMC)

Saigon - eller mere korrekt Ho Chi Minh City - som byen jo officielt har heddet siden 1975, er mere at betragte som en provins i Vietnam end "bare" en by. Officielt bor der omkring 9 mill. mennesker i Saigon, men i virkeligheden er det nok nærmere 12. Der er registreret 4 mill. motorcykler i byen, og det virker som om de alle er på gaden konstant!
Der er selvfølgelig meget historie i Saigon, og man kan godt mærke at det var hovedstaden i det tidligere syd-Vietnam. Den amerikanske indflydelse er stadig overvældende, og gør byen til noget af en kontrast ift. Hanoi. Trafikken er dog mindst ligeså fuldstændig vanvittig, og specielt én tur i byen med en cyclo (cykeltaxa) er et minde jeg aldrig vil glemme. Når man kører med ren rugbrødsmotor, så er det naturligvis umuligt at følge med motorcykler, biler og busser. Så cyclokøreren sætter igang, og så holder han ellers fart og retning uanset hvad. I et land hvor basale ting som kørselsretning, vejbaner eller gud-forbyde-det vigepligt er fuldstændig ukendte begreber, så er det altså en oplevelse. Jeg troede ikke jeg skulle opleve noget, der kan måle sig med en tuk-tuk tur i Bangkok, men det er lykkedes nu!
Jeg besøgte Reunification Palace, som indtil nord-Vietnam vandt krigen og stormede Saigon, hed Independence Palace - og var hjemstedet for den syd-vietnamesiske regering og præsident. På War Remnants Museum kan man se en masse våben fra krigen, men også udstillinger og billeder - set med vietnamesiske øjne. Specielt de barbariske "tiger cages" hvor op til 14 fanger sad i celler på 6 m2, og franske guillotiner (brugt sidste gang så sent som i 1960) var ikke rare at se, men man kommer jo desværre ikke udenom historien...
Jeg besøgte også Cu Chi tunnelerne udenfor Saigon. Egentlig ikke for selve tunnelernes skyld - for de er primært kopier lavet til turister, og jeg har jo også oplevet Vinh Moc tunnelerne ved DMZ'en - som er "the real deal". Næh, det der trak var muligheden for at skyde med en AK-47 riffel.

Alle der kender mig, er vist klar over at jeg er pacifist og bestemt ikke våbentosset! Men chanchen for at affyre denne russisk byggede klassiker, kendt fra både bøgernes og virkelighedens verden - og benyttet af gourilla soldater over hele verden, trak af en eller anden grund i mig. Der var også mulighed for at skyde med bla. amerikanske M-60 maskingeværer, men jeg holdt mig til AK-47'eren. Indrømmet, det var faktisk meget sjovt at skyde et par runder af...
Der er mange hyggelige parker i byen, og selvfølgelig også et hav af kirker, templer og pagoder. Over hele Vietnam gør den noget primitive kabelføring (og det er sagt på den pæne måde), at strømafbrydelser er en regelmæssig oplevelse, og ialt har jeg nok oplevet omkring 30-40 strømafbrydelser i min tid i Vietnam! Men min tid i Vietnam er nu iøvrigt ved at rinde ud - for denne gang! Jeg skal på en 3-dages tur til Mekong deltaet, som slutter med en sejltur på Mekong floden over grænsen til Phnom Penh i Cambodia.
Du kan se video af mig affyre AK-47'eren her :
Du kan se en lille (men ikke slem) cyclo trafik-video her :